Hvad har du spillet i dag? August 2013

[Mik]

Spillet er tydeligvis et hjertebarn fra designerens side, og han har virkelig forsøgt at lave en "papirs-tidsmaskine" tilbage til New England i det 19. århundrede. Detaljerigdommen er fantastisk, men det medfører selvfølgelig også at mængden af små, fiddly regler også er det.

Designeren er SF-forfatter, så det er ikke så mærkeligt, så det er en vane/uvane herfra.

[Mik]

Mandag kom Tournay på bordet igen. Et af de mest elegante kort-placeringsspil jeg kender. Et genialt spil! 9/10

Nu har jeg hørt dig rose Tournay flere gange. Hvad er det der gør det så fantastisk? Mange af mine Geekbuddies er mildest talt lunkne overfor det. Fungerer det i flere spiller-kombinationer?.

Mine Geekbuddies er heller ikke enige med mig, med et gennemsnit på 6,9.
Jeg betragter det som et meget elegant kortlægningsspil som er let at spille, men med en god del taktik og interaktion.
Der er forholdsvis få kort (9 bunker á 9 kort plus en eventtrigger i hver bunke). Men 3 udskiftelige kort i hver bunke gør at man ikke kan lægge sig 100% fast på en bestemt strategi. Træk-mekanismen med at man tager to kort og lægger det ene tilbage åbent på bunken, minimerer tilfældighederne. Og det kan spilles med åbne kort indtil nybegynderne har lært hvad symbolerne betyder, så man behøver ikke den store regelforklaring.

Det fungerer lige godt med 3 og 4 deltagere. Har aldrig spillet to.

[Andrea]

Gemalen og jeg fik afprøvet London, som vi købte for nylig gennem Boardgamer. Regelgennemgangen var en smule omstændelig, men spillet var dog knapt så kompliceret, da vi først gik i gang. Da det var første spil, var det også et forsøg på at gennemskue, hvad der bedst kunne betale sig at gøre undervejs, samt få et indblik i de forskellige slags kort, man får mulighed for at spille i løbet af spillet. Umiddelbart positiv førstehåndsindtryk - er spændt på hvordan det vil fungere med flere spillere.

[Frouvne]

I aftes blev der, som Stony allerede har berettet, spillet Lyssan og Tigris & Euphrates. Lyssan kom jeg lidt skævt ind på og her var det nok ærgerligt, at jeg ikke på forhånd havde sat mig en lille smule ind i, hvad jeg skulle forvente. Dybest set irriterede det mig nok, at spillet i grundstrukturen er fuldkommen abstrakt, hvor der er et hierarki imellem brikkerne, hvor kun nogle kan interagere direkte. Ovenpå har man så lagt et lag, hvor kort bl.a. kan tilføje styrker til nogle typer af brikker, således at nogle af disse helt abstrakte brikker pludselig er anderledes end nogle andre. Det virkede i den grad påklistret. Den fornemmelse blev forstærket af den stil-forvirring, der i mine øjne præger den grafiske side af spillet, hvor brikkerne er fuldkommen abstrakte, kortet i stærke pang-farver og kortene i en helt tredje stilart med masser af fine aftegninger. Som sådan tror jeg faktisk, der er tale om et rimelig solidt spil, man ville kunne få meget fornøjelse af. Men af en eller anden grund tændte jeg fuldkommen af på det og vil nok have svært ved at vende tilbage til det igen.

Ovenpå denne oplevelse var det en fornøjelse at få klassikeren Tigris & Euphrates på bordet. Det klarer jeg mig som oftest jævnt dårligt i, men det er stadig et solidt spil.

