Hvad har du spillet i dag? November 2012

[Frouvne]

November 2012. Hvad har du spillet i dag?

[Torcida]

Fik tidligere i dag endnu et par små udvidelser til Runebound, så de skulle da lige spilles en gang.

Der var desværre ingen af vennerne der havde tid, så det blev en solo session, men det hygger jeg mig nu også ganske gevaldigt med i ny og næ.

Spillede The Island of Dread (big box udvidelse) sammen med Traps and Terrors og Cult of the Rune (små udvidelser).
Spillet tog godt 2 timer og tabte desværre da tiden rendte ud. Havde nogle virkelig uheldige Thread Track rolls, så tiden gik bare stærkt.

[ozimek]

Jeg fik spillet Space Empires 4X igår. Vi var kun to, så det gik meget hurtigere end mit første spil, hvor vi var tre.

Taktikken omkring exploration var noget mere forsigtig og rafineret end i vores første spil, hvor vi bare ofrede scouts på blindt at udforske deep space. Denne gang vidste vi mere om, hvor farligt deep space er, og der blev fedtspillet med Cruisers med exploration tech.

Exploration af hjem-sektorerne tog dog uforholdsmæssigt lang tid, så måske vil vi overveje en form for TI3-style "Simulated early turns" næste gang.

[Frouvne]

Som en del af familiens week-end-afslapning spillede vi et spi Castle Panic. Det virkede som om vi var under pres fra starten af spillet, men det lykkedes os trods de hårde odds at kæmpe os tilbage i spillet og vinde over de grumme væsner, der dukkede op fra skovene.

[Andrea]

Jeg mødtes med tre venner, som blev introduceret til King of Tokyo, og da det faldt i alles smag, snuppede vi tre omgange. Det første spil tog dog ret lang tid - eftersom der virkelig blev kæmpet, og jeg tror, at alle nåede at dø mindst to gange i løbet af det spil! Meget true mod temaet

Derefter fandt jeg Black Stories frem, og det viste sig, at det passede bedre til gruppen, end jeg havde ventet - og at folk i øvrigt kunne gætte en del af historierne. Nice.

[Robert]

Fik spillet et enkelt Clash of Cultures på Consim / After Essen i dag. Vi var tre, og det tog 3½ time ekskl regelforklaring. Spilletiden er spillets klare akilleshæl, men resten er rigtig godt. Det var en frustrerende oplevelse, men alligevel underholdende. Bostrup brugte Barbarer til at udradere een af mine to byer ret tidligt, så jeg blev sat kraftigt tilbage. Jeg kom dog igen, men det holdt ikke i længden. Bostrup og jeg havde en ret stor grænseflade (og han var overlegen militært og teknologisk), mens chr88 gemte sig bag en landtange. Jeg endte på knap 20 point, og Bostrup vandt knebent over chr88 med godt 40 point til begge.

[Frouvne]

Vi var idag forbi Consims After-Essen arrangement, hvilket gav os mulighed for at prøve et par af de nye spil.

Vi startede med P.I., hvilket jeg efterfølgende har beskrevet nærmere andetsteds:

Deduktionsspil er en kategori af spil, der er populære i vort hjem. Idag havde vi lejlighed til at prøve et helt nyt af slagsen nemlig Martin Wallaces P.I. (Private Investigator). Martin Wallace er en af tidens mest solide brætspilsdesignere, men han er primært kendt for sine økonomiske spil, så han har med P.I. bevæget sig udenfor hans komfortzone.

I P.I. skal spillerne opklare hver deres forbrydelse i bedste Cluedo-stil, hvor man skal finde ud af hvor forbrydelsen har fundet sted, hvad forbrydelsen er og endelig hvem forbryderen er. Spillepladen består af 14 lokationer, der alle støder op til imellem tre og seks andre lokationer. Hver af de 14 lokationer får tilfældigt tilknyttet en mistænkt og en forbrydelse. Der er dog kun 12 mistænkte, så to steder befinder der sig ingen mistænkt og kun 10 mulige forbrydelse, hvorfor fire steder indeholder en “no crime”-brik.

