Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

[Frouvne]

Hvad har du spillet i dag? - Maj 2014

[Andrea]

Jeg havde fornøjelsen af at have Jonezy, Carlei og Peter (ikke bruger af forummet) på besøg til en omgang Seasons. Visse folk var dog en anelse usolidariske (og så på 1. maj!) og kørte så meget med klatten, at jeg mistænkte terningerne for at være forheksede

Men en hyggelig aften bestemt

[Mik]

Torsdag fik vi spillet de to første scenarier i Sins of the Saviors Adventure Deck til Pathfinder, og det var en ualmindelig god oplevelse.
Begge scenarier var tilstrækkelig svære til at være underholdene, uden at vi havde de store problemer, og vi fik heldigvis set en del af de nye (og næsten nye) kort. Jeg var ellers lidt nervøs før aftenens spil for at vi aldrig ville nå at se de nye kort inden vi havde spillet de 5 scenarier. En rigtig god aften! 9/10

[Jonezy]

Jeg havde fornøjelsen af at have Jonezy, Carlei og Peter (ikke bruger af forummet) på besøg til en omgang Seasons. Visse folk var dog en anelse usolidariske (og så på 1. maj!) og kørte så meget med klatten, at jeg mistænkte terningerne for at være forheksede

Men en hyggelig aften bestemt

Ja, det var en rigtig hyggelig aften, selvom man skulle spille med sådanne nogle folk...

Det var fedt at få prøvet Seasons, og jeg kunne især godt lide starten af spillet, hvor man nøje skulle planlægge, hvornår man ville have adgang til sine forskellige kort. Det gav en mulighed for at lægge en plan og finde komboer i sine 9 kort. Håber at få lov at prøve spillet med kort draften i starten en anden gang, da vi spillede med begynder deckene denne aften.

Jeg fik et deck, som gav mig nogle kort, som kunne skaffe mig flere kort. Dem brugte jeg så i starten af spillet og fik nogle grumme orange kort, som er de kort man i den grad kan genere sine modspillere med, og dem fik jeg hurtigt på bordet. De kort satte de andre lidt i stå og samtidigt gav de mig en masse point til sidst i spillet, hvilket var stærkt medvirkende til at jeg endte med at vinde spillet stærkt usolidarisk...

Det spiller jeg gerne igen.

[Carlei]

Det spiller jeg gerne igen.

Selvfølgelig spiller du det gerne igen....Du vandt jo!

Så har jeg også oplevet det

Men tak for en hyggelig aften. Jeg er frisk på en revanche en anden gang.

[Goblen]

Den står på børne-weekend, og vi startede med to brætspil.

Det blev til Terra Mystica (igen). Det har ungerne virkelig forelsket sig i, og det gør ingenting. Selvom jeg er mega dårlig til det så synes jeg det er skide sjovt.

Fulgte op med Russian Railroads, som jeg fik "vundet" på Djengis Con. Også et godt spil, selvom jeg egentlig var blevet lidt "god damn ikke flere togspil", men awklinka lavede en god intro til Djengis Con så det er nu i samlingen Ikke fortrudt.

... og vi er nu der hvor selv om jeg kæmper alt hvad jeg har lært så tæver de to drenge mig i alle spil...

[Jonezy]

Jeg var forbi Consim idag og en hyggelig dag startede med to spil 4-mands Splendor, som viste sig at være et cool lille gateway spil, hvor man skal samle på diamanter og juveler i forskellige farver. Det gav mig faktisk lidt et Ticket to Ride feel, da man kun kunne en af tre ting på sin tur, så ligesom TtR var spillet let at lære, men med god dybde. Det er så endda et ret hurtigt spil, som kan spilles på 20 minutter til en halv time. God oplevelse og endnu et spil til 'thinking about it' - listen.

Efter en røget laske sandwich i cafeen stod den på Shadowrift, hvor vi var 6 mand og hvor kun Mik havde prøvet det før. Shadowrift er et cooperativt deckbuilding spil, hvor der er masser af tekst på kortene og når man er 6, kommer der mange monster kort. Derfor endte det, som Mik skriver andetsteds med ret meget kaos og vi blev totalt løbet over ende af en horde af undeads. Gad godt at prøve det igen en dag, hvor vi er lidt færre, så det bliver lidt nemmere at holde et overblik, da det her var en lidt for kaotisk oplevelse. Minder lidt om Sentinels of the Multiverse, da der er meget at holde styr på, så ligesom med SoTM tror jeg Shadowrift bliver klart bedre af flere spil, så jeg kan godt se potentialet i det.