[Larsine]

I går kom Laban, og han havde taget sin søn Johan med, Jens kom også og havde taget Jacob og Kim med, så vi endte med at være 6 spillere. Jens havde også taget Imperial med, som han havde købt dagen før, og da det var til 6 spillere blev det aftenens spil. Jens havde talt om Imperial de sidste 2 år, og fortalt hvordan det var lige så godt som Diplomacy, bare at kontrollen over landene skiftede da spillerne havde aktier i dem. Men Jens havde ikke lige fået læst reglerne, eller prikket brikkerne ud, men han mente nu nok at han kunne forklare hvad det gik ud på... Det tog så ca. en time, hvorefter vi så kunne alle reglerne, men stadig ikke havde nogen ide om hvad formålet med dem var. Men det var jo bare et prøve spil, og efter Jens' mening var de angivne 2-3 timers spilletid mere end det plejede at tage. I løbet af spillet fik jeg efterhånden læst mig gennem de fleste regler, og fik bl.a. forklaret hvad vinderkriterierne var, så det var på plads.

Kl. 00:15 var det så endeligt overstået, og sjælden har jeg kedet mig så meget. Jeg følte at jeg spillede et spil der var mindst 20 gammelt, og at det slet ikke vidste hvilken type spil det ville være. Er det et økonomispil, er det et forhandlingsspil, er det et area control spil, eller hvad er det for en slags spil?

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor jeg evt. skal give Imperial en chance mere?

[Mik]

Kl. 00:15 var det så endeligt overstået, og sjælden har jeg kedet mig så meget. Jeg følte at jeg spillede et spil der var mindst 20 gammelt, og at det slet ikke vidste hvilken type spil det ville være. Er det et økonomispil, er det et forhandlingsspil, er det et area control spil, eller hvad er det for en slags spil?

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor jeg evt. skal give Imperial en chance mere?

Næh. Det var også den konklusion jeg nåede til i 2006/7. Jeg har godt nok spillet det 4 gange, men det var fordi jeg ikke havde nogen til at advare mig. Sidst spillet på Consims julemøde 2007: rating: 6/10

[Foppwin]

I går kom Laban, og han havde taget sin søn Johan med, Jens kom også og havde taget Jacob og Kim med, så vi endte med at være 6 spillere. Jens havde også taget Imperial med, som han havde købt dagen før, og da det var til 6 spillere blev det aftenens spil. Jens havde talt om Imperial de sidste 2 år, og fortalt hvordan det var lige så godt som Diplomacy, bare at kontrollen over landene skiftede da spillerne havde aktier i dem. Men Jens havde ikke lige fået læst reglerne, eller prikket brikkerne ud, men han mente nu nok at han kunne forklare hvad det gik ud på... Det tog så ca. en time, hvorefter vi så kunne alle reglerne, men stadig ikke havde nogen ide om hvad formålet med dem var. Men det var jo bare et prøve spil, og efter Jens' mening var de angivne 2-3 timers spilletid mere end det plejede at tage. I løbet af spillet fik jeg efterhånden læst mig gennem de fleste regler, og fik bl.a. forklaret hvad vinderkriterierne var, så det var på plads.

Kl. 00:15 var det så endeligt overstået, og sjælden har jeg kedet mig så meget. Jeg følte at jeg spillede et spil der var mindst 20 gammelt, og at det slet ikke vidste hvilken type spil det ville være. Er det et økonomispil, er det et forhandlingsspil, er det et area control spil, eller hvad er det for en slags spil?

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor jeg evt. skal give Imperial en chance mere?

Imperial kræver en tankegang hos spillerne som er en smule anderledes end normalt - Det er ikke dit land, du skal bare malke det. Jeg vil faktisk sige at Imperial er et Økonomispil (selv om det føles som Risk), hvor man skal købe sig ind i et land når der er klart til at blive malket. Derefter indtager man en masse nye områder og inkassere profitten, og bruger dem til næste investering.

Men som Lego brætspillene, så forsøger det at være for mange ting og bliver aldrig det store spil.

[Gunness]

Kl. 00:15 var det så endeligt overstået, og sjælden har jeg kedet mig så meget. Jeg følte at jeg spillede et spil der var mindst 20 gammelt, og at det slet ikke vidste hvilken type spil det ville være. Er det et økonomispil, er det et forhandlingsspil, er det et area control spil, eller hvad er det for en slags spil?