Inden en spillerunde begynder trækker hver spiller en hånd af tre kort, der beskriver en forbrydelse (lokation, forbyder og beskrivelse af forbrydelsens art). Denne kombination af kort beskriver den forbrydelse som spilleren efter én i tur-rækkefølgen skal gætte.

I sin tur kan en spiller gøre en af tre ting. Han kan enten forsøge at gætte forbrydelsen eller han kan forsøge at indsamle data på en af to måder. Den første måde at indsamle informationer om forbrydelsen er ved at spørge ind til en valgfri lokation. Denne mulighed kan kun vælges fem gange i løbet af det samlede spil for hver spiller. Til gengæld får spilleren information hvor mange (om nogen) af de tre informationer (hvem, hvad, hvor) i lokationen, der er korrekte. Hvert korrekt gæt indikeres med en disk i spillerens farve. Endvidere får han information om hvor mange af de korrekte svar der findes i en af de tilstødende lokationer, hvilket indikeres med kuber i spillerens farve. Den anden måde at indsamle information på er ved at tage et af de ni kort, der altid er til rådighed, der viser enten en af lokationerne, en mistænkt eller en forbrydelse. Anvendes et sådant kort til at spørge med får man at vide om det valgte kort er blandt dem, man skal gætte ved at der lægges en disk på pågældende brik på spillebrættet eller om det man skal gætte indenfor samme kategori (hvem, hvad, hvor) er i en af de tilstødende lokationer ved at der lægges en kube på den brik, man gættede på via kortet.

Et del-spil slutter, når alle spillere har gættet deres sag. Et fuldt spil består af tre sager. Imellem hvert del-spil sættes brættet op på ny.

Alt i alt et velfungerende deduktionsspil, der har den store fordel at man i modsætning til andre spil af samme type sagtens kan klare sig uden blyant og papir. Mine største anker imod spillet er et lidt rodet layout og det faktum at spillet er delt op i tre identiske del-spil. Ankerne formår dog på ingen måde at overskygge det faktum, at der er tale om et solidt deduktionsspil, der har mere tema end mange andre spil indenfor samme genre takket være illustrationerne og som formentlig vil blive spillet mere end mange andre spil i kategorien takket være det faktum at alle informationer er tilgængelige på spillebrættet og at man sagtens kan nøjes med at spille et af de tre del-spil og dermed let når ned på en spilletid på under en halv time. Dejligt at se Martin Wallace bevæge sig ud af sin komfortzone og lykkes så elegant.

Herefter var det tid til Escape: The Curse of the Temple, der i anden og tredje gennemspilning blev suppleret med udvidelsen Escape: The Pit, Lost Treasure, & Really Cursed. Som ventet var der tale om et underholdende og også temmelig stressende spil. En rigtig sjov måde at samarbejde på og med en spilletid på ti minutter et spil som det er svært at argumentere for, at man ikke skulle kunne tage endnu en runde af inden man går videre med noget andet. Et fint niché-spil, som det dog ikke er sikkert, vi behøver have stående på hylderne.

[Jens_Hoppe]

P.I. lyder cool, det må jeg prøve på et tidspunkt!

Jeg var også til After-Essen i Valby i går, og dagens første spil blev et gensyn med Snowdonia. Mit indtryk denne gang var lidt bedre end efter mit første spil, og det skyldes nok mest at jeg denne gang i højere grad vidste hvad jeg gik ind til (og dermed havde mine forventninger det rette sted). Min anke er stadigvæk den manglende eskalation i spillet: I starten af spillet er det at lave to stål en langvarig proces som strækker sig over flere runder, men sådan bliver det faktisk ved med at være gennem hele spillet - man udvikler med andre ord ikke sit produktionsapparat noget særligt.

Men er man ok med det, er Snowdonia et glimrende spil.

Efter dette spil bestod resten af eftermiddagen for mit vedkommende af spil i den lettere ende:

Coup er en lille, minimalistisk filler bestående af 15 kort (fem forskellige slags). Spillerne har hver to kort, og udfører handlinger bundet til disse kort, men man kan godt bluffe og lave handlinger som man ikke har kort til. Ekstremt hurtigt, letbenet, tilfældigt lille spil, som dog stadig kan være ok sjovt i den rette sammenhæng.