Vi sluttede dagen af med en omgang 5-mands Istanbul, som også var et cool lille spil, der må siges at ligge i den lette ende. Man er handelsmand i Istanbul og skal så skaffe nogle juveler ved at blandt andet at handle, gå i moskeen, gå på posthuset og ikke mindst på at udbygge din trillebør... Jeg fik den sejeste trillebør først, men det var til ingen nytte, da Carsten (Carlei) havde samlet kort til en monster kombo af en sidste tur, som gav ham sejren. Endnu en god oplevelse og en god afslutning på en hyggelig dag på 3.sal.

[netsapiens]

Jeg fik testet Heroes of Normandie med Joel i går. Det er jeg sgu ikke ked af at have kickstartet.

Elementer i reglerne bærer præg af at være skrevet af franskmænd, for man kan finde gabende huller man er nødt til at house-rule indtil en officiel faq. Der er nogle få tokens der er printet med fejl, og manualen referer nogle gange til ting der ikke længere er med i spillet.

Men uha det er et sjovt spil. Det går hurtigt, det er meget taktisk og meget lidt strategisk. Ting kan vende hurtigt, og med event cards kan man lave nogle sygt sjove ting der virkelig laver ballade med modstanderen. Og jeg kan se MANGE timer i at bygge scenarier op. Systemet med recruitment tiles og event cards er ret inspireret, for det betyder at man kun kan få visse enheder med, i visse situationer, men man må også gerne tilpasse sit event deck efter behov, idet der kun skal være 40 kort, men der er 78 at vælge mellem.

Humoren i spillet er genial. En tysk hero hedder Hans Gruber, der er en sækkepibe-enhed som ikke alene kan spille sækkepibe, men har tre sange at vælge mellem der giver forskellige effekter. Der er en sniper som har tre "salme" tokens, som han kan discarde, bede en lille bøn til gud og få +1 til sit skud.
Det er jo ikke anderledes end så mange andre mekanismer i tilsvarende spil, men her har det lige fået et twist i retning af det fantasifulde, og det gør en enorm forskel.

Alle tiders spil som jeg nok skal vride mange mange timer ud af.

[Larsine]

Fredag var jo første fredag i måneden, så jeg mødtes med socialrådgiverne (Rune), præsten (Morten), guldsmeden (Martin) og pædagogen (Henrik). Vi blev enige om at starte med et spil Battlestar Galactica. Vi valgt at spille med basis spillet, Pegasus brættet, Cylon Leaders (men der var ingen der valgte at være Cylon Leader) og Conflicted Loyalties, men altså uden New Caprica, Cylon Fleet og Ionian Nebula. Morten spillede Adama, Rune spillede Tory, jeg spillede Cally, Henrik spillede Kat og Martin spillede Starbuck. Første halvdel af spillet gik godt og smertefrit. Rune spillede masser af Quorum kort, som gav ham flere politics kort og flere valgfri kort. Flere gange endt Rune med at måtte smide kort, da han havde for mange. Vi havde to piloter og de ødelagde stort set alt hved der kom i nærheden af os, og vi kom langt (3) ved første spring. Det gik næsten for nemt... Efter andet spring (2) afslørede Henrik sig selv som Cylon, da han mente at han var bedre til at passe på os end vi selv var. Han fik det dog ikke nemt, da det fortsat gik forrygende for menneskene. Der begyndte dog at opstå små problemer, for flere og flere af vores kriser blev ikke løst, da der på mystisk vis kom flere og flere kort i løsningen, som ikke hjalp os. Efter en enkelt krise var det dog tydeligt at Martin måtte være den skjulte Cylon. Da jeg spillede Cally kunne jeg jo nemt skyde ham, men desværre havde han tur først, og han afslørede sig selv som endnu en Cylon. Inden længe var brætte fyldt med fjender, men vi formåede endnu en gang at hoppe væk fra dem, hvilket jo var meget godt efter som begge vores piloter jo havde skiftet side. De to cylons var dog sikre på at de nok skulle få os. De sendte den ene krise efter os, efterfuulgt af den anden, men selvom vi kun var tre, formåede vi at løse de fleste af dem, og dem der mislykkedes tog ressourcer fra os som ikke var kritiske. Det tod tid, men endelig nåede vi et tidspunkt hvor vi kunne tillade os at hoppe, selvom det kunen komme til at koste os 3 population. 4 spændende timer var der gået da det endelig lykkedes for menneskene at komme sikker hjem.

