Hvad har du spillet i dag? Maj 2010

[Caniggia]

Fik hevet Field Commander - Rommel frem igår aftes. Det føles altså en anelse mærkeligt at sidde og spille helt selv, men det er vel ikke meget anderledes end at spille på computeren. Og jeg var i hvert fald underholdt. Jeg kastede mig ud i Frankrigs scenariet, hvor det basalt går ud på at "blitze" sig frem til Bretagne. Men det er altså noget svært, da de Allierede bliver ved med at sende folk ind i kampen. Det lykkedes mig at få erobret de to første mål, men Bretagne stod uberørt efter sidste omgang. Jeg ville dog have klaret det, hvis jeg havde holdt de andre to mål en omgang mere end det var tilfældet. Så spillet virker svært, hvilket det også skal være, hvis jeg skal gide at spille det selv. Det er ikke alle reglerne, der er lige gennemskuelige, men jeg tror, at jeg fik styr på det meste i løbet af spillet. Og der vanker helt sikkert revanche her en af dagene.

[Brichs]

Jeg har tit gået og kigget på forskellige solitaire spil, men jeg...tør ikke? Tør er et forkert ord, men ja.

Skal tage mig sammen og lave mig et PNP spil, inden jeg spilder mine penge på det.

[Caniggia]

Jeg har tit gået og kigget på forskellige solitaire spil, men jeg...tør ikke? Tør er et forkert ord, men ja.

Skal tage mig sammen og lave mig et PNP spil, inden jeg spilder mine penge på det.

Spild? Det er da alle pengene værd at få lov til at spille brætspil uden at være afhængig af at kunne lokke andre med.

[Brichs]

Ikke, hvis jeg vil sidde og hade det hele vejen

Det er også fordi langt de fleste solitaire spil er war-games, og jeg er bare ikke alt for glad for wargames

[akwlinka]

Ikke, hvis jeg vil sidde og hade det hele vejen

Det er også fordi langt de fleste solitaire spil er war-games, og jeg er bare ikke alt for glad for wargames

Jeg har spillet Agricola solitære spil, og dog mest på computer. Det har været meget fornøjeligt.
Jeg har også spillet The Gates og Lyoang, og det virker også ret godt.

Så der er gode multiplayer spil der også virker når man godt vil spille alene.

[Frouvne]

Ikke, hvis jeg vil sidde og hade det hele vejen

Det er også fordi langt de fleste solitaire spil er war-games, og jeg er bare ikke alt for glad for wargames

Jeg har spillet Agricola solitære spil, og dog mest på computer. Det har været meget fornøjeligt.
Jeg har også spillet The Gates og Lyoang, og det virker også ret godt.

Så der er gode multiplayer spil der også virker når man godt vil spille alene.

Jeg istemmer mig gerne anbefalingen af At the Gates of Loyang som solospil. Faktisk har jeg mere lyst til at spille det solo end med flere spillere...

[Stunke]

... og jeg er bare ikke alt for glad for wargames

http://neutralbox.com/micropul/

Det kan næsten ikke gøres billigere og lettere. Og så kan man spille det både med én og to spillere.


Hvorfor er der så mange der vægrer sig ved wargames?
Det virker som om det er lidt en spilniche. Det er sjældent jeg hører folk sige de ikke kan klare resource management, men wargames er ofte på det-synes-jeg-ikke-er-sjovt-listen.
Hvad er grunden?

[Jens_Hoppe]

Det virker som om det er lidt en spilniche. Det er sjældent jeg hører folk sige de ikke kan klare resource management, men wargames er ofte på det-synes-jeg-ikke-er-sjovt-listen.
Hvad er grunden?

Tja, selvom vi sikkert begge kan finde dusinvis af undtagelser*, er krigsspil generelt mere komplicerede, regeltunge og langvarige end andre typer spil. Jeg kan sagtens forstå hvis det ikke er alle der har lyst til at spille spil hvor reglerne er 24 sider tætskrevet tekst der mest af alt minder om en lovtekst, og hvor spillet selv kun i bedste fald kan overstås på en aften.

(*: Så lad os med andre ord ikke begynde at opliste dem )

Så er der selvfølgelig også det tematiske. Jeg kender en del hvor det at spillet handler om krig er et klart turn-off.

