Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Larsine »

I går kom Larna forbi på vej til biografen, og da hun havde en times tid I overskud, foreslog jeg at vi igen skulle spille Guildhall, for tredje gang måttet da være lykkens gang. Det startede da også godt for mig, med en del farmers, hvilket indbragte mig 11 point inden jeg kunnen få et komplet sæt. Men Larna kom igen, og jeg var kun nået op på 13 point, da hun lå på 11 point, og inden jeg fik set mig om, havde hun to lukkede sæt, som hun brugte til at score 9 point for, og dermed vandt igen.

Om aftenen havde vi inviteret Jan og Thomas over til at prøve Kolejka, som de jo havde givet som værtsgave nytårsaften. Vi nåede to spil, hvor jeg vandt det første da vi løb helt tør for varer, medens Thomas og Jane måtte dele en førsteplads i det andet spil. Et interessant workerplacement spil, som dog er særdeles anderledes end alle mine andre workerplacement spil, da man jo aldrig helt kan regne med hvad det egentligt er man står i kø for. Det fungerede mindst lige så godt med 4 spillere som det havde gjort med 5 spillere aftenen før.
User avatar
akwlinka
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 838
Joined: Tue Apr 22, 2008 9:29 am
Favoritspil: Agricola, Age of Steam, Agricola, Railroad Tycoon, Agricola, Race for the Galaxy, Agricola, Bohnröchen(Bohnanza), Agricola, Le Havre og Dominion
Location: 3600 Frederikssund

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by akwlinka »

Var forbi Consim i dag, hvor der var godt besøgt.

Her fik jeg spillet Keyflower, som Michael og Eivind havde prøvet før, og jeg havde studeret reglerne her i juleferien, så vi var hurtigt igang. Jeg havde dog ingen ide om i hvilken retning jeg skulle gå, og det skulle vise sig at der var mange muligheder.
Efter de fire årstider var gennemspillet og pointene blev talt op lå Michael på 39 jeg havde 38 og Eivind måtte nøjes med 20. Jeg havde ikke gennemskuet at jeg trods lidt famlende spil lå meget tæt på.

Derefter forflyttede vi til Bruxelles, jeg havde ikke spillet dette før heller i modsætning til de to herre.
Temaet var lidt underligt, men jeg tænder vist ikke så meget på temaer. Når men vi skulle skaffe malerier og sælge dem for prestige og penge, samt bygge grimme huse. På en eller anden måde fik jeg en pengemaskine op og køre og med fire huse og en super arkitekt, så endte jeg langt foran drengene. Jeg ved ikke helt hvad det var der gik så godt. Bruxelles kan godt komme på bordet igen, men det er ikke sådan at jeg er oppe og ringe over pearl games spil. De er gode og solide og ofte ret specielle.

Og hermed sluttede en god dag i consim
Last edited by akwlinka on Mon Jan 06, 2014 9:10 pm, edited 1 time in total.
Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Mik »

Som Annemette skriver vandt jeg søndagens første spil, Keyflower med et enkelt point. Det var dejligt at få dette spil på bordet igen, så jeg må nok hellere snart få læst op på udvidelserne. 9/10

Bruxelles 1893 er et worker-placement spil, og jeg er enig i at der er andre WP-spil som jeg hellere vil spil. Men i det mindste er det anderledes, så det kan såmænd godt få lov til at blive i samlingen. 8/10

Da andre var gået fik Sanne, Eivind og jeg et par spil The City. På trods af at vi spillede med de to nye Fabriks-kort, kom de aldrig i brug fordi de endte op i Sannes hænder i begge spil og som nybegynder er det jo svært at vide hvad der bedst kan betale sig. Eivind vandt det første spil, og Sanne det andet. 8/10
Image
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1472
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 288 times
Been thanked: 177 times

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Jonezy »

Mens andre hyggede sig i Valby, havde jeg besøg af mine Ticket to Ride kumpaner (to tidligere kolleger og gode kammerater). Årsagen var, at jeg havde fået Ticket to Ride udgaverne Märklin og Nederland i julegave og de skulle selvfølgelig afprøves. Mani deltog også, så vi var fire.

