Hvad har du spillet i dag? November 2011

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Frouvne »

Så ankom vi til november og lad os så høre, hvad der bliver spillet i denne måned.

Jeg kan starte med månedens første spil, der for mit vedkommende blev Eminent Domain. Som så mange gange før hjalp min kære søn mig med at få gang i et nyt spil; imponerende så overbærende den knægt er! :) Vi spillede en skrabet version af spillet, der er foreslået som en introduktions-variant i reglerne, hvor der ikke er mulighed for at foretage research. Førstehåndsindtrykket var positivt - jeg vil nu se nærmere på teknologi-kortene og håber snarligt at få prøvet spillet i den fulde version.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Helle »

Da jeg 'lidt uden for nummer' fulgte min søn til skole her til morgen, måtte jeg lige gribe noget fra hylden, så jeg kunne spille med ungerne. Den stil jeg lagde, var lidt anderledes end den 'monster-linje', som der havde været i de sidste par spil.... jeg tog Risk-express med og Blokus. Risk gik fint - men det havde jeg nu også tænkt. Jeg var mere spændt på Blokus, fordi det var så abstrakt - men det gik rigtigt godt - der var god stemning om spillet og de sagde, 'Det her spil er super-nice' flere gange ... så mange gange, at en af dem til sidst tilføjede, 'ja, jeg ved godt, at jeg har sagt det mange gange, men det er altså nice'.

Så jeg øjner chancen for Einfach Genial og lignende .... og på sigt på Black Vienna da lige være noget.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Jens_Hoppe »

I KBK blev det til vores første forsøg med Bios Megafauna. Vi var tre spillere som nåede to spil. Så hvis jeg skal starte med noget positivt up front må det være at det er et ret hurtigt spil, især hvis spillerne kender spillet godt!

Spillerne styrer som bekendt dyrearter som på bedste vis forsøger at overleve i Amerika. Tidsmæssigt strækker spillet sig fra Trias-tiden frem til Tertiær-tiden (ja, jeg slog det op), og spillernes arter vil i løbet af spillet have mulighed for at mutere og opnå specielle egenskaber for at tilpasse sig omgivelserne: Arternes mulighed for at udvikle sig er repræsenteret ved DNA, hvilket i spiltermer giver sig til udtryk ved en række bogstavkoder. Hver "type" DNA har et unikt bogstav; der er dietary DNA (f.eks. "B" for Browsing, "G" for Grazing, osv.) som repræsenterer artens evne til at spise planter, og roadrunner DNA ("M" for Marine, "A" for armored & aggressive, osv.) som er nyttige for kødædere. En samlet streng af bogstavkoder (f.eks. "MAABG") identificerer dyrets evner. Arter har også en størrelse fra 1 til 6.

Brættet består af felter, hvorpå man placerer biome tiles som repræsenterer planter o.lign. som spillernes arter kan spise. Hvert biome har en DNA-kode som kræves for at en dyreart kan leve der - træer kan have "BB" som krav, dvs. arten skal have mindst to B'er i sin DNA-kode, og plankton kan f.eks. have "MM", så kun arter der er 2x Marine kan spise det. Nogle biomer er land-biomer - her kan havdyr (2 eller flere "M") ikke leve - mens andre er vand-biomer, hvor der kræves mindst ét "M".

Arter kan også leve i et felt som kødædere, hvilket kræver at en anden art allerede er der som planteæder, samt at kødæderen rent faktisk er i stand til at leve af planteæderen: For at bestemme dette sammenlignes deres roadrunner DNA, og kødæderen skal matche (mindst) planteæderen i alle fire type roadrunner DNA. Desuden skal dens størrelse højst afvige 1 fra planteæderens. Hvis to arter forsøger at leve af det samme biome afgøres det efter en række kriterier hvilken af dem der vinder og får lov til at blive stående i feltet. Tilsvarende hvis to kødæder-arter forsøger at leve af samme planteæder i et felt. I det hele taget slutter enhver spillers tur med at man sikrer "konsistens" i brætpositionerne, så der ikke er konkurrende dyr i et felt, og så kun de dyr der har noget at leve af får lov til at blive stående.