Så, lange, komplekse spil der handler om noget man ikke bryder sig om? ==> Jeg kan godt forstå det kun er en niche-i-nichen.

[Brichs]

Har allerede lavet Micropul, men tak for idéen Stunke.

Det, der gør mig ærgelig ved Wargames er - ganske simpelt - at jeg ikke har det taktiske overblik, og at jeg keder mig, når jeg spiller ham.

Jeg må også indrømme, at jeg ikke har prøvet et eneste spil i den genre (wargames) i mindst 10 år. Og det eneste jeg har prøvet er Risk.

Jeg har prøvet Smallworld (som er hen i nærheden af den genre), og der havde jeg samme følelse i maven, som da jeg spillede Risk. Dyb, larmende kedsomhed, der har lavet et sort hul i min mavse. Samtidig har jeg prøvet Chaos in the Old World, som jeg faktisk var rigtig godt underholdt undervejs, og det er også "derhenad"

[Stunke]

ÅMG!

Jeg bliver simpelthen så ked så ked hvis du tænker på wargames som værende bare nogenlunde lig med klassisk RISK, der meget let kunne gå hen og blive mit bud på et af verdens dårligste spil.

Sagen ved wargames' kæmperegelbøger er egentligt at man skal tænke sig til hvordan man får fuld valuta for de regler man har til rådighed, og til forskel fra andre mere klassiske spilmekanikker kan det være meget sværere at både se mulighederne, samt finde ud af hvordan man får kørt sin modstander ind i et hjørne hvor man kan udnytte dem.

Det der er sjovt ved spil er vel at man får udstukket et sæt helt bestemte rammer, som man så må agere inden for, men i de fleste store wargames er rammer så vide at det går hen og bliver et spil i sig selv at finde ud af hvilke rammer man selv har lyst til at virke inden for.

Jeg kan forstå hvis man ikke har lyst til at spille wargames fordi man ikke orker at investere så meget tid i at få noget (mere og mere) ud af spillet, men hvis man kender andre der spiller og har spillet et givent spil længe tror jeg man får meget ud af at spille og diskutere taktik med dem.
Lige netop wargames har ofte kæmpe muligheder for at manipulere med en masse ressourcer og det er jo netop den der destillation af spillet der er fængende, men det tager tid.
Jeg synes helt personligt at wargames er noget af det allersjoveste, hvis bare der er nok regler og rammer er vide nok, fordi man kan bruge oceaner af tid på at koge sit metaspil ned.
Mange andre spil er meget lettere at gå til, men jeg synes desværre ofte også de mangler noget levetid, af selv samme årsag.

Hvis ikke du har spillet wargames i 10 år er jeg overbevist om at der findes oceaner af spil derude, som du og en venneflok meget hurtigt kan koge ned til en indædt indbyrdes kamp.
Der er simpelthen ikke noget som at drikke sig småstiv mens man kører MÅRFÅRKERPLANEN af lige i masken på én af sine kammerater, blot for at se hvad han hiver op af hatten næste gang.

Man skal kunne se mulighederne, ellers står man ganske rigtigt bare og skubber små dukker rundt.

[Stony]

Spilsmag kan variere meget. Og det gør det så.

Der er folk der føler sig frastødt af konceptet, at man spiller noget, hvor man slår folk ihjel.
Der er folk der helst vil spille noget "easy going", hvor man bare hygger sig over noget klodsmajor, eller andet i samme genre.
Der er folk der gerne vil have noget dybere, men ikke har den fornødne tid til at kaste i et spil, men hellere vil tage noget frem en time eller to på en hverdagsaften efter ungerne er blevet lagt i seng.
Der er folk der gerne river en hel weekend ud af kalenderen for at dyrke et enkelt spil. (Og der er mange der ikke kan gøre det.)

Jeg kan selv godt lide at få prøvet mange forskellige spil, og finde ud af hvordan man klarer sig godt i det spil, før de øvrige spillere - der heller ikke har prøvet det - regner det ud. Det harmonerer bestemt ikke med tonstunge regelbøger. Selv om jeg godt kan lide spil med en lidt højere kompleksitet, kan jeg ved min død ikke se mig selv nogensinde kaste mig over et spil som Advanced Squad Leader. Bare tanken ved det, får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Det er så nok et af de mest yderligt liggende eksempler, men det var for at illustrere hvad det er jeg har i tankerne. Jeg spiller gerne krigsorienterede spil, men min præference trækker i stadigt højere grad over mod spil, der kan overståes på et par timer. Hvis krigsspillet harmonerer med det, så prøver jeg det gerne.

