GermanGames.dk

April måned kan for mit vedkommende kun blive bedre på den spilmæssige front end marts måned var det. Håber, det også må blive sådan, for jer andre!

Månedens første spiloplevelse blev samarbejdsspillet: Yggdrasil. Alene temaet gjorde mig naturligvis nysgerrig og selvom jeg umiddelbart syntes spilpladen så en smule overskuelig ud, går der ikke lang tid før spillet virker meget intuitivt. I første spil var det Heimdall og Frey, der blev rendt over ende på trods af, at vi spillede på letteste niveau. Men jeg er nu meget fortrøstningsfuld. Det må kunne gøres bedre. Min fornemmelse er, at der er tale om et spil, hvor man skal sørge for, at der hele tiden sker noget. Jeg kunne i hvert tilfælde mærke, at jeg blev en smule utålmodig undervejs. Jeg vil tro, at det snart kan komme på bordet igen og så må vi se, om det viser sig at holde vand.

Lorte Bachelor projekt kommer til at optage stort set al tid de første 14 dage af April. Skal dog til familie fødselsdag imorgen, hvor jeg skal prøve at få min UNO glade familie til at tage godt imod Ticket to Ride!

I mit andet forsøg med Yggdrasil tog jeg Thor ved hånden og han førte mig til en meget overbevisende sejr. Som solo-spil var der blevet barberet væsentligt ned på spilletiden.

Frouvne wrote:I mit andet forsøg med Yggdrasil tog jeg Thor ved hånden og han førte mig til en meget overbevisende sejr. Som solo-spil var der blevet barberet væsentligt ned på spilletiden.

Lidt overraskende nåede spillet endnu en gang på bordet og med endnu en overbevisende sejr til følge. Det er vist allerede på tide at gøre det noget sværere, hvis det skal være sjovt. Vi kørte spillet meget stramt, hvilket jeg også tror, det skal, hvis der skal være noget ved det og det blev dermed afviklet på den rigtige side af en time, vel må siges at være meget godt, når det har en estimeret spilletid på 90 minutter.

Jonezy wrote:Lorte Bachelor projekt kommer til at optage stort set al tid de første 14 dage af April. Skal dog til familie fødselsdag imorgen, hvor jeg skal prøve at få min UNO glade familie til at tage godt imod Ticket to Ride!

Ja, det gik ikke helt så godt, som jeg håbede. Min familie er lidt bange for nye ting, men det lykkedes da at lokke min kusine, min ene onkel og min forlovede til et 4-mands spil Ticket to Ride. Da jeg begyndte at forklare reglerne kom hele familien så til, så det blev lidt af et tilløbsstykke. Det hjalp så ikke, at min regelforklarings evner godt kunne trænge til et løft, men da vi først kom igang gik det fint. Især min onkel gav den gas med at connecte Vancouver-Montreal i sikker stil, men jeg holdt mig ikke tilbage og connectede 3 ruter ned langs den lysegrå hovedvej i midten, hvorefter jeg trak tickets i massivt omfang. Da vi skulle gøre pointene op til sidst troede min onkel, at han havde vundet indtil han med vantro øjne måtte sande, at jeg havde omkring 70 point på mine tickets, og dermed overhalede hele flokken.

Så skulle min kusine hjem, men min papfar trådte til og overtog de grønne toge. Endnu et hyggeligt spil så dagen, hvor de fleste af os nærmest kunne lægge de ruter vi ønskede i fred og fordragelighed. Jeg vandt igen, men kun med omkring 90 point, og kun fordi min lærenemme onkel havde overset, at han ikke havde fået bygget sit netværk til Atlanta, hviket blev en meget dyr tankebøf på 34 point.

Jeg prøver igen til næste familie komsammen, men jeg er bange for, at det er meget op ad bakke, og jeg måske ser mig selv ved UNO bordet igen....

Jonezy wrote:

Jonezy wrote:Lorte Bachelor projekt kommer til at optage stort set al tid de første 14 dage af April. Skal dog til familie fødselsdag imorgen, hvor jeg skal prøve at få min UNO glade familie til at tage godt imod Ticket to Ride!