Vi startede med to spil Ticket to Ride: Märklin, som er specielt ved en særlig passager mekanik, hvor man har 3 passagerer hver, som man kan sende rundt på sit netværk for ekstra point. Kortet er over Tyskland og opdelt, så der er mange korte ruter på vest siden af kortet (Ruhr distriktet) og mange langer ruter på øst siden af kortet. Det lykkedes mig at vinde begge spil ved at have lange billetter fra nord til syd over Berlin uden at bruge mine passagerer helt optimalt, så jeg er selvfølgelig instant fan af Märklin udgaven...:) Det skal siges, at jeg fandt kortet rigtig godt og passagerer mekanikken fiddly, men interessant, da det nærmest var et slags spil i spillet at stjæle hinandens passager point. God udgave af TtR.

Derefter tog vi til Holland og spillede to spil Ticket to Ride: Nederland, som er specielt ved en 'bro penge' mekanik. Hele kortet har næsten kun dobbelt ruter og hver rute har en bro penge pris, som skal betales i særlige bro penge tokens. Den første, som bygger ruten betaler til banken, mens nummer to på ruten betaler til den første, som byggede ruten. Der er store bonusser til de spillere, som har flest bro penge tilbage til sidst. Mekanikken gør at man bygger meget hurtigere end normalt og prøver at sikre sig de dyre ruter først, så andre skal betale dig for at bygge på samme rute. Det giver et hektisk men anderledes spil TtR. Begge spil blev vundet af samme spiller, som primært vandt begge spil på at have store pointgivende billetter fra nord til syd på kortet samt at blive nummer to i bro penge racet. Anderledes og solid udgave af TtR, men det bliver nok ikke en af mine favorit udgaver.

Vi sluttede vores lille TtR marathon af med en omgang Ticket to Ride: India, som er min favorit udgave. Her er kortet fyldt med mange korte ruter, som gør at man bygger meget og rute byggeriet kommer i centrum. Vi var to, som gik efter Mandala bonusser (man får bonus, hvis man forbinder sine billetter på flere end en måde), mens vinderen vandt på en klassisk ticket spam, hvor han samlede en masse billetter op.

Jeg er godt klar over at TtR ikke er alles kop thé, men jeg hygger mig altså stadig gevaldigt med det og med de mange forskellige udgaver er der masser af variation.
Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Mik »

Mandag aften havde Martin taget Eldritch Horror med. Nu var vi 6 mand, og selvom spillet kan tage op til 8 mand er det ikke tilrådeligt at være så mange. Men da Martin kendte reglerne og vi andre ikke havde noget imod at tage et prøvespil så langt vi nu kunne nå, var det fint nok. Så kan vi altid dele os op næste gang.

Spillet var klart mere min kop te end FFGs udgave af Arkham Horror, og absolut underholdene. 7/10
Image
User avatar
BlueSwan
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1005
Joined: Fri Feb 01, 2013 8:12 am
Favoritspil: Android: Netrunner, Dominion, Mage Knight Board Game, Nations, Skak, Twilight Struggle, det meste af Stefan Feld og de fleste halvtunge Eurogames med fokus på ressource management og optimering.
Location: Helsinge
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by BlueSwan »

Mandag eftermiddag og aften spillede jeg 12 spil Android: Netrunner. Først fire imod Rune som opvarmning. De næste 8 som led i "sæson 3" turneringen i Faraos Cigarer. Jeg vandt turneringen, så det var cool. :D Samlet score for dagen var 10 sejre og 2 nederlag. De 2 nederlag varede samlet set 5 minutter, tror jeg. Det første nederlag var nærmest historisk. Jeg spillede et "Katman"-style deck og havde en nærmest perfekt åbningshånd imod Weyland (Sure Gamble, Desperado, Professional Contacts, Plascrete Carapace og et femte kort jeg ikke kan huske). I corpens første tur tager han udelukkende penge, så alle server er åbne. Jeg spiller Sure Gamble, installerer Desperado, laver et run og spiller Plascrete Carapace, der beskytter imod den frygtede Scorched Earth, som jeg VED at min modstander har i sit deck (det har han altid).