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor jeg evt. skal give Imperial en chance mere?

Jeg har spillet Imperial nogle gange, og jeg synes det er helt fantastisk. I mine øjne ved det præcis, hvilken type spil det vil være. Primært er det vel et økonomispil, men denne dimension går tæt hånd i hånd med area control-delen. Og så kommer man ikke langt uden diplomati og forhandlinger. Der er hele tiden noget at holde øje med, så man keder sig ikke når de andre har tur. Rondelmekanismen fungerer fremragende, og spillet har det med at bølge frem og tilbage, efterhånden som landene skifter ejermand - uden at det ender i kaos.

Men det er sikkert ikke for alle og enhver, så der er måske ingen grund til, at du giver det en chance mere.

[Gunness]

I øvrigt lige et indspark mht Lyssan: modsat hr. Frouvne vil jeg meget gerne prøve det igen. Selv om første gennemspilning var forvirrende, kan jeg godt lide spillets abstrakte dele, der kombineret med div. kort giver en hel del variationsmuligheder. Samtidig er regelsættet relativt kompakt og overkommeligt. Komponenterne stritter ganske rigtigt i alle mulige retninger, men fraregnet nogle uheldige farvevalg synes jeg alligevel, at de signalerede den rette middelalderstemning.

[digter]

Jeg følte at jeg spillede et spil der var mindst 20 gammelt, og at det slet ikke vidste hvilken type spil det ville være. Er det et økonomispil, er det et forhandlingsspil, er det et area control spil, eller hvad er det for en slags spil?

SKAL det være et specifikt slags spil før det er godt? Kan det ikke være en blanding og stadig være godt?

[Stony]

Jeg har spillet Imperial nogle gange, og jeg synes det er helt fantastisk. I mine øjne ved det præcis, hvilken type spil det vil være. Primært er det vel et økonomispil, men denne dimension går tæt hånd i hånd med area control-delen. Og så kommer man ikke langt uden diplomati og forhandlinger. Der er hele tiden noget at holde øje med, så man keder sig ikke når de andre har tur. Rondelmekanismen fungerer fremragende, og spillet har det med at bølge frem og tilbage, efterhånden som landene skifter ejermand - uden at det ender i kaos.

Men det er sikkert ikke for alle og enhver, så der er måske ingen grund til, at du giver det en chance mere.

I øvrigt lige et indspark mht Lyssan: modsat hr. Frouvne vil jeg meget gerne prøve det igen. Selv om første gennemspilning var forvirrende, kan jeg godt lide spillets abstrakte dele, der kombineret med div. kort giver en hel del variationsmuligheder. Samtidig er regelsættet relativt kompakt og overkommeligt. Komponenterne stritter ganske rigtigt i alle mulige retninger, men fraregnet nogle uheldige farvevalg synes jeg alligevel, at de signalerede den rette middelalderstemning.

Hvad har du gang i? To indlæg i træk, og jeg er rørende enig med dem begge. *sætter et kryds i kalenderen*

Så kan jeg supplere at min oplevelse af Lyssan ikke var abstrakt. Tværtimod. Jo, den mekanisme med at min-ridder-slår-din-ridder. DET føltes abstrakt og næsten skak-agtigt. Men bortset fra det, var der ikke noget abstrakt over det. Det føltes _langt_ mere tematisk end eksempelvis Tigris & Euphrates som vi spillede lige efter. Men det er nok et spørgsmål om smag og behag. Min største bekymring ved spillet er om man har tilstrækkelig tid og handlinger til at nå at få gjort noget ved ens egne chancer for at opfylde en sejrsbetingelse. For hvis det vindue du har til at få det gjort (to år - fire runder med handlinger) er utilstrækkeligt, så er det nærmest et lotteri om der kommer nogle sejrsbetingelser der matcher det du kan opfylde. Og DET vil være en dræber.