Spillerne kan hver have op til fire arter i spil, men starter meget ydmygt med én art, repræsenteret på brættet med én figur. Fra denne startposition kan man ekspandere, dvs. sætte en ny figur ind i et andet felt hvor den kan leve. Figuren kan være samme art som den oprindelige, eller man kan vælge at starte en af ens andre arter i forbindelse med en ekspansion. Alternativt kan en spiller i sin tur erhverve sig et kort: Mutationskort tilføjer DNA-bogstaver til en eksisterende art, mens genotype-kort giver mulighed for at starte en ny art, som så starter med den DNA der er specificeret på genotype-kortet. Kort vælges fra en række af 5 åbne kort, hvorefter et nyt kort vendes. Hvert kort har også en event påtrykt som udføres når kortet først bliver vendt, og denne er som oftest blot "tilføj to nye biomer til brættet".

Kortene er fra starten sorteret i en række bunker som hver repræsenterer en tidsalder. Når en bunke tømmes trigges en scoringsrunde, hvor den spiller der har flest levende dyr på brættet som udgangspunkt får flest points.

Så spillet kører lige så stille derud af: Spillerne muterer deres arter og ekspanderer ud over kortet, mens de lever af biomer og/eller hinanden. Lige indtil... BAAMM! En event indtræffer som ændrer alting: Måske er det drivhus-niveauet der ændrer sig (hvilket får alle biomer og de arter der lever på dem til at rykke nord- eller sydpå), gør felter til vand (eller omvendt), gør nogle biomer golde, og meget mere. Eller måske er eventen noget virkelig grufuldt, f.eks. en katastrofe a la den der indtraf i slutningen af Kridt-tiden, hvilket i spiltermer har det med at udrydde arter der er blevet for specialiserede (har N eller flere bogstaver i deres DNA-kode, hvor N er specificeret på katastrofekortet).

Som spiller forsøger man altså at tilpasse sine arter til de biomer og/eller andre arter der findes, og som man kan nå hen til. Alt imens man krydser fingre for at man ikke bliver ramt af en event der trækker gulvtæppet væk under en.


Lad os efter denne lille regelintroduktion komme tilbage til vores spil i KBK: I første spil famlede vi alle tre rundt efter bedste evne. Vi muterede lidt, ekspanderede lidt, konkurrerede lidt, alt imens biomerne skøjtede rundt under os når drivhus-niveauet ændrede sig. En katastrofe midt i spillet knækkede Amerika af fra Europa og Afrika (nogle af de østlige felter bliver isoleret). Sidst i spillet kom den anden katastrofe så, og denne gang wipede den både alle mine og alle Sørens arter. Not to worry, spillet sluttede lidt efter, og Søren og jeg endte med stort set lige mange points (der var lidt tvivl om hvorvidt vi havde husket alle points, og derfor hvem af os der reelt havde vundet).

I andet spil gik det mig derimod meget, meget værre. Om det var min egen skyld eller om det bare var spillets tilfældigheder der smadrede mig ved jeg ikke, men det eneste jeg reelt gjorde var at erhverve mig et par mutationskort til min start-art, for at give den et par DNA-bogstaver. Blam! Efter et par events kunne jeg ikke ekspandere fra mit startfelt og var fuldstændigt bundet til det ene felt uden mulighed for at gøre noget som helst for at forbedre min position. Det bedste jeg kan sige er at spillet var hurtigt overstået! Ved pointoptællingen endte vi med scorer i retning af 40-39-4 eller deromkring. Ouch. :cry:


Mit første indtryk er lidt blandet: Der er rigtigt mange charmerende ting i spillet og der er mange mekanismer jeg godt kan lide. Der er så også nogle mekanismer som virkede lidt ... mærkelige, f.eks. tror jeg kun vi så 1-2 gange i alt i de to spil, at en spiller fik en ny art i spil ved brug af et genotype-kort, mens den anden måde at introducere nye arter (ved ekspansion) blev brugt hele tiden (den virkede bare meget mere effektiv).

Og så er der selvfølgelig hele tilfældigheds-spøgelset: Jeg er ikke klar til at fordømme spillet selv efter min oplevelse i vores andet spil, for mere erfaring med spillet er nødvendigt for at se om det faktisk er muligt for spillerne at beskytte sig selv. Men tilfældigt, det er det. Og mens små spillerfejl i f.eks. High Frontier højst sætter en tilbage i tid, virker det som om man her nemt kan blive slået ud af spillet uden nogen som helst spilmekaniske muligheder for at rette op på sin situation. Så en ting er at begge spil er totalt utilgivende - man bliver med andre ord straffet for sine fejl - men i HF kan man arbejde sig tilbage igen. Ikke så man nødvendigvis vinder, men trods alt så man har noget konstruktivt at foretage sig i spillet, og det er jeg ikke overbevist om at man kan i Bios Megafauna. Hvis det så endda ender med at vise sig at det ikke blot er spillerfejl, men også tilfældigheder i spillet der kan slå en ud på den måde, kan det meget vel være det som dræber spillet for mig.