Problemet er bare at jeg ikke spiller Placrete Carapace, der ellers er det korrekte move. Istedet fortryder jeg med det samme og installerer i stedet professional contacts i min grådighed. I min modstanders anden tur spiller han så Sea Source - Scorched Earth og jeg er død. Corpen led ellers under agenda flood, så jeg havde sandsynligvis vundet spillet efter blot få ekstra ture, hvis jeg ikke havde begået den dumhed. Havde jeg ikke vundet turneringen havde det nederlag nok redet mig som en mare. Min modstander i det spil endte op med 12 samlede point ligesom jeg selv, men jeg vandt på flere såkaldte "weak side" wins.
Sidst spillet:
Image
Min musik: http://www.soundcloud.com/blueswan
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Gunness »

I går var vores tre fra vores spillegruppe samlet, og der blev lagt ud med Ursuppe, som jeg gerne har villet prøve i flere år. Temaet - om at udvikle sine primitive organismer med nye genetiske egenskaber - er sådan set rigtig godt tænkt, og der er langt hen ad vejen en god integration med spilmekanismerne. Organismerne driver rundt med havstrømmene i starten, men kan opgraderes til at kunne styre sig selv, svømme længere, leve længere, overfalde andre og andet godt.
Det blev bemærket, at det pga. spillets opbygning er svært at lave en langsigtet strategi, fordi der er så mange uforudsete elementer (havstrømmens retning, ozonlagets tykkelse, der afgør hvor mange opgraderinger man kan have mm). Ikke i sig selv noget problem, hvis spillet var lidt kortere. Og det er nok lidt for langt. Min største anke er faktisk, at spillet virker en smule ensformigt. Flyt, opgrader, point - flyt, opgrader, point. Så ikke noget dårligt spil, men det levede ikke helt op til forventningerne.

Dernæst spillede vi to omgange Mush! Mush! Snow Tails 2, som er et racerspil med hundeslæder. Det er ikke lige min genre, men jeg var nu meget godt underholdt, og jeg tror, at med lidt flere spillere ville der være bedre muligheder for at chikanere modkørerne.

Vi rundede af med Friedemann Frieses Fauna, der er noget så forkætret som et quizspil :shock: :shock: Og dog, ikke helt alligevel. Spillet består grundlæggende af et verdenskort delt op i mindre regioner samt 360 kort med dyr. For hvert dyr skal man gætte hvilke(n) region(er) det lever i, hvor tungt det er, hvor langt det er og hvor lang hale det har. Til det formål har man seks kuber. De kan placeres på verdenskortet (gæt på region) - eller på de tre skalaer, der hører til vægt, længde og hale. Hvert trin i skalaen er ca. en fordobling af det foregående, så en flodhest kan fx veje 500 kg til 1 ton, 1 til 2 ton, 2 til 5 etc. Man placerer efter tur på felter, der ikke allerede er gættet på, og bliver ved til alle har meldt pas.
Hvis man gætter helt rigtig får man flest point. Hvis man gætter på en tilstødende værdi/region, får man færre point. Og er gættet helt ude i skoven, mister man midlertidigt sin kube. Når turen slutter, får man én mistet kube tilbage.
Spillet fungerer rigtig godt af flere grunde. Man behøver ikke at kende det præcise svar, og evt. kan man lure på andre, mere kyndige (?) spillere og placere ved siden af deres gæt. Omvendt kan man lurepasse lidt, så andre ikke snylter på ens viden. Og man kan gamble mere eller mindre, alt eller villighed til at miste kuber. Og endelig kan man jo eventuelt lære lidt :) Det er ikke noget, man skal spille hele aftenen, men som let underholdning med familie eller venner tror jeg det er et rigtig godt valg.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Mik »

