Hvad har du spillet i dag? Juni 2008

[larkin]

Jeg har ofte tænkt på, om Nil-brættet giver en bedre spiloplevelse når man er to???

Godt spørgsmål, jeg har ikke prøvet det... Men det er jo det, det er designet til.

Ja ja, jeg må hellere tage mig sammen og få det prøvet. Så skal jeg nok dele min mening med jer!!!!

[Jens_Hoppe]

I KBK i går blev det bl.a. til et gensyn med Stone Age. Denne gang føltes spillet mindre forvirrende end i mit første spil, dvs. jeg var lidt bedre med, men vinderen formåede stadig at hive en sikker sejr hjem i sidste tur på en måde jeg slet ikke havde overvejet var mulig. Lidt frustrerende måske, men i sidste ende sikkert et godt tegn for spillets "holdbarhed".

Vi fik også prøvet Martin Wallace's nye industri-økonomispil, Tinners' Trail. Jeg er jo en stor fan af hans foregående spil, Brass, men lad mig bare sige det som det er: Tinners' Trail er slet ikke i samme klasse som Brass.

Kort fortalt har man i spillet et kort over Cornwall, og de enkelte felter bliver i starten af spillet seedet med kobber-, tin- og vandkuber. Kobberet og tinnet er det man gerne vil udvinde, mens vandet repræsenterer hvor vådt området er, og derfor hvor meget man skal bruge af ressourcer til at afvande området for at undgå at minerne oversvømmes.

Spillet kører over 4 ture, og i hver tur udfører spillerne actions. Med en mekanisme hugget direkte fra Jenseits von Theben tager hver enkelt action tid, og det er hele tiden den spiller der aktuelt har brugt mindst tid, som har tur næste gang. Alle spillere har max. 10 tidsenheder at bruge hver tur.

Aktionerne omfatter dels de centrale 1) at udbyde et område uden en mine til auktion, hvorefter vinderen får lov til at placere en mine dér, og 2) at udvinde metal fra en mine man allerede har. Derudover kan man bruge aktioner på at tilegne sig developments, som placeres i områder og gør disse bedre. Developments inkluderer havne, jernbaner, minearbejdere, damppumper, og afvandings-kanalsystemer. Flere af disse øger kapaciteten af minen i området, og nogle fjerner også vand i området.

Når alle spillere har udført deres aktioner, sælges alle udvundne metaller for penge, og pengene kan man derefter enten købe VP for, eller gemme til næste turs investeringer.

Et par typiske, finurlige Wallace regler inkluderer: 1) Man kan lave en aktion der varer 1 "tid" og som bare giver £1. Denne aktion hedder "Sælg tærter", da dette tilsyneladende var en yndet bibeskæftigelse i minemiljøet den gang. 2) Hele "brug penge på at købe VP" mekanismen repræsenterer at man investerer sine penge udenfor Cornwall! Målt på VP har hele ens fine mine-kompleks på brættet altså ingen værdi, det handler bare om at hive nogle penge ud af det, som man så kan bruge på noget mere "fornuftigt".

Det viser sig hurtigt at developments er centrale for succes, og da der hver tur er et stærkt begrænset antal af dem til rådighed, udvikler spillet sig meget til at handle om at manipulere turrækkefølgen, så man har tur på det "rigtige" tidspunkt, snarere end til at handle om at få et økonomisk system til at hænge sammen. Generelt kan man sige at spillet virker både simplere, mere tilfældigt, mindre tematisk og i det hele taget meget mindre som et økonomispil end Brass gør. Så ikke alene var det ikke et "wow!" spil som Brass var, det var i det hele taget lidt skuffende.

[Gunness]

Interessant vurdering af Tinner's Trail. Det kan være, at spillet bare er kommet for hurtigt ud af døren? Wallace har jo annonceret, at fra og med TT vil Warfrog udgive mindst tre spil om året i stedet for kun et.

