Hvad har du spillet i dag - Februar 2014

[Sir William]

Ja, Eminent Domain er et let spil - synes jeg - som er nemt at forstå og ok at spille. Det er ikke højt på min liste, men et jeg da gerne vil spille i ny og næ.

Bagefter ønskede Kasper at prøve Pathfinder, så jeg gav ham en hurtig instruktion omkring hvordan de spilles og så spillede vi Brigandoom. Forsøgte mig emd Kyra denne gang, og igen var jeg pludselig i risiko for at dø. Kan ikke helt finde ud af, hvorfor mit deck blev tømt så hurtigt. Især fik jeg problemer med skurken, da jeg ikke havde nogen våben og ikke havde mulighed for at gøre så meget. Overlede kun i sidste ende, da Kasper gav mig et våben da vi mødtes på en lokation.

Ser frem til at prøve det med flere, men også forsætte mine eventyr. Måske jeg skal lokke Kasper og Robert sammen, så vi sammen kan udforske verden.

[Jonezy]

Lars og Jan kom på besøg igår til noget fredags spil hygge.

Vi startede med Sentinels of the Multiverse, hvor vi skulle prøve nogle nye helte og skurke fra Shattered Timelines og Vengeance udvidelserne. Vi spillede mod The Dreamer i Time Cataclysm miljøet. Vi var The Visionary, The Naturalist, Parse og Chrono Ranger. Denne skurk er faktisk ikke en skurk , men en stakkels pige, som får sine værste mareridt til at blive virkelighed, og de mareridt tæskede os gule og blå. Vi fik kæmpe tæsk, da en uheldig draw gjorde at vi havde halv health efter bare to omgange og måske ikke havde det bedst balanceret team. Jeg nåede kun lige at snuse lidt til, hvad The Naturalist egentlig kunne, men glæder mig til at udforske ham noget mere en anden gang.

Efter store prygl måtte vi spille noget, hvor vi kunne prygle hinanden. Vi hev Survive: Escape from Atlantis! frem. Vi nåede to spil, hvor vi sendte hajer, hvaler og sømonstre efter hinanden med gode grin til følge. Jeg grinte dog højest, da det lykkedes mig, at få mine vigtigste fyre i land i begge spil og vinde stort. Holder meget at det spil og det bliver ikke dårligere af at vinde.

Vi sluttede en hyggelig aften af med ræs i Colosseum. Ave Caesar kom på bordet. Vi nåede 3 løb og det lykkedes os i hvert løb at få en til ikke at hilse på Kejseren, så der var blodbad i pauserne. Altid en herlig måde at afslutte en god aften med ræs og blodbad i det gamle Rom.

[Larsine]

Fredag spilled jeg med Rune, Morten, Martin og Henrik. Vi startede med et hurtigt spil Battlestar Galactica (med diverse udvidelser), hvilket kom til at tage ca. 4 timer, men det var som sædvanligt rigtig sjovt. Desværre endte det med at det to onde Cylons (Henrik og Martin) vandt.

Vi sluttede med et spil The City som jeg retfærdigvis vandt.

Søndag kørte vi til Sälen, og mellem de mange langrendsture, blev det til 8 spil Guildhall, et spil Kolejka og et spil Bohnanza. Største sejr var dog i går eftermiddags hvor jeg gennemførte en 5 km med over 8 km/t.

[Larsine]

I går var jeg til min nieces 12 år fødselsdag, og da hun haved fået Hotel Mystery (akak Mord im Arosa) i fødselsdagsgave af sin farmor, måtte vi naturligvis spille det. Første spil var med Larna, Katrine og mig, i et køkken som var støjfrit til at starte med, men pludselig syntes alle andre at de skulle tage af bordet, forberede aftensmad, og generelat opholde sig i køkkenet, og det er altså ikke befordrende for et spil hvor man ved hjælpe af ørene skal gætte hvor langt trækube falder i et paphøjhus. Det gik da heller ikke for godt, og jeg endte med 15 point, mod Katrines 14 og Larnas 12 point. Da det gælder om at have færrest point, blev jeg altså udpeget som morderen, og Larna blev udpeget som chefdetektiv.

