Hvad har du spillet i dag? November 2010

[Mik]

Hvaba! Der er absolut intet vulgært eller humoristisk ved at transmogriffe noget!

Det er den lærde elites måde at skrive 'populær litteratur' eller 'tegneserie' på.

[Mik]

Torsdag begyndte med at jeg kunne vise Jesper hvordan Bangkok Klongs spilles. Det viste sig dog at spillet fungerer særlig godt med to spillere: der var simpelthen for lidt konkurrence om bådpladserne, så den ene svarede simplethen bare på den andens placeringer. Så det blev udelukkende et spørgsmål om at trække de rigtige brikker på det rigtige tidspunkt. Og her trak jeg det korteste strå, da Jesper fik placeret alle sine scorende købmænd (og ofte i gode både), medens jeg trak alle de neutrale købmand (som Jesper så lukrerede på) samt specialbrikkerne, som dog kun i begrænset omfang kunne dæmme op for min modstanders invasion.

Så konklusionen må være at spillet et absolut bedst med 3 spillere, men det var tilgengæld også interessant. Med 4 spillere frygter jeg for meget kaos og ventetid, men det skal selvfølgelig prøves - medens jeg ikke spiller det 2 spillere igen.
Og så skal spillet iøvrigt spilles med den officielle variant hvor bådene opdeles i to bunker: en med tomme måde (som man selv tager i besiddelse), og en med de neutrale og specialbådene. Dermed undgår man kun at trække en bestemt type både. 7/10

Da Martin kom blev det så tid til at prøve Navigador. Mac Gerdts laver tilsyneladende kun spil med sin egen 'rondel'-mekanisme, hvilket jo er fint nok, da ingen andre bruger denne interessante måde at fastlåse spillerne i et bestemt handlingsmønster. Og af de 5 rondel-spil han har designet indtil nu (8 hvis vi tæller udvidelserne med) er Navigador absolut min favorit. Måske ikke det bedste, men da jeg ikke kan lide Imperial er der ingen tvivl for mig: dette er min absolutte favorit i serien.
Måske hjalp det også lidt at jeg lammetævede mine to modstandere 9/10

Aftenen afsluttedes med et spil Dominion Prosperity-Intrigue, som jeg ihvertfald ikke vandt! 10/10

[Frouvne]

Hmmmmm, jeg var ellers fuldstændig overbevist om, at det var mig, der fulgte knægten til skole, men sådan kan man jo blive klogere af at følge med på nettet.

Jeg formoder, at interessen for om det var den ene eller anden vej med bussen nok har ringe generel interesse...

---

Til aften blev der spillet igennem her i Hellerup. Det blev til fire spil Innovation, der bare bliver bedre og bedre. Og så blev det endda til en enkelt sejr i dag... Endvidere blev det til to spil Lord of the Rings - begge med udvidelsen Lord of the Rings: Battlefields, som jeg ikke havde prøvet før. Det virker umiddelbar som en lidt abstrakt størrelse. Første spil gik helt galt næsten før det var gået i gang, så det blev ikke særlig lang. Andet spil kæmpede vi bravt... men forgæves. Jeg er ikke overbevist om, at det er en udvidelse, der skal spilles så mange gange igen, men det var interessant at prøve den. Endelig blev det til to spil Dominion og her med udvidelsen Dominion: Prosperity. Jeg er nok løbet lidt træt i Dominion, men det er da et helt fint lille spil, jeg godt kan lokkes til at spille, hvis der ikke er mulighed for noget rigtig sjovt.

[Mik]

Jeg formoder, at interessen for om det var den ene eller anden vej med bussen nok har ringe generel interesse...

Ikke hvis man kigger på statisktikken: selv det mindste drama tiltrækker et publikum i dag!
Vi venter spændt på den videre udvikling!

[Frouvne]

Det blev til tre meget umage spil i dag. Først og fremmest fik jeg genspillet Bakugan Battle Brawlers med min søn. På mange måder en frustrerende oplevelse, men han holder meget af det og så forsøger jeg naturligvis at indleve mig i det. Senere på dagen introducerede jeg min søn for 51st State. Det viste sig, at han ikke var synderlig motiveret, da vi først kom i gang, så vi spillede ikke spillet til ende. Det var nu godt endnu en gang at få set nærmere på det, da der er nogle ting, der af en eller anden grund ikke er helt intuitivt for mig. Ikke RftG-uintuitivt - men det er ikke let at gå til. I bund og grund kunne et bedre regelsæt sikkert have fjernet det problem, men nu må man altså kæmpe lidt for at få det ind under huden. Heldigvis tyder alt på, at spillet er det værd. Afslutningsvis spillede hele familien Fabula. Fabula er et fortælle-spil og som sådan svært helt at opfatte som et spil. Men det levede op til mine forhåbninger idet Severin blev grebet af fortælledelen - og det var en ren fornøjelse!

