GermanGames.dk

Håber, du har fået noget godt på bordet i dag, som du vil dele med os andre!

Det er ikke ofte, jeg får chancen for at poste her, men eftermiddagen gik med et sjældent spil Agricola med Bubulcus-kortbunken. Jeg havde glemt de selv mest basale strategier og var i konstant madnød, men først og fremmest havde jeg svært ved at finde nogle gode synergier i mine tilmålte 14 kort. Det blev et vanærende nederlag på 38-23

Min ellers ikke så brætspilsglade søn og hans bedste ven er ved at køre lidt sur i konstant online-gaming, så de har selv foreslået at spille bræt nogle gange her på det seneste. Tidligere på måneden stod den på Clank!, som jeg er liiiidt træt af, men de er glade for det, så fint nok

I går stod den på to gange The Shipwreck Arcana, som vi lige akkurat vandt begge spil af (jeg har også justeret sværhedsgraden lidt op). Bagefter havde jeg fundet det originale Project: Elite frem. Det var skidesjovt. De to drenge var helt oppe at køre over alle de fede våben, de kunne få, og der blev på forhånd lavet mange taktiske overvejelser for, hvor meget nyt udstyr man kunne hente undervejs og hvem der skulle dække hvem og løbe hvorhen. I løbet af de første to minutter gik alting selvfølgelig totalt i koks Men stille og roligt blev der lavet nye planer, og selv da brættet var 1/3 fyldt med aliens, var der en nogenlunde klar strategi. Vi trak sejren i land i 6. runde.
Figurerne er jo ikke blevet kønnere i årenes løb, men det er komplet ligegyldigt. Spillet er altid en fornøjelse.

Og så er det også blevet til et enkelt spil Terra Mystica på BGA. Hvis nogen skulle være i tvivl, er det ikke, gentager ikke, et spil, man skal spille med personer med AP-tilbøjeligheder. Jeg prøvede løbende at piske spillet fremad, men det tog alligevel 3½ time. Med fire spillere, der alle kendte reglerne. Det er for lang tid i min verden.

Onsdag aften fik vi taget hul på Excavation Earth herhjemme. Spillet er bl.a. designet af den meget produktive David Turczi, der plejer at være glad for spil med mange bevægelige dele. Der er da også en del at holde øje med her.

Settingen er forfriskende anderledes. Jorden er gået under (igen), og det eneste der er tilbage af menneskeheden er alle vores genstande. Lige præcis den type plot, man gerne vil have under en global pandemi Hver spiller repræsenterer en race af aliens, med hver deres unikke evne, der er kommet herned for at grave vores gamle, nu meget eksotiske skidt op og sælge det i dyre domme. Jep, i fremtiden er der penge i både rustne nummerplader og voksen...øh...legetøj

I praksis foregår dette ved, at man flytter sine tre Explorers rundt på Jorden, graver ting op og prøver at sælge dem på seks forskellige markeder. Planeten er opdelt i fem zoner, og på hvert marked vil der være et antal købere til varer fra de forskellige zoner. Jo flere relevante købere, desto højere belønning. Man har mulighed for at placere en sælger på de forskellige markeder og at lokke den rette type købere til.

Når man har gennemført et salg, flyttes alle deltagende købere og sælgere til en eller anden form for rumbase, hvor der er et area majority-minispil, man også scorer point på. Desuden kan man købe og sælge på det sorte marked, og jo flere varetyper man fremskaffer fra de forskellige zoner, desto flere point får man også.



Der er flere gode ting at sige om Excavation Earth. Visuelt minder det lidt om noget, Giraud eller Linda og Valentin kunne have disket op med. Der er mange interessante overvejelser mht. at manipulere markedet, kontrollere rumbasen og at flytte sine Explorers rundt, så de er de rette steder på rette tid. Og i modsætning til en del nyere Euros er her gode muligheder for at interagere med (læs: genere) sine modspillere.

Der er dog også lidt af en indlæringskurve, der gøres sværere af, at der både er noget spacy ikonografi og forskellige farver på spillets kort, og hvornår er nu det ene vigtigt og hvornår det andet? Det er ikke det mest intuitive spil, jeg har prøvet, men jeg tænker, at det er et, der er værd at bruge nogen tid på.

