Hvad har du spillet i dag? - Januar 2015

[Frouvne]

Efter aftensmaden blev det til et par hurtige spil VivaJava: The Coffee Game: The Dice Game.

[Frouvne]

Til aften kastede familien sig over endnu en mission i Warfighter: The Tactical Special Forces Card Game. Denne gang blev det en ørken-mission og efter at have gjort bugt med oprørerne i vort forrige spil, var det tid til at konfrontere de lokale soldater. Denne gang tog vi til fods på en aktion for at redde gidsler. Halvvejs har vi ryddet op efter os og har mere end halvdelen af tiden tilbage. Kun jeg har en lille skade, så vi har gode odds før vi i morgen forhåbentlig får afsluttet missionen.

[Mik]

Mandag forsøgte Asger at introducere os til en prototype fra Frank Nestel (Doris & Frank) et handelsbaseret kortspil, som virkede meget abstrakt: spil kort som ændrer kurserne, spil kort som giver dig pont for bestemte varer, bortauktioner kort for at få penge. Måske tager jeg fejl, men jeg kan ikke se mig selv som køber i Essen.

Men så kunne jeg introducere Torben og Asger for Roll for the Galaxy, som Martin naturligvis vandt foran Eivind. Spillet virkede også fint med 5 spillere, da det meste jo foregår samtidig. Men de to nye havde lidt svært ved at finde ud af hvad de kunne gøre på trods af at det hele står den skærm de har fået udleveret. Så regn med at skulle tage et prøvespil eller to for nye spillere. Dette er ikke let lille terningspil! 9/10

[JoelP]

Jeg fik endelig Fields of Arle på bordet. Det er umiskendeligt Rosenberg, men alligevel på en ny måde. Man kan tusind forskellige ting fra starten af, og i modsætning til Agricola spænder man ikke så meget ben for hinanden, bortset fra hvis man går efter de samme bygninger, lidt a la Caverna. Udvalget af muligheder lige fra starten af er både intimiderende og befriende, men man kommer hurtigt ind i en rytme, hvor man går efter delmål, dvs for bygget en bygning eller får tømt sine moser for tørv med stadig stigende effektivitet. Man får hurtigt et kærligt forhold til sin lille farm. Det føles temmeligt solitært, dog lidt som at køre Rally. Man ved at modstanderen puster en i nakken, pointmæssigt, så man gør sit bedste for at være så effektiv så mulig. Det var to superhyggelige timer ved første spil, det gør jeg meget gerne igen. Til spillets ros må det også siges, at der for en gangs skyld er meget lidt fiflen med upkeep inden runderne går igang, idet der ikke skal fyldes resourcer på brættet. Væsentligt bedre spil end Caverna, men stadig ikke i nærheden af kongen af press, Agricola. Mindre kan bestemt også gøre det. Spillet rumsterer stadig inde i hovedet. Skulle jeg mon ha købt lidt flere tørvbåde, så jeg kunne få nemmere adgang til resourcer? Eller satse mere på dyr?

Fik også spillet Heroes Wanted, og det endte som en temmelig fad oplevelse. Det er heller ikke nemt at leve op til setuppet, som er det sjoveste i spillet. Blandingen af superhelteevner og sammensætningen af superskurken i universet er virkelig lækkert sat i scene, men desværre føles selve spillet ikke særligt super. Det meste er deterministisk og handler meget om at lige flytte et felt og gi 4 eller 5 i skade til en skurkemeeple, som er helt stationær. Man savner at kunne gøre noget mere vildt og superhelteagtigt. Det var et par muligheder for smarte kort-komboer under spillet, men man kunne ha nået 2 spil Race for the Galaxy på samme tid, med noget større samlet tilfredshed og flere komboer per time. Det er svært at tilgive dårlige superheltespil, og dette er næsten lige så utematisk og tørt som superhelte-Dominion, også kendt som Marvel Legendary.

[Jens_Hoppe]

I går i KBK kom l'Aeropostale på bordet. To gange endda, hvilket allerede afslører at det ikke var helt slemt...

l'Aeropostale er et spil om flytrafikkens barndom: Europæiske flyselskaber konkurrerer om at anlægge ruter mellem Europa, Nord- og Vestafrika, og i sidste ende Sydamerika. Kontrollen over byer er vigtig og ikke mindst flydende, og kan give anledning til indædte kampe mellem spillerne, men der gives også massive points for at være den opdager nyt og gør ting som den første.

Spillerne starter med urutinerede piloter, og kun tre forskellige modeller af fly - alle med lille kapacitet og lav rækkevidde. Men ved at bruge ressourcer på at slå rekorder (hastigheds-, distance, og højderekord), får spillerne adgang til bedre piloter og flymodeller.

Byerne på brættets tre kontinenter er adskilte af en række geografiske linjer: Pyrenæerne, Sahara, Atlanterhavet, Amazonas, Andes, og Stillehavet*. Tallet som beskriver et flys rækkevidde angiver, hvor mange af disse linjer flyet kan krydse på en tur. For hver af disse linjer gælder desuden i hver runde et vejrkort, som typisk gør passagen over linjen dyrere eller sværere (men undertiden kan vejret gøre det lettere end normalt).

(*: Denne sidste linje repræsenterer turen op langs Sydamerikas vestkyst).

Victory Points i spillet er "wings", som fås i forskellige udgaver: De mindst værdifulde er bronzevinger, fulgt af guldvinger, platinvinger, og endelig diamantvinger. Vinger gives for mange ting; typisk for at opfylde kontrakter mellem to lufthavne hvor man allerede er tilstede, men også for at slå rekorder, og for at være den første der flyver varer over en geografisk linje eller til et nyt kontinent. I slutningen af hver runde gives også points for at have dominans over et kontinent (mest indflydelse i byerne). En diamantvinge