Jens formulerede det meget godt på et overordnet niveau. Krigsspil er en niche i nichen, og jeg har svært ved at se, at det nogensinde skulle kunne blive anderledes.

[Jesper]

Vi har fået spillet en uendelighed af Monopoly Deal, som er et ganske sjovt lille fyld spil. Ikke de store overvejelser, men det går hurtigt nok og man kan følge forskellige strategiagtige veje.

[Mik]

Så fik jeg prøvet mit fjerde spil Fresko (Queen Games), med alle tre udvidelser og første gang med kun 3 spillere.
det virkede næsten for nemt med kun 3 spillere, selvom der trods alt er færre farver at købe. Men da der stadig er det samme antal afsnit at restaurere på freskoen, var det stadig let at finde arbejde.

Spillet er helt afgjort det bedste spil Queen har udgivet i lang tid, og måske ligefrem det bedste overhovedet. Jeg bliver meget forbavset hvis ikke det er blandt de nominerede til årets spil.

Fik også spillet indtil flere omgange FITS og Dominion Alchemy samt RoboRally - så livet er herligt!

[Brichs]

ÅMG!

Jeg bliver simpelthen så ked så ked hvis du tænker på wargames som værende bare nogenlunde lig med klassisk RISK, der meget let kunne gå hen og blive mit bud på et af verdens dårligste spil.

Sagen ved wargames' kæmperegelbøger er egentligt at man skal tænke sig til hvordan man får fuld valuta for de regler man har til rådighed, og til forskel fra andre mere klassiske spilmekanikker kan det være meget sværere at både se mulighederne, samt finde ud af hvordan man får kørt sin modstander ind i et hjørne hvor man kan udnytte dem.

Det der er sjovt ved spil er vel at man får udstukket et sæt helt bestemte rammer, som man så må agere inden for, men i de fleste store wargames er rammer så vide at det går hen og bliver et spil i sig selv at finde ud af hvilke rammer man selv har lyst til at virke inden for.

Jeg kan forstå hvis man ikke har lyst til at spille wargames fordi man ikke orker at investere så meget tid i at få noget (mere og mere) ud af spillet, men hvis man kender andre der spiller og har spillet et givent spil længe tror jeg man får meget ud af at spille og diskutere taktik med dem.
Lige netop wargames har ofte kæmpe muligheder for at manipulere med en masse ressourcer og det er jo netop den der destillation af spillet der er fængende, men det tager tid.
Jeg synes helt personligt at wargames er noget af det allersjoveste, hvis bare der er nok regler og rammer er vide nok, fordi man kan bruge oceaner af tid på at koge sit metaspil ned.
Mange andre spil er meget lettere at gå til, men jeg synes desværre ofte også de mangler noget levetid, af selv samme årsag.

Hvis ikke du har spillet wargames i 10 år er jeg overbevist om at der findes oceaner af spil derude, som du og en venneflok meget hurtigt kan koge ned til en indædt indbyrdes kamp.
Der er simpelthen ikke noget som at drikke sig småstiv mens man kører MÅRFÅRKERPLANEN af lige i masken på én af sine kammerater, blot for at se hvad han hiver op af hatten næste gang.

Man skal kunne se mulighederne, ellers står man ganske rigtigt bare og skubber små dukker rundt.

Jeg har selv et wargame liggende herhjemme, der ikke er afprøvet endnu. Et relativt ukendt, dansk af slagsen, der hedder Barbarossa

Det har jo nok ikke de nyeste regler (da det er næsten lige så gammelt som mig...), men det er da et forsøg på at finde et wargame jeg ville kunne lide Ellers kan jeg måske sælge det til en gut...

[Tobias]

Et relativt ukendt, dansk af slagsen, der hedder Barbarossa

Aaaaaarrggghhhhh!!!
Barbarossa...Det første "komplicerede" brætspil jeg købte. Det forsinkede godt nok min lidenskab for brætspil. Det var det første spæde skridt efter matador for mig, og tæt på at blive et punktum.
Hvis du engang får det prøvet må du endelig fortælle om det. Måske var jeg bare ikke "moden" nok