Dagen efter tog jeg ud til Jesper, hvor vi var 9 der spillede. Først kom jeg med i et 4 spiller Tzolk'in. De andre havde heller ikke prøvet det før, men de havde i det mindste alle læst reglerne. Det var tydeligt at vi ikke vidste hvad vi gjorde, for vi klarede det alle lige godt (eller dårligt). Spillet sluttede med at jeg havde masser af ressourcer som blev konverteret til 5 point, og da jeg var rimeligt langt fremme i alle 3 templer, scorede jeg også på den konto, og endte med at vinde med 45 point, mod mine modstanderes 42, 42 og 40 point.

Helle Perrier (skribent for papskubber.dk) ville gerne introduceres til Ticket to Ride. Vi startede med et 3-spiller Ticket to Ride: Europa, som jeg vandt med stor overbevisning. Helle ville gerne have revance på et andet kort, og vi spillede et spil mere på Legendary Asia kortet. Helle havde åbenbart fundet ud af hvad hun skulle gøre, for hun rendte fra os andre, og lukkede spillet en omgang tidligere end jeg havde brug for, og jge måtte derfor se mig henvist til en 2. plads.

Derefter blev det til et 3-spiller The City, hvor det var tydeligt for mig at jeg skulle samle på biler. Efter et par omgang blev jeg dog fristet til at skifte til indkøbsvogne, da jeg fik mange af dem og pointkortene der passede til dem. Men jeg holdt fast, hvilket også endte med at være den bedste beslutning, og jeg vandt spillet med 70 point mod Hells 49 og Milles 24.

Jeg sluttede af med endnu et spil Tzolk'in, denne gang dog kun for 3 spillere. De blå brikker fra den sidste spiller var dog vældig irriterende, da de adskillige gange ødelagde mine planer. Det kunne også ses af pointscoren, hvor Mads cvandt med ca. 55 point, Jens lå omkring de 45 og jeg lå omkring de 40.

[Mik]

I går spillede vi 2x Istanbul med fuld besætning (5 mand).
og Martin gentog Carstens succes fra Consimmødet ved at spæne uhindret igennem alle lokaliteter og efterlod os andre til to forsmædelige nederlag. Skal åbenbart til at "studere" brættet noget nærmere! 8/10

[Mik]

Tirsdag fik vi spillet det tredie og fjerde scenarie i det femte eventyr i Pathfinder Adventure Card Game.
De bliver bedre og bedre. De to første scenarier i den nye pakke var gode, men de to efterfølgende var endnu bedre. Særligt det fjerde havde lidt problemer med - men vi nåede da at få nakket den 3. superskurk inden vi løb tør for tid (to Blessings tilbage!) 9/10

[Frouvne]

Tirsdag aften var dele af spilgruppen samlet og først kom Sentinels of the Multiverse på bordet. Jeg har stor sympati for spillet, men det kræver lidt rutine med reglerne for at få det rette flow i spillet. Det lykkedes os ikke helt - men jeg var nu alligevel glad for gensynet og har bestemt mod på at spille det igen. Jeg tror dog først rigtig spillet får mulighed for for alvor at komme på bordet, når Sentinel Tactics: The Flame of Freedom udkommer, da det også har en spatial del, hvilket jeg godt kan savne lidt i Sentinels of the Multiverse. Da vi havde fået tæsk forsøgte vi at få oprejsning ved i stedet at tæve lidt løs på hinanden i The Agents. Vi spillede to spil og det fortjener bestemt at komme på bordet lidt oftere.