Gunness wrote:Det blev bemærket, at det pga. spillets opbygning er svært at lave en langsigtet strategi, fordi der er så mange uforudsete elementer (havstrømmens retning, ozonlagets tykkelse, der afgør hvor mange opgraderinger man kan have mm).
Det er ganske få kort man skal holde øje med, og begge dele afgøres af samme kort.
I starten ved man naturligvis ikke om det går det ene eller anden vej næste gang, men man kan alligevel styre sin retning lidt. Du kan for eksempel ikke flyde nordpå, hvis du allerede er så langt mod nord du kan komme. Og ozonlaget kan ikke blive værre hvis det laveste kort allerede hat været spillet.
Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Gunness »

Mik wrote:
Gunness wrote:Det blev bemærket, at det pga. spillets opbygning er svært at lave en langsigtet strategi, fordi der er så mange uforudsete elementer (havstrømmens retning, ozonlagets tykkelse, der afgør hvor mange opgraderinger man kan have mm).
Det er ganske få kort man skal holde øje med, og begge dele afgøres af samme kort.
Det er en del af det, ja - men der er jo også en pæn risiko for, at spillerne ikke kan bruge næste retning til noget. Så kommer de ud i terningslag, der kan føre dem i en helt ny retning, som jo kan afføde nye kuber dér, og det har igen stor indflydelse på, hvor organismerne kan overleve. Det vil jeg også kalde uforudsete elementer. Noget kan naturligvis håndteres via opgraderinger.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Sir William »

Blev i går aftes introduceres til "Nations", hvilket uagtet at jeg tabte var en ganske positiv oplevelse.

Føltes både lidt af udseende og mekanik som Through the Ages, men på en lidt mere light og overskuelig måde. Syntes det var rigtig nemt at lære og forstå plus der er ikke mange situioner hvor man ikke ved hvad man skal gøre. Det eneste jeg dog manglede, var en mulighed for at trade da jeg i sidste runde manglede ore men havde pokkers mange penge.

Sjovt at forsøge, at finde en balance mellem de forskellige muligheder. Havde selv ikke planlagt, at satse så meget på militær magt men da der så kom en event, som vill straffe mig ekstremt uden militærmagt, så var jeg nødsaget til at starte et våbenkapløb.

Ser frem til at prøve det igen og gerne med flere end 2 personer.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Mik »

Tirsdag spillede jeg Warlock med Martin og Eivind. Det er simpelt kortplaceringsspil med lidt indviklede regler end jeg først lige havde regnet med. Det tog os derfor noget længere end den angivne time at komme igennem det.

Det går ud på at bygge et emperium af 16 kort til højre for sin borg. Hver by tilhører en bestemt race (wizard-orc-giant osv.) og hvert kort har en power som trigger ved at lægge kortet i borgen, og en skill som trigger ved at lægge kortet i emperiet. Ikke særlig inspirende, så det bliver nok ikke spillet igen. 6/10

Bagefter nåede vi kun at spille et enkelt scenarie i Pathfinder Adv. 2, så nu mangler vi kun et enkelt scenarie inden vi kan gå i gang med 3. kapitel. 8/10
Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Larsine »

I går kom Eik, Laban og Jens til spil.

Vi startede med et spil spil Where Art Thou Romeo medens vi ventede på Jens. Både Laban og jeg fik 4 point, medens Eik fik 1 point, men da Laban havde været Juliet først vandt han.

Jens ankom og vi tog et spil mere. Igen endte Laban og jeg på 4 point, og Laban vandt igen.

Jeg er stadig i tvivl om hvor meget spil der er i det, selvom det virkede som om der begyndet at være lidt mere spil, hvis man tillod Juliet at stille spørgsmål til spillerne. Når først nogle spillere havde fået point, var der jo masser af meta-spil i det, men jeg havde stadig håbet på at der måske var lidt mere deduktion i spillet end der er. Dog stadig helt OK at bruge de ca. 5 minutter som et spil tager.

Bagefter spillede vi et spil Kolejka, hvor jeg kom dårligt fra start, og desværre ikke fik indhentet det. Laban startede bedst, og han blev ved med at holde forspringet og vandt da han havde fået købt alle sine varer.

