Hvad har du spillet i dag? Oktober 2007

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Jesper
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 505
Joined: Tue May 02, 2006 10:37 pm
Location: Valby

Post by Jesper »

Fik spillet to gange Brass i går - det er et rigtig godt spil føles det som om, men også svært at se om man har fanget. Slutresultatet var usikkert hele vejen igennem - selvom vi havde meget forskellige point. Og det er muligt at være rigtig led ved sine modstandere.
Jesper Rugård Jensen
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Post by Jens_Hoppe »

Jesper wrote:Fik spillet to gange Brass i går - det er et rigtig godt spil føles det som om, men også svært at se om man har fanget. Slutresultatet var usikkert hele vejen igennem - selvom vi havde meget forskellige point. Og det er muligt at være rigtig led ved sine modstandere.
Sejt, du må være en af de første der prøver det færdige produkt. :)

Hvad syntes du så om det? Var det godt/sjovt?
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Post by Frouvne »

Jesper wrote:Fik spillet to gange Brass i går - det er et rigtig godt spil føles det som om, men også svært at se om man har fanget. Slutresultatet var usikkert hele vejen igennem - selvom vi havde meget forskellige point. Og det er muligt at være rigtig led ved sine modstandere.
Det forpligter, at få fat i et af de første eksemplarer af et spil! Hvad skal du i morgen aften, når vi har spilaften? :wink:
frouvne, administrator

Image
User avatar
Jesper
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 505
Joined: Tue May 02, 2006 10:37 pm
Location: Valby

Post by Jesper »

Vi syntes det var sjovt, og det blev da også til to spil i rap (næsten 2½, da vi måtte starte forfra i det første spil, da jeg havde lavet lidt for meget regelkludder. Reglerne er ikke de klareste jeg har læst, jeg er ret sikker på at de er komplette. De klikker bare ikke i mit hoved). Det første tog tæt på tre timer, og det sidste meget tæt på to. Så det kan gå pænt hurtigt.

Der er mange beslutninger i spillet, og det er ikke (for mig i hvert fald) tydeligt hvad der er de bedste beslutninger. Derudover kan man påvirke hinanden på forskellig vis, hvilket er en god ting. Man kan ikke direkte angribe hinanden, men der er muligheder for at forstyrre de andres planer.

Vi så et par snedige kombinationer, hvor man udnytter "maskinen" til at score point nemt. Men der er helt sikkert andre som vi ikke så. Det virker som et ret dybt spil, men alligevel nogenlunde tilgængeligt (efter nogen famlen).

Så det kommer helt sikkert på bordet igen. Til gengæld ved jeg ikke om det har uendelig genspilningsværdi. Brættet er det samme hver gang, og det eneste der ændrer sig er kortene man får. Det kan godt være at det er nok til at det ikke bliver fladt i længden.
Jens_Hoppe wrote:
Jesper wrote:Fik spillet to gange Brass i går - det er et rigtig godt spil føles det som om, men også svært at se om man har fanget. Slutresultatet var usikkert hele vejen igennem - selvom vi havde meget forskellige point. Og det er muligt at være rigtig led ved sine modstandere.
Sejt, du må være en af de første der prøver det færdige produkt. :)

Hvad syntes du så om det? Var det godt/sjovt?
Jesper Rugård Jensen
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Post by Frouvne »

Gårsdagens spilaften indledtes med to spil Condottiere. Condottiere leverede fin underholdning i den relativt korte tid, det stod på. Et spil jeg ikke vil have noget imod at spille igen, men som ikke er blandt de spil, jeg aktivt vil gøre noget for at komme til at spille igen.

Wallenstein var aftenens hovedspil. Wallenstein er blandt de spil, jeg rigtig gerne vil kunne lide og hvor jeg nok i bund og grund endnu efter mit tredje spil er en smule skeptisk. Kan spilletiden forkortes væsentligt - hvilket burde være muligt - vil min oplevelse nok forbedres en del. Wallenstein skal spilles igen... måske tiden er inde til at prøve det på SpielbyWeb?!