Larna blev træt af larmen, men Katrine og jeg snuppede et spil mer, og heldigvis forsvandt alle andre fra køkkenet, så vi kunne høre hvad der skete i hotellet, eller i det mindste høre noget og tro at vi vidste hvad der skete. Det blev et meget bedre spil for mig, og jeg endte med 2 point, mod Katrines 25 point.

Et meget fornøjeligt familiespil, med en mekanisme som jeg i hvert fald aldrig har prøvet før.

Senere på aftenen spillede Larna, Katrine, Michael og jeg et spil Giganten der Lüfte, men jeg kom dårligt fra start, og fik aldrig indhentet de andre. Katrine endte med 4 point, jeg endte på 7 point, Larna endte på 12 point og Michael vandt med 15 point. De sidste tre runder gik både Larna og Michael efter at bygge det sidste 3 points luftskib der ville afslutte spillet, og det var altså Michael der var heldigst.

[Mik]

Mandag aften fik jeg endelig Terra Mystica på bordet igen.
Det var første gang siden oktober så Essen-bybrikkerne fik deres debut sammen med spielbox-bonusbrikken. Og de var begge udmærkede tilføjelser til spillet, som absolut føjede sig fint til de eksisterende brikker. Så de er hermed permanent tilføjet spillet.

Vi var fem spillere, og Martin vandt naturligvis stort, med Eivind og Torben Ussing og Torben Polack lidt længere nede. Selv kom jeg håbløst bagud pga et par (nå ja, en hel del) hovedløse beslutninger. Jeg var god til selv at indse mine fejl - men desværre først efter at have sendt turen videre. Jeg havde valgt at spille Kultisterne, og dem skaber man sig sjældent venner med. Det var dog stadig sjovt at spillet på bordet igen. En sand klassiker! 10/10

[Mik]

Så fik vi spillet de tre midterste scenarier Pathfinder-adventure 3.
de er dejlig svære, selvom vi dog stadig ikke har de store problemer med at vinde. Det var dog snært på et par gange. Det midterste scenarie var udsædvanligt iogmed at vi ikke skulle tæve en Villain. I stedet skulle vi redde en masse allierede fra at drukne, da en dæmning brød sammen pga. et usædvanlig kraftigt regnvejr (!). Hvér lokalitet fik tilført 3 kort mere end normalt, og scenariet slutter først når de 30 ture er gået - medmindre man (som vi) fik tømt alle lokaliteter inden. Det var ingen udfordring overhovedet, men til gengæld hurtigt overstået. Hyggelig variant, men kun pga. adspredelsen i varianten.

Nu har vi kun det sidste scenarie tilbage, men adv. 4 burde være lige på trapperne! 7/10

[thomassvan]

Lørdag var heldagsspilledag i Præstø.

Dagen startede med et 6 spillers Eclipse. Det var første gennemspilning for alle så efter 15-20 minutters regelforklaring var vi igang og 7 timer efter var vi færdige med en vinder på resource tie-breaker. En enkelt spiller var nødt til at gå midt i spillet så vi måtte hive en ny spiller ind og guide hende til en udemærket 3. plads. Fremragende spil som jeg ser frem til at spille igen.

Derefter måtte en spiller lige træde ud kortvarigt og vi andre tog to runder Ave Caesar som altid er en fornøjelse. Fuldtallige igen kom vi igennem to hurtige spil Resistance Avalon hvor minions of mordred havde forfærdeligt svært ved både at forfejle noget som helst og snigmyrde Merlin til sidst. Folk har lært fra deres tidligere fejltagelser.

Efter pulled pork burgere blev Robo Rally introduceret til en ny spiller som ikke havde prøvet det før men som skulle gå kort tid efter. Det blev til en lidt sølle omgang af introduktionsbanen hvor én spiller kørte direkte fra start til begge flag uden nogen kunne nå ham.