[Andrea]

Det blev søreme atter til en omgang Battlestar inkl. udvidelse i dag. Vi undlod at bruge New Caprica-brættet, men lod til gengæld både No. 6 OG Cain være med i spillet - stor fejl!

[qute]

Det blev søreme atter til en omgang Battlestar inkl. udvidelse i dag. Vi undlod at bruge New Caprica-brættet, men lod til gengæld både No. 6 OG Cain være med i spillet - stor fejl!

Jeg kan kun sige:
Gods plan was executed!

(And so were the humans, ha ha )

[Andrea]

Jeg kan kun sige:
Gods plan was executed!

(And so were the humans, ha ha )

Jaja - luk dåsen

[Mik]

Mandag startede med et 6-mands 7 Wonders, medens vi ventede på at se om andre skulle dukke op.
Jeg skulle bruge 2 træ for at bygge første del af mit vidunder, men selv om jeg rent faktisk havde træet i min starthånd, valgte jeg alligevel at tage markedet (eller hvad det nu hedder) som gav rabat på køb af færdigvarer, da begge mine naboer startede med sådanne. Dette skulle vise sig at være skæbnesvangert, da jeg aldrig fik en træ igen og begge mine naboer tilfældigvis undgik at bygge disse! Jeg troede først at det var bevidst, men da jeg gjorde opmærksom på mit problem viste det sig at at det havde ikke skænket en tanke - før nu(!). Så Jeg var godt inde i 2. æra før jeg kunne bygge mig en bod der gav mig den nødvendige træ (pyh!)
Desværre var det lige sent nok til at jeg kunne nå at vinde spillet, men ved at samle Videnskab kunne jeg dog nå at samle 2 sæt og dermed en andenplads. Min venstre nabo vandt naturligvis, da jeg havde været nødt til at forære ham en del gode kort jeg ikke selv kunne bruge.

Denne uheldige start blev heldigvis undgået i andet spil, og nu kunne den tidligere vinder se sig henvist til sidstepladsen. Desværre måtte jeg denne gang se mig forvist til 3.pladsen, medens min højre nabo snubbede sejren. Men da det var Eivind, og da han havde evnen til at bygge discardede kort - var det jo nærmest forventeligt! 10/10


Da der ikke dukkede andre op gik vi i gang med The Great Fire of London, som jo netop kan tage 6 personer. Desværre betød en bilsammenbrud at vi måtte stoppe reglerforklaring midlertidigt for at yde assistance, og de vi endelig kunne gentoptage regelforklaringen måtte Pelle gå i seng, så vi blev kun 5 mand.

Det blev et yderst tæt spil, hvor sejren kunne gå til flere parter. Desværre lavede jeg en taktisk fejl, hvorved jeg forhindrede at Tower kunne brændes af, og det betød at der potentielt var 3 spillere som kunne få 6 point for området (eller en spiller 12 point!). Et kort øjeblik så det ud som om sejren skulle afgøres på tie-break, men så kom Brian i tanke om at da havde en pointbrik liggende! 8/10

[Frouvne]

White Stories blev igen spillet - og busturen blev overstået på hyggeligste vis.

[Jens_Hoppe]

I KBK i går startede jeg ud med at få mit nye First Train to Nürnberg på bordet. Vi var fire spillere og spillede på Englandskortet (det fra Last Train to Wensleydale). Af sådan et halvtungt togspil at være, er FTtN lidt af en sjældenhed, idet der ikke er penge med. Det nærmeste man kommer er investeringskuber, indflydelsespoints og en placering på en indkomstskala (der dog mest bare giver en pointmodifikation til sidst). Også modsat normalt er spillerne ikke altstyrende "tycoons" - her er man nærmest det modsatte: Lokale entrepenører som prøver at få investor-backup til at bygge lidt jernbanenet i forlængelse af de store, "rigtige" jernbaner, score noget nem profit på at transportere varer og passagerer, og til sidst få et af de store selskaber til at overtage ens jernbanenet inden det begynder at give alt for meget underskud.