[Jens_Hoppe]

Jeg ved ikke om jeg vil sige at der er noget i vejen med det, altså at der er noget der ikke fungerer. Mine forskellige konklusioner - simplere, mere tilfældigt, mindre tematisk, mindre et økonomispil, er jo ikke i sig selv negative betegnelser, og man kan sagtens forestille sig spillere for hvem disse egenskaber ville være gode. Ikke mig, dog.

[Kanzler]

Onsdag aften bød på 2 glimrende spil:

Først var vi 3 til Das Ende Des Triumvirats - et spil beregnet til 3 spillere. Som altid en behagelig oplevelse. Jeg var Pompeius og formåede i spillets første år at blive valgt til konsul. Desværre havde jeg i mellemtiden forsømt udviklingen af mit militær, så efter opnåelse af konsul-embedet tabte jeg en række provinser hvilket jeg aldrig rigtig kom mig over.
I mellemtiden havde Caesar fået sat sig på en god potion af de pengeindbringende provinser, hvilket betød at han mere eller mindre købte/bestak sig til konsul-embedet i spillets 2.år.
For sent fik vi gjort noget ved Caesar's købekraft og trods nogle smådesperate angrib formåede Caesar at holde sin indkomst tilpas høj, at han kunne købe sig til endnu flere senatorer, hvilket i sidste ende gav ham sejren.

Bagefter var vi 2 til Hammer of The Scots: Det er længe siden jeg har spillet det, men det blev det mest intense jeg hidtil har prøvet. Jeg var England, og det startede ganske godt med at England indtog alle Skotlands sydlige provinser. Efterhånden kom skotterne dog godt igen og fik erobret en del provinser i nord, og fik efterhånden opbygget en udemærket hær. Dog blev Wallace for optimistisk, og vovede sig tæt på Englands grænse med en lille hær, hvilket England ikke var sen til at udnytte. Wallace og hans hær blev udslettet og Wallace blev henrettet som set i Braveheart
Dette var et hårdt slag for skotterne og samtidig et voldsomt moralboost for England. Kong Edward 1 satsede alt med en massiv invasion af Skotlands nordlige provinser. Efter at have overvintret midt i Skotland med en overlegen hær blev alt sat ind på at udslette de resterende oprørende nordlige provinser. Kun 2-3 nordlige provinser holdt stand og Skotland havde været prisgivet, hvis ikke det var fordi Edward og stort set hele hans hær blev tvunget tilbage til England ( krigen mod Frankrig skulle også passes ), hvilket gav et pusterum til skotterne. Skotterne formåede at opbygge en ny hær, og efter 2 år var spillet fuldstændig vendt og skotterne havde endnu engang opbygget en stor hær og erobret store områder tilbage.
Til sidst blev alt afgjort på et gigantisk slag tæt på Englands grænse. Skotternes enorme hær angreb en relativ lille men stærk engelsk hær primært bestående af Kavaleri og Bueskytter. Resultatet blev et historisk katastrofalt nederlag for Skotland ( jeg slog helt sindsygt godt med terningerne!! ), og efter slaget var hele den skotske megahær fuldstændig udslettet. Det var for meget for skotterne, der faldt på knæ og kyssede den engelske Kong Edward's ring som symbol på underkastelse og evig troskab

[Frouvne]

I den forløbne uge er der heldigvis blevet spillet en smule på trods af at jeg var forhindret i at deltage i den faste ugentlige spilaften.

Mandag blev der spillet Trivial Pursuit - Disney Pixar Udgave. Spørgsmålene er heldigvis en smule sværere, end jeg kunne have frygtet, hvilket gør at også husets eksperter - og det inkluderer ikke undertegnede - også kan blive udfordret. Selve spillet er ikke synderligt interessant, så terningen man egentlig skal spille det med blev forsøgt brugt i første forsøg og så pænt lagt ned i æsken. Herefter er blot spørgsmålene blevet anvendt.