Laban tog hjem, men vi andre tog endnu et spil Kolejka. Jeg havde kun spillet det som 5 og 4 spiller før, og syntes at bedde del fungerede lige godt. Men som 3-spiller synes jeg ikke helt det fungere. For det først skriver de i reglerne at man skal sørge for at de tre opgavekort ligger i rækkefølge 1-2-3, 2-3-4, 3-4-5, 4-5-1 eller 5-1-2. Men det betyder at en spiller skal samle 4 af en type varer, som ingen af de to andre er interesseret i, og det virker umiddelbart som om det bliver for let. I hver fald betyder det altid at den spiller der ligger i midten umiddelbart får sværest ved at få fat i sine varer, da han kæmper med begge spillere på alle sine 4 varegrupper. Derudover kommer der til 5 spillere i gennemsnit 6 varer hver dag, til 4 spillere 5 varer, men til 3 spillere kun 3 varer i gennemsnit hver dag, og det er simpelthen for lidt. Jeg kan kun frygte at det bliver værrere med 2 spillere, hvor der kun kommer 1½ vare i gennemsnit per dag. At Eik så trak 3 kort der passede perfekt sammen den første dag, medens Jens og jeg slet ikek kunen spille nogen kort, gjorde det slet ikke bedre. 3 varer til Eik og ingen til os andre, selvom vi var ved at indhente ham, var det kun en stakket frist, og Eik vandt overbevisende.

Vi sluttede af med et spil Guildhall, et spil som jeg kun havde spillet 3 gange før med Larna (og tabt alle tre) men som vi har spillet på 20-30 minutter. Jeg forklarede regler (ca. 10 minutter) og 1½ time senere scorede jeg mine sidste 9 point og vandt spillet. Måske var det min fejl at jeg forventede at Jens og Eik blot kunne prøve spillet, spille nogle kort, og se hvad der skete. Men nej... de tænkte, og tænkte, og analyserede, og analyserede, og hver gang der skete noget, fordi en spiller spillede et kort der påvirkede de kort der allerede var spillet (og det sker jo tit), så skulle de jo til at tænke og analysere forfra. Tænk at der kan gå AP i et så letbenet spil. Jeg er ikek sikker på at jeg foreslår det igen med dem som spillere.
User avatar
BlueSwan
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1005
Joined: Fri Feb 01, 2013 8:12 am
Favoritspil: Android: Netrunner, Dominion, Mage Knight Board Game, Nations, Skak, Twilight Struggle, det meste af Stefan Feld og de fleste halvtunge Eurogames med fokus på ressource management og optimering.
Location: Helsinge
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by BlueSwan »

Spillede fire spil Race For The Galaxy igår imod Claus, som led i mit The 14 games I must play in '14 nytårsfortsæt.

Det var egentlig en smule skuffende. Jovist var det udmærket, men jeg havde forventet mere. Da jeg sad og spillede det igennem selv for at lære reglerne synes jeg det virkede rigtig godt. Men da vi spillede igår blev jeg bare ikke rigtig grebet af det. Det virkede nok også for tilfældigt. Til gengæld er jeg sikker på at spillet vinder ved at blive spillet betydelig flere gange. Spørgsmålet er så bare om jeg kommer til det. Jeg har mine tvivl. Især da Claus tilsyneladende havde samme holdning til spillet som mig.

Jeg tror at jeg lægger det lidt på hylden og så kan det være at det bliver taget frem når min ældste datter er stor nok til at forstå det.
Sidst spillet:
Image
Min musik: http://www.soundcloud.com/blueswan
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9163
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Stony »

BlueSwan wrote:Spillede fire spil Race For The Galaxy igår imod Claus, som led i mit The 14 games I must play in '14 nytårsfortsæt.

