Gunness wrote:Allan fik vist ikke nævnt, at vi startede onsdag aften med at spille Luna Llena: Full Moon. [...]
Det var en helt bevidst forglemmese! Jeg var simpelthen nødt til at sove på oplevelsen et par dage...
Som Gunness skriver, er man ikke sluppet så heldigt fra regelsættet. Jeg er gået i gang med det et par gange uden nogensinde at få det læst til ende. Nu var Gunness så letsindig at love, at han ville sætte sig ind i regelsættet og at der undervejs var et par steder, hvor vi måtte famle os en smule frem, skal jeg være den sidste til at bebrejde ham. Jeg tror, at det er meget svært ikke at havne i den situation - men det har selvfølgelig en indflydelse på spiloplevelsen. På trods af det havde jeg klart en bedre spiloplevelse end første gang jeg prøvede f.eks. Arham Horror. Jeg er stadig en smule skeptisk overfor måden, man afviklede kampe på, men er absolut indstillet på dels at få læst regelsættet og dels at få prøvet spillet igen. For jeg tror faktisk, at det er et ganske fornuftigt oplevelses-spil og det kunne være sjovt at have et spil i den kategori, man faktisk også har lyst til at tage frem. Og Luna Llena: Full Moon kunne meget vel vise sig at være det spil!
I går havde vi et vennepar på besøg, og vi fik endelig spillet kortudgaven af Keltis, som jeg købte for snart et halvt år siden. Denne gang gik det betydeligt bedre (første gang, jeg spillede, havde jeg hovedet under armen... eller noget i den stil), og det virker til at være en god filler, som nok skal komme på bordet igen.
Derefter spillede vi to omgange af Dream Factory - et spil, jeg mistænker for at hade mig. Jeg føler mig i hvert fald en kende modarbejdet af det... argh!
Favoritspil: Glenn Drovers: The Age of Discovery er nok mit favoritspil.
men genre jeg holder meget af går lige fra Action placements til dungeon crawls. Fælles for de spil jeg holder af er nok at jeg nyder en hvis længde på spillene. Alt denne fokus på at man skal være hurtigt overstået for at komme igang med et nyt er bull-shit i mine øjne. Det tager noget tid at få noget stemning ind i et spil og når stemningen er der, begynder spillet at fortælle sin historie.
i går havde jeg 5 venner på besøg og fandt endnu en gang ud af hvor svært det er at finde spil til en gruppe så stor.
ja, der er mange, men langt de færreste lykkedes at komme ud over den lange ventetid der er mellem folks ture når man er 6.
(min spilsamling er lidt overraskende en smule opbygget over antallet af spillere, indser jeg nu. Flere spil er blevet købt pga netop at man kan være mere end 4)
men tilbage til emnet.
vi fik spillet Dominion med Intrigue, Temple of the Beastmen og Good Cat - Bad Cat. Death Angel the Card Game kom på bordet, men vi var mere til at hyggesnakke på det tidspunkt.
Der var en del snak om Temple of the Beastmen bagefter, og vi blev mere eller mindre enige om at det lider under for dårlig playtesting. Der var særlig to ting som spillet ikke lykkedes med. 1. En card-draw mechanic der ikke virkede optimalt. 2. Som i mange gamle spil var der ikke nogen rigtig god mekanik til at få spillere der faldt tilbage med i spillet igen.
Men på plus-siden var der adskillige aspekter jeg personligt var rigtig glad for. 1. Temaet. at være eventyrere på mars der kravler rundt i mars-piraternes klippehule og prøver at redde slaver og værdi-genstande! whoo! 2. Brættet var lagt op som 5 små etager i en klippe. Jeg har ikke set dungeoncrawls forsøge sig på den måde. Og så blev det tilmed intergreret i spillet. Jo længere man kom ned jo stærkere blev de ellers ret ens marsborere (fjender). 3. Hver spillers tur kunne uden at skynde sig overstås på 1-2 minutter.
I dag fik jeg prøvet Order of the Stick hos en af mine venner, og det var desværre lige så kedeligt og tilfældigt, som jeg havde hørt rygter om. Kortene er sjove - men mest hvis man har læst tegneserien - men det er simpelthen for langtrukkent og random til, at det er interessant at spille.