Nu må vi se... I første omgang er jeg i hvert fald meget hooked på at lære spillet bedre at kende. :)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Brichs »

Vi havde gæster forbi til brætspil i går, og det blev til en gang Panic Station. Jeg havde store forventninger til dette spil, og de er altså ikke helt blevet indfriet. Jeg tror det hjælper når man er 6 spillere i stedet for 4, og når man bruger version 2.0 af reglerne, der er lagt på boardgamegeek. Muligvis skal man også bare være indstillet på at være mere aggressiv. Men alt i alt var det en lidt tam omgang, der ikke gav mig vild lyst til at prøve det igen lige med det samme - der var dog skyggen af et godt spil gemt i den skumle base.
6/10

Efter det tog vi et spil Dungeon Fighter. Det var en meget bedre oplevelse end første gang; en meget stor del af det var at lokalet var bedre; bordet var stort nok, der er ordentlige stole til alle. Samtidig var folk i bedre humør til den type spil, end sidst jeg spillede, tror jeg. I hvert fald var det en fantastisk oplevelse, jeg klart ser frem til at opleve igen. Masser af dumme regler (dum som i at spillet er noget så utroligt fjollet) gør, at latterbrøl røg over bordet hele tiden. 8.5/10
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
User avatar
Foppwin
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 677
Joined: Sun Aug 09, 2009 2:59 pm
Favoritspil: Pandemic, Throu the ages, Agricola, Dominion, Twillight struggle og mange flere
Location: Ølstykke
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Foppwin »

I går blev det til et 5 personers Power Grid, hvor jeg sluttede på en delt sidste plads :(

Allerede mit åbningstræk ødelagde det for mig. Jeg endte med en powerstation som kunne levere strøm til en by. Jeg valgte at bygge 2 byer, og endte derved højt oppe op startlisten. Næste runde fik jeg et power 1 station igen, og derfra var det bare op af et bakke. Power Grid er et godt spil, men det fanger mig ikke rigtigt. 6/10
Danny

Image
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9179
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Stony »

Onsdag aften var spilleaften, og jeg havde læst op på reglerne til Space Empires 4X. Det var et spil jeg oprindelig ikke vidste om jeg skulle købe. Det er et slå-på-hinanden spil med masser af terningslag, hvilket sædvanligvis ikke er min foretrukne kop te. Men det rummer også et element af økonomispil, med investeringer i teknologi samt udforskning, hvilket tiltaler mig. Desuden kommer spillet med en del scenarier og valgfri tillægsregler som man kan vælge til og fra alt efter smag. Dertil kan der være behov for at gøre brug af sine diplomatiske evner, men helt så langt nåede vi ikke idag. Endelig er der et element af bluff, da man rykker rundt med delvis skjulte enheder. (Modstanderne kan se hvor du har dine flåder, men ikke hvad du har i dem.)

Vi var tre mand høj, og jeg gennemgik reglerne. Jeg missede i hvert fald en enkelt regel , men det blev værst for mig selv, da jeg mistede et af mine første koloniskibe i et sort hul, da jeg brugte det til at recognocere områderne omkring min hjemplanet. Ups. Det gik drøjt de første par ture, hvor vi desuden spillede åbent, så alle kunne følge med hvad vi hver især gjorde. Da vi nåede til den tredje økonomifase, slog vi over til simultan afvikling af økonomifasen og hemmelige køb og investeringer som spillet foreskriver. Derfra tog spillet lidt mere fart. (Det er også nødvendigt, hvis man håber på at holde spiltiden nede på tre-fire timer.)
Efter ca tre aktive timers spil, havde vi haft vores første sammenstød. Jeg havde fået opgraderet Shipyards og teknologi til at kunne bygge Battlecruisers. Jeg nåede desværre ikke at få dem i brug, da tiden var lidt fremskreden. Jeg havde ellers glædet mig til at se hvilken kaffe mine naboer ville byde uventede gæster. :)

Alt i alt en positiv oplevelse, der afgjort skal gentages. Men jeg tror man skal være skarp på at få flyttet sine enheder, og ikke nøle for meget med det. Ellers trækker det i langdrag. Spillet vil helt afgjort vinde ved at alle deltagere har prøvet det før.