Til sidst men bestemt ikke mindst et spil Civilization med Fame and Fortune udvidelsen som trak ud og endte med at tage 4 timer for 4 spillere men dog stadig fornøjeligt.

En god lang spilledag.

[Jens_Hoppe]

I KBK kom mit nye Eldritch Horror på bordet. Jeg havde på forhånd en stærk fornemmelse af at man nok ikke skulle være for mange spillere, hvis det skulle være sjovt, men nu stod der så lige seks personer med store hundeøjne og bad om at være med. Såå, der var ikke andet at gøre end at springe i i den dybe ende, og tage et hurtigt syv-personers spil!

Mekanisk er spillet ret simpelt: I hver runde laver hver spiller to aktioner (rejse, handle, hvile, etc.). Dernæst har hver spiller et encounter i det felt man står i - det er også her man slås mod monstre i ens felt. Tilsidst i hver runde vendes et Mythos-kort, hvilket generelt sender nye, grimme udfordringer i hovedet på de i forvejen pressede spillere.

Spillerne skal løse tre mysterier inden den valgte Great Old One vågner. Når GOO'en at vågne kan der ske forskellige ting - i nogle tilfælde kan spillerne stadig vinde, selvom det bliver sværere end før - men vores valgte GOO, Azathoth, gør bare at spillerne taber når han vågner.

Vores første mysterie var temmelig svært at gøre noget ved, og vi kagede generelt rundt som hovedløse høns, og havde absolut ingen fremdrift i vores mysterieløsning. Vores udforskere døde eller blev sindssyge, og til sidst var det mest spændende hvordan vi ville tabe: Ville Azathoth vågne før kæmpeedderkoppen på Grønland kunne udslette os alle?!

Azathoth vandt det ræs, så det blev et ydmygende nederlag, hvor vi havde avanceret præcis 0% mod sejr. Ak.

Bortset fra det var det hyggeligt nok, men syv spillere var selvfølgelig alt, alt for mange. Det førte en masse nedetid med sig, og det hele blev en forvirrende omgang kogen rundt.

Rent spilmekanisk virkede det hele ret tilfældigt: Du kan lave et other world encounter for at prøve at lukke portalen i dit felt, men der er ikke på forhånd nogen indikation af hvad der kræves for at klare det. Så man sender professor-typen ind gennem portalen, og håber at det ikke er en Strength-test han skal klare for at lukke den. (Og jeg erkender selvfølgelig at det sagtens kan være, at man med erfaring vil kunne se mønstre i hvilke skills der kræves til hvad - men ikke som begynder).

Hvis man skræller det tematiske væk - og det er nok en dårlig idé i et spil som dette - er det mekaniske ret repetitivt: De spændende ting man oplever er encounters, og de er stort set alle som en lavet over en læst: Vend et kort, lav den skill test kortet foreskriver. Klarer man testen, sker der noget godt, ellers sker der sikkert noget slemt. Lidt ligesom et spil som Pathfinder kortspillet, i virkeligheden...

Men et spil som EH fortjener nok at blive bedømt på det tematiske, og der synes jeg egentlig det klarer sig udmærket. OK, temaet er langt hen ad vejen baseret på flavour text, så man kan godt bekymre sig lidt, om det nu også bliver ved med at være sjovt når man kender kortene godt.

Vores konkrete session må ende på omkring 5/10 eller 6/10 eller deromkring, men jeg synes egentlig spillet virker bedre end som så - det var primært det store antal spillere som trak oplevelsen ned. Mon ikke det i hvert fald kan snige sig op på 7/10 - eller måske endnu mere? - med færre spillere?


Bagefter blev jeg - med næsten to årtiers forsinkelse! - introduceret til Medina. Udmærket, meget abstrakt spil, med superlækre, taktile komponenter. Lidt for meget lurepassen efter min smag, men det fungerede OK. Og på en måde var det befriende at se et "gammeldags" tysk eurogame, fra før der gik worker placement og en million papbrikker i genren.

