Spil der står i skyggen af andre spil

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Spil der står i skyggen af andre spil

Post by Frouvne »

Min nuværende interesse for spillet Glory to Rome og måden jeg blev introduceret for det på, fik mig til at tænke, at der formentlig er en række udmærkede spil, der lever i skyggen af andre lignende men ikke nødvendigvis bedre spil.

Glory to Rome minder i mekanikkerne en del om San Juan og Race for the Galaxy. San Juan fik naturligvis sin del af opmærksomheden, da det kom frem; der var naturligvis store forventninger til denne "lillebror" til Puerto Rico. Race for the Galaxy har ligeledes fået en stor portion opmærksomhed. Og det er efter min mening fuldt berettiget, da der er tale om et ganske interessant spil, der har meget stor gen-spils-værdi. Glory to Rome har til gengæld ikke fået nær så meget opmærksomhed og havde Tobias ikke talt så rosende om det her på forum og siden introduceret det for nogle af os en gang i maj måned, tror jeg ikke, jeg var kommet til at spillet det.

Om det ene spil er bedre end det andet, syntes jeg ikke er en interessant diskussion. De vil formentlig appellere til nogle forskellige mennesker omend der vil være store overlap. P.t. er min fornemmelse, at det for mig vil være Glory to Rome, der løber med sejren, men det kan endnu falde ud til begge sider. Glory to Rome har en række kvaliteter, man ikke finder hos de to øvrige spil bl.a. en meget mere direkte mulighed for at interagere spillerne imellem. Heldigvis er fokus på Glory to Rome øget dramatisk de seneste måneder og det ligger nu på en ærefuld 262. plads på Boardgamegeek. Der er endnu langt op til nummer 8, hvor Race for the Galaxy ligger placeret og der er nok ingen risiko for, at Glory to Rome kommer til at overhale Race for the Galaxy indenom. Min fornemmelse er dog, at det i det tilfælde ikke har været kvaliteten af spillet, der har været udslagsgivende, men i stedet det faktum at Race for the Galaxy bl.a. er blevet udgivet af Rio Grande Games og Abacus, hvor Glory to Rome er udgivet af Cambridge Games Factory. Det er formentlig også medvirkende årsag at der p.t. er 482, der står som ejere af Glory to Rome på Boardgamegeek, mens der er 2922, der står som ejere af Race for the Galaxy.

Er der nogen, der kender andre spil, der har været udsat for en lignende skæbne?
frouvne, administrator

Image
User avatar
larkin
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 421
Joined: Sat May 10, 2008 8:46 pm
Favoritspil: Pt.: Combat Commander: Europe, Through the Ages, Age of Industry, Nexus Ops, Race for The Galaxy
Location: Frederiksberg C
Contact:

Re: Spil der står i skyggen af andre spil

Post by larkin »

Interessant emne. Især taget i betragtning af den stigende tendens, der er til, at nye spil "låner" populære og gennemarbejdede mekanismer fra allerede eksisterende spil. Nogle nye spil implementerer således kun elementer fra eksisterende spil, mens andre mere eller mindre synes at relancere hele spil med et nyt tema.

Personligt synes jeg, at det er helt i orden, at man benytter sig af eksisterende spilmekanismer, da det giver den enkelte spiller en større mulighed for at opdage et godt spil, hun/han måske aldrig ville have spillet pga temaet.

Der findes vel også en slags Darwinistisk udvikling i denne måde at producere spil på. Jeg mener, at jo flere gange man gentænker en given mekanisme, jo større er sandsynligheden for, at denne mekanisme bliver mere elegant og sofistikeret i sidste ende.

Med hensyn til Glory to Rome. Jeg har godt lagt mærke til, at folk her på siden har været meget begejstret for dette spil på sidste, og af den simple grund er det også et spil, jeg glæder mig til at prøve. Men lige præcis Glory til Rome er et glimrende eksempel på min pointe, da jeg personligt synes at spillets artwork mildest talt er hæsligt. Og havde det således ikke været for den positive omtale, ville det bestemt heller ikke være et spil, jeg ville sætte mig for at spille (jeg mistænker også, at udseendet er grunden til spillets placering på BGG - ak, gamere er og bliver forfængelige mennesker). Kom spillet derimod i en ny og mere æstetisk forklædning, kunne det være, at det ville vække bredere interesse.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Spil der står i skyggen af andre spil

Post by Frouvne »

larkin wrote:[...] da jeg personligt synes at spillets artwork mildest talt er hæsligt. [...]
Av, det var hårde ord! :D Tja, det fremstår i hvert tilfælde ikke lige så professionelt som f.eks. Race for the Galaxy. Jeg finder også illustrationerne noget naive... men egentlig ganske fine. Og så er spillet - i mine øjne - forbilledligt, når det gælder om at lave et funktionelt hjælpeark.
frouvne, administrator

Image
User avatar
larkin
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 421
Joined: Sat May 10, 2008 8:46 pm
Favoritspil: Pt.: Combat Commander: Europe, Through the Ages, Age of Industry, Nexus Ops, Race for The Galaxy
Location: Frederiksberg C
Contact:

Re: Spil der står i skyggen af andre spil

Post by larkin »

Frouvne wrote:
larkin wrote:[...] da jeg personligt synes at spillets artwork mildest talt er hæsligt. [...]
Av, det var hårde ord! :D
:lol: Måske også lidt for hårde. :wink:

Som formildnende omstændighed skal det nævnes, at jeg aldrig har set spillet i virkeligheden, og tit betyder det jo også noget, hvordan spillet "ligger i hånden"..........om man så må sige.

Det eneste jeg mente var blot, at spillet ikke direkte tiltalte mig efter at have kigget billederne på BGG igennem (som jeg for det meste gør, når jeg hører om et nyt spil). Derfor er det også perfekt, at man har et forum som dette, der kan nuancere ens synspunkter en smule..
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Spil der står i skyggen af andre spil

Post by Frouvne »

For at tydeliggøre hvad det er for en tankebane jeg er inde på, vil jeg komme med endnu et eksempel. Et spil som Carcassonne har naturligvis affødt en del kloner. Da jeg ikke er så meget for Carcassonne har disse kloner ikke haft den store interesse. De fleste er sikkert også dårligere end originalen. Et spil der har en del ligheder er El Caballero. Nu vil man med en vis ret kunne hævde, at det primært stod i skyggen af El Grande... eller måske netop floppede fælt (det er måske så hårde ord fra min side) fordi det blev tolket som efterfølgeren og dermed arvtageren for El Grande. De deler da også nogle kendetegn, men parallellerne til Carcassonne er mindst lige så iøjnefaldende. Det er endnu aldrig lykkedes mig at få mit eksemplar af El Caballero på bordet, så jeg tør ikke komme med nogen hård dom. Men at El Caballero ligger nummer 520 på Boardgamegeek mens Carcassonne ligger nummer 51 taler sit eget sprog - men det er vist ikke min dialekt, der tales der!
frouvne, administrator

Image
Post Reply