Ja, det gik ikke helt så godt, som jeg håbede. Min familie er lidt bange for nye ting, men det lykkedes da at lokke min kusine, min ene onkel og min forlovede til et 4-mands spil Ticket to Ride. Da jeg begyndte at forklare reglerne kom hele familien så til, så det blev lidt af et tilløbsstykke. Det hjalp så ikke, at min regelforklarings evner godt kunne trænge til et løft, men da vi først kom igang gik det fint. Især min onkel gav den gas med at connecte Vancouver-Montreal i sikker stil, men jeg holdt mig ikke tilbage og connectede 3 ruter ned langs den lysegrå hovedvej i midten, hvorefter jeg trak tickets i massivt omfang. Da vi skulle gøre pointene op til sidst troede min onkel, at han havde vundet indtil han med vantro øjne måtte sande, at jeg havde omkring 70 point på mine tickets, og dermed overhalede hele flokken.

Så skulle min kusine hjem, men min papfar trådte til og overtog de grønne toge. Endnu et hyggeligt spil så dagen, hvor de fleste af os nærmest kunne lægge de ruter vi ønskede i fred og fordragelighed. Jeg vandt igen, men kun med omkring 90 point, og kun fordi min lærenemme onkel havde overset, at han ikke havde fået bygget sit netværk til Atlanta, hviket blev en meget dyr tankebøf på 34 point.

Jeg prøver igen til næste familie komsammen, men jeg er bange for, at det er meget op ad bakke, og jeg måske ser mig selv ved UNO bordet igen....

Måske sætter du også kravene højt????? Hvis det rent faktisk lykkedes dig at få din familie til at spille hele to gange, så er det måske egentlig ret godt gået????????? Vent du bare, de har sikkert fået smag for mere, så stille og roligt tager du nye ting med, hold dem i den lette genre - og så vil de slet ikke have ret meget lyst til UNO, når der er gået et års tid. Derefter kan du måske begynde at snyde mere komplicerede ting med?

Der findes oceaner af spil i den lidt lettere genre. Og heraf også en del kortspil, som du måske kunne forsøge dig med, hvis du gerne vil have lidt flere forskellige medlemmer af familien til at kaste dig ud i det. Et som faktisk er rigtigt sjovt som selskabsspil er 'Gifttrap'. Alle kan være med, det er et brætspil, det er nyt og meget selskabeligt ... det kunne være en måde at få brudt isen lidt på.

Men der vil være mange andre gode bud, som er lidt mindre 'selskabsspil'.

Nogle gode pointer, Helle! Tak for input. Jeg må vist hellere få kigget lidt nærmere på Gifttrap.....

Jonezy wrote:Nogle gode pointer, Helle! Tak for input. Jeg må vist hellere få kigget lidt nærmere på Gifttrap.....

Inden du kaster dig ud i Gifttrap - det er et partyspil, og kan stort set kun bruges til det.
Der er sikkert nogen, der kan komme på gode spil til samme formål, som også kan bruges til andet ...

Spillede Race for the Galaxy igen i fredags. Det mindede mig om hvor meget starthånden betyder når jeg spiller mod Trine. Vi ved begge to præcis hvad der skal ske, samt tempoet det skal ske i, så efter tre ture ved vi begge to hvem der vinder spillet.

Vi tog to runder, den første vandt jeg, den næste tabte jeg med så få point som jeg nogensinde har fået med tæt på 40 spil under bæltet. Til genæld tager RftG ikke så lang tid, så man skal ikke sidde i timevis og se på at man får tæv når man får tildelt kort der ikke kan bruges til noget som helst.

til forskel fra...

Twilight Struggle som jeg er i fuld sving med at tabe fuldstændigt sindssygt. Jeg har i tre runder begået én fatal brøler og alle mine kort har enten tildelt Trine flere ops end kortet giver mig, eller er endt med at forære hende VP eller scoring i regioner hun dominerer. Jeg har ikke rullet over 3 på mine kupforsøg og jeg har ikke klaret et space race check i første forsøg endnu.
DET er til gengæld overhovedet ikke sjovt!
Hvis det havde været mit første spil Twilight struggle ville jeg SRSLY mårfårker aldrig gide spille det igen. Nu VED jeg at det er meningen at USA skal indhente det forsømte efter early war, så jeg er normalt forberedt på at det er sådan det går, men i dette spil har jeg KUN fået på munden og det er ikke sjov at stå uden indflydelse i 3½ stive timer.
Lige nu er der dog madlavnignspause, så medmindre jeg finder på noget fantastisk har jeg nok tabt om en lille times tid eller to.
Jeg har lige 15 point underskud, to scoring cards der er til Trines fordel, Aldrich Ames og Wargames jeg skal have sneget mig uden om, samt to kort der giver trine indflydelse i de regioner jeg er tvunget til at score.

