Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3956
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 138 times
Been thanked: 130 times

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Andrea »

Vi havde et par venner på besøg i dag, som skulle hjælpe med at indvie to nye spil - nemlig Russian Railroads og Carnival Zombie. Især førstnævnte overraskede positivt (specielt det, at der er så mange valgmuligheder i starten), og jeg håber, at vi får spillet det lidt mere her i løbet af foråret. Det kræver dog også en vis... tålmodighed... når man skal lære reglerne i starten, så det er nok ikke alle i vores omgangskreds, der kan lokkes til at prøve det.

Carnival Zombie var et fint bud på et mere seriøst og knapt så random zombiespil. Der var lidt bedre mulighed for at planlægge i dette spil (selvom der stadig var en vis mængde tilfældighed). Det blev dog også en anelse langt - mest af alt fordi det er første gang, vi spillede det, og reglerne er ikke særlig godt skrevet (der var for eksempel flere steder, hvor producenten havde glemt at oversætte flere sætninger fra italiensk til engelsk...!). Slutkampen kunne godt være mere interessant. Det kan være noget, hvor man evt. kan korrigere lidt, når man har spillet det flere gange. Men ellers et interessant bud på et zombiespil.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Larsine »

Under vores tur til Berlin fik vi heldigvis også spillet et par spil.

Fredag eftermiddag, medens vi ventere på at de andre kom hjem fra supermarkedet, fik Larna og jeg spillet Groo: The game, med min nye udvidelse to gange. Desværre var Larna heldigst, og selvom hun havde muighed for at rasere hele min by i begge spil, var det slet ikke nødvendigt, for hun vandt såmænd bare på at bygge bygninger for 7 point i begge spil. Spillet fungere dog meget bedre med flere end 2 spillere.

Da vi kom hjem sent fredag efter vores aftenbesøg i rigsdagen, spillede vi 5 spil Where Art Thou Romeo? Svigerinden vandt de to første spil, jeg vandt et, Lea vandt et og Lilli vandt også et spil. Man skal absolut ikke tage spillet for mere end det er, men det viste sig at der godt kan være lidt taktik i den sidste runde af spillet, men desværre kun mellem de to spillere der fører spillet. Heldigvis er det så kort at man sagtens kan tage endnu et spil...

Lørdag aften spillede Larna, Lilli og jeg et spil Qwirkle, som jeg styrede fra start til slut. Så det var ikke den store overraskelse at jeg vandt. Men Lilli og Larna lå konstant og skiftede plads, lige indtil Lilli løb fra Larna. lilli var det første til at stopp og scorede de ekstra 6 point på det, men Larna blev ved med at spille brikker, og lagde dem så hun scorede ret mange point hvergang, og til sidst endte hun på et point mere end Lilli.

Da vi kom hjem efter aftensmad, spillede svigerinden, Lilli, Lea og jeg et spil Love Letter. Svigerinden scorede de første to point, men så gik hun i står, og det endte med at jeg var den der blev inviteret til te hos prinsessen.

På vej hjem søndag, spilleed Lilli, Lea, Larna, Lisa og jeg et spil Heckmeck Barbecuq på færgen. Spillet her elementer at det originale Heckmeck, men er alligevel anderledes. Det er mindst lige så frustrerende og uretfærdigt, men når man slå et resultat man ikke kan bruge, så mister man i det mindste ikke sine orm, men får lov til at lægge en lækker snegl på grillen. Desværre kom jeg aldrig rigtig ind i kampen, medens Lea og Lisa hele tiden kæmpede om at føre, og Lisa løb af med sejren.

Så alt i alt en god spilleweekend i Berlin, samtidig med at vi fik set en masse af det vi også kom for.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Mik »

I torsdag gik jorden under - i hvert fald midlertidigt. De sidste 3 scenarier i kapitel 4: Fortress of the Stone Giants blev spillet spillet, og der er stadig et par måneder til inden det næstsidste eventyr udkommer til Pathfinder.

I øvrigt vi de lidt skuffende. Hvor jeg syntes man kunne mærke et svag stigning i sværhedsgraden på scenario 1 og 2, så var de tre sidste næsten for lette. Det første scenario gav en card feature og det andet gav en power, og anvendelsen af flere og bedre kort har måske været for god.