Til aften skulle Splendor indvies og det blev det med fire spil. Så man fornemmer allerede, at det nok skal få en del spilletid i denne måned.

[Larsine]

I går aftes kom Eik, Laban og Jens til onsdagsspil. Jeg havde tager Village og Lords of Waterdeep frem, og alle ville gerne spille begge spil, men til sidst sagde Laban at han foretrak Village frem for LoW, så det blev aftenens hovedspil.

Vi spillede Village (incl. Village Inn og Customer Expansion), og jeg forsøgte at acceptere at det er OK at lade sine familiemedlemmer dø hurtigt. Det gjorde de andre også, og det betød at vi lynhurtigt havde fyldt krøniken op med arbejdere, og det var pludseligt ikke så tillokkende at have familiemedlemmer arbejde. I stedt for sendte jeg mine familiemedlemmer i kirken, og på kroen. På kroen mødte jeg en abbed, som kunne hjælpe mig med at komme frem i hirakiet i kirken (en besparelse på 7 korn), og i sidste runde møde jeg søreme også en præst, som jeg kunne bestikke til at bestemme hvem der overhovedet skulle blive til noget i kirken. Ud over dette handlede jeg også en smule, men undlod helt at rejse og beskæftige mig med byrådet. Alt i alt viste det sig at være en fornuftig beslutning, og specielt abbeden, præsten og mine mange folk i kirken tjente mig mange point. Jeg endte på 38 point, Jens på 36, medens Laban og Eik lå omkring 30 point.

Eik tog hjem, men vi andre snuppede endnu et spil Village. Igen gik det meget hurtigt med at få fyldt folk fra håndværk i krøniken. I modsætning til sidste spil, så satsede jeg i dette spil på handel, byråd og kirke, og så en lille smule på kroen hvor der kom nogle interessante personer. Jeg mødte bl.a. en maler, som malede smukke malerier af alle mine afdøde familiemedlammer (ekstra point for familiemedlemmer i krøniken), samt en skrothandler, der tillod at jeg gratis kunne tage en handelsebrik efter en afsluttet markedsdag. I starten måtte jeg kæmpe lidt med Jens om at sælge de bedste varer, men da Jens også satsede på at rejse, kunne han ikke følge med. Jeg endte med at score rigtig mange point på salg, og på mine mange bedruifte nedskrevet i krøniken. Alt i alt endte jeg på 58 point, Laban på 46 og Jens på 42.

Vi sluttede med to spil San Juan (inkl. udvidelser). Men Jens vandt begge spil, ved at spille et Poor House tidligt og derefter bygge masser af små bygninger. Det første spil vandt han med nogle få point, medens han i ander spil vandt på tiebreak med tre kort mod mit ene kort. Laban kom i begge spil ind på en tredieplads, langt efter os andre.

[Jens_Hoppe]

I KBK i går fik jeg mit nye Theseus: The Dark Orbit på bordet. Theseus er et blodigt, alle-mod-alle, halvabstrakt spil med science fiction team: Op til fire fraktioner (blandt fem mulige; space marines, aliens, scientists, greys, samt de mystiske pandora) udforsker en forladt rumstation, og smadrer samtidigt løs på hinanden efter bedste evne. Designeren er Michal Oracz, som også står bag Neuroshima Hex.

Brættet består af en række sektorer (store papbrikker) som lægges i en rundkreds på bordet. Hver spiller har tre enheder, som placeres i sektorerne - hver sektor har plads til fire enheder. Når en spiller har tur vælger han en enhed, og skal på bedste kalaha-vis rykke den lige så mange sektorer med uret rundt om bordet, som antallet af enheder der var i den sektor som enheden startede i. Er der "fyldt op" (fire enheder) i den sektor hvor enheden slutter sit ryk, må den aktive spiller angribe med sine enheder i den sektor.

Spillerne har hver et deck af kort, og spillet giver mulighed for at "installere" disse kort i de forskellge sektorer. Typisk er kortene fælder af forskellige slags (som skader eller på anden vis manipulerer modstanderenheder der rykker ind i sektoren), eller aktionskort, som giver ejeren lov til at gøre noget specielt hvis han rykker en enhed ind i den pågældende sektor. Hver sektor har desuden en speciel, unik evne, som den rykkende spiller kan aktivere.