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
glorn wrote:i går havde jeg 5 venner på besøg og fandt endnu en gang ud af hvor svært det er at finde spil til en gruppe så stor.
ja, der er mange, men langt de færreste lykkedes at komme ud over den lange ventetid der er mellem folks ture når man er 6.
Siden du kan lide Dominion, så jeg vil jeg anbefale dig at købe 7 Wonders.
Det kan spilles af op til 7 spillere, og det burde ikke tage mere end en halv times tid med 7 spillere (måske 40 minutter første gang - eller hvis du har en sløv banan som kan modstå gruppepresset). Da alle sidder og vælger kort samtidigt, og derefter også afvikler dem stort set samtidigt, så er den eneste ventetid når man allerede har valgt sit næste kort (fordi valget stort set gav sig selv) medens en anden måske har uventede kvaler med at vælge imellem pest (et skodkort til sig selv) eller kolera (et kanonkort til ens venstre nabo).
Favoritspil: Agricola, Age of Steam, Agricola, Railroad Tycoon, Agricola, Race for the Galaxy, Agricola, Bohnröchen(Bohnanza), Agricola, Le Havre og Dominion
Fik i sidste ugen genopdaget Agricola. En længe savnet ven. Og tilmed med Moorhuhn udvidelsen, som jeg ikke havde prøvet før.
Den var ret lige til, men skabte endnu engang kaos og hungersnød på den lille farm. Den skal jeg absolut prøve igen.
Caylus for første gang.
Vandt 141 -120 over Trine.
Det tog dælendullanfalasandfantasmasatme lang tid at tæve sig vej igennem reglerne første gang og få overstået det første spil. Nøj!
Det tog omkring en time at læse regelbogen igennem fra ende til anden og blive enige om hvad hver ting betød og havde af effekt på spillet.
Spillet selv blev delt over to aftener fordi vi afbrød for at lave aftensmad i søndags og genoptog spillet efter aftensmaden igen igår.
Jeg er til gengæld overmåde imponeret over hvor simpelt informationer er givet videre på spillebrættet og på brikkerne der hører til. Meget tysk, i "Ordnung muss Sein"-forstanden, ikke som "euro/tyskerspil"-forstanden.
Opsætningen af spillet er meget simpel, noget jeg sætter stor pris på. Jeg kan simpelthen ikke udstå spil der har 1000 brikker der skal være på alle mulige udvalgte steder inden man kan gå i gang (læs: world of warcraft). De ting der ikke kan udledes, eller findes meget let på spillebrættet selv kan summeres på mindre end en A4 side, sådan én har jeg så lavet nu.
Vi spillede ikke med royal favours hvor man bruger tabellen, men med at én royal favour = 3 prestige. Det blev ikke til de helt store taktiske betragtninger siden det er tydeligt at man kan nasse sig til en hel masse ting i spillet ved at arbedjde lidt på favours. Til det skal det også siges at det virker ret svært at tryne sin modspiller med overmagt på pengefronten eller goodsfronten fordi der altid er en måde man kan snige sig udenom på. Jeg byggede mason som det første så jeg vidste at alt hvad Trine ville bygge af stenbygninger ville komme mig tilgode. Derefter byggede jeg det stenbrud der giver to sten og en cloth og byggede det lille stenbrud om til en residential så stenene også skulle gå igennem mine ejendomme (senere byggede jeg to residentials mere så jeg altid var en god sjat penge foran Trine). Jeg ejede et væld af bygninger da spillet sluttede og tjente masser af penge, så de ting jeg ikke kunne producere selv, eller havde behov for kunne jeg købe på den markedsplads hvor man bytter to deniers til to goods.
Det er ret fedt at man er nødt til at være den der styrer The Inn hvis man vil presse sin modstander med økonomien, så bare det at have nasset sig til en formue ikke er nok til at holde sin modspiller nede.
Spillet minder en del om Agricola, bortset fra at det virker som om spillet forgrener sig lidt mere efter de første træk, til forskel fra Agricola hvor mange af de træk man foretager sig helt op til høsten i stage II er de samme fordi man skal optimere sine marker og byggerier.