I det sorte tårn var der en sort munk, som ikke var specielt farlig, men han havde en flok Harpy Monks med sig og de var nogle stride kvinder. Ikke særlige hårde i sig selv, men de angreb også alle andre helte uanset hvor de var - medmindre man kunne klare et Wisdom 8-check. Og det var jo selvfølgelig det vi er dårligst til. :cry:

8/10
Image
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1476
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 309 times
Been thanked: 184 times

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Jonezy »

Igår var der spildag i Havdrup hos Merete (Myde) og det var meningen at vi skulle have været seks til en omgang Railways of Western US, men Claus (SirWilliam) og Pernille måtte melde fra pga. af sygdom, så vi endte med kun at være fire, nemlig Merete, Robert, Kasper (BlueSwan) og jeg selv.

Derfor blev spilvalget lynhurtigt (inden jeg kom faktisk) lavet om til Railways of Europe, som passer noget bedre til fire. Der var et par gode start positioner i Central Europa, men jeg trak baronen, som får point for at linke til Moskva, så jeg tog det roligt i tur auktionerne og lod de andre kæmpe om Central Europa, imens jeg langsomt fik bygget mit russiske jernbane net op. Det var en dyr investering, men det blev (ganske ubevidst) timet perfekt, så spillet lige akkurat sluttede, da min gæld var ved at blive total uoverskuelig, og det gav mig med en lille margen til Kasper sejren. Kasper havde satset på noget Spanien/Italien netværk med gode bonusser i starten, Merete blev 3'er med fokus på major lines og Robert prøvede en charter strategi, som løb tør for krudt midt i spillet. Altid dejligt at spille noget Railways.

Derefter hev vi klassikeren Tigris og Euphrates på bordet, da Kasper meget gerne ville prøve det og Merete ikke havde fået det bordet i lang tid. Spillet kan vel bedst beskrives som en intens abstrakt brainburner med masser af konflikt, og hvis man er til den slags er Tigris og Euphrates et must, men jeg må nok indrømme, at jeg nok ikke er til den slags. Jeg klarede mig endda fint med en hæderlig første taber plads et point efter Kasper, som var noget bedre end os andre til at udnytte krigene. Jeg turtlede i et hjørne med 3 templer, men kom for sent igang med den sidste farve for at få sejren.

Pyha, så måtte vi have noget mindre seriøst frem, selvom Kasper egentlig gerne ville have spillet noget 'tungt' igen. Valget faldt dog på Roborally, der som det plejer endte i en herlig omgang total kaos, hvor man faktisk ikke rigtigt havde kontrol over noget som helst. Trods husregler for at holde Meretes bot i live, så hun ikke skulle kede sig imens vi andre spillede, gav vi stadig en 'last bot standing' sejr til Robert, da både min og Kaspers bot døde for tredje gang. Roberts bot havde ikke engang været ved første flag endnu... :lol:

Imens Merete tryllede i køkkenet nappede os tre fyre tre hurtige omgange No Thanks med Roberts ret blærede Artscow udgave. Her vandt Kasper alle tre spil, så vi kunne hurtige blive enige om, at Kasper udover at være en ret dygtig brætspiller også er irriterende heldig....;) Efter maden tog vi tre spil mere med Merete, og der vandt Kasper ikke en eneste gang, imens vi andre vist vandt en hver, så Kasper er nok ikke så heldig alligevel...;) No Thanks har jeg ikke prøvet før og det må siges at være en rigtig god hurtig filler på linje med For Sale, så det er straks røget på min wishlist, da jeg altid har brug for gode fillere.

Alt ialt en rigtig god og hyggelig spildag med lidt af det hele.
Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Mik »

Mandag var der kuk i planerne over hvad vi skulle/ville spille, så vi endte op med ikke at have noget til 5 spillere som alle ville spille. Så vi tyede til hylderne med de ældre spil, og blev enige om at få Skt. Petersburg på bordet.
Det var underholdene og vi fandt alle ud hvor rustne nogle af os var i de finere detaljer - men det måtte vi så få genopfrisket på den hårde måde :) 8/10

Inden vi gik hjem, kunne vi lige nå 2 spil The City, som altid er 15-20 minutter værd! 8/10
Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Jens_Hoppe »

I tirsdags spillede jeg (sammen med tre andre) High Frontier: Colonization i KBK. De nye ting i HFC er opdelt i moduler, så man kan vælge og vrage hvor meget kompleksitet man vil have med. Vi spillede denne gang med hele molevitten; freighters, bernals, colonists, GW/TW thrusters, og endgame/futures, men spillede til gengæld IKKE med solar cycles, events eller politik/krig.

