Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by Jens_Hoppe »

Frouvne wrote:
Jens_Hoppe wrote:[...] (Og der er ikke tilfældigvis en som ligger inde med et eksemplar af Gumshoe de gerne vil sælge, vel?)
Hvis du kan nøjes med at låne, kan vi nok finde ud af det.
Det kan jeg godt, lad os lige snakke om det ved lejlighed. :)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1472
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 288 times
Been thanked: 177 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by Jonezy »

Jeg havde en fornøjelig eftermiddag/aften på Frederiksberg hos Christian (chr88) og hans kone Åse. Vi blev joinet af Jesper (Affenberg) og Kim (Logos32) til en stribe forskellige spil.

Christian og jeg startede ud med en Summoner Wars dyst, hvor jeg var Shadow Elves og Christian var Mercenaries. Jeg startede vildt skidt med episk ringe terninger, men fik dog efterhånden overtaget og fik presset Christians summoner maksimalt. Faktisk havde min Hydrake chancen for at afgøre spillet tidligt, men to missere på 3 terninger, hvor jeg skulle bruge alle tre gjorde at Christian desværre lige fik luft nok til at lave alle mulige ninja-agtige komboer og pludselig blev min stakkels Selundar hakket til plukfisk af en flok hidsige Stone Golems.... Jeg spiller sgu for lidt SW. Det spil holder!

Jesper dukkede op og vi fik overtalt Åse til at være med til en omgang Hansa Teutonica. Det havde jeg ikke prøvet før, men jeg kan godt se, hvorfor både Christian og Stony er rigtig glade for det. Det er noget abstrakt egentligt, men ikke på den Knizia-kedelige måde...;) Man lægger kuber, blokerer hinanden, får nye abilities og må konstant overveje hvilke måde man skal lave sine point på. Jesper vandt en flot sejr foran næsen på mig, da jeg ikke lige fik timet spillets afslutning ordentligt og dermed ikke fik en særlig stor bonus for mit netværk. Det gider jeg godt at spille igen.

Imens Åse gik i køkkenet tog vi en 3-mands Kakerlakenpoker Royal, som er et lille spil, hvor man skal lure om folk fortæller sandheden eller bluffer, og hvis man så bliver opdaget eller man lurer forkert, får man kortet lagt foran sig. Kortene er så forskellige dyr, og når man så har fire af det samme dyr foran sig, har man tabt spillet og alle andre vundet. Da Jesper og jeg hurtigt fandt ud af, at Christian konstant fortalte sandheden fik han mange kort foran sig og den fjerde 'stinkwasse' afgjorde sagen i dagens absolut vigtigste spil...;)

I løbet af aftensmaden dukkede Kim op og vi gik straks efter maden igang med en omgang Kemet, som Åse sprang over. Jeg fik egentlig komboen, som jeg gerne ville have, nemlig de to blå power tiles, som gav mig slangen og muligheden for at have 7 units i en troop. Det fik jeg dog ikke helt nok ud af og Christian tog sejren ved hjælp af den enorme bunke power tiles, som det havde lykkedes ham at få skrabet sammen i tæt kapløb med Kim. Kemet er klart et af mine favorit area control spil og det hurtige gameplay er virkelig tiltalende. Dog bliver det hele noget mekanisk i de sidste runder, når man kæmper om de sidste altafgørende VPs, men det kan tilgives, når de der alt for fede plastic sagndyr er med i spillet.

Efter en tur til Egypten tog vi til Kina og det brutale Dragens År. Vi hev nemlig In the Year of the Dragon frem og det var lige så brutalt, som det plejer at være med mange dødsfald blandt personalet i de forskellige provinser. Jeg spillede meget traditionelt og fik en tidlig 2 points privilege samtidigt med at jeg lagde mig forrest på person tracken, som gav mig førsteret i næsten hver runde. Det udnyttede jeg groft og vandt rimelig sikkert. Kim og Jesper jagtede mig ellers intenst, men Jesper måtte bruge for mange penge på at få de actions, som han havde brug for; og jeg havde tidligt i spillet fået sat Kim i problemer ved at tage de ris, som han havde brug for. Suverænt spil, selvom Christian nok synes, at det er lidt 'random'...;)

Min og Jespers aften sluttede med en hurtig omgang af det altid herlige No Thanks, som jeg vist endda vandt, da jeg var meget heldig med at få de kort, som passede til de andre. Da jeg var på vej ud af døren gjorde Christian, Åse og Kim klar til en omgang Factory Fun, men det må jeg have til gode til en anden gang.