Tirsdag blev der igen spillet Trivial Pursuit - Disney Pixar Udgave. Her kom også Fleet 1715 på bordet. Dårligere formuleret regler skal man vist lede længe efter. Det er dog formuleringerne på nogle af kortene, der særligt glimrer ved deres håbløse engelske tekster. Kan man se bort fra det - og det er ikke let - skjuler der sig dog et hyggeligt deduktionsspil. Dybden er nok begrænset og man er meget afhængig af hvilke kort man er så heldig at få på hånden fra spillets start. Endelig kom Race for the Galaxy på bordet. Endnu en små-frustrerende oplevelse. Vi har efterhånden prøvet spillet en håndfuld gange, men det er tungt at komme i gang med.

Onsdag bød igen på Trivial Pursuit - Disney Pixar Udgave og såmænd også Fleet 1715. Fleet 1715 skal nok komme mere på bordet selvom det nok ikke på nogen måde kan sammenlignes med flere af vores øvrige deduktionsspil. Deduktionsdelen er dog reel nok blot virker spillet umiddelbart lidt uretfærdigt som et egentligt spil. Men vi elsker deduktionsspil og det kriterie lever spillet op til. Race for the Galaxy kom igen på bordet og blev spillet et par gange. Vores stædighed er ved at sætte ind og spillets åbenbare kvaliteter begynder tydeligere at skinne igennem.

Torsdag spillede vi fire spil Race for the Galaxy og selvom jeg som i San Juan ikke rigtigt kan få min production/consume-strategi i sving er der heldigvis så mange andre muligheder for strategier, at jeg endnu ikke er synderligt afhængig af denne.

Fredag blev det til et sølle spil Race for the Galaxy. Spillet blev spillet på DSB-rejseborde i toget, hvilket er en temmelig umulig opgave, hvilket samtidig understreger at spillet efterhånden er ved at bide sig godt fast!

[Andrea]

Jeg havde qute og Morten (ikke GG-bruger) på besøg til en omgang Nexus Ops. Vi skulle have været én person mere, men han dukkede ikke op (suk). Efter en omgang munter alienbattle fik vi også spillet to omgange Coloretto.

Kort men underholdende spilledag

[Larsine]

Onsdag kom Eik på besøg. Vi startede med to spil Memoir'44. Det var blevet til scenarie 10: Liberation of Paris.

Jeg startede som allieret, og det gik ganske godt. Jeg udradderede Eiks venstre flanke, og fik derved adgang til Paris, som gav mig mit 5. point. Jeg vandt 5-0.

Da jeg skulle spille tysker, gik det også udemærket. Eik angreb på højre flanke, men jeg forsvarede mig rimeligt. Jeg fik faktisk de to første point i spillet. Eik kom dog hurtigt efter det, og kom foran 3-2. Jeg fik et enkelt point mere inden Eik fik de sidste to point. Spillet sluttede 5-3 til Eik.

Herefter blev det til en hurtig gang San Juan, hvor jeg vandt overlegent.

Lars

[Helle]

I dag var jeg forbi Valby, hvor Stony havde reseveret lokaler .... og endnu en gang lavet arbejdet med at lægge programmet!

Fik spillet et par spil:

Khronos, Race for the Galaxy, Volcano og Io (prototype) ....

Det mest spændende var faktisk at prøve Stonys produkt, hvorom der ikke skal afsløres meget her ... øvrige spil var prøvet før. Men i hvert fald - hyggeligt selskab!!!!

[Andrea]

I dag var jeg til StonyCon - et fantastisk hyggeligt arrangement i Valby - og jeg fik mulighed for at prøve en række gode spil. Første spil på bordet (for mit vedkommende) var Khronos, som jeg længe har ønsket at prøve. Det levede fint op til forventningerne - dog var det knapt så indviklet, som jeg først havde frygtet (men det afholdt mig ikke fra at glemme et par regler undervejs ), men det er helt sikkert et spil, jeg gerne vil erhverve mig på et tidspunkt.