Selv om spillet på nogle punkter stryger mig den forkerte vej, så tror jeg alligevel at det er et spil der skal beholdes. :)
Sidst spillet:
Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Frouvne »

Jeg har desværre været sat lidt ude af spillet de seneste par dage, så det er ikke blevet til det store. Dog fik jeg prøvet Mondo sammen med familien og det kan jeg godt se potentiale i selvom jeg også ser en vis risiko for at evnerne til at agere hurtigt kan være så forskelligt fordelt, at det kan ødelægge spillet. Så kan man selvfølgelig indvende, at det er relativt let at kompensere på den ene og den anden måde - men det er jo ikke det samme at skulle spille med handicap.

Har også haft lejlighed til at spille et enkelt spil på Severins skole (Blokus) og det er interessant hvor hurtigt vi er gået fra at blive mødt med et: "Skal vi spille idag?" til: "Hvad skal vi spille idag?" Også sjovt at se børn undskylde at de kommer for sent selvom de møder ind 45 minutter før skoletid. P.t. er det et ganske populært projekt, vi har fået søsat.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Larsine »

Onsdag aften fik jeg spillet 3 Memoir'44 scenarier med Jens.

Først Mont Mouchet, hvor de franske modstandsfolk vandt begge gange. Selvom der ikke er mange af dem, og deres enheder er små, er det dog nemt for dem at udnytte skovene og derved vinde over tyskerne. Vi vandt begge to 4-2.

Bagefter Vassieux, hvor det igen var franske modstandsfolk mod tyskere. Men da der var mere åben land, var det betydeligt sværere for franskemændene. Jeg vandt 4-1 som tysker, og Jens vandt 4-2 som tysker. Efterfølgende fandt vi så også ud af at vi havde glemt at sætte to de centrale franske enheder ind på kortet, hvilket jo nok har påvirket udfaldet en lille smule.

Sidst blev det til Operation Cobra. Som allieret lykkedes det for mig at få lokket tyskerne ud i det åbne, hvor mine kampvogne virkelig kunne gøre nytte, og da jeg i sidste runde både fik udryddet to tyske enheder og få indtaget Marigny vandt jeg 7-1. Da jeg skulle spille tysker, holdt jeg mig tilbage, og selvom Jens startede med at udrydde en af mine kampvongsenheder i hans anden tur, gik det alligevel over alle forventninger. Jeg endte med at vinde 5-2.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Mik »

Onsdag blev det til 3 spil:

Vi lagde ud med Last Will, hvor jeg lagde hårdt ud og hurtigt fik brugt alle mine kontanter. Desværre skulle jeg jo så også lige af med mine to ejendomme, og her gik det galt: jeg var jo ligesom tvunget til at sænke værdien på mine ejendomme, og her skulle jeg nok have bidt i det sure æble og solgt begge to. Men jeg var for nøjeregnende med min ødselhed, så jeg solgte kun den som gav det største tab. Og mine kære medspillere sørgede naturligvis for at prisen steg til nye højder. Alt i alt et godt eksempel på at at man skal huske at indkalkulere spillerrækkefølgen i sine planer. Sammen med Hawaii mit absolutte favoritspil fra Essen! 9/10

Derefter mente jeg at det var på tide at prøve Donald X. Vaccarino's nyeste spil Nefarious. Den nye mekanisme i dette spil er at man vælger og udfører kort samtidigt, men derefter udfører man også de andres kort ( ihvert fald i nogle tilfælde). Ganske underholdene, men er ikke helt sikker på hvor meget spil der realt er i det. Desuden virkede det på os som om at en af handlingerne (at skaffe sig nye Minions) er komplet overflødig. 6/10

Sidste spil blev Fragor-brødrenes spil Poseidon's Kingdom. Jeg var vild med prototypen, og morede mig også da jeg spillede det færdige spil med Janne og Annemette i Wismar. Men hold da op hvor jeg kedede mig bravt da jeg spillede med Eivind og Jesper! Det tog evigheder for dem at beslutte sig for hvad de ville lave i deres tur, og jeg tror ikke at jeg frivilligt bringer spillet på banen igen... 5/10
Image
User avatar
akwlinka
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 838
Joined: Tue Apr 22, 2008 9:29 am
Favoritspil: Agricola, Age of Steam, Agricola, Railroad Tycoon, Agricola, Race for the Galaxy, Agricola, Bohnröchen(Bohnanza), Agricola, Le Havre og Dominion
Location: 3600 Frederikssund

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by akwlinka »