Vi nåede heller ikke at spille færdigt: Endgame modulet tilføjer nemt et par timer eller mere til den samlede spilletid, og da vi stoppede lidt over midnat, var vi nået måske 60-70% af vejen.

Men sjovt var det! Som NASA fik jeg bygget en fabrik på Vesta, som begyndte at producere eksotiske rumdimser. Samtidig sendte jeg en anden ekspedition afsted fra Jorden, også med kurs mod asteroidebæltet, men det lykkedes mig ikke at finde et nyt sted at bygge en fabrik, så til sidst løb rumskibet tør for brændstof, og endte med at hænge i kredsløb i mange, mange år et sted udenfor asteroidebæltet.

I mellemtiden havde jeg dog lært at bygge en supersej gigawatt thruster på Vesta: Den slog et hurtigt smut forbi Jorden, samlede nogle dele op, fløj hurtigt ud til mine strandede astronauter, samlede også dem op, og satte derefter kurs mod de yderste dele af solsystemet.

Da vi sluttede ved midnat var min gigawatt thruster-ekspedition kun få ture fra at nå frem til Pluto, hvor jeg ville kunne bygge endnu en fabrik (et "Lab" denne gang, da Pluto er et super science site). Når man spiller med endgame/futures modulet, er Labs alfa & omega, da de lader en opgradere visse af ens produkter til en virkelig avanceret/science fiction-agtig udgave, og det er typisk denne opgraderede udgave af produkterne som lader en lave futures.

Personligt kunne jeg godt lide de moduler vi havd valgt, men et par af mine modstandere som var kommet længere med at tænke over futures (som giver en masse points, og udløser spillets slutning), rapporterede at mange af dem ikke fungerede uden politik- og krigsreglerne. Tja.

Fik jeg sagt at det var sjovt? Well, det var det. Rigtigt sjovt. 9/10, med potentiale for 10/10 hvis bare spilletiden kunne bringes lidt ned.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Mik »

Tirsdag havde Martin Shadowrift med, og var irriterende godt. Irriterende fordi det ikke er til at få nu, og Kickstarterperioden er udløbet. Så man må væbne sig med tålmodighed indtil oktober.
.
Spillet er alt det som Thunderstone og Ascension ikke formåede at levere, og så samtidig kooperativt. Dette er hermed mit yndlings-deckbuilderspil - efter Dominion forståes :mrgreen: 9/10
Image
User avatar
Bostrup
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 197
Joined: Tue Mar 24, 2009 4:16 pm

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Bostrup »

Jens_Hoppe wrote:freighters, bernals, colonists, GW/TW thrusters, og endgame/futures
Freighters: Der kom en i spil, men det gik ikke op for mig at den foretog sig noget væsentligt mere interessant end de gamle freighters.
Bernals: Der blev flyttet på en Bernal, men ejeren nåede ikke at få brugt den til noget spændende. At man boostede til forskellige steder virkede vel okay.
Colonists: Gav flere actions, mens de eneste special effects der blev brugt var simple økonomiske gevinster. Kunne muligvis være interessant hvis nogen nåede til et punkt hvor de kunne få flere end en i spil, men det skete ikke.
GW/TW thrusters: Der blev bygget en som forsøgte at flyve langt væk, men den nåede ikke frem før vi stoppede.
Endgame/futures: Næh. Udløste nogen frustration, men ellers ingen videre effekt.