Aftenen blev afsluttet med et spil Meuterer. Meuterer er - ja, stor overraskelse :D - endnu et af de spil, jeg gerne ville kunne lide, men hvor jeg stadig er en smule skuffet. I bund og grund oplever jeg nok spillet som værende for kaotisk til at det rigtigt passer ind i min spilsmag.

Endnu en hyggelig spilaften med gode spiloplevelser på trods af, at det ikke var mine favoritspil, der blev spillet! :)
frouvne, administrator

Image
User avatar
Kanzler
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 2966
Joined: Mon May 01, 2006 12:22 am
Location: Smørum
Has thanked: 213 times
Been thanked: 1 time

Post by Kanzler »

I går var vi 4 til den ugentlige spilaften.

Først fik vi prøvet den nye udgave af Condottiere, som vi spillede 2 gange. Begge spil varede ikke over 30 min, nok primært pga. af begynderfejl, som gjorde at en vinder blev fundet (for) hurtigt.
Ikke desto mindre har spillet efterladt et meget positivt indtryk hos mig. Spillet er vel i bund og grund et bluff/hand-management spil, hvor man skal udnytte de kort, man får undervejs i spillet. Kritikere vil sikkert beklage at man så kan få dårlige kort osv, men faktum er at jeg fandt spillet meget underholdende! Reglerne kan læres på ingen tid, og det er afgjort et spil jeg skal spille igen.

Herefter spillede vi Wallenstein. Et ganske solidt og underholdende spil!

Til sidst fik vi prøvet Meuterer, som også gav et godt indtryk og som bestemt også skal spilles igen :D

Så en glimrende spilaften!

EDIT : Kan se at Frouvne kom mig i forkøbet :wink:
User avatar
Kanzler
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 2966
Joined: Mon May 01, 2006 12:22 am
Location: Smørum
Has thanked: 213 times
Been thanked: 1 time

Post by Kanzler »

Frouvne wrote: Wallenstein var aftenens hovedspil. Wallenstein er blandt de spil, jeg rigtig gerne vil kunne lide og hvor jeg nok i bund og grund endnu efter mit tredje spil er en smule skeptisk. Kan spilletiden forkortes væsentligt - hvilket burde være muligt - vil min oplevelse nok forbedres en del. Wallenstein skal spilles igen... måske tiden er inde til at prøve det på SpielbyWeb?!
Så vidt jeg husker tog spillet ca. 2½ time i går. Personligt synes jeg at det er meget passende for spillet, og spillet kunne sikkert også gå lidt stærkere, hvis man f.eks. satte tid på, hvor længe man måtte bruge på at planlægge sine "actions". Det vil bare være en smule stressende :shock:
netsapiens
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1595
Joined: Thu Feb 22, 2007 10:45 pm
Location: 3660

Post by netsapiens »

Jeg fik spillet fire omgange Battlelore her til aften. Sidste var hjemmestrikket scenarie, fuld war council og opstilling ved brug af Call to Arms expansion.
Stadig et af mine favoritspil.

Der er stor forskel på hvordan spillet udfolder sig med og uden Lore (magi) i spillet, men begge dele er sjovt.
Sjov > regler .... HVER gang
Formel for behov for brætspilsindkøb = N + 1, hvor N = antal uåbnede brætspil i samling
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Post by Andrea »

Vi fik spillet en masse spil på Essen - både de helt nye eurogames og nogle af indkøbene (om aftenen). Jeg regner med at smække en geeklist sammen om oplevelsen og smide op på BGG en af de nærmeste dage, og så kan I læse mere der :)
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Post by Frouvne »

Andrea wrote:Vi fik spillet en masse spil på Essen - både de helt nye eurogames og nogle af indkøbene (om aftenen). Jeg regner med at smække en geeklist sammen om oplevelsen og smide op på BGG en af de nærmeste dage, og så kan I læse mere der :)
Vi kan næsten ikke vente! :D