Lørdag aften prøvede vi for første gang Smallworld sammen med naboerne, vi brugte de 2 små udvidelser med Kobold og white ladies.

Første prøve spil vandt jeg med en pæn margin ned til de 3 andre. Det næste spil var jeg ikke så heldig, mest fordi jeg måtte erfare hvor irriterende elverne er. Lært lektien, hold nallerne fra dem når de er i spil. Pernille - kæresten - har en anden strategi, tag dem når det er muligt og troml hen over alle andre.

Her til aften tog Pernille og jeg så 2 spil mod hinanden, det første spil tabte jeg 90 - 99, troede jeg havde styr på det men Pernilles strategi med at tromle ind over mine områder var en succes. Det næste spil gik bare endnu værre, tabte 79 - 91 og min strategi med først at bruge troldene i den ene del af kortet, for derefter at bruge white ladies med were- til at erobre den anden del af kortet - Pernille var jo efter resterne af mine trolde - for efterfølgende at decline dem. Da jeg så "næsten" havde fået halveret kortet med White ladies lod jeg dem gå i decline for efterfølgende at vælge halfling med bonus +1 i hills. Syntes det var en smart strategi fra start, men igen var det elverne der gav mig problemer plus nogle declined amazons med fortress.

4 spil, 3 sejre til Pernille når hun har brugt elverne.

Så

en god strategi mod folk der prøver at sætte en situation op, hvor de har befæstede trolde... gå hardcore efter deres næste aktive race. når de så decliner med en nye race mister de troldene.

Helle wrote:

Jonezy wrote:

Jonezy wrote:Lorte Bachelor projekt kommer til at optage stort set al tid de første 14 dage af April. Skal dog til familie fødselsdag imorgen, hvor jeg skal prøve at få min UNO glade familie til at tage godt imod Ticket to Ride!

Ja, det gik ikke helt så godt, som jeg håbede. Min familie er lidt bange for nye ting, men det lykkedes da at lokke min kusine, min ene onkel og min forlovede til et 4-mands spil Ticket to Ride. Da jeg begyndte at forklare reglerne kom hele familien så til, så det blev lidt af et tilløbsstykke. Det hjalp så ikke, at min regelforklarings evner godt kunne trænge til et løft, men da vi først kom igang gik det fint. Især min onkel gav den gas med at connecte Vancouver-Montreal i sikker stil, men jeg holdt mig ikke tilbage og connectede 3 ruter ned langs den lysegrå hovedvej i midten, hvorefter jeg trak tickets i massivt omfang. Da vi skulle gøre pointene op til sidst troede min onkel, at han havde vundet indtil han med vantro øjne måtte sande, at jeg havde omkring 70 point på mine tickets, og dermed overhalede hele flokken.

Så skulle min kusine hjem, men min papfar trådte til og overtog de grønne toge. Endnu et hyggeligt spil så dagen, hvor de fleste af os nærmest kunne lægge de ruter vi ønskede i fred og fordragelighed. Jeg vandt igen, men kun med omkring 90 point, og kun fordi min lærenemme onkel havde overset, at han ikke havde fået bygget sit netværk til Atlanta, hviket blev en meget dyr tankebøf på 34 point.

Jeg prøver igen til næste familie komsammen, men jeg er bange for, at det er meget op ad bakke, og jeg måske ser mig selv ved UNO bordet igen....

Måske sætter du også kravene højt????? Hvis det rent faktisk lykkedes dig at få din familie til at spille hele to gange, så er det måske egentlig ret godt gået????????? Vent du bare, de har sikkert fået smag for mere, så stille og roligt tager du nye ting med, hold dem i den lette genre - og så vil de slet ikke have ret meget lyst til UNO, når der er gået et års tid. Derefter kan du måske begynde at snyde mere komplicerede ting med?