Mens et par stykker af os ventede på at komme videre i planen, spillede vi en omgang Giganten der Lüfte. Jeg ved ikke, om vi havde misforstået noget, da vi i sin tid spillede det i Essen, eller om det blot er hurtigere med tre personer, men det gik i hvert fald ret stærkt.

Galaxy Trucker var næste punkt på dagsordenen, og det var ganske fornøjeligt. Vores rumskibe fik ikke nær så mange tæsk som frygtet, men det var dejlig kaotisk og fjollet.

Sidst men ikke mindst fik jeg også prøvet Stone Age, som var et glimrende spil i genren Pillars of the Earth/Cuba/Caylus/osv. Det er rimelig simpelt men dog med en del valgmuligheder, og jeg kan bedre lide det end Pillars, som virker lidt for fastfrosset/låst til mig.

På cafeen, hvor vi spiste efter arrangementet, prøvede vi også et par omgange af Black Stories, som Helle også har introduceret andetsteds her på forummet.

[Jens_Hoppe]

På Stony-con blev det til en række spil for mit vedkommende:

Tinners' Trail - mit tredie spil, og nu behøver jeg ikke lige spille det igen foreløbig.
Khronos - god heavy-weight euro, men med nogle designmæssige skarpe kanter og et upassende tilfældighedselement i form af kort.
Airships - kedeligere end forventet. Slut-kriterierne virkede mærkelige, og jeg ser da også at der er nogle tråde på BGG der diskuterer problemet.
Volcano - pyramide-kultspil. Jeg var en haj og vandt uden helt at vide hvad jeg gjorde.
Stone Age - mit tredie spil og min første sejr (men det var så mod folk der ikke havde prøvet det før ). Udmærket let/medium-vægter, garanteret familieegnet. Nok ikke et spil jeg skal spille rigtig mange gange...

[akwlinka]

Jeg var også til Stony-Con i Valby.

Jeg startede sammen med Dorthe med at introducere Race for the Galaxy for Boris og Marie. Første spil var et rigtigt introspil med de præfabrikerede startkort, og det var tydeligt at se at to spillere havde prøvet det før. jeg vandt en overbevisende sejr. I andet spil blev der spillet efter de almindelige regler. Dette spil gik også godt selv om det her var Dorthe der vandt. Men det er jeg jo så vandt til.
Både Boris og Marie fandt at spillet var rimelig simpelt at gå til når man nu kender San Juan i forvejen, og når ikonerne først sidder i skabet, så er det et meget underholdende spil hvor der er flere muligheder end i San Juan.

Derefter blev jeg introduceret i Brass. Som designeren selv har skrevet i indledningen til reglerne, så er de meget vanskelige at forstå. Og det er absolut ikke en måde man skal indlede sine regler på. Spillet er i sin grund essens ret simpelt at spille, men der er ret mange fnider regler man skal huske. Men efter et par spil tror jeg godt at Brass kan få en plads højt på min liste. Et meget skarbt økonomispil. Jeg glæder mig til næste spil, hvor jeg selv vil have nærstuderet reglerne, så vi har alt med. Dette skal ikke læses som en kritik af vores spil, og forklaringen. Det er et svært spil at introducere når man nu ikke lige har det hele friskt i erindringen. Spillet gik godt, og vi endt mellem 100 og 111 point, ret højt tror jeg, måske.

Derefter stod den på Galaxy Trucker. Et kaos spil, på tid, stress, og med stor ærgrelses faktor. Ikke lige et sapil for mig, men jeg kan da komme i tanke om folk i min omgangskreds der sikkert vil elske dette spil. Spillet var også en anelse langt, og jeg tror også der var en del missere omkring vores pointscoring. Jeg får måske prøvet dette spil igen, måske.