Dejlig aften med mange rigtig gode spil! :)
Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by Gunness »

Jonezy wrote:In the Year of the Dragon...suverænt spil, selvom Christian nok synes, at det er lidt 'random'...;)
Haha, tilfældigt er nok et af de sidste prædikater, jeg vil sætte på det ;)
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
akwlinka
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 838
Joined: Tue Apr 22, 2008 9:29 am
Favoritspil: Agricola, Age of Steam, Agricola, Railroad Tycoon, Agricola, Race for the Galaxy, Agricola, Bohnröchen(Bohnanza), Agricola, Le Havre og Dominion
Location: 3600 Frederikssund

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by akwlinka »

Jens_Hoppe wrote:I går fik min kone og jeg spillet Sherlock Holmes: Consulting Detective, et spil som det er ved at være 25 år siden jeg sidst har spillet (hvilket, skulle jeg huske at sige, er nok til at man stort set ikke kan huske noget om sagerne... :) )! Det var et sjovt gensyn, og vi rodede os igennem Case #1 (uden dog at nå at blive færdige).

Den nye Ystari-version er flot, men med nogle tvivlsomme usability-valg med de valgte skrifttyper.

Nu må vi se hvor langt vi kommer i spillet - går det over al forventning, har jeg samtlige af de gamle udvidelser stående, så der er nok at tage fat på.

(Og der er ikke tilfældigvis en som ligger inde med et eksemplar af Gumshoe de gerne vil sælge, vel?)
Jeg har et Gumshoe, som jeg ikke bruger.. Det vil jeg måske sælge.
Image
chr88
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 524
Joined: Sat Jun 18, 2011 7:36 am
Favoritspil: Agricola og Terra Mystica er mine to klare favoritspil! Andre favoritter er eurogames som Samurai, Ra, Hansa Teutonica, Caylus, Le Havre, El Grande, Puerto Rico, Goa, Ghost Stories, Taluva, Reef Encounter osv. - men også et partygame som Telestrations er genialt!
Tjek hellere end gerne min profil på BGG: http://boardgamegeek.com/user/ChrB
Location: 2100 Kbh Ø
Been thanked: 4 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by chr88 »

Gunness wrote:
Jonezy wrote:In the Year of the Dragon...suverænt spil, selvom Christian nok synes, at det er lidt 'random'...;)
Haha, tilfældigt er nok et af de sidste prædikater, jeg vil sætte på det ;)
Hva'?! Det er da totalt random, hvilke tiles der kommer i samme gruppe! :D Nej, det var selvfølgelig også bare for sjov, men jeg måtte jo finde på en undskyldning, nu hvor jeg spillede så eventyrligt ringe og lige lavede solide 65 point - det er vist næppe set meget ringere...

I øvrigt må jeg rette Jonezy: Kakerlakenpoker Royal var selvfølgelig OGSÅ 100 % random, hvorimod jeg personligt rigtig godt kan lide Kemet, da det klart er den bedste spiller, der vinder. :)
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by Jens_Hoppe »

Derhjemme i mandags fik vi spillet Case #1 i Sherlock Holmes: Consulting Detective færdig. Vi var rimeligt gode, og havde korrekt identificeret den skyldige, omend de nærmere detaljer om motivet bag forbrydelsen overraskede os lidt. :)

Good fun, det skal vi prøve igen!


I KBK i går blev det til en blandet pose eurogames: Først et St. Petersburg (hvor det blev til en andenplads), dernæst et Canterbury (igen en andenplads), og endelig et spil Glen More (hvor jeg endte værre end andenpladsen)!

Gode spil allesammen!
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Robinson Crusoe: The Cursed Island

Post by Mik »

Vort skib sank i en storm 75 grader vestlig længde, 22 grader syd.

Kun 3 medlemmer af besætningen overlevede: Eivind (Udforsker), Martin (Kok) og Mik (Tømrer).
Vi var på vej til den forbandede ø for at udrydde overtroen blandt de lokale og vor opgave bestod i at rejse 5 kristne kors i området som var berygtet for sin djævelske tåge.