I hver tur auktioneres "pakker" af indflydelsespoints, som kan være hhv. indflydelse til det offentlige (hjælper hvis man vil bygge jernbaner først hver tur, og kan bruges til at neutralisere lokale jordejere som måtte stille sig i vejen for ens jernbane), indflydelse til de store togproducenter (hvilket giver en mulighed for at lease større og bedre tog fra dem hver tur), samt indflydelse til de to store jernbaneselskaber, her blot angivet som "rød" og "grøn" (indflydelse her bruges hvis man vil forbinde til deres net, samt hvis man vil have dem til at overtage ens sporstrækninger).

Mængden af indflydelse hver spiller har hos det offentlige, angiver også rækkefølgen som man må bygge spor i: Mod betaling af investeringskuber må hver spiller må bygge en strækning spor, enten ud fra et af de store selskabers net, eller i forlængelse af eget spor. Wensleydale-kortet er domineret af et (givetvis yndigt!) landskab med bakker og dale, hvilket dog giver nogle interessante udfordringer for jernbanebyggeriet dér, hvor jernbanerne ender med at sno sig rundt langs bunden af dalene.

Efter alle har bygget spor, må spillerne (i en turrækkefølge bestemt af spillernes indflydelse hos togproducenterne) lease tog og transportere varer og passagerer - at lease ét tog, eller transportere én ting er én aktion, og spillerne skiftes til at lave en aktion hver gang de har tur, indtil alle passer. Alle spilleres første aktion må nødvendigvis være at lease et af de tilgængelige tog - dette giver en kapacitet på hvor mange passagerer hhv. varer man kan kan transportere. Man kan tage røde og grønne passagerer med, hvis man via eget jernbanenet kan transportere dem hen på det matchende store selskabs jernbane. Ost (!) kan transporteres, blot man har bygget jernbane ind i det osteproducerende felt (det er implicit at osten så ender et eller andet sted ude i den vide verden), og sten (som ligger i de utilgængelige bakkefelter) kan transporteres hvis man har bygget jernbane ind i et af de tilstødende felter, hvortil stenen kan fragtes ned (indikeret på brættet med pile).

De transporterede varer og passagerer denne tur giver spillerne VP. Desuden bliver hver spillers placering på indkomstskalaen modificeret alt efter hvor indbringende turen har været for dem - dette udregnes som indkomstværdien af de transporterede ting, minus 1 for hvert sporstykke man har på brættet.

Til sidst i hver tur har spillerne mulighed for at lade et af de store selskaber overtage hele eller dele af deres jernbanenet. Dette koster indflydelse hos det overtagende selskab, men fratager altså spilleren for den udgift som et stort jernbanenet er.

Efter sidste tur tælles points: Dels de points man har optjent i løbet af spillet, og dels en bonus for hvert "sæt" man har transporteret (et sæt er en rød passager, en grøn passager, en sten og en ost!). Dertil kommer ens indkomstniveau (kan være positivt eller negativt), og endelig får man et ekstra hak over tuden, i form af -1 VP pr. sporstykke man har på brættet - så det ideelle er simpelthen at man får frasolgt hele sine jernbane til de store selskaber til sidst!

Det var en lang smøre om mekanismer, men hvordan var spillet så? Jeg kunne mægtigt godt lide det. Mekanismerne lyder mange og indviklede på papiret, men flyder i praksis nemt og naturligt - det tager dog lige en tur eller to, inden man får dem ind under huden. Af et togspil at være er spillet forfriskende anderledes, og jeg tøver ikke med at erklære det som et af de bedste Martin Wallace-spil jeg har prøvet.


Efter togspillet var vi fem der kastede os over sidste efterårs store hit (for mit vedkommende, i hvert fald): Endeavor. Jeg valgte en aggressiv strategi, og kunne med op til flere attack-actions pr. tur angribe til højre og venstre. Det gjorde jeg så, og kom til at stå stærkt i Europa. Faktisk så stærkt, at jeg kunne frigive slaverne, hvilket jeg valgte at gøre, selvom jeg havde et lille slavekort selv. Det viste sig at være en kæmpefejl, for tabet af det lille kort med sine to symboler slog min økonomi helt i stykker, og resten af spillet manglede jeg hele tiden et symbol eller to for at kunne gøre det jeg ville.