Love Letter er en lille, minimalistisk filler bestående af 16 kort. Hurtigt, fjollet, tilfældigt, uretfærdigt, men sgu meget sjovt alligevel. Hvis tanken om at blive slået ud af runden inden man har haft en tur ikke huer en, skal man holde sig langt væk.

Tweeeet er et latterligt overproduceret lille racerspil om fugle der skal hjem til reden, alt imens de skal finde føde undervejs. Irriterende nuttede komponenter, som vist lige må være noget for de folk der i forvejen laver fimo-dyr til deres Agricola. Spillet selv var sådan lidt ... kedeligt, men i det mindste hurtigt overstået.

[Brichs]

Fredag blev det til et enkelt spil A La Carte. Det er nu et fint lille behændighedsspil - men når det er sagt, så må jeg indrømme at jeg - med kun ganske få spilgange - klarer spillet betydeligt bedre, end folk, der aldrig har prøvet det. Det er tydeligvis et spil, som du kan træne dig til at blive bedre til - så jeg vandt altså stort. 5/10

Lørdag var vi ude og besøge et vennepar, som var glade for at hive Dungeons & Dragons: Castle Ravenloft frem. Vi spillede en af de første missioner - sidst vi prøvede, tog vi en af de sidste...og fik bøllebank meget hurtigt. Med, med den første multiplayer mission gik det forrygende. Det var stadig en udfordring, men vi vandt. 8/10

[Larsine]

November måned er rent spillemæssigt startet betydeligt bedre end oktober, men det var nu heller ikke så svært.

Fredag aften mødtes Rune, Morten og jeg til en hyggelig aften. Det blev til to spil Lords of Waterdeep, hvor jeg vandt det første suverent, med Morten som nummer to og Rune sidst. Andet spil byttede Rune og jeg plads, og det var fortjent for jeg spillede som en pose nødder.

Herefter blev det til to spil Kingdom Builder med Capitol udvidelsen. Jeg kan ikke huske hvilke baner og hvilke pointgivere vi trak i de to spil, men jeg husker tydeligt at jeg igen vandt suverent i det første spil, med Morten som nummer to og Rune sidst, og at Rune og jeg igen byttede plads i det andet spil.

Lørdag tog Lilli og jeg på besøg på Jesper, som jo netop havde annonceret her på GG at de mødste den første lørdag i måneden. Vi hentede Jens, og ankom til deres hus, hvor der var ca. 5 andre, og masser af friskbagte boller, og kager. I løbet af dagen dukkede der en del andre spillere op, ligesom jeg hentede Larna på stationen, så alt i alt endte vi med at være 15 spillere.

Jeg startede med at spille 3 spil Castle Panic med Toke, men vi fik bøllebank af de onder gobliner, orker og trolde. Vi spillede endnu et spil, dog var vi nu 4 spillere, men igen fik vi bøllebank af de onde. Lilli overtog min plads da jeg skulle hente Larna, og da jeg kom tilbage oplevede jeg at man faktisk godt kunne vinde over spillet, og at Lilli tilmed havde gjort det bedst.

Herefter introducerede jeg og Lilli Kingdom Builder til Toke og Kat, og igne gik Lilli hen og vandt, med mig som nummer 2, Kat som tredie og Toke fjerde.

Jeg spilled et spil Lords of Waterdeep med Lilli, Larna, Jens og Niels, men bortset fra at Lilli vandt kan jeg ikke huske ret meget om det. Jeg ved ikke om jeg bryder mig om LoW med 5 spillere, for jeg synes umiddelbart at det bliver lidt for kaotisk, og det bliver nærmest umuligt at planlægge ret meget.