Den første dag samlede Martin og jeg et kasser med mad fra skibet, som var skyllet i land. Så kunne vi heldigvis klare den værste sult. Imens tog Eivind på tur i området. Der lød et højt skrig. Han havde stukket hovedet ned i en slangerede og fået et bid. Heldigvis viste det sig ikke at være giftigt. Jeg gik også lidt på udforskning, men fandt et gammelt lig som chokerede mig så meget at jeg ikke fandt et egnet sted til vort første kors.

Næste dag holder vi råd, fordi vi mistede 3 potentielle genstande i løbet af natten. Men den fart for vi da aldrig lavet noget! Vi besluttede os for at bygge en lejr, så vi havde mere styr på vores ting.
Jeg rejste det første kort på stranden, og havde ovenikøbet også tid til at flette en kurv til at samle bær og træ i. Martin brugte dagen på at grave en pit. Eivind var igen på udforskning: denne gang fandt en gammel rønne, men han fandt aldrig ud af hvad den indeholdt, da den hissende lyd af slange skræmte ham væk. Så for anden nat i træk måtte vi sove ude.

Næste morgen gjorde et jordskred at vi besluttede os for at flytte vores primitive lejr til et andet sted. Godt at vi endnu ikke havde fået bygget tag over vores hoveder! Pitten gjorde at vi ikke behøvede at bekymre os om mad. Jeg blev hjemme for at rydde indrette den nye lejr. Eivind gik endnu en gang ud og kom hjem med en bunke træ. Han fandt også en rede med dyreunger, som han dog lod være, da han vidste at vi ikke manglede mad. Måske også lidt fordi han var nervøs for hvor moderen var? :-) Han kom stolt hjem og fortalte at han havde fundet et gammelt stenalter i nogle bakker syd for lejren. Det måtte vi udforske snarest!

På fjerdedagen byggede jeg vort andet kors, medens Martin havde fundet ud hvordan han kunne lave en slags mursten. Måske ville han kunne lave et ildsted til os, eller et mere sikkert køleskab.
Eivind flettede noget reb, medens jeg forsøgte at finde noget mere træ - men for desværre vild.

Den stærke blæst fik et stort stykke træ til at ødelægge en del af vores lejr. Beklageligvis kunne dette træ dog ikke bruges til at bygge kors med. Men lidt held havde vi dog med os: Eivind fandt et vandfald med en lille hytte i nærheden - og inde i hytten fandt han minsandten et kors! Sammen med det jeg byggede havde vi nu fire kors. Eivind fandt også et tempel, hvor der var tegn på ild. Desuden lå der en del gamle klude, noget der kunne bruges som rygsæk samt en amulet. Martin flyttede lejren til vandfaldet, så vi kunne sove sikkert og godt.

På sjettedagen opdagede vi at en naturlig dæmning var brudt sammen og havde ødelagt vort madlager. Eivind og martin måtte gå ud for at finde noget vi kunne spise inden aften, men det de fandt blev dog ødelagt af regnen inden vi fik spist det. Men pyt med det. Jeg fik rejst vores femte og sidste kors, så selvom at vi måtte sulte kunne vi nu forlade dette - ikke helt så gudsforladte sted. Vor mission var succesfuld!

Og rygterne om tågen viste sig at være overdrevne. Vi blev i hvert aldrig generet af den. 7/10
Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Robinson Crusoe: Scenario 3: Jenny Needs Help!

Post by Mik »

Vi har opdaget en skibbruden pige på et klippeskær!
Uheldigvis er brændingen for stærk til at vi kan svømme ud til hende, og hun er selv for svag.
Hvor længe kan hun klare sig uden mad og drikke?

1) Tømreren (mig) og Soldaten (Martin) samlede fødevarekasserne op. Jeg forsøgte at lave en
skovl, men håndtaget knækkede! [suk]
Exploreren (Eivind) fandt en prærie med en prærieulv og nogle fine helbredende urter.
Vi frys bitterligt den første nat.

2) Eivind undersøgte terrænet i nærheden, og fandt en flod hvor der var spor efter en puma.
Martin gravede ud til en kælder men blev såret under forsøget og måtte fjerne 3 potentielle items
(mursten, kort, og genvejen). Eivind fandt en jungle, og ellers var dagen uden de store
begivenheder. Jeg fik dog lavet noget reb så vi dels kan lave en snare og bygge en tømmerflåde.