[chr88]

Jeg var en af de syv, der var med til Eldritch Horror. Jeg vidste på forhånd godt, at jeg noook ikke ville synes alt for godt om spillet, men da det er coop, som jeg godt kan lide, og det er i top 100 på BGG, ville jeg meget gerne prøve det.
Som folk kan læse i Jens' post ovenfor, gik det dog alt andet end godt... Vi var pinligt ringe, men slog også virkelig skidt. Og det er egentlig det, jeg mindst kan lide ved spillet; selv da vi havde fanget, hvordan man skulle gøre, er man stadig meget afhængig af at slå godt, og det er svært at ændre på udfaldet af slagene.
Derudover blev spillet næppe bedre af, at vi var 7 spillere... For meget downtime, og man vidste ikke helt, hvad alle spillere kunne og havde af kort/evner. 7 spillere vidste vi dog nok godt på forhånd var for mange, og jeg vil gerne prøve det (eller Arkham Horror) med 3 eller 4 igen, bare så jeg har givet det en fair chance. Jeg tror dog aldrig, det for alvor bliver et spil for mig; til det er det simpelthen for langt og tilfældigt, og jeg er ikke en "theme guy", så temaet kan ikke redde det.

Bagefter spillede vi Medina, som jeg heller ikke havde prøvet før. Det var et helt fint spil, som jeg da gerne vil spille igen, men det er ikke et, jeg aktivt vil opsøge. Dog betød reglen med, at man skal sætte alt det, man kan, at en spiller kan få en pæn fordel, hvis han har lurepasset lidt. Det bliver dog sikkert bedre, når man kender spillet mere. Jeg kunne til gengæld ret godt lide det aspekt, at man kunne obstruere de andre spillere, og derudover er jeg bare generelt glad for spatial element games. Vi spillede det med 4, og jeg kan forestille mig, at det er markant anderledes med 2.

Til sidst blev det til et spil Quantum med 4, som jeg heller ikke havde prøvet før (juhuu - eeelsker at prøve nye spil)! Det var ret "meh". Der var en del held med terningerne, og selvom det kan mitigates, kan man stadig blive screwet ganske meget... Desuden er det også svært at vinde, hvis man taber et par tidlige kampe, da man skal bruge en hel action på at få terningen ind igen et andet sted, og vinderen havde da heller ikke været i kamp før til sidst. Det dårligste ved spillet er dog kortene - dem var vi alle sammen enige om ikke er balanceret så godt, som de kunne have været... Det tog kun en time med 4, og jeg vil tro, det kan gøres endnu hurtigere. Vil gerne spille det en gang til eller to, hvis folk insisterer, men det er ikke noget fantastisk spil.

Så selvom de tre spil jeg fik spillet i går i KBK ikke er nye favoritspil, var det stadig super godt at få dem prøvet!

[Jonezy]

Jeg var en tur til Valby hos Jesper i mandags, hvor vi sammen med Merete havde aftalt at spille Troyes. Det blev til to spil, hvor vi havde mixet lidt udvidelses event og activity kort ind i grundspillet. I begge spil kom der et rødt event, som gør alle sorte terninger 3 højere og som kræver hele 16 'røde prikker' at bekæmpe. Det betød at vi endte med at bruge mange terninger i event fasen og dermed havde vi mindre aktioner i aktions fasen, hvilket gav en noget 'tight' følelse og en markant mindre point høst end normalt.

Jesper vandt begge spil og især i det sidste var han ret suveræn. Trods prygl er Troyes ved at udvikle sig til en af mine yndlings euros, ihvertfald for 3 spillere, og det var fedt at se at udvidelses kortene gav en anden dynamik til spillet. Jeg har stadig plads til forbedring og skal ihvertfald blive bedre til holde øje med hvad de andre spillere har gang i og så skal jeg lade være med at undervurdere det at bekæmpe events. Dejligt spil, som jeg glæder mig til at spille igen.