Jeg sluttede af med at spille to spil Dominion med Seaside og Intrigue, og der var masser af destruktive kort med, hvilket betød at jeg fik en 2. plads i det første spil, med 3 point. Vi skiftede tre af kortene ud, men alligevel blev det et alt for langt og destruktivt spil, hvor vi gen sluttede uden ret mange point. Måske er jeg bare blevet lidt træt af Dominion, og de mange kort som jeg stort set ikke kan huske, og derfor har svært ved at gennemskue, men jeg syntes faktisk ikke det var så sjovt som det plejer at være.

Selvom det stod en dejlig stor gryde Chili Con Carne, var vi nødt til at tage hjem inden aftensmad, da Jens skulle til et andet arrangement, med jeg vil helt sikkert deltage igen en anden gang.

Mandag aften havde jeg besøg af mine to niecer, og vi spillede Würfel Bohnanza. Jeg fik en rigtig dårlig start, og da de tre andre havde høste deres første mark, til 4 point, var jeg ikke engang oppe på 1 point. Men det skulle heldigvis ændre sig, for jeg endte med at nå de magiske 13 bohntahler, medens Sofie og Katrine havde 12 og Lilli lå helt nede på 7.

Lad os håbe at November fortsætte på denne måned, og med et besøg hos Annemette i weekenden er der jo gode chancer for det.

[Gunness]

I går var tre mand fra vores spillegruppe samlet, og det blev til et par vaskeægte klassikere, nemlig Taj Mahal og Thurn und Taxis. Det var især en fornøjelse at genspille TM, så det håber jeg at få på bordet igen inden alt for længe.

[chr88]

Jeg var også til Consim-mødet i søndags, hvor det blev til 3 spil: Clash of Cultures, Shadows over Camelot: TCG og Sheepdogs. De to sidstnævnte sagde mig ikke det store, selvom jeg da gerne vil prøve SoC:TCG igen en enkelt gang, bare så jeg er sikker på, at det ikke er noget for mig.

Clash of Cultures var til gengæld en særdeles positiv overraskelse! Okay, der er da nogle tilfældighedselementer i spillet (faktisk afgjorde det sidste terningeslag i spillet, at jeg lige akkurat IKKE vandt!), men det er stadig et MEGET solidt civilisationsspil! Jeg kunne lide tech tree'et, måden at udforske terrænet på og de forskellige secret objectives (som dog varierer i sværhedsgrad). Skal afgjort selv have mig et eksemplar, og glæder mig til at få det prøvet med 2 og 4.

I går var jeg forbi KBK, hvor jeg fik spillet 2 x Agricola: FotM med Affenberg og Black Sea herindefra samt en anden. Agricola er mit yndlingsspil, og det er også et spil, der plejer at komme på bordet i KBK i den gruppe. Det var super fedt at spille mod folk, der har spillet det hundredevis af gange, for det ER altså bare sjovere at spille mod gode modstandere, der træffer solide valg. De to spil blev ekstremt tætte - særligt det sidste, hvor vi sluttede med 48, 47, 46 og 44 point!

[Larsine]

Würfel Bohnanza ligger altid fremme hjemme hos os, så det komer ofte i brug. Tirsdag aften kom Larna hjem, og vi fik spillet to spil, som hun desværre vandt begge to. I det sidste af dem opdagede vi dog begge at vi havde flere end de 13 bohntahler der kræves for at vinde.

Onsdag var jeg på riget med Larna, og medens vi kom til med det samme de to første steder, kom vi til at vente over 1½ time de sidste sted. Men igen havde vi Würfel Bohnanza med, og vi fik i alt spillet 4 spil, hvor vi hver i sær vandt to.

Onsdag aften kom Jens og Eik, og vi spillede Kingdom Builder incl. Capitol udvidelsen. Men det gik ret dårligt for mig og jeg fik en fornem 3. plads. Eik skulle på arbejde, men Jens og jeg fortsatte med Kingdom Builder, hvor det ene var med Capitol og det andet uden. Jens vandt det først overlegent, men jeg tog grueligt hævn i det andet spil.

22 spil på 7 dage...