3) Pumaen angriber lejren og skader os alle. Derefter ødelagde stormen vores hegn. Jeg
byggede en seng til os, men kunne ikke finde ud af at lave Snaren. Eivind og Martin fandt
nogle bakker med noget træ samt en forhekset genstand som ødelagde vort næste terningslag.

4) Alt er håbløst! Vi mangler mad og ly og en storm ødelagde igen vor lejr!
Jeg byggede vor fælde og Eivind fandt et bjergområde som gav os to skind.
Ellers holdt vi os til sengen.

5) Storm. Nu er det på tide at få reddet Jenny!
Eivind sejler ud på tømmerflåden, medens jeg laver en kniv til Martin, som iøvrigt forstuvede sin ankel.
Jenny er reddet hjem mere død end levende. Bare hun overlever!

6) En storm dræbte både Eivind og Jenny! Game over!!! 8/10
Image
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1472
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 288 times
Been thanked: 177 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by Jonezy »

Var en tur forbi Havdrup og Merete (Myde) igår sammen med Jesper til en herlig dag med god mad og gode spil.

Vi startede ud med en hurtig omgang Rise of Augustus, hvor jeg ikke fik gang i noget som helst og måtte se Merete løbe med sejren foran Jesper med mig halsende langt efter. Romer bingo er altså sjovt og er blandt mine favoritter i den hurtige og lette genre.

Så fik jeg overtalt de to andre til at få Citrus på bordet. Citrus er faktisk et abstrakt spil, som gemmer sig under et tema omkring citrus plantager. Man bygger plantager i forskellige farver og kæmper om area control i forhold til nogle bygninger, som ligger rundt omkring. Det er sådan lidt Knizia-agtigt uden at være totalt tørt. Jesper var smart (om det var bevidst eller ubevidst, er jeg ikke klar over) og fik lagt to store plantager i midten af brættet, som styrkede ham i forhold til mange af bygningerne. Han vandt også, men jeg var ikke langt efter. Det skal jeg snart spille igen, da jeg lavede en del fejl, som jeg måske ville kunne rette op på næste gang.

Næste spil på programmet blev Feld-spillet Rialto, hvor man kæmper om area control i Venedig. Hoved mekanismen var omkring 7 kort man skulle spille i hver af de 6 runder, hvilket naturligvis gjorde at man ikke kunne alt det man gerne ville og derfor måtte prioritere og aflure sine modstandere. Merete og jeg kæmpede hårdt om gondolerne imens Jesper satsede lidt mere på bygninger, men vi var alle lidt med over det hele. Det blev et tæt kapløb imellem Merete og jeg, men hun havde lige været lidt skarpere til at få sine folk ind i de gode områderne end jeg, og jeg måtte tage til takke med en hæderlig andenplads. Endnu et cool Feld spil, som faktisk spillede ret hurtigt og det var sjovt at finde ud af, hvordan man skulle spille sine kort hver tur. Dog ikke helt oppe ringe ved siden af de bedste Feld spil.

Efter Rom, plantager på den Iberiske halvø og Venedig tog vi nu en tur til Belgien og byen Tournay. Tournay er lavet af de samme folk, som har lavet et af mine yndlings spil Troyes og handler om at man skal bygge et distrikt af 9 kort i et 3x3 grid. Disse kort spiller så sammen på alle mulige finurlige måder, der kan hjælpe dig med at få scoret en masse point i slutningen af spillet. Jeg var godt kørende med et fokus på de hvide religiøse kort, men Merete, den bølle, spillede for at vinde og lukkede meget tidligt spillet inden både Jesper og jeg var kommet rigtigt i gang med vores komboer og distrikt. Trods dette var jeg kun 2-3 point efter Merete, da vi gjorde scoren op, men hun vandt stadig en kedelig men flot sejr ;) Det spil kunne jeg rigtig godt lide, da jeg elskede puzzlen med at få dine kort til at spille sammen og finde en strategi for dit spil.