Håber, at I fik en uforglemmelig oplevelse ud af turen!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 503 times
Been thanked: 555 times

Post by Gunness »

Jeg fik endelig introduceret min kone til Blue Moon City i går. Efter to spil er jeg ret sikker på, at det fungerer bedre med flere spillere. Som tomands er det ganske underholdende, men der er ikke nok konkurrence om de forskellige bygninger.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Jesper
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 505
Joined: Tue May 02, 2006 10:37 pm
Location: Valby

Post by Jesper »

I går fik jeg spillet et hyggeligt spil Thurm und Taxis og en gang Puerto Rico - som jeg i øvrigt vandt stort og overbevisende på en "penge-strategi". (Lad os ikke snakke så meget om Thurm - det vinder jeg åbenbart aldrig i - heller ikke mod totale nybegyndere, som jeg selv har forklaret reglerne)
Jesper Rugård Jensen
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Post by Larsine »

Tja, det lykkedes åbenbart ikke at få skrevet hver gang jeg har spillet, så det bliver lidt af en opsamling:

Onsdag d. 10: Travlt med at designe finale banen til Das Motorsportspiel. Spillemøde, men kun 3 deltager, og den ene skulle gå efter en time. Så det blev til 1/3 El Grande, men vi fandt da ud af at det skal spilles igen. Herefter en gang Carcasonne The Castle som jeg tabte til en nybegynder.

Torsdag d. 11: Finalebanen til Das Motorsportspiel er nu færdig. Carcasonne The Castle med min 8 årige datter, hun vandt.

Fredag d. 12: Viking-Con. Først turneringsleder i Chaos Marauders. Desværre fik jeg ikke selv spillet, hvilket jeg plejer under finalerunden. Om natten blev det til The Great Space Race, hvor jeg lå ret fint (umiddelbart efter TL da der var ½ bane tilbage), da en spiller laver en katastrofe eksplosion, og jeg mister mit sidste hull point. Sjovt spil, men 3½ time er for lang tid for noget som er så tilfældigt og kaotisk som dette.

Lørdag d. 13: Mere Viking-Con. Settlers The Card Game, som gik fint, men dog ikke fint nok til en finale plads. Igel Ärgen rækker heller ikke til finale, men min ene datter går i finale men vinder ikke. Om aftenen skulle det stå på Mah-Jongg for hele familien (alle 5), men jeg havde overset at de spillede med specialle turneringsregler, og vi kender kun nogle mere almindelige regler. Vi trak os og spillede Cash & Guns, Bambolero og Puerto Rico i stedet for. Om natten stod den på Das Motorsportspiel, hvor jeg jo er udnævnt til favorit (bare fordi jeg vandt på VC19 & 21), og jeg kom selvfølgelig i finalen, men mine modstandere var mindst lige så gode, for jeg kom kun ind på en 4 eller 5 plads.

Søndag d. 14. Endnu mere Viking-Con: Vi var kun 3 deltager i Citadels turneringen. En nybegynder, en som havde spillet med 7 deltager og mig. TL spillede med, og det blev afviklet som 2 spiller spil. Jeg vandt over den anden som havde prøvet det før (39-23), og tænkte det her bliver nemt. Men nybegynderen udraderede vores TL (40-19). Herefter spillede jeg mod nybegynderen, som vandt over mig. Jeg vandt over TL, og med 2 sejre skulle jeg spille finale mod nybegynderen som havde 3 sejre. Det startede såmænd fint, og jeg havde fået en god kombination (Park og Museum) ned på bordet, og fået 4 kort under Museum, hvorefter min modstander får ødelagt den med Warlord. Herefter kom jeg aldrig tilbage i spillet, og tabte til en nybegynder. Nå men tilbage var kun Ave Caeser, hvor der som sædvanligt var fuldt hus (36 deltagere). 6 indledende runder, med 2 sejre og lidt mere, og jeg var i finalen. Efter 3 spil var jeg godt udkørt og klokken var 18.45. TL spurgte om vi ville spille et spil mere, og jeg sagde at jeg helst ville stoppe, 3 deltagere var ligeglade, men Boris og Peter insisterede på at spille et spil mere. Lige da vi gik i gang sagde TL at jeg jo ellers lå til at vinde efter de 3 løb. Nå men 17 minutter senere (et hurtigt og koncentreret løb), og jeg kunne kåres som VC26 vinder af Ave Caesar :shock: :lol: :D