[Mik]

Det har været en hård uge arbejdsmæssigt, så først nu har jeg tid til at notere ugens spil:

Søndag var der Consimmøde, og her havde jeg den glæde at lade mig tæve af Marit & co.
Først i Oddville, som er et fint lille byudviklingsspil med kort. Tilstrækkeligt anderledes fra de mange andre af samme slags til at blive i samlingen. 7/10

Bagefter gentog Marit sin sejrsrække i Carrara fra Hand im Glück.
HiG gør et stort nummer ud af at man endelig ikke bør spille med de avancerede regler i første spil, men det er noget vrøvl. Spillet er så meget bedre, uden at øge komplexiteten væsentligt, til ikke at kaste sig ud i det med det samme.
Absolut en vinder i min bog - selv om det er noget abstraks. 8/10

Og dagen afsluttedes med en Gingkopolis med Boris, Magnus samt vor nordatlantiske ven, som jeg desværre aldrig kan huske (eller udtale!) navnet på. Jeg tror nok at sidstnævnte vandt. Boris fandt spillet for abstrakt. Jeg kan dog alligevel godt lide det. 7/10

Mandag lagde vi ud med en omgang 7-mands 7 Wonders med det hele. Spillet blev utrolig lige, med 3 mand på 66 point, og heldigvis en enkelt på 68 - således at vi ikke behøvede at bruge tie-breaker.

Bagefter spillede jeg Suburbia med Martin og Brian. Sidstnævnte er desværre noget langsom, så det tog os resten af aftenen - og lidt af natten med! Det er dog stadig rimelig underholdene, selvom jeg stadig irriteres over de tilfældigt fjernede brikker. Problemet er det samme som i "Borgene i Burgogne" med færre end 4 spillere. Hvorfor jeg altid spiller dette med præcis 4 deltagere. Det hjælper dog ikke Suburbia, da der altid fjernes brikker. Og det hjælper ikke helt at lægge de fjernede brikker åbent frem, da det så bliver endnu mere tydeligt hvad der betale sig eller ikke. Så spillet bliver aldrig en favorit hos mig. Det er dog underholdene nok til at gerne spiller det nogle gange endnu.

Desuden vandt jeg spillet pga. en af de andre fejl ved spillet: Kombinationerne af slut-scorings-kriterie-brikkerne er simpelthen for gode nogle gange. Hver spiller har en hemmelig brik, som kun scorer for ham. Og derudover er der et antal åbne brikker som scorer for den spiller som opfylder kriterierne.

I vores spil var der 20 VP til den spiller som havde den største sammenhængende sø. Og da min hemmelige brik gav mig 20 VP for flest antal vand-brikker, var strategien ligesom lagt. Endelig fik jeg også 10 VP for at have færrest grønne bygninger. Derimod afstod jeg frivilligt 15 VP for færrest blå bygninger, da dem jeg byggede gav mig væsentlig flere point. Så en rimelig sejr på trods af at jeg endnu engang måtte erkende at det heller ikke blev denne gang min blå bonusbrik gav mig bonus for kontorbygninger - for endnu en gang dukkede der ikke en eneste op! Trods alt er min begejstring af spillet forøget til 7/10

Tirsdag spillede vi Oddville medens vi ventede på Martin, og aftenens hovedspil blev Snowdonia, som jeg blev meget glad for i Essen.

Dog må jeg erkende at jeg savnede en Snowdonia Ale til spillet, som jeg fik dernede. Så jeg må nok snart til lommerne og købe en kasse fra Wales. Spillet gik (naturligvis) rigtig godt, og det skal nok komme på bordet igen! 9/10

[Taibi]

Tirsdag spillede vi Oddville medens vi ventede på Martin, og aftenens hovedspil blev Snowdonia, som jeg blev meget glad for i Essen.

Dog må jeg erkende at jeg savnede en Snowdonia Ale til spillet, som jeg fik dernede. Så jeg må nok snart til lommerne og købe en kasse fra Wales. Spillet gik (naturligvis) rigtig godt, og det skal nok komme på bordet igen! 9/10

Hvad er det mere specifikt der tænder dig på Snowdonia?

Jeg har selv luret på det men føler lidt det minder om så mange andre worker-placement spil blot med anden indpakning.

Tak.