Det har virkelig været en sløv start på denne måned. Der har været en del børnespil... men i dag fik vi så Paleo på bordet. Vi startede på et nyt scenarie og det er altid både spændende at opdage hvad det nye er og så samtidig en lidt demoraliserende oplevelse, da man af gode grunde er famlende og derfor oftest får klø. I dag var ingen undtagelse. Måneden har også budt på mit første prøvespil Friedemann Frieses Faiyum, der ser ud til at være meget interessant. Der skal jeg dog lige have en til at bide på at ville give det et par forsøg.

I lørdags spillede jeg to gange Gold Fever, som min mindste nevø fandt frem, da vi kiggede forbi. Og det er lang tid siden, jeg har spillet et så kedeligt spil, men i det mindste tog det ikke særlig lang tid, og selskabet var fremragende

Det var egentlig tanken, at vi skulle have været i gang med Dominant Species: Marine, men eftermiddagen gik for hurtigt på hæld, så i stedet tog vi et slag Ære til Rom, hvor begge Forumkort omgående røg i spil, men jeg byggede hurtigst og knuste min modpart på kun 20 minutter
Så blev der også tid til en omgang Hanabi Deluxe, hvor min grødhjerne endelig fandt en strategi, hvor vi kunne gennemføre til toppoints uden at datteren fortvivlede over min guldfiskehukommelse. Uden jokerkort vil jeg faktisk tro, at spillet er blevet for nemt at gennemføre nu.

Vi kom til spillebordet til aften og det var igen Paleo, der fik os til at gøre det. Vi startede et nyt scenarie op og fik da også rimelig hurtigt tæsk. Vi prøvede endnu en gang, nu da vi havde en svag teori om, hvad en strategi kunne være. Vi havde ikke det heldigste udgangspunkt og havde også efter nogle døgn fornemmelsen af, at det var sidste udkald og at der var lidt for langt til målet, til at det ville kunne lykkes. Men vi havde heldet med os og trak en sejr i land. Jeg tænker, at vi spiller dette scenarie igen og så er vi nået til det sidste scenarie i æsken. Heldigvis har vi en lille udvidelse, så der er vel en håndfuld spil eller to til at vi er i mål med spillet.

Så fik vi endelig taget dyden på Dominant Species: Marine

Det blev til et 2-spillerspil som tog os præcis 2 timer inklusive regelgennemgang. Det var ikke gået med originalen

Vi spillede det korte spil, med 15 kort taget ud, jeg var Fisk og datteren var Skaldyr, min superkraft var Spirende Intelligens og hendes var Fænotypisk plasticitet. Desværre var mulighederne for at tilføje det for mig livsvigtige plankton og tang så godt som ikke-eksisterende, så jeg fik først sent specieret ordentligt ud, mens de møgkrebse udkonkurrerede mig og spillede onde evolutionskort i rå mængder. Til gengæld havde jeg langt henne i spillet (lidt) bedre styr på undervands-skorstenene og holdt overlevelseskortet i lange perioder.

Slutresultatet var - ikke så overraskende - et knusende nederlag til mig på 204-104. Alt er m.a.o. præcis, som det plejer herhjemme.

^Hvordan fungerer det i forhold til originalen? Hvor anderledes føles det?

Gunness wrote: ↑Sun Feb 28, 2021 9:37 pm ^Hvordan fungerer det i forhold til originalen? Hvor anderledes føles det?

Det fungerer mindst lige så fint som originalen - med det forbehold, at jeg kun har erfaringer med 2-spillerscenarier. Jeg kunne godt forestille mig, at folk, der elsker arealkontrolaspektet vil finde det lidt tamt kun at kunne spille med 4 dyreklasser. At der udtrækkes tilfældige superkræfter (egenskaber) og at man kun spiller med en mindre del af evolutionskortene giver variabilitet i stil med min gamle favorit, Agricola.

Ellers føles det ikke anderledes - det føles stadig som Dominant Species på den rigtig gode måde

Vi nåede endnu et spil Paleo med det næstsidste scenarie. Det føltes fra start til slut som om vi havde stort overblik og styr på det. Vi vandt da også. I praksis var det dog et meget tæt spil, hvor vi lige så godt kunne have tabt i sidste øjeblik. Men det gjorde vi ikke!