Det er virkeligt fedt at man kan skrue på vildt mange ting med så simple regler. Det at være foran i point og poste penge i Provost for at få bailiff til at rykke dobbelttempo frem og presse sin modstander på tiden er endnu en fed ting at trykke folk på maven med. Da vi sluttede havde jeg bygget: Mason, peddler, workshop, Lawyer, 3 residentials, Farm (med stenbaggrund), Sawmill og Alchemist. Trine nåede: Farm (2p+1b), Quarry, Park og Bank. Til gengæld byggede hun betydeligt mere på slottet hvor jeg spillede ret defensivt og kun få gange var den der byggede mest. Jeg prøvede mest af alt bare lige at nå nogen af de små bonusser når man gjorde de forskellige bygnignsdele op. De runder hvor Trine ingen chance havde for at bygge noget byggede jeg et enkelt batch, bare for at nasse lidt prestige hjem.
Jeg forventer at spillet bliver et helt andet med flere spillere, så det bliver spændende at se om vi kan finde nogen der gider spille det med os (når vi lige er blevet bedre til det).
Caylus har en meget dårligt skrevet regelbog, det vil jeg give dig ret i. Vi lavede mange fejl (og laver dem sikkert stadig) de første gange vi spillede det. Men ja - spillet er FANTASTISK!
Royal Favours er dog slet ikke så svære at overskue, når man først har fanget de andre regler
Brichs wrote:Caylus har en meget dårligt skrevet regelbog, det vil jeg give dig ret i. Vi lavede mange fejl (og laver dem sikkert stadig) de første gange vi spillede det. Men ja - spillet er FANTASTISK!
Royal Favours er dog slet ikke så svære at overskue, når man først har fanget de andre regler
Øh, jeg synes helt ærligt regelbogen er fantastisk. Der er ikke en eneste ting jeg er i tvivl om.
Blandt andet fordi regelmagerne ikke har været bange for at gentage sig selv i det uendelige, kan man slå op i bogen og få forklaret en hvilken som helst mekanik fra bunden, uden at skulle referere til andre steder.
Der er bare mange ting, så første gennemlæsning tager tid. Til gengæld er mere end én gennemlæsning ikke nødvendig.
Måske hvis man spiller mange spil der minder lidt om caylus, kan man stå i en situation hvor man er i tvivl om hvad der skal ske, men for mig er det hele så nyt og unikt at jeg ikke står i overhængende fare for at blande ting sammen.
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Mandag var vi 5 spillere til Small World med Tales & Legends - og de nye racer, naturligvis.
Selvom disse udvidelser er ganske sjove, mener jeg ikke at de gør spillet bedre. Der er simpelthen for mange nye tilfældigheder i. Begivenhederne kan være gode for nogle racer og slemme for andre, og timingen er også betydningsfuld. Og der er også flere race-combos som kan være uhyggeligt stærke.
Vi bliver nok snart nød til at indføre en auktionsrunde for spiller-rækkefølgen, således at den første spiller ikke kan vælge sig en kanongod race for næsten ingen point.
Stadig et sjovt spil dog, og jeg glæder mig til at samle de to nye udvidelser op på Essen-messen!
I går blev det til to omgange Ascension samt en enkelt gang Chaos of the Old World. Førstnævnte spil var et fint og forholdsvist hurtigt kortspil, som er knapt så taktisk end Dominion, hvilket irriterede flere af spillerne. Jeg syntes dog, at kaoselementet var ok.
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Tirsdag var vi 3 mand, og Jesper ville gerne prøve GOSU - så det fik han lov til.
jeg tror dog at han - langsomt - blev kureret for den lyst.
Spillet kan være temmelig langt, og det er mere held med kortene der bestemmer vinderen end dygtighed.
Jesper vandt første runde. Jeg vandt anden runde, selvom jeg egentlig havde truet med at Jesper vinde den, så vi kunne få spillet afsluttet hurtigere (selvom man skal vinde 3 kampe for at vinde). Men heldigvis kom Eivind så ind fra venstre og vandt spillet på en specialbetingelse som gav ham sejren i starten af en runde hvor en spiller havde 8 kort fra samme farve på bordet.
Derefter spillede vi Constantinopolis.
her fik jeg ikke et ben til jorden, medens der var tæt løb imellem Eivind og Jesper.
Men sidstnævnte lykkedes lige at få nogle point mere.
Rigtig godt ressource-management-spil, selvom det ikke rigtig bringer noget nyt til genren, og faktisk er lidt for langt til min smag.
I går fik jeg så prøvet Ascension, og det blev faktisk til tre spil.
