Hvad har du spillet i dag? April 2010

[Frouvne]

I denne uge har jeg indtil i dag kun spillet et enkelt spil; Bakugan Battle Brawlers.

I dag er det så lykkedes mig at lokke min søn til at spille Die Speicherstadt. Min vurdering var, at jeg var på vej til en sikker sejr - det tog jeg ganske fejl i. Jeg havde fejlvurderet betydningen af brandene og da jeg valgte tidligt at opgive kapløbet om at have flest brandmænd, gav jeg alene på den konto 20 point væk. Det viste sig at blive afgørende! Interessant lille spil! Jeg ser frem til at prøve det med en spiller eller to mere.

Håber - og regner med - at der i den kommende week-end vil blive rettet markant op på balancen af spillede spil i denne uge!

[Mik]

Ja, brandmændene er vigtige, men nu nok vigtigst med to spillere. Med flere spillere er det nok at have en enkelt brandmand mere end den sidste spiller, så der kan man ofte lade den førende brandmandsspiller købe brandmændene. Han vil stadig kun score max 10 point, og man selv undgår -10 point, medens man bruger pengene på at købe varer og kontrakter - eller endnu bedre: de fire Handelshuse. Lagerbygningen og Banken er også kort man ikke skal lade gå for billigt.

Og i det hele taget vinder den spiller den spiller som får lov til at købe en masse uden at betale for det!
Det er jo det der gør spillet så irriterende hårdt! (på den gode måde)

[Frouvne]

Ja, brandmændene er vigtige, men nu nok vigtigst med to spillere. [...]

Ja, det var også min tanke.

[...] Og i det hele taget vinder den spiller den spiller som får lov til at købe en masse uden at betale for det!
Det er jo det der gør spillet så irriterende hårdt! (på den gode måde)

Jeg ser meget frem til at prøve spillet med forskelligt spillerantal. Jeg var umiddelbart solgt, da jeg læste de relativt simple regler. Mit umiddelbare indtryk efter første spil er, at balancen mellem det simple og elegante og så den kompleksitet de forskellige kort og mulighederne for at regulere prisen giver et dynamisk og interessant spil, der kan spilles med et bredt udvalg af spillere. Det virker overordentlig lovende!

[Andrea]

I dag stod den på en omgang Tales of the Arabian Nights samt en gang Ark. Selvom Tales... trak ud, morede folk sig kosteligt, og så gjorde det knapt så meget, at vi ikke nåede det andet lange spil, vi havde håbet på at spille.

[Frouvne]

Week-enden bød på Djengis Con er derfor dejligt mange brætspil og for mit vedkommende ikke mindst brætspil af lidt længere varighed end jeg ellers normalt har lejlighed til! Selvom seancen for mit vedkommende blev afsluttet lidt tidligere end forventet kan jeg ikke klage over, hvad jeg fik nået!

Fredag aften blev indledt med Wars of the Roses: Lancaster vs. York. Jeg lagde meget svagt ud og der var fra start af en meget stor afstand imellem den førende og den bageste del af feltet. Spillet er dog designet på en sådan måde, at der er flere mekanismer, der hjælper de spillere der er længst bagud lidt på vej. Den førende spiller blev aldrig indhentet, men der nåede da at komme en smule større samling på point-feltet. Alt i alt en positiv oplevelse - dog med en fornemmelse af en del kaos, hvilket fremtidige spil må vise om det er indenfor den acceptable grænse.

Die Speicherstadt var det næste spil, der kom på bordet. Der er ikke tale om noget stort spil men absolut en solid kandidat i kategorien af spil, der kan introduceres og spilles på under en time.

Aftenen blev afsluttet med Homesteaders. Komponent-kvaliteten var alt andet end imponerende - det var til gengæld spillet med den rige variation af muligheder for at korrigere sine strategi efterhånden som ens modspillere spolerede ens gode planer. Absolut et interessant spil.

Lørdag blev ligeledes indledt med Wars of the Roses: Lancaster vs. York og denne gang med langt større jævnbyrdighed imellem de fire spillere. Undervejs kom der lidt spredning i feltet, men spillet endte med en sejr med en margin på kun ét VP!

To spil The Battle for Hill 218 fyldte en pause ud.

R-Eco kom på bordet imens vi ventede på det næste spil - jeg kom lidt skævt ind i spillet, men endte faktisk med at blive rigtig nysgerrig på spillet.