Imperial er et fantastisk spil, som netop har en masse at byde på. Det er ikke kun økonomispil. Det er ikke kun area control. Og det er super-kynisk. Man køber sig til indflydelse i et land, og sender det i krig for egen vindings skyld. Man føler sig næsten som en monark fra middelalderen.

[Mik]

Torsdag fortsatte vi med 20th Century, som vi også spillede i tirsdags, således at Krash kunne prøve at lægge en egentlig strategi - hvilket kan være svært i ens første spil. Martin vandt naturligvis, og jeg er bange for at jeg tabte. Jeg endte op med hele 3 tog, som jeg kun delvis kunne udnytte. Men blomsterne var naturligvis velkomne. 9/10

Bagefter kom Western Town på bordet. Martin havde kun prøvet det en enkelt gang, og Krash slet ikke. Og sidst vi spillede det opdagede Martin at vi havde spillet forkert, så dette var faktisk første egentlige spil siden Spiel '12. Martin havde (igen) overtaget, og vandt en overlegen sejr. Medens jeg lige akkurart fik et point mere end Krash, så jeg handlede rigtigt da jeg lod indianerne angribe ham. Et rigtig fint spil, som især er interessant, fordi det er så totalt anderledes end alle andre spil. Helt unikt i sin både at spille kort på, og udnytte dem senere hen. 8/10

[Gunness]

Hvad har du gang i? To indlæg i træk, og jeg er rørende enig med dem begge. *sætter et kryds i kalenderen*

Jeg tror heldigvis ikke, at vi kan tale om nogen ny trend - stil mig et spørgsmål om Cash'n'Guns, og idyllen vil bryde komplet sammen

[Torcida]

Havde mit første Sentinels of the Multiverse i går.
Spillede solo med 3 helte (Wraith, Legacy, Tempest) mod Baron Blade og kampen foregik i Rock City.

Jeg tabte spillet, fik Baron Blade ned på 12 af hans første 40 hitpoints.

Fandt efterfølgende ud af at Rock City er et af de sværeste steder at kæmpe, så i dag skal der kæmpes et lidt nemmere sted og så med en 4. helt.

Glæder mig i hvert fald til endnu et spil

[Larsine]

Jeg følte at jeg spillede et spil der var mindst 20 gammelt, og at det slet ikke vidste hvilken type spil det ville være. Er det et økonomispil, er det et forhandlingsspil, er det et area control spil, eller hvad er det for en slags spil?

SKAL det være et specifikt slags spil før det er godt? Kan det ikke være en blanding og stadig være godt?

Det kan sagtens være en blanding, hvis jeg føler at spillet ved hvad det vil. Det følte jeg så ikke i Imperial.

Jeg har stillet samme spørgsmål på BGG, og fået den del svar som måske kan få mig til at sprøve spillet igen:

1) Spil kun med 4 spillere.
2) Tænk på det som et økonomispil, du skal malke landene, ikke styre dem.
3) Der er kun to actions som betyder noget: Taxation og Invest, da andre actions er til for at forbedre disse to actions.

At Jens havde sammenlignet det med "Diplomacy, med økonomi og skiftene spillerstyring" er åbenbart også en lidt forkert betegnelse. Det betød jo netop at jeg troede at det var et spil om at kontrollere landene, og forhandle med hinanden. Hvis han havde beskrevet det som "Acqire, med flytbare og angribende hoteller" så tror jeg at jeg havde forstået det bedre.

Jeg har så også læst reglerne efterfølgende, og jeg tror at jeg kunne haved forklaret dem på ca. ½ time (holdt op mod Jen's 1 time), og det ville have været klarer for de fleste af os.

Det er faktisk lige ved at være en chance for at jeg vil prøve spillet igen.

Men de fleste skriver så også at man skal spille 10-20 spil før man opdager skønheden ved spillet, og det er så lige det der igen får mig til at tænke at så meget tid gider jeg nok ikke bruge på det spil.