Bedste spil fra 2002

[Frouvne]

Så er vi nået tilbage til året 2002 og spørger derfor denne gang, hvilket spil der var det bedste, der blev produceret i 2002?

[qute]

Jeg havde kun prøvet et af dem, så det var nemt at stemme denne gang

[Jens_Hoppe]

Well, jeg har prøvet syv af dem, men det var stadig nemt at stemme!

[Frouvne]

Well, jeg har prøvet syv af dem, men det var stadig nemt at stemme!

Jeg har faktisk spillet ni af dem og fandt det også meget nemt at stemme!

Sjovt nok har jeg en fornemmelse af, at det alligevel ikke er det samme vi har stemt på!

[Black Sea]

Jep - syv kunne det blive til af dem. En hård kamp mellem Puerto Rico og AoS, men det endte med Puerto Rico, da det har givet mig de bedste oplevelser.

[Jens_Hoppe]

Sjovt nok har jeg en fornemmelse af, at det alligevel ikke er det samme vi har stemt på!

I know, du har stadig ikke set lyset.

[Andrea]

Well, jeg har prøvet syv af dem, men det var stadig nemt at stemme!

Amun-Re er da ellers ikke iblandt dem?

[Frouvne]

Jeg har til dags dato spillet 11 af de nævnte spil og ingen tvivl om, at det var et godt år i spilmæssig sammenhæng.

Endnu har jeg ikke spillet Flames of War, Himalaya, Prophecy og Keythedral. Det er kun det sidste, jeg umiddelbart forestiller mig at komme til at spille indenfor en overskuelig tid, så mit grundlag for at vurdere spillene bliver med andre ord nok ikke meget bedre.

I den bløde ende af leverandører af spiloplevelser placerer jeg: Bang!, Goldland, Pirate's Cove, Carcassonne - Hunters and Gatherers og Wallenstein. Bang! er et ganske hyggeligt spil, men nogen stor oplevelse bliver det aldrig. Den primære oplevelse kommer for mig af interaktionen mellem spillerne og spillet er derfor helt afhængigt af, hvem jeg spiller det med. Jeg har følt mig underholdt men har aldrig opnået en stor spiloplevelse. Goldland skuffede desværre mig meget. Jeg havde store forventninger til spillet og kan godt lide ideen om at drage på opdagelse. Det fungerede bare ikke for mig. Jeg tror, jeg spillede Goldland fire eller fem gange og oplevelsen ændredes desværre aldrig. Jeg tror i bund og grund ikke spillet er dårligt - det matchede bare ikke til mine forventninger. Pirate's Cove er et spil, jeg ikke har behov for at skulle spille igen, men temaet er fint og i den rette sammenhæng, skal jeg da heller ikke gøre indsigelser, hvis nogle ønsker det på bordet. Det bliver dog næppe mit valg. Carcassonne - Hunters and Gatherers spillede jeg faktisk en del gange og der var da en smule variation i.f.t. originalen. En overgang var min fornemmelse også, at det var et bedre spil end originalen. Hvad jeg skal mene herom i dag, ved jeg egentlig ikke - og dybest set interesserer det mig ikke. Det er begge fine spil - men der er så meget, der er langt mere interessant. Endelig er der Wallenstein, som jeg egentlig gerne ville kunne lide mere end det er lykkedes mig at komme til at holde af det. Wallenstein skal nok komme på bordet igen - men sandsynligheden er nok stor for, at det igen vil være en mindre skuffelse.

De resterende spil er til gengæld alle spil, jeg vurderer højt. Puerto Rico er et af de mest elegante spil, jeg er stødt på, og jeg har stor respekt for spillet. Selv har jeg dog ikke haft det store behov for at spille og gen-spille spillet... måske mest af alt på grund af de mange analyser, der har været af spillet. Men ingen tvivl om, at det er et rigtig, rigtig godt spil. Mexica har jeg kun spillet et par gange, men det efterlod et overordenlig godt indtryk. Min fornemmelse er endda - og det kom meget bag på mig selv - at det er det spil i trilogien (med Tikal og Java), der er mest langtidsholdbart. Det må tiden vise, men helt sikkert er det, at det er et spil, det er værd at dyrke. Pueblo er et andet spil, der falder i min smag. Et let tilgængeligt spil man kan spille med de fleste og alligevel med en passende dybde. Endvidere et meget originalt spil, der alene af æstetiske årsager kan trække folk til spillebordet. Lord of the Rings - The Confrontation er uden tvivl det af årets spil, vi har spillet oftest - og det skal såmænd nok få en ny storhedstid. Simpelt, elegant og alligevel et spil med stor variation. Hammer of the Scots er endnu en favorit, der igen og igen har leveret spændende spil med overraskende resultater. Som i Lord of the Rings - The Confrontation er der tale om et spil, hvor man har at gøre med to hære, der er sat overfor hinanden, der skal spilles helt forskelligt - og alligevel føler man sig i begge spil presset ligegyldigt hvilken side, man har valgt. Endelig er der Age of Steam tilbage, som jeg, for et år siden, da denne tråd blev oprettet, kastede min stemme på. Og det ville jeg gøre igen. Spillet i sig selv er utrolig veludført og med de mange udvidelser er det hele tiden nyt at gå til.