Inden aftensmad tog vi endnu en tur til Rom og Rise of Augustus. Her fik jeg så dagens trøstesejr med en senator strategi, så jeg kunne spise Meretes lækre bøffer med endnu større velbehag! :D (Man bliver altså seriøst forkælet i Havdrup, så hvis man får chancen en dag, så skal man altså slå til...;))

Efter maden kom dagens andet Feld-spil på bordet. Det er så nok også hans måske allerbedste, da det var Castles of Burgundy, som vi hev frem. De to andre havde spillet spillet for nyligt imens det er et stykke tid siden, jeg sidst har haft fornøjelsen. Derfor tågede jeg også lidt rundt i starten imens Jesper og Merete begyndte på alle mulige kombo tricks og fyldte deres områder op tidligt. Derfor blev det en kamp imellem de to op førstepladsen, som Jesper dog vandt rimeligt sikkert. Jeg tumlede rundt langt efter, men Castles of Burgundy er heldigvis også super underholdende selvom man vælter rundt langt efter de andre. Jeg var ihvertfald stærkt underholdt og må endnu engang erkende at det spil må være blandt vores hobbys allerbedste.

Dejlig dag med forkælelse og gode spil på trods af en masse prygl! :)
Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by Mik »

Kr. Himmelfartsdag var torsdagsspillet rykket frem, således at begyndte allerede kl. 15.
Vi var fire mand: Jesper, Martin, Eivind og mig.

Vi lagde ud med Helios som ikke rigtigt har et tema, men til gengæld passer titlen perfekt til spillet, da solens gang over landet påvirker de resurser landet producerer, samt de point man får når templerne velsignes af lyset. Det faktum at jeg havde spillet før, gjorde at jeg fik flest point. 9/10

Jesper havde set at havde genoptaget Robison Crusoe, og da han var en af de oprindelige spillere til første scenarie fik han nu lov til at være med til vort andet forsøg på at redde Jenny. Denne gang gik det noget lettere, så vi blev alle reddet. 7/10

Sidste spil blev Castle Dice, hvor det formentlig var Martin som vandt. Det var i hvert fald ikke mig, og også Jesper klagede over manglende held i trækningen af kort. 7/10
Image
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1472
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 288 times
Been thanked: 177 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by Jonezy »

Mani havde inviteret en med-studerende og hendes kæreste over til noget brætspil igår, men de måtte aflyse pga. sygdom. Derfor sad Mani og jeg og vidste ikke rigtig hvad vi skulle bruge vores fredag aften på, men det fandt vi hurtigt en løsning på, da vi hev Runebound frem til en episk aften i Terrinoth.

Vi spillede grundspillet med et par små ekspansions mikset ind i, så aftens menu var altså dragejagt. Mani spillede Silhouette, hendes favorit, som er god til ranged combat; og jeg endte med at være Mordrog, som er god til melee og har 6 health fra start. Det blev til et ordentligt ræs for at nakke 3 drager først, og jeg tror faktisk at vi totalt undgik at blive knockoutet igennem hele spillet.

Mit favorit våben blev White Blade, som gav 3 i skade i before combat, hvilket gjorde det hele noget nemmere. Mani imponerede mig ved tidligt at nappe den fløjte, som gør at monstrene ikke giver skade i første runde af combat, hvilket er særligt godt når man slås mod de helt store fyre i slutfasen af spillet. Dragejagten gik ind og vi havde begge nedkæmpet to drager, da det lykkedes Silhouette at finde resterne af High Lord Margaths gamle drageæg. Det brugte hun så til at lokke selveste den helt store badass frem, og ikke nok med at hun lokkede ham frem, hun gav ham også total prygl... Derfor bliver der nu sunget sange om Silhouette i Terrinoth land, imens den gæve fighter Mordrog allerede er gået totalt i glemmebogen...

Dejligt 'lille' (det tog sgu alligevel omkring 2½ time at komme igennem) fredags eventyr, og Manis sejr gør nok, at hun nemt kan lokkes til nye eventyr i Runebound universet, hvilket jeg allerede ser frem til...
Image
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9163
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by Stony »

Noget af følgende hører teknisk set til under Juni måneds tråd, men jeg er doven og skriver det hele her.

Jeg fik spillet lidt forskellige spil på UK Games Expo. Primært blev det til nogle spil Terra Mystica og Concordia, som jeg selv havde medbragt og introducerede for en del mennesker.