Onsdag d. 17: Spillemøde med 3 deltagere igen. Det blev til 2 gange Castle, hvoraf jeg vandt nr. 2.

Fredag d. 19: 2 gange Igel Ärgen med vennernes børn medns vi ventede på maden. Min kone insisterede på Acquire med de voksne venner om aftenen. Desværre blev det kun til en 2. plads. Bagefter tog vi en gang Igel Ärgen, som min kone hadede (3 pindsvin i hul).

Lørdag d. 20: Endnu en gang Acquire, som jeg vandt med $56.500 på lommen. Igel Ärgen blev spillet to gange efterfølgende, og igen faldt min kones pindsvin i det ene hul efter det andet.

Og så må jeg nok vente med at spille til i morgen til det ugentlige spillemøde.

Lars
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Post by Andrea »

Lars - du har godt nok haft travlt! :o

I dag fik Jens og jeg prøvet det nys indkøbte Tannhaüser. Der blev bandet lidt over regelhæftet (det er ikke så logisk opbygget, så det tyder på, at FFG ikke har pillet ved det ved oversættelsen), men ellers gav spillet umiddelbart et positivt førstehåndsindtryk. Det bliver spændende at udforske mere! :)
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Post by Jens_Hoppe »

KBK i går stod ikke overraskende i Essen-nyhedernes tegn. På et andet bord blev der spillet Cuba og Hamburgum, mens jeg fik shanghaiet folk til Army of Frogs, Oregon og ikke mindst Martin Wallace's nye Brass.

Brass er et solidt økonomispil. Spillet foregår i England i starten af den industrielle revolution, og er opdelt i to perioder - "kanalperioden" og "jernbaneperioden" (efter hvilke typer forbindelser man bygger). Spillerne er magnater i Lancashire, og det gælder om at opbygge det mest imponerende industrikompleks, bestående af bomuldsfabrikker, miner, jernværker, havne, skibsværfter og kanal/jernbanenetværk. Overraskende nok er penge ikke i sig selv et sejrskriterie, men blot midlet til at få bygget de pointgivende industrier og baner.

Reglerne er ... lidt snørklede, ikke mindst ved første gennemlæsning, og det er en type spil hvor man uvægerligt vil starte sin første tur med at tænke "hvad pokker giver overhovedet mening at gøre?". Efterhånden som man ser de forskellige bygningers effekt i praksis aftager dette dog, og det bliver klart at Brass er et spil med mange facetter. En effektiv måde at få sit indkomstniveau op på i starten af spillet er ved at bygge bomuldsfabrikker og forbinde disse med havne, men der er også mange andre muligheder. Kanalperioden er spillets "grønne" periode, og når spillet efterfølgende når ind i jernbaneperioden, bliver der pludseligt et markant behov for kul. Masser af kul, og kulminerne skyder op i hele Midtengland. Skibsværfter er prestigebyggerier, som ikke bidrager meget til ens økonomi, men som til gengæld giver masser af points til slut i spillet.

Spillet benytter altså en temmelig kompleks økonomisk model, er et dybt spil, giver et godt historisk feel, og er alligevel ret hurtigt at spille.

Mit første indtryk af Brass er uhyre positivt - for første gang i årevis er jeg blevet positivt overrasket over et nyt Wallace-spil. :)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
Post Reply