Har spillet en del de seneste dage.
Tirsdag var jeg sammen med arbejdskolleger fra om eftermiddagen. Vi spillede først
King Of Chicago. Et gangster-spil med terninger. Ikke min stil, må jeg sige. Derefter tog vi et hurtigt spil
For Sale - et rigtig sjovt filler-spil, synes jeg. Jeg blev nummer to. Efter lidt hurtig aftensmad spillede vi et spil
Small World, hvor jeg synes de andre rottede sig lidt sammen mod mig - måske fordi jeg plejer at vinde det spil, så det endte med en tredjeplads. Endelig sluttede vi af med et spil
Ticket To Ride, hvor jeg lige blev slået på målstregen, så ingen sejre til mig den aften. Egentlig havde jeg satset på at få prøvet
Power Grid eller
Airlines Europe, men det lykkedes mig ikke at få dem på bordet.
Onsdag var jeg ude forbi Rune hvor vi fik 5 partier
Android: Netrunner. Denne gang havde vi bygget decks på forhånd for første gang. Ikke alene var det sjovt, men noget tidskrævende, at bygge decks, men selve spiloplevelsen var også helt fantastisk synes jeg. Langt federe at sidde med kort man selv har valgt til sit deck end de præfabrikerede decks. Jeg fik spillet mit eget Jinteki deck, to forskellige NBN-decks, mit Andromeda deck og mit Noise-deck - alle de decks jeg havde fået smækket sammen. Rune spillede henholdsvis Kate og NBN. Jeg tror nok at jeg vandt 3 og tabte 2, men det kan også være at det var omvendt - det fortaber sig lidt når man spiller så mange spil i træk. Selvom det altid er sjovt at vinde er det stort set lige så sjovt at tabe i det spil, med mindre man er helt chanceløs. De fleste spil var ultra-tætte og kunne let være gået til begge sider. F.eks. kunne jeg på et tidspunkt have flatlinet Rune med en Scorched Earth, men overså muligheden. Men fantastisk spil og det spil jeg allerhelst spiller lige for tiden. Det kunne være herligt hvis vi kunne stable lidt flere Netrunner spillere på banen og lave en lille GG-liga.
Torsdag aften spillede jeg
Twilight Struggle og
Android: Netrunner med Claus, som beskrevet i Claus' post ovenfor. Vi spillede med de præfabrikerede decks, hvor Claus var Jinteki og jeg var Kate og jeg vandt relativt stort i begge spil, men var også ret heldig med de kort jeg trak samtidig med at jeg var meget bevidst om hvilke våben basis-Jinteki har i sit arsenal. En enkelt gang eller to var jeg i seriøs fare for at blive flatlinet, men ellers gik det fint. Bl.a. havde jeg stor succes med en "credit-denial" strategi der gjorde at Claus var i kronisk pengemangel gennem begge de to spil.