Det var egentlig en smule skuffende. Jovist var det udmærket, men jeg havde forventet mere. Da jeg sad og spillede det igennem selv for at lære reglerne synes jeg det virkede rigtig godt. Men da vi spillede igår blev jeg bare ikke rigtig grebet af det. Det virkede nok også for tilfældigt. Til gengæld er jeg sikker på at spillet vinder ved at blive spillet betydelig flere gange. Spørgsmålet er så bare om jeg kommer til det. Jeg har mine tvivl. Især da Claus tilsyneladende havde samme holdning til spillet som mig.

Jeg tror at jeg lægger det lidt på hylden og så kan det være at det bliver taget frem når min ældste datter er stor nok til at forstå det.
<Morpheus>
I know exactly how you feel.
</Morpheus>

Jeg har selv nogenlunde samme oplevelse. Udfordringen ligger til en vis udstrækning i spillets alsidighed og mangfoldighed. Midt i alt det, opstår også en masse tilfældigheder, der kan føles kaotisk. Efter en masse gennemspilninger, bliver man bedre til at sætte nogle mere realistisk forventninger til hvad det kaos vil bringe dig, og du vil begynde at klare dig bedre. Du havde lidt af det samme i Magic, men med den forskel at du selv havde smidt de forskellige kort ind i dit deck, og du derfor på forhånd havde en idé om hvad du ville med det. Og du skulle - for dit eget decks vedkommende - kun forholde dig til netop de kort. Modstanderens deck kunne du som regel nøjes med at kende på et overordnet niveau afhængig af hvilken type deck han havde lavet, så du vidste hvilke nøglekort du skulle holde øje med. I Race for the Galaxy er du i højere grad nødt til at være bekendt med samtlige kort. Hvilke kombinationer der findes, og hvor mange instanser af nøglekortene i den enkelte kombination findes der i bunken. Først da kan du danne dig et billede af hvad du bør sigte efter. Hvilke kort du bør gemme og hvilke du kan smide væk.
Den type spil kræver en vis investering, og det kan godt være en udfordring, når man samtidig har en bunke spil på hylden der slet ikke er blevet åbnet endnu, og man kun har en relativt begrænset mængde brætspil-timer. Så kan man selvfølgelig skyde genvej, og læse nogle artikler om det, så man er bedre klædt på, men så mister spillet en anden facet jeg selv sætter stor pris på, for så får jeg ikke mulighed for selv at "opdage" spillets muligheder.
Jeg oplever lidt det samme i et spil som Innovation, og tingenes tilstand gør at den type spil for mit vedkommende er ret dødfødte. Jeg betvivler på intet tidspunkt spillenes charme, og jeg kan godt forstå der er folk der dyrker dem. De er bare ikke noget for mig.
Sidst spillet:
Image
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Hvad har du spillet i dag - Januar 2014

Post by Sir William »

BlueSwan wrote:Spillede fire spil Race For The Galaxy igår imod Claus, som led i mit The 14 games I must play in '14 nytårsfortsæt.

Det var egentlig en smule skuffende. Jovist var det udmærket, men jeg havde forventet mere. Da jeg sad og spillede det igennem selv for at lære reglerne synes jeg det virkede rigtig godt. Men da vi spillede igår blev jeg bare ikke rigtig grebet af det. Det virkede nok også for tilfældigt. Til gengæld er jeg sikker på at spillet vinder ved at blive spillet betydelig flere gange. Spørgsmålet er så bare om jeg kommer til det. Jeg har mine tvivl. Især da Claus tilsyneladende havde samme holdning til spillet som mig.

Jeg tror at jeg lægger det lidt på hylden og så kan det være at det bliver taget frem når min ældste datter er stor nok til at forstå det.
Enig med Kasper om hans betragtninger. Der er spil jeg hellere vil få prøvet, ikke fordi selve spillet var dårligt men mere fordi at det på sigt vil være kedeligt. Måske det er mere givende med flere spillere end bare 2. Om alt er, så var man reelt ligeglad med hvad ens modstander gjorde andet end, at man kunne forsøge at vælge aktioner ud fra, hvad man forventede ens modstander gjorde. Det var vi dog ikke altid så gode til :oops:
Post Reply