Tegner der sig et billede? Der var en masse regler, men de blev generelt ikke brugt til ret meget (med forbehold for at jeg sikkert ikke anede hvad der faktisk foregik omkring mig mens jeg naivt fokuserede på at score points ved brug af de regler jeg kunne forstå).
Colonization-elementerne forbedrede umiddelbart ikke min spiloplevelse.
Jeg kunne godt lide at spillet varede længere så man fik flere fabrikker og sorte kort i spil, men jeg ville nok foretrække bare at hæve slutkriteriet fra det simplere spil for at opnå det.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Mik »

For 3. gang i træk vandt monstrene over heltene i vor fortløbende Descent-kampagne, så der er ikke tvivl om hvilket Interim-scenario vi skal spille næste gang. De stakkels helte skal have et lille løft. 8)

Monstrene nåede at få "oplivet" alle 4 lig inden heltene nåede ind i gravkammeret, og disse 4 Zombier nåede at fortære den stakkels indelåste person i andet scenarie på 6 ture. Så anden del var lidt af en nedtur, da vi nærmest brugte mere tid på opstilling end på rent spil. Underligt scenarie, hvor vi måtte nærlæse reglerne igen, for at checke at vi ikke havde spillet forkert.
Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Jens_Hoppe »

Bostrup wrote:Tegner der sig et billede? Der var en masse regler, men de blev generelt ikke brugt til ret meget (med forbehold for at jeg sikkert ikke anede hvad der faktisk foregik omkring mig mens jeg naivt fokuserede på at score points ved brug af de regler jeg kunne forstå).
Det er jo det der er "svagheden", om du vil, med modulerne i HFC: De enten bygger videre på de grundlæggende ting i spillet, eller de har kun marginal betydning tidligt i spillet. Og da man stort set starter HFC samme sted som i HF, skal man reelt spille det meste af et almindeligt spil, *før* de nye elementer rigtigt kommer til deres ret. Det er også derfor jeg synes at setup-varianten i de seneste regler - den hvor man starter spillet med fabrikker - lyder interessant, for den giver en mulighed for at springe direkte til de nye ting i HFC.

Så er der selvfølgelig de generelle regelændringer i HFC, som man i princippet kan bruge selvom man ikke spiller med et eneste modul; flere produkter fra samme fabrik, mindre stringent tur-struktur, osv. Regelændringer som jeg synes er til det bedre.

Af de nye moduler synes jeg egentlig at endgame-modulet er det mest revolutionerende, da det som det eneste tvinger en til at gøre noget andet end blot at bygge de sædvanlige fabrikker på de oplagte sites. Futures giver virkeligt mange points, og for at få dem skal man have et Lab. Og for at bygge et Lab skal man som udgangspunkt enten kunne rykke sin Bernal til et science site, eller man skal kunne sende et rumskib ud til et TNO site i de alleryderste dele af solsystemet. Så hvad man ellers gør i spillet, skal måles ud fra hvor meget det hjælper en til at opnå det ovenstående...

Selvom jeg vældigt godt kan lide både den grundlæggende del af spillet, hvor man bliver i stand til at rejse ud i rummet, og den meget avancerede, science fiction-agtige del fra HFC, er jeg ikke sikker på at det reelt er særligt realistisk at have begge elementer i samme spil: Måske spillet gør sig bedre ved at man spiller "grundlæggende HF" for sig, og HFC med alle modulerne (og med en setup-variant der kickstarter ens position)? Alternativt skal vi bare blive bedre til spillet, så det ikke tager så forfærdeligt lang tid at stable noget på benene... :)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
solsikke
10+ indlæg
10+ indlæg
Posts: 23
Joined: Mon Sep 23, 2013 3:41 pm

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by solsikke »

Jeg har i den sidste uge spillet flere gange Forbidden Desert, én gang med 4 spillere og 4-5 gange solo med 2-3 spillere. Det virker som om der er større forskel på rollerne end i Forbidden Island, hvilket giver mere variation. Det er endnu ikke lykkedes mig at vinde på normal-niveau, så måske er det også lidt sværere. Har forøvrigt aldrig helt forstået hvordan man kan vinde på over normal-start-niveau i nogle af spillene, eller i Pandemic.