[Robert]

Spillede Steel Driver på arbejde i dag. Vi var fem, hvilket fungerede rigtig godt (man byder på 6 selskaber hver tur, så et antal spillere der går op i 6 er ikke optimalt). Det er et rigtig godt og underholdende spil, som helt klart er lidt overset.

[Mik]

Spillede Steel Driver på arbejde i dag.

Et af mange spil jeg endnu ikke har fået på bordet. Tak for at minde mig om det.
Er dog mindre glad for din udgave af spillet - har aldrig rigtig forstået hvorfor man fandt det nødvendigt at udskifte John Henrys sorte krop med en hvid mands?

[Myde]

Jeg var en tur til Valby hos Jesper i mandags, hvor vi sammen med Merete havde aftalt at spille Troyes. Det blev til to spil, hvor vi havde mixet lidt udvidelses event og activity kort ind i grundspillet. I begge spil kom der et rødt event, som gør alle sorte terninger 3 højere og som kræver hele 16 'røde prikker' at bekæmpe. Det betød at vi endte med at bruge mange terninger i event fasen og dermed havde vi mindre aktioner i aktions fasen, hvilket gav en noget 'tight' følelse og en markant mindre point høst end normalt.

Jesper vandt begge spil og især i det sidste var han ret suveræn. Trods prygl er Troyes ved at udvikle sig til en af mine yndlings euros, ihvertfald for 3 spillere, og det var fedt at se at udvidelses kortene gav en anden dynamik til spillet. Jeg har stadig plads til forbedring og skal ihvertfald blive bedre til holde øje med hvad de andre spillere har gang i og så skal jeg lade være med at undervurdere det at bekæmpe events. Dejligt spil, som jeg glæder mig til at spille igen.

Ja det var rigtig godt. Jeg ser også frem til at spille det noget mere.

[Jens_Hoppe]

Jeg ville gerne prøve Eldritch Horror igen med færre spillere - meget færre spillere! - og det fik jeg mulighed for i går, hvor vi blot var to spillere der tog kampen op mod Azathoth.

Langt hen ad vejen gik det egentlig udmærket, og vi fik løst det første af tre mysterier uden rigtigt at være pressede. Min makker fik en totalt sej lightning gun, som kunne gøre kort proces med de fleste monstre, men han fik desværre også en Dark Pact condition, og den skulle naturligvis indfries ved først tænkelige lejlighed: Pludselig fik min makker kultistiske tilbøjeligheder, og ofrede min karakter i et mørkt ritual! Av!

Det var heldigvis ikke værre end at jeg kunne starte med en ny karakter næste tur, men vi tabte en del momentum. Endnu værre blev det da min makker, på nippet til at løse det andet mysterium i Sibirien, pludselig fik den indskydelse at kaste alle planer fra sig og haste til Bermuda-trekanten. Det mistede vi adskillige ture på, og nåede aldrig tilbage til Sibirien inden the big baddie vågnede.

EH var et helt andet, og meget sjovere spil med to spillere, og jeg tror ikke jeg skal spille det med mere end 2-3 spillere i fremtiden.

[Robert]

Spillede Steel Driver på arbejde i dag.

Et af mange spil jeg endnu ikke har fået på bordet. Tak for at minde mig om det.
Er dog mindre glad for din udgave af spillet - har aldrig rigtig forstået hvorfor man fandt det nødvendigt at udskifte John Henrys sorte krop med en hvid mands?

Ja, få det på bordet. Det er bedre end man skulle tro. Men undgå et spillerantal der går op i 6. Det er sådan set OK, men det er bedre med 4 eller 5.
Jeg købte min for EUR 10 i Flensborg, så jeg klager ikke over udseendet.
Når det er sagt, så er det tankevækkende at stort set alle sydstatsbyerne er sorte, mens dem nordpå er fortrinsvis hvide.