Nåh, her har jeg så forsøgt at overføre min oversigt til dette format, men det er ikke helt lykkedes mig med prikkerne nederst - men som sagt, hvis du (Erik) vil have dette som dokument at arbejde videre på, så send mig en mail, så skal jeg fluks sende det til dig...
Through the Desert
Mål med spillet
Spillet går ud på ved hjælp af placeringen af sine kameler at få flest point.
Hver spiller har fem karavaneryttere, som leder en karavane.
Indledningsvis:
Ved 2 spillere lægges 10 kameler væk – ved 3 spillere lægges 5 kameler fra hver bunke tilbage i æsken.
Ved 2 og 3 spillere bruges den mindste del af brættet – ellers det hele.
Ved 5 spillere fravælger hver spiller en rytter.
Palmetræerne placeres på 5 vilkårlige oaser
Vandhullerne placeres - efter de er blandet – tilfældigt på prikkerne.
Regler for placering af kameler - Placering af markeringsrytterne (5 runder – eller 4 hvis der er 5 spillere)
Spillerne skiftes til at sætte en karavanerytter på pladen – den yngste begynder
I den første placeringsrunde skal der placeres forskelligt farvede kameler
Kameler må ikke sættes på et optaget felt og ikke op ad en anden kamel.
Første spillerunde
For ikke at de første spillere skal få for stor fordel, er der den særregel for første runde, hvor der placeres kameler fra bunken, at de to første spillere kun må placere en kamel.
Almindelige runder
I alle efterfølgende runder placerer alle spillere hver to kameler.
Kameler skal sættes i forlængelse af egne ensfarvede kameler.
Man må selv vælge, hvilken farve eller farver, som placeres hver runde.
Forskelligt farvede karavaner må gerne ligge direkte op ad hinanden, mens ensfarvede karavaner altid skal være adskilt af mindst et felt.
Sætter man en kamel på et vandhul ”scores” vandhullet (man tager brikken)
Man kan ikke sætte en kamel på et oasefelt – kun op til. Dette giver 5 point med det samme (men kun en gang for hver karavane ved hver af oaserne!)
Spillet slutter når:
Spillet slutter når der ikke er flere kameler tilbage i en af de fem bunker. Således forstået at ligeså snart en farve er opbrugt, er spillet slut!
Man får points for:
Den største karavane i hver farve (10 points) – 5 points, hvis to spillere har lige mange.
Når en karavane forbindes med en oase (5 points)
•1 scoring per oase per karavane
Når man indkasserer vandhulsbrikker ved at placere en kamel derpå
Ved at indhegne dele af ørkenen (1 point per tomt felt)
•Kamelerne der indhegner området skal være samme farve
•Der må ikke være andre kameler i området
•Man får alle vandhulsbrikker i området
•Man får point for oaser, hvis der ikke er kameler ved oasen.