Antiquity har jeg kun prøvet en enkelt gang før, hvor det var en solid men også meget langvarig oplevelse. Denne gang blev det en smule mere rodet, men alligevel vakte det min lyst til ved lejlighed at finde det frem af en af flyttekasserne og se om jeg kan lokke min kone til at dyrke det som et to personers spil.

For mit vedkommende sluttede arrangementet lørdag aften med et spil Dune, der ikke blev spillet til ende. Vi var beklageligvis ikke skarpe nok i introduktionen af spillet, så oplevelsen formåede ikke i denne omgang at leve op til mine forventninger. Det giver dog blot endnu mere blod på tanden til snarest at finde det frem igen!

[Brichs]

Vi havde besøg af David i lørdags, til en gang koncept- og designing af brætspil. Dog fandt vi også tid til at spille et spil eller to.

Vi startede med en gang Infernal Contraption, der altså stadig er et ganske udemærket kortspil, med lidt anderledes tendenser end normalt. Her vandt David en snæver, snæver sejer over Kamilla, mens jeg røg ud flere runder før dem, da de rottede sig sammen...

Efter det tvang jeg en gang Monopoly Deal på bordet, hvilket var en positiv overraskelse for alle involverede. Der er mest af alt bare en variant af Rummy, med nogle actionkort. Dog er reglerne yderst mangelfulde, og vi sad tilbage med en masse spørgsmål, vi blev nødt til at house-rule os ud af. Ved ikke om det er en dårlig oversættelse, eller om det bare er etlidt for hurtig skrevet regelsæt. Anyways kom David endnu engang til sejeren, som han stjal lige fra snuden foran mig, ved at sjæle et af mine sæt huse.

[Jens_Hoppe]

Jeg fik også spillet en masse fine spil på Djengis-Con.

Fredag startede med en introduktion til Allans Wars of the Roses: Lancaster vs. York. Til trods for store forhåbninger til spillets kvalitet, endte jeg med at konstatere at spillet nok ikke er noget for mig. Komponenterne er rigtigt flotte, men gameplay var jeg ikke glad for. Vi er i solidt eurogame-territorium, mere specifikt taler vi om et El Grande-lignende area majority spil, hvor spillerne forsøger at opbygge indflydelse i spillets seks regioner, og hvor der hver tur gives points til første- og andenpladsen i hver region. Ens handlinger er styret af en Wallenstein-lignende hemmelig og simultan planlægningsfase, som i mine øjne gjorde det meste af spillet til en kaotisk og tilfældig omgang, hvor man skød i blinde og håbede man ramte "rigtigt" i ens angreb og forsvar.

På den anden side kunne jeg så endegyldigt stryge spillet fra min liste over potentielle indkøb, så det var jo meget godt.

Bagefter stod den på Die Speicherstadt. Det virkede som et klassisk tysk auktions/bydespil i den lette og hurtige ende. Rimeligt underholdende og velfungerende, men jeg kan ikke blive klog på om der er noget der ligesom får det til at skille sig ud fra mængden af andre lette, hurtige spil.

Sent fredag aften syntes vi så var et godt tidspunkt til at spille Homesteaders. Og det var det faktisk, selvom trætheden begyndte at melde sig de sidste par ture (hvor vi var henne efter kl. 2) - og træthed er ikke noget der lige hjælper når man skal finde ud hvor meget man kan tillade sig at byde, når man samtidig skal låne en del for at kunne lave en stål, et æble og 5 trade tokens om til en ko og en kobber, så man kan købe den bygning man bød på retten til at bygge!

Lørdag formiddag fik jeg brugt på en opsummering af Arkham Horror reglerne, så vi kunne være klar til vores begynderspil efter frokost. Vi var fem spillere, og vi havde nogle underholdende timer. Noget tilfældigt føltes det naturligvis, og stakkels Helle var vist lidt frustreret over at bruge en stor del af spillet lost in time and space. Men det er jo (desværre) nok den slags man må forvente kan ske, og Arkham Horror gav afgjort indtryk af at være et "oplevelsesspil", hvor det er dynamikken og interaktionen i spillergruppen der egentlig bærer oplevelsen. Jeg syntes vi hyggede os vældigt godt (og vi endte med at pumpe the Ancient One fuld af tommy gun-bly i den afgørende kamp!), men jeg kan sagtens forestille mig at Arkham Horror kan være en ulidelig og frustrerende oplevelse hvis det spilles under mindre ideelle forhold.