Jeg fik også prøvet Rampage som var en positiv overraskelse. Et spil hvor man bevæger monstre rundt og skal smadre bygninger og æde indbyggere. Man flytter sig ved at finger-flicke en skive, og man smadrer bygningerne ved eksempelvis at smide sit monster ovenpå bygningen eller finger-flicke et køretøj som man har samlet op. Fantastisk valg af tema og spilmekanismer for et spil af denne type. Absolut det bedste af slagsen jeg har prøvet.

Jeg fik også prøvet demo-spil af lidt forskelligt. Ingen af dem gjorde noget væsen af sig, så dem springer jeg over.

Jeg fik også besøgt Playtest UK's borde, og fik prøvet et par prototyper. Jeg kan ikke huske spillenes arbejdstitler, men vi kan jo kalde dem "Shitty" og "Crap". Det ene blev pitchet til mig som et samarbejdsspil hvor kun en enkelt spiller i sidste ende kan vinde ved at identificere skatten. Det viste sig i højere grad at være et spil hvor spillerne slår på hinanden, og hvis din starthånd ikke er så god, går dit spil hastigt ned ad bakke uden mulighed for comeback. Ens beslutningstræ var meget smalt, og en del af mulighederne overhovedet ikke interessante, så en del af mine ture gik på at flytte og efterfølgende ikke foretage mig noget. Efterfølgende fik man udleveret et spørgeskema for at vurdere spillet på en skala fra 1-10 på en række punkter. Jeg tror det blev til en gennemsnitlig score på omkring 3. Jeg valgte efterfølgende at give feedback til designeren direkte. Jeg forsøgte at være så diplomatisk og konstruktiv som mulig, men lagde derudover ikke fingrene imellem. Hele seancen var lidt en øjenåbner, og jeg håber hvis jeg nogensinde på samme måde spilder nogle spiltesteres tid, at de vil stikke den samme lige-ud-af-posen feedback, for så er jeg nødt til at komme op i gear og ind i kampen. Et par borde derfra sad Matt Leacock og demoede en prototype. Det havde nok været sjovere.

Men derudover havde jeg en dejlig tur. :)
Sidst spillet:
Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

Post by Larsine »

I onsdags var det kun Jens og Eik der dukkede op til lidt spil.

Vi startede med at få spillet et af de mange uspillede spil jeg stadig har stående på hylderne. Det blev Ubongo som jeg havde fået af min søster, da hun fik det i julegave af hendes arbejdsplads, men havde det i forvejen. Det er da meget sjovt, men hvis en spiller bare ser mønstrene med det samme, medens andre sidder og kæmper med det, bliver det lidt for ensformigt. Lidt lige som at spille Set med Lea, hvor det ikke er et spøgrsmål om man taber, men bare hvor stort man taber. Vi prøvede et spil på den lette side af kortene, og et spil på den svære side, og på trods at at Eik var den første til at finde kombinationen af tetrisbrikker lange de fleste gange, blev det dog Jens der vandt, idet han var bedre til at gennemskue hvilke juveler det bedst kunne betale sig at tage. Jeg tror ikke det er et spil der vil blive spille særligt meget fremover.

Bagefter spillede vi tre spil Meine Scharfe Deine Scharfe, og vi endte med at vinde et spil hver. I alle spillene endte det stort set med at blive to spillere mod en spiller, idet den ene spiller var ved at få en stor mark, som de to andre så gjorde alt hvad de kunne for at ødelægge, enten med ulve, eller var at gøre den svær eller umulig at lukke. Stadig et helt OK briklægningsspil.

Vi slutte traditionen tro af med tre spil San Juan inkl. udvidelser. Jeg vandt de to første fuldstændigt suverænt, medens Jens vandt det tredie på en tiebreak.

Lørdag var jeg til Papskubbers 5 års fødselsdag og jeg fik spillet en del spil i hyggeligt selskab.

Første introducerede jeg The Resistance: Avalon til 6 andre. En af dem havde dog prøvet det en enkelt gang for længe siden, og en anden havde prøvet det almindelige Resistance. Vi valgte derfor kun at spille med Merlin og snigmorderen. Jeg startede med at være leder, og havde trukket en loyalist. Mit hold bestod af en tilfældigt udvalgt, og questen fejlede. Jeg argumenterede derfor at de ikke skulle vælge nogen af os, for de kunne jo ikke vide om det var mig eller den anden der var minion. Andet hold der blev sat blev også sendt afsted, og questen fejlede igen. Så nu var 5 ud af 7 spillere udelukket, og der skulle sendes tre af sted på den tredie quest. Det gik selvfølgelig også galt.