Jeg har også på det sidste fået spillet Blaenau Ffestiniog scenariet (bagsiden af stations-kortene) i Snowdonia både flere gange som 2-spiller samt solo. Det giver et noget andet spil, da man kan bygge på første station fra starten af, samtidig med at stationerne hurtigere bliver lukket af event-kuber. I flere af spillene har alle stationer været lukket tilsidst. Man har således travlt med at få bygget fra starten af, hvor der normalt er lidt tid hvor man kan bygge "forråd" af sveller op. Så fint med lidt afveksling, men jeg har ingen klar favorit af de to og vil nok fortsætte med at spille begge.
Sanne
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3956
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 138 times
Been thanked: 130 times

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Andrea »

Da vi havde venner på besøg, blev der tid til et par enkelte kortspil undervejs - en omgang Hanabi og et gensyn med en gammel kending, Guillotine.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Larsine »

Onsdag kom Eik, Laban og Jens til spilleaften, og nogle af mine nyerhvervelser fra Berlin skulle luftes.

Vi startede med Groo: The Game, som jeg havde fået udvidelsen til. Første spil blev forholdsvis kort, og Laban vandt på at fedtspille, og så pludselig være heldig og bygge en masse bygninger. Andet spil blev noget længere, med hære der angreb hinanden, Groo der ødelagde bygninger og slog hære ihjel, og igen Jens der fedtspillede og vandt på at bygge mange bygninger på en gang. Tredje spil vandt Jens også...

Bagefter blev det til to spil Heckmeck: Barbecue. Jens vandt mindst et af spillene...

Vi sluttede af med et spil San Juan (inkl. udvidelser), hvor jeg egentlig troede at jeg havde en på chance for at vinde, men jeg nåede kun 38 point, medens Jens endte på 40 point.

I dag blev Lisa, Lea og jeg inviteret til te og kage hos Larna. Jeg havde taget Qwirkle med, som kom på bordet. Denne gang havde jeg igen læst reglerne, og huskede bonus reglen for at færdiggøre en række. Den udnyttede Larna effektivt, og der var slet ingen tvivl om at hun vandt. Vi tre andre sloges hele tiden og at ligge bagerst, men det endte med mig på 2. pladsen, Lisa som 3. og Lea sidst, kun et point mellem os.
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 501 times
Been thanked: 554 times

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by Gunness »

I går havde vi et par venner på besøg. Ingen af dem spiller fast, men begge tog godt mod aftenens udvalg. Vi lagde ud med en spil Kingdom Builder og fulgte op med en omgang Robinson Crusoe, hvor vi lige akkurat og med måsen i vandskorpen klarede os gennem første scenarie. Alle mand var ved at stille træskoene til sidst, men vi overlevede takket være et stormvarsel, nogle heldige korttræk.... og en lesbisk ged (lang historie). En stor succes, hvor der blev lidt storytelling undervejs og gjort mange svære taktiske overvejelser.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
BlueSwan
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1005
Joined: Fri Feb 01, 2013 8:12 am
Favoritspil: Android: Netrunner, Dominion, Mage Knight Board Game, Nations, Skak, Twilight Struggle, det meste af Stefan Feld og de fleste halvtunge Eurogames med fokus på ressource management og optimering.
Location: Helsinge
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag - Marts 2014

Post by BlueSwan »

Var forbi Claus igår, hvor vi sammen med Robert spillede Caverna: The Cave Farmers. Vi spillede "begynder-udgaven", hvor "kun" halvdelen af bygningerne er til rådighed. Det er et spil med kollosalt mange valg, så det er helt sikkert klogt at starte med begynder-udgaven. Jeg greb igen mig selv i næsten ikke at få kigget på bygningerne før slutningen af spillet. Som den eneste fik jeg forøget min familie til 5 dværge, mens Claus og Robert blev på 3 dværge. Det gav mig langt flere actions, så selvom madbehovet blev større var det nok til at jeg fik hevet sejren i land.

Jeg har nu prøvet spillet med 1, 2 og 3 spillere og indtil videre bliver det bedre desto flere der er med. Solo-udgaven spillede jeg kun for at få styr på reglerne og generelt er det ikke det mest ophidsende solo-spil. Der er ingen randomisering overhovedet i solospillet så alt kan planlægges. Det var OK med 2, men måske lidt for åbent. 3 spiller udgaven virkede fint balanceret. Det ville ikke gøre mig med endnu mere konkurrence om felterne, så jeg kunne godt tænke mig at prøve det med 4. Kunne dog ikke umiddelbart forestille mig at spille det med 6 eller 7, men 3 til max 5 spillere er nok det optimale, vil jeg tro.
Sidst spillet:
Image
Min musik: http://www.soundcloud.com/blueswan
Post Reply