Sidste spil blev Fragor-brødrenes spil Poseidon's Kingdom. Jeg var vild med prototypen, og morede mig også da jeg spillede det færdige spil med Janne og Annemette i Wismar. Men hold da op hvor jeg kedede mig bravt da jeg spillede med Eivind og Jesper! Det tog evigheder for dem at beslutte sig for hvad de ville lave i deres tur, og jeg tror ikke at jeg frivilligt bringer spillet på banen igen... 5/10
Det var da synd at du fik sådan en dårlig oplevelse ud af spillet. Nå så må du vel bare spille det med os igen.
Last edited by akwlinka on Sat Nov 05, 2011 8:25 am, edited 1 time in total.
Image
User avatar
pytman
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Sun Nov 08, 2009 1:47 pm
Location: Næstved

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by pytman »

Her til aften blev der hevet lidt brætspil frem..

Blev til:

1x dominion : et meget tilfældigt udvalgt af kingdoms... De passede ikke så godt sammen, men sjovt at prøve nye og udfordrende kombinationer. Vandt med 50 - 48 - 39 point..
2 x Zombie Fluxx : dejlig lille kort spil ikke sidste gang det bliver stukket i lommen når jeg skal nogle steder.
1 x A touch of evil : i aften tog vi kampen op imod "The spectral Horseman" det var et noget anderledes spil, og noget længere end normalt. Men dette spil bliver bedre og bedre, tror dog snart jeg skal ud og investere i udvidelserne til det. Og jeg vandt med en samling af rare items der hjalp mig godt på vej.
Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Andrea »

I går var vi til et dejligt kobberbryllup, hvor der også blev mulighed for at brætspille lidt! Jens og jeg kastede os over Eminent Domain sammen med Gunness og Maibritt, og det viste sig at være et udmærket deckbuilding-spil. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor langtidsholdbart spillet er - om det er for simpelt og kedeligt i længden - men førstehåndsindtrykket var positivt.

Derefter testede Jens og jeg familiespillet Mondo, og selvom jeg godt kunne lide konceptet, fængede det ikke rigtig.
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Helle »

Andrea wrote:I går var vi til et dejligt kobberbryllup, hvor der også blev mulighed for at brætspille lidt! Jens og jeg kastede os over Eminent Domain sammen med Gunness og Maibritt, og det viste sig at være et udmærket deckbuilding-spil. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor langtidsholdbart spillet er - om det er for simpelt og kedeligt i længden - men førstehåndsindtrykket var positivt.

Derefter testede Jens og jeg familiespillet Mondo, og selvom jeg godt kunne lide konceptet, fængede det ikke rigtig.
:D
Jeg deltog i samme begivenhed, men det lykkedes mig kun at få spillet et enkelt spil - jeg fik tæsk i crokinole af Steen i en enkelt runde, ja, så nåede jeg ikke det store - en gang fodbold, hvis det tæller.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Jens_Hoppe »

Til After-Essen i Valby blev det til tre spil for mit vedkommende:

Først et A Few Acres of Snow, hvor jeg som franskmand fik holdt Annemettes undertiden noooget aggressive briter stangen, og derfor kunne settle/develop'e min vej til en sejr på points.

Dernæst blev det til Last Will, som er et udmærket økonomisk (med omvendt fortegn, da det gælder om at komme af med sine penge) worker placement/card drafting eurogame. Et hav af forskellige kort med mærkelige evner. Sjovt og interessant nok, men om det ligefrem kan blive en klassiker er nok mere tvivlsomt - men mindre kan måske gøre det.

Til sidst blev det til et Poseidon's Kingdom: Søøøde komponenter og en sjov bølgen-ruller-terninger-ud-over-brættet mekanisme, men i sidste ende måske alligevel lidt for ligegyldigt gameplay til min smag. Men hyggeligt var det!
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011

Post by Frouvne »

Også jeg var så heldig at få spillet nogle spil Crokinole i aftes; både en-mod-en og to-mod-to. Det var en fornøjelse at se hvor meget opmærksomhed dette spil tiltrak sig - og fuldt berettiget syntes jeg. Et andet spil, der også var populært og som jeg også spillede med i et par spil af var King of Tokyo. Godt at se at der er drengerøve i alle aldersgrupper - og af begge køn. :) Udover det havde jeg fornøjelsen af at introducere til spil - men det er også en fornøjelse, når der er tale om anti-spillere og de så giver efter og prøver det samme spil flere gange.
frouvne, administrator

Image
Post Reply