Til sidste fik jeg introduceret Stone Age. Desværre kunne vi ikke nå at blive færdige, så det skal stå hen i det uvisse hvordan udfaldet ville være. Igen var der to der kendte spillet og to nye spillere. Hvor de nye ikke havde mulighed for at have gennemskuet vigtigheden af at få fat i de rigtige bonuskort i forhold til hvilken retning man ellers skulle tage, så kan man nu sige at dette spil var en god intro, hvor jeg flere gange valgte at ofre 10 point for ikke at have skaffet mig mad nok. Så længe ikke alle benytter sig af 10 points straffen, for derigennem at bruge sine mænd til at skaffe point, så er det helt igennem en meget givtig strategi. Drop maden og skaf bonuskort og de dertil hørende andre ting der skal til for at få point for bonuskortene.

På restauranten introducerede Helle os på et par Black Stories.
Flere af dem var så lang ude at vi gav op, og et par var så lette at det var latterligt. Tak for a vise mig at Black Stories ikke var et spil for mig.

[Frouvne]

Stony Con II bød som de forrige spilsamlinger på en række gode spiloplevelser for mig!

Første spil for mit vedkommende var Martin Wallaces Tinners' Trail. Det var mit første møde med dette spil og føltes en smule atypisk for et Martin Wallace-spil at være. Spillet er i bund og grund en meget abstrakt øvelse. Og det er der jo ikke i sig selv noget galt ved. Jeg kan ikke sige andet end, at jeg var godt underholdt af Tinners' Trail, men at jeg samtidig har en kraftig fornemmelse af, at det ikke er et spil, der nødvendigvis behøver at komme til at indgå i min samling.

Herefter var det Khronos, der kom på bordet. Khronos vækker ambivalente følelser i mig. Der er dele, jeg rigtig godt kan lide og selvom det umiddelbart virker lidt kompliceret, er det i virkeligheden ikke så slemt. For mig er spillet meget originalt og det er bestemt et spil, der skal spilles nogle flere gange. Alligevel vækker bl.a. det tilfældige element, der kommer ind via kortene nogle følelser i mig, der får mig til at tvivle på spillet.

Et par huller blev fyldt ud med et spil Airships og Volcano. Airships var overraskende hurtigt og føltes en smule uforløst. Det skal dog nok få nogle flere chancer... som familiespil har det bestemt stadig sin berettigelse. Volcano var som vanligt et kært møde - men ydmygelsen ved at tabe til Jens giver dog spillet et par skrammer i lakken!

Endelig blev det til et møde med Stonys prototype Io, der taget i betragtning af at det var første test-spil, viste rigtigt gode takter. Ikke mindst en central og meget original mekanisme giver mig håb om, at der er potentiale i spillet. Det skal blive interessant at følge processen fremover.

Endelig blev der spillet Black Stories imens vi ventede på maden. Black Stories er ikke noget stort spil, men der er potentiale til god uforpligtende underholdning i mere selskabelige sammenhænge.

[Andrea]

I dag (eller... i princippet i går...!) spillede jeg sammen med Maibritt, Tina og Elin. Vi fik først prøvet High School Election, som Jens og jeg havde hjemført fra Japan. Spillet er ret high school-manga-agtigt (på godt og ondt). Det var en hård nyser at tygge sig igennem regelforklaringen, for mange kort har specialevner, som står på... japansk!... så der skulle kigges flittigt i oversættelsespapirerne fra BGG. Der var flere ting, som gjorde det ubalanceret - hvilket godt kan rettes op med husregler, men selvfølgelig er det irriterende - men artworket var fedt, og vi fik lov til at være bitchy skoletøser... og det er jo altid hyggeligt

Dernæst stod det på Stone Age, som var ret interessant at spille igen med så kort 'varsel' - det var skægt at se, hvordan folk prioriterede helt anderledes i det her spil frem for dagen før, og det tog da også væsentlig længere tid at spille.

[Helle]

Øv, at jeg ikke var der - jeg ville rigtigt gerne have prøvet Stone Age....!!!!!