Men i går aftes var det tilbage til den sædvanlige onsdagsspilleaften. Den var dog præget af at andre holdt ferie, så Jens havde taget en kollega med (Jacob), som jeg dog kendt i forvejen fra floorball.
Vi startede med et spil Lords of Waterdeep, hvor det var ret tydeligt at Jacob ikek havde prøvet det før. Men det var også tydeligt at Jens anså mig som den farligste modstander, så jeg fik adskillige Mandatory Quests, og hver gang han skulle vælge en modspiller som skulle have noget positivt, blev det Jacob. Det fik så til gengæld Jacob til også at give Jens tilbage når han skulle vælge en spiller der skulle have ekstra adventures eller penge. Så det blev ret meget op ad bakke. I slutspillet kom Jacob dog ret godt efter os, og det endte med at Jens havde 171 point, jeg havde 168 og Jacob havde 160 point.
Endnu et spil LoW, hvor Jens fortsatte sin strategi med at skade mig mest muligt, på trods af at jeg prøve at påpege at Jacob havde flest point, flest afslutte quests, flest effektive plot-quests, to 25-points quest som han næsten havde alle ressourcer til, og generelt stod bedst. Først da Jens havde spillet sin Mandatory Quest på mig, indså han at jeg måske havde ret. Jeg kunne så have gjort gengæld da jeg også havde en Mandatory Quest på hånden. Men jeg fik ret for Jacob vandt en fuldstændig overlegen sejr.
Øv hvor jeg hader når spillere går efter manden i stedet for at gå efter bolden. Det kan godt være at jeg vandt de forrige 5 spil, men det betyder vel ikke at man skal ofre sig selv bare for at sikre at jeg ikke vinder dette spil. Det er træls når en spiller udelukkende fokusers på mig, uden at koncentrere sig om hvad der sker i spillet
Bagefter spillede vi tre spil The City. Jens vandt det første, Jacob det andet og jeg vandt det tredie.
) - og efter et par spil synes jeg faktisk, at mekanismerne glider virkelig godt.