I et spil med mere end to spillere vinder en spiller ved at give samlet 20 skade til fjendtlige enheder. Scientists og Greys kan desuden opsamle Data Points, og får de 20 af disse, vinder de. Sker intet af dette, vinder fraktionen med højst samlet damage + data points til sidst.

Der er en masse yderligere små detaljer, men det ovenstående er kernen i spillet. Vi fik spillet to gange: Space Marines (som er RET gode til at give skade!) vandt hurtigt første spil, ikke mindst på grund af deres to Fire kort, som gav alle andre skade hver gang de rykkede igennem sektoren. Mine aliens kom aldrig rigtigt i gang med noget...

Andet spil var meget mere lige - nu havde vi også en meget bedre forståelse af mekanikkerne i spillet - så mine Space Marines kunne ikke gentage den hurtige sejr fra første spil. En sejr blev det dog til til sidst, men det var meget tæt, og især scientists og greys stod også rigtigt stærkt.

Jeg kunne godt lide Theseus. Det var temmelig kaotisk med fire spillere, men i stil med spil som f.eks. Innovation, føltes det rigtigt; som en intens kamp med høje indsatser. Det var også ret hurtigt, så man nåede ikke at blive træt af det. Reglerne lod en del tilbage at ønske, og i mange tilfælde måtte vi komme med regelfortolkninger on the spot. Men det var sjovt: 7.5/10 eller deromkring.


Efter Theseus blev det til en anden nyhed: Port Royal. En nemt og (relativt) hurtigt press-your-luck kortspil, hvor den aktive spiller vender så mange eller så få kort han vil fra bunken, men mister sin tur hvis han vender to skibe med samme farve. Undgår han dette, får han lov til at erhverve sig et eller (nogle gange) flere af de vendte kort, hvorefter de andre spillere må erhverve sig et hver.

Skibskort giver penge når man drafter dem, personkort koster penge at erhverve, men giver points og specielle evner. Man spiller til en spiller når 12 points, kører runden færdig, hvorefter spilleren med flest points vinder.

Port Royal fungerede egentlig godt nok, men var alligevel lidt skuffende. Det er meget let og meget lidt strategisk, og er samtidig ret repetitivt og langt. 5.5/10 ?


Til sidst (for mit vedkommende) spillede vi Compact Curling! Fire spillere, to hold med to på hver, to kampe med 8 ender i hver. Desværre blev min makker og jeg konsekvent overmandet, og tabte ydmygende stort i begge kampe. Men mand, vi havde det sjovt, og der blev grinet rigtigt meget. For mit vedkommende kan man passende sammenligne Compact Curling med knipsespillet Caveman Curling, og den sammenligning kommer Compact bedst ud af: De små plastiksten med indbyggede metalkugler giver simpelthen en meget mere overbevisende Curling-oplevelse, end Caveman's træknipsebrikker. 7/10

[Mik]

Port Royal. En nemt og (relativt) hurtigt press-your-luck kortspil, hvor den aktive spiller vender så mange eller så få kort han vil fra bunken, men mister sin tur hvis han vender to skibe med samme farve. Undgår han dette, får han lov til at erhverve sig et eller (nogle gange) flere af de vendte kort, hvorefter de andre spillere må erhverve sig et hver.

Skibskort giver penge når man drafter dem, personkort koster penge at erhverve, men giver points og specielle evner. Man spiller til en spiller når 12 points, kører runden færdig, hvorefter spilleren med flest points vinder.

Port Royal fungerede egentlig godt nok, men var alligevel lidt skuffende. Det er meget let og meget lidt strategisk, og er samtidig ret repetitivt og langt. 5.5/10 ?

Port Royal er jo en genudgivelse/videreudvikling af Händler der Karibik fra Spiel '13. Dette spil var såmænd udmærket sjovt - for et lille billigt kortspil, men jeg har ikke følt mig tiltrukket af en større æske og tilsyneladende uforandret mekanisme. Irriterende nok er der ingen af mine 4 Geekvenner (inkl. Jens) som har spillet originalen (og ingen af 5 Geekvenner på dette spil, har følt sig tiltrukket til at spille den nye udgave), så indtil videre forholder jeg mig afventende.