Lørdag aften blev det til et spil Carson City. Der blev ikke brugt nogen variantregler, og denne gang fungerede det da også OK med terningerne (hvilket ikke altid er tilfældet). Som den eneste der havde prøvet spillet før lykkedes det mig (lige akkurat!) at hive en sejr hjem, ved at investere i masser af jordlodder, bygge en del ranches og drugstores, og ved i sidste tur at tage The Banker (cash limit $120), så jeg kunne veksle alle mine mange penge til VP til kurs $6.

Senere lørdag aften slappede vi så lidt af med Incan Gold. Som altid med spillet var stemningen høj, og der blev bandet og whinet højlydt når inkatemplet viste sig fra sin værste side og gang på gang jordede os med sammenstyrtninger, edderkopper og mumier! Placeret lige på grænsen mellem let eurogame og egentligt party game synes jeg faktisk at Incan Gold er noget nær den perfekte filler - og det skalerer endda perfekt og kan spilles af alt fra 3 til 8 spillere uden at det betyder det fjerneste for nedetid eller samlet spilletid.

Søndag blev det kun til et enkelt spil (strengt taget til 3/7 af et spil!), nemlig forfaderen til alle de tunge eurogames, Die Macher. Det er et spil jeg på en eller anden måde har præsteret aldrig at have fået prøvet, så det var kærkomment med en introduktion. Og det virkede faktisk som et OK spil: Set med nutidens eurogame-briller på er det selvfølgelig alt, alt for komplekst og ikke mindst langt, men der var mange aspekter af det der virkede virkelig interessante. Især spilletiden er desværre nok en tungtvejende grund til at spillet sikkert ikke kommer på bordet særligt tit.

Og det var så hvad jeg nåede på Djengis-Con!

[Sir William]

Efter en meget sjov weekend med mange spil lykkedes det mig at prøve følgende:

Startede ud med en Ludo variant Dog, ganske sjovt spil og rimelig nemt at lære.

Hellenes: Peloponesian war som nok var mit første blok spil nogensinde. Havde aftalt med Tobias at jeg skulle være Athen med de dertil ulemper. Umiddelbart var det rimelig nemt at lære reglerne, det var dog væsentlig sværre at mestre dem. Athen kan hurtigt få problemer - hvilket de også gjorde - da Sparta klart har de mest ødelæggende eventskort i spillet. De gode event kort som Athen kan få (Tax kort) straffes så lige ekstra når Sparta spiller sine gode eventkort. Er Sparta heldige med sine kort, kan spillet blive meget kort. Lærte også, at det faktisk var meget svært at tage byer ved storm, ganske tro med historien.

Lørdag blev det til et spil Railways of the World, anderledes og nemt togspil og ikke sidste gang det skal prøves. Det var lige mig.

Blev så efterfølgende introduceret til Arkham Horror, ganske sjovt nemt og jeg syntes klart at min valgte figur "Sister Mary" var ganske sej af en nonnen. Desværre mistede hun alt sit udstyr inden den store kamp mod Übermonstreret og så var hendes rolle udspillet. Helt klart spilles igen, desværre kan jeg frygte lidt at skulle introducere andre til det da der er mange elementer man skal have fokus på.

Fik så lige en kort introduktion til Dominion, sjov og hurtigt spil. Glæder mig til at introducere mine spilvenner til det.

Citadels blev der også tid til og endnu et spil som jeg fandt mig nemt at lære. Måske det blev ekstra populært fordi jeg havde succes i det.

Meget sent lørdag aften forsøgte vi os med et spil SuperNova. Her var jeg rigtig heldig med de kort jeg trak og også min startposition. Så efter vi var kommet halvvejs var det sikkert, at vi var 2 der kæmpede om sejren og 2 "tilskuere". Sluttede dog, da vi til sidst var for trætte til at holde fokus på spillet.

Om søndagen blev der tid til 2 gange Red November, endnu et samarbejdsspil hvor man virkelig lærer at stole på hinanden - NOT

[Helle]

Om søndagen blev der tid til 2 gange Red November, endnu et samarbejdsspil hvor man virkelig lærer at stole på hinanden - NOT

Hmmmm, jeg tænker lige .... hvordan giver det mening ikke at tale sandt overfor sine modspillere?
Er der noget ... udover, at man kan stikke af ... som jeg ikke har fanget?

... Men I havde det helt klart sjovt ... det var det tidspunkt på hele turen, hvor der var mest støj (læs: grinen, latter) fra et bord!!!!! Tihi ....