Det er et underholdende spil. Det virker ikke specielt dybt, men til gengæld er det ultranemt at gå til, så det virker endnu mere end Dominion som en slags brætspillenes svar på popcorn.
Mekanismerne i spillet var rimeligt elegante, og spillet læner sig meget op ad Dominion (og af Thunderstone, for den sags skyld), blot med nogle aspekter skåret væk. Kort fortalt har de droppet begrænsningerne på actions og buys, så man kan bare fyre alle de kort af som man sidder med hver tur, og kan købe alle de kort man har råd til. Som i Thunderstone har man flere valutaer - her er det penge og slå-monster-styrke, og man køber selvfølgelig kort til sit deck for penge, mens slå-monster-styrken bestemmer hvor stærke monstre man i alt kan nakke.
Lidt skuffende for mig var det faktum at kortenes evner virkede sådan lidt ... kedelige. De fleste kort var i sig selv rimeligt anvendelige, uanset at de måske kunne være stærkere i kombination med andre kort, og det virkede ikke som om der rigtigt var potentiale for at lave rigtigt "degenererede" decks, der blot venter på at eksplodere i en snedig combo. En af spillets fraktioner (kort tilhører en af fire fraktioner) - Mechana - virkede mere combo-orienteret end de andre, og i vores sidste spil forsøgte en spiller sig da også med succes med at lave et Mechana Construct-deck.
Så umiddelbart virker f.eks. Dominion som om det tillader mere interessante decks end Ascension. Omvendt er Ascension meget, meget nemmere at sætte op og komme hurtigt i gang med, og alene det kan være årsag nok til at vælge det. Jeg kan også vældigt godt lide Ascension/Thunderstone-idéen med at du kun har adgang til at købe/besejre et lille subset af kort hver tur: I Ascension ligger der altid 6 kort fra bunken vendt om, og det er de 6 kort man vælger imellem når man skal vælge hvad man vil købe/besejre.
Så en lidt forbeholden anbefaling til Ascension fra min side. Jeg var godt underholdt, men jeg er ikke endnu overbevist om at jeg vil blive ved med at være det.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
Vi startede ud med et spil Last Night ón Earth. Det er nu stadig et af mine yndlingsspil, selvom det ikke er lige så sjovt med to zombie-spillere. Robert og jeg var mennesker, David og Mikkel var zombier. Dombogens vandt, selvom det var et rimeligt tæt spil alt taget i betragtning.
Efter det spillede vi Dominion - med Seaside expansion. Her vandt jeg, selvom jeg følte jeg var langt bagud.
Til sidst gik Robert hjem, og vi spillede et spil Opus Dei. Jeg kan nu stadig bedre lide Guillotine. Her endte David og jeg med lige mange point, foran de to andre.
Vi startede ud med et spil Last Night ón Earth. Det er nu stadig et af mine yndlingsspil, selvom det ikke er lige så sjovt med to zombie-spillere. Robert og jeg var mennesker, David og Mikkel var zombier. Dombogens vandt, selvom det var et rimeligt tæt spil alt taget i betragtning.
Efter det spillede vi Dominion - med Seaside expansion. Her vandt jeg, selvom jeg følte jeg var langt bagud.
Til sidst gik Robert hjem, og vi spillede et spil Opus Dei. Jeg kan nu stadig bedre lide Guillotine. Her endte David og jeg med lige mange point, foran de to andre.
Ja, tak for et par hyggelige timer - og tak for te!
Nu fik jeg prøvet Last Night on Earth - og det sgu et rigtigt sjovt spil. Det er nu andet spil jeg spiller og det virker som om zombierne har en lille fordel. Men det skal ikke tage æren for David og mit glimragende samarbejde!
Dominion nåede vi også lige at hive frem - og det er også et spil som jeg godt kunne gå hen og blive rigtig-rigtig glad for. Brichs vandt - trods jeg ellers fik en udemærket start (synes jeg selv).
Opus Dei - hmm...Det er da godt nok et lille pudsigt spil! Beskrivelserne på kortene til Dominion og Last Night on Earth er forståelige og umiddelbart lige til - men jeg synes godt nok at jeg skulle læse nogle kortene til Opus Dei et par gange når jeg sad med dem på hånden! Men det er spil som jeg gerne vil give en chance til på et tidspunkt!