Der findes oceaner af spil i den lidt lettere genre. Og heraf også en del kortspil, som du måske kunne forsøge dig med, hvis du gerne vil have lidt flere forskellige medlemmer af familien til at kaste dig ud i det. Et som faktisk er rigtigt sjovt som selskabsspil er 'Gifttrap'. Alle kan være med, det er et brætspil, det er nyt og meget selskabeligt ... det kunne være en måde at få brudt isen lidt på.

Men der vil være mange andre gode bud, som er lidt mindre 'selskabsspil'.

Ud fra mit begrænset udbud af spil, synes jeg at et spil som Pixo er rigtig godt. Det er nok også det i kalder selskabsspil eller et familiespil, men det er rigtig godt til at bryde isen. Min lillebror har fået kæreste, og første gang jeg skulle møde hendes søskende, tog jeg Pixo med. Det blev en kæmpe succes, selvom jeg var den eneste "vante" brætspiller i selskabet. Det var mega hyggeligt, og alle nød det (som jeg så det).

Stunke wrote: Twilight Struggle som jeg er i fuld sving med at tabe fuldstændigt sindssygt. Jeg har i tre runder begået én fatal brøler og alle mine kort har enten tildelt Trine flere ops end kortet giver mig, eller er endt med at forære hende VP eller scoring i regioner hun dominerer. Jeg har ikke rullet over 3 på mine kupforsøg og jeg har ikke klaret et space race check i første forsøg endnu.
DET er til gengæld overhovedet ikke sjovt!
Hvis det havde været mit første spil Twilight struggle ville jeg SRSLY mårfårker aldrig gide spille det igen. Nu VED jeg at det er meningen at USA skal indhente det forsømte efter early war, så jeg er normalt forberedt på at det er sådan det går, men i dette spil har jeg KUN fået på munden og det er ikke sjov at stå uden indflydelse i 3½ stive timer.
Lige nu er der dog madlavnignspause, så medmindre jeg finder på noget fantastisk har jeg nok tabt om en lille times tid eller to.
Jeg har lige 15 point underskud, to scoring cards der er til Trines fordel, Aldrich Ames og Wargames jeg skal have sneget mig uden om, samt to kort der giver trine indflydelse i de regioner jeg er tvunget til at score.

Jeg har følgende strategi (som endnu er uprøvet, da konen hader krigsspil): Hvis din modstander arbejder på et center, og du har ingen kort der rigtig kan forhindre det, så arbejd på at tage europa. Taber modstanderen europa, har han tabt, så derfor kan de ikke ignorer hvad du har gang i, og de frygter måske at du sidder med kort hvor det kan lade sig gøre.

Foppwin wrote:Jeg har følgende strategi (som endnu er uprøvet, da konen hader krigsspil): Hvis din modstander arbejder på et center, og du har ingen kort der rigtig kan forhindre det, så arbejd på at tage europa. Taber modstanderen europa, har han tabt, så derfor kan de ikke ignorer hvad du har gang i, og de frygter måske at du sidder med kort hvor det kan lade sig gøre.

Det kommer ikke til at ske, Østeuropa er simpelthen for svært for US at bryde ind i.
Man kan bluffe sig til domination i Europa, men selv det er svært når der spillet socialist government, Charles DeGaulle og Suez Crisis. Man skal være MEGET foran for at man kan true med en lynsejr på den måde. Europa tilhører USSR, resten af verden har US lidt mere spillerum. Mellemøsten er dog rigtigt tung at slås med, grundet islamic revolution.
Hvis EU kortet ER gået ved begge spillere jo at det ligger i bunken, hvis man er meget foran på mange andre punkter, betyder det ikke voldsomt meget om modstanderen henter et par point i EU hvis man ved at man henter flere med SE Asiatisk scoring, Control af Central Amerika eller kontrol af mellemøsten.

Vi har spillet TS en fem, seks gange efterhånden, og mine kort og mine terningeslag i går var voldsomt dårlige. Jeg rullede ét slag over 3 i løbet af et helt spil og sad to gange med en hel hånd hvor hvert kort var 1 ops værd. To gange sad jeg med en ren sovjettisk hånd. Det er meget op ad bakke, og det spil kommer heldigvis aldrig igen, det er simpelthen for usandsynligt.

Men tak, jeg har bluffet mig til en masse afledningsmanøvrer mange gange. SE asien virker også fremragende som bluff allerførst i Mid War.