Den anden erfarne spiller ved bordet (som var ham jeg primært havde ramt med mit slaveriopgør) prøvede en degenereret shipping-strategi, og endte bl.a. med tre guvernørkort. Degenererede shipping-strategier virker ikke (!), og det gjorde den da heller ikke her, så vi endte begge lidt halvskidt. En af de nye spillere spillede derimod solidt; stod godt på brættet, havde fået nogle gode kort, var avanceret rimeligt pænt på de fire tracks, osv., og han vandt da også overbevisende.

Sidst på aftenen (for mit vedkommende, den hårde kerne skulle til at spille The Resistance da jeg gik) blev det til en gammel traver, Ark, i KBK også kendt som Spillet hvor man hele tiden siger 'nej, der må du ikke placere den!' Det blev også sagt en del gange i vores spil, og til sidst kunne jeg hive en snæver sejr hjem.

[Mik]

Tirsdag blev det endelig tid til at prøve den færdige udgave af Merchants & Marauders. Dagen blev valgt fordi vi kun var 3 mand, og vi kunne mødes allerede kl 17. Efter pizzaen begyndte regelforklaringen, som tog knap halvanden time. Vi begyndte alle som fredelige købmænd, og spillet sneglede sig af sted. Eivind var den som klarede sig bedst da han konstant kunne fylde sit lastrum op med varer han kunne sælge med stor gevinst i nabohavnen. Vi andre kunne ikke i samme grad finde værdifulde varer, og når vi endelig kunne skulle vi sejle langt for at få fuld valuta for pengene.

Jesper besluttede sig relativt hurtigt for at skifte taktik og blive pirat. Det hjalp ham dog ikke meget. Det var godt nok sjovere, og der skete mere - men terningerne var ikke rigtig med ham og han lå bagerst på pointskalaen. I mellemtiden havde Eivind formøblet en pæn del af sin formue på at opgradere sit skib, som efterhånden var en flydende fæstning. Men betød mindre, da han ikke var eftersøgt, og Jesper havde travlt med at overleve iblandt de mange flådefartøjer som patruljerede karibien. Selv måtte jeg også løbe spidsrod blndt pirater og flåder fra lande som min antion var i krig med. Men det lykkedes mig da langsomt at overhale Eivind på point - blandt andet takket være to Glory-kort som lod mig slippe for at slås de to gange jeg blev overfaldet. I det ene kom den Hollandske flåde mig til undsætning, og i det andet stak piraten pludselig af uden nærmere forklaring.

Da Jesper for anden gang måtte søge ly for at udbedre skaderne på sin synkefærdige skude, og klokken efterhånden havde nærmet 23:30, og vi stadig kun var halvvejs i spillet besluttede vi at stoppe...

Spillet er fint ameritrash spil med masser af krom, regler og talrige terningkast. Og spillet henvender sig klart til yngre spillere som har tiden for sig. Jeg er nok blevet for gammel til denne slags spil, og jeg tror ikke at jeg har tålmodighed til at sætte alle reglerne ind på rygraden, og heller ikke til at fifle rundt med masser af små kuber, brikker, skibe - når det gik højest var der knebent med plads på det store kort.
Jeg venter stadig på det perfekte sørøverspil!

[Jens_Hoppe]

Jeg venter stadig på det perfekte sørøverspil!

Fik du nogensinde prøvet dit Nye Spanish Main?

[Mik]

næh - for det er jo ikke et nyt spil (!)
Så det ligger i bunken af diverse spil til afprøvning når jeg engang bliver desperat fordi jeg ikke har nogen nye spil
Jeg har heller aldrig fået prøvet Lords of the Spanish Main. Kan faktisk ikke engang huske hvor jeg har gjort af det...

Men jeg spekulerer på om om mit 'perfekte' spil måske ville ligne en mellemting imellem Pirate's Cove og M&M = simplere regler, men uden den hemmelige flytning og på et ordentligt bræt.
Nå, foreløbig skal jeg igennem et andet piratspil: Captain Jack's Gold samt ca. 60 andre spil...

[Caniggia]

Er der noget, der har ændret sig siden du prøvede prototypen af M&M, siden du er lidt lunken ved det endelige produkt, men ellers var rimelig begejstret for prototypen såvidt jeg erindrer?