[Sir William]

Om søndagen blev der tid til 2 gange Red November, endnu et samarbejdsspil hvor man virkelig lærer at stole på hinanden - NOT

Hmmmm, jeg tænker lige .... hvordan giver det mening ikke at tale sandt overfor sine modspillere?
Er der noget ... udover, at man kan stikke af ... som jeg ikke har fanget?

... Men I havde det helt klart sjovt ... det var det tidspunkt på hele turen, hvor der var mest støj (læs: grinen, latter) fra et bord!!!!! Tihi ....

I vores første spil, var der nogen - ingen navne nævnt - som ikke lige ville fortælle at de havde iltapparatet. Alle brikkerne havde været gennem vores hænder, men kun en oplyste at denne havde apparatet. Det andet dukkede først op, da der blev lagt lidt pres på personen

Det var et sjovt spil og ja, vi var måske "lidt" støjende Håber ikke det fik indflydelse på det tyske valg til Rigsdagen

[Gunness]

Jeg fik også prøvet en del forskelligt på DC:
Fredag lagde jeg ud med et spil Goa - solidt auktionsspil med papirstyndt tema, men nogle interessante scoringsmekanismer.
Herefter blev det til et par spil R-Eco, en hyggelig lille filler fra Z-Man. Fungerede overraskende godt.

Lørdag indledte jeg med Perikles. Trods en del regelforvirring var det en positiv oplevelse, og da spillet først var kommet i gang, kørte de enkelte faser overraskende hurtigt. Jeg ser frem til at prøve det igen.
Om eftermiddagen fik jeg endelig prøvet Antiquity, som i lang tid har været på min to-do liste. Det gik mildest talt ikke særlig godt, men det har jeg vist kun min egen talentløshed at takke for (Det kan på mange måder let gå galt i spillet). Det var spændende at prøve, men med de ustyrligt mange små brikker og relativt mange regler tangerer det et spil, der i mine øjne ville fungere bedre på en computer.
Aftenen bød på et halvt spil Dune, der ved første indtryk lignede et tilfælde af "helheden er mindre end summen af delene". Der var mange spændende mekanismer, og idéen med "variable player powers" er fremragende, men det stiller store krav til, at den enkelte spiller kan håndtere netop sin fraktions særlige egenskaber på en fornuftig måde. Som det var nu, kom spillet til at fremstå mere statisk og mindre taktisk, end jeg havde regnet med. Men jeg vil meget gerne prøve det en anden gang.
Lørdag sluttede med Sleuth, der trods sin fine Sherlock Holmes-wannabe på forsiden var en knastør flerspiller-Sudoku-lignende oplevelse. Ikke lige noget for mig.

Søndag blev det kun til et halvt spil Die Macher. Undertegnede overså nogle centrale elementer i sin regelforklaring, hvilket desværre påvirkede spillet en del. Men spillet har stadig voldsomt meget at byde på, så hvis det kan spilles lidt hurtigere, bør det nok prøves med jævne mellemrum.
Imellem alle disse spil blev det også til Battle For Hill 218 , Ra: The Dice Game samt div. fillers.

[Mik]

Mandag blev det til 5x Dominion Alchemy
og tirsdag til World Without End samt endnu 5x Alchemy.

Efter i alt 17 spil er jeg ved at være træt af den nyeste Dominion-udvidelse.
Kortene er simpelthen for specielle. Og nogle af dem sinker spillet i den grad, medens folk tæller kort eller spekulerer på hvad dem mon skal gøre.

Der er intet i Alchemy jeg ikke kan undvære.
Faktisk er denne lille udvidelse kun af interesse for dem som SKAL have altid.

Derimod glæder jeg mig meget til Prosperity, som kommer til Essen.
Der er en hel masse rigtig interessante kort.

[akwlinka]

Jeg har inden for få dage fået prøvet
Infinit City, Speicherstadt og Titania, alle som 2 personers spil

Infinit city og Titania virker fint for 2 spillere, men speiciherstadt glæder jeg mig til at prøve med mere end 2.

[Mik]

Infinit city og Titania virker fint for 2 spillere, men speiciherstadt glæder jeg mig til at prøve med mere end 2.

Jeg glæder mig til at se bydelen i virkeligheden - efter Essen - især den unikke bådkirke!

[akwlinka]

Infinit city og Titania virker fint for 2 spillere, men speiciherstadt glæder jeg mig til at prøve med mere end 2.

Jeg glæder mig til at se bydelen i virkeligheden - efter Essen - især den unikke bådkirke!

Ja jeg er også helt hooked på Speicherstadt. Har læst lidt om stedet, og det lyder rigtig spændende.