Vi snuppede endnu et spil, og jeg endte med at være Merlin. Første hold bestod af to loyalister, så questen gik selvfølgelig godt. De samme to blev sendt afsted med en minion, og questen gik galt. Vi var derfor flere der argumenterede for at den nye måtte være minion, men det var ikke alle der var enige i det, specielt ikke de tre minions, der påstod at det måtte være en af de oprindelige to der blot havde bluffet i den første quest. Tredie hold bestod af tre loyalister, så questen gik godt. På fjerde quest var det en minion der skulle sætte holdet. Flere argumenterede for at han skulle vælge det samme hold, og så blot sætte sig selv på som fjerde mand. Han modargumentered med at hvis der nu var nogen af de tre der bare havde bluffet, så kunne det gå galt. Men som jeg sagde til ham: Enter er du minion, og så ved du om der er en eller flere minions på holdet, og så vil du gerne have dem med. Ellers er du loyalist, og så er du glad hvis der kun er en minion med på holdet, da vi godt kan klare en failure. Alligevel forsøgte han at sætte et hold med to minions, og det blev naturligvis stemt ned. Ligeså blev det næste foreslåede hold, som også var med to minions. Endelig blev det en loyalist der skulle sætte holdet, og han valgte de fire loyalister. Det var der tre der ikke stemte for, så holdet blev sendt ud på deres quest, som lykkedes over al forventning (4 succeser). Nu havde loyalisterne vundet, men de onde havde en chance tilbage, hvis de kunne gætte hvem der var Merlin. Desværre kom en af loyalisterne til at at vise sit kort, så han var udelukket, men det var han nok blevet alligevel. Efter lidt snakken frem og tilbage, skulle snigmorderen vælge mellem mig og en af de andre loyalister, og han valgte mig med det argument at jeg havde snakket ret meget under hele spillet. Jeg forsøgte naturligvis at forklare at det gør jeg altid når jeg spiller sådanne spil. Men han holdt fast i at det måtte være mig der var Merlin, og det havde han jo desværre ret i, så vi tabte igen.

Bagefter hjalp jeg Marit og hendes søn Liam med at spille Qwixx. Det første spil vandt Marit, medens jeg vandt det andet spil.

Liam foreslog at vi skulel spille Ludo, men det modsatte Marit sig, så han fandt Klickado frem i stedt for. Det var godt nok fornøjeligt. Mikado har aldrig været sjovt for det var altid diskussion om pindene bevæger sig. Det må de godt i Clickado, bar de ikke falder ned... og det gør de. Bedste som man tror at man er ved at være færdig, falder der pinde ned, som man så får men tre af, og så ser det helt anderledes ud. Et spil jeg meget gerne spiller igen.

Jeg så at der sad 5 og kæmpede med Betrayal at House on the Hill, så jeg tilbød at hjælpe og spille med. Det blev et lidt lang, men fornøjeligt scenarie, hvor det viste sig at vi havde undladt at hjælpe den ene spillers mor ud af en brændende bil, og derfor vågnede vi alle op med stålbånd rundt om halsen, og en besked om at de inden for den næste time vilel skære halsen af os, med mindre vi hjalp hinanden, inklusiv forræderen. Det så ud til at gå meget godt, men klige som vores plan skulel bringes til udførelse, gik alting galt og kun to af os undslap, hvilket ikke var nok til at vi vandt.

Bagefter forklarede jeg regler til et spil Love Letter. Jeg endte med at være bagud med 3-3-2-0, men nåede op på 3-3-3-3, inden det lykkede for en af de andre at score det endelige point.

Bagefter introducerede de mig for Coup, og vi nåede fire spil, hvoraf jeg ikke vandt et eneste. Det var da meget sjovt, men jeg tror alligevel nok at jeg stryger det fra min ønskeliste.

Så var klokken blevet sent og jeg valgte at vende næsen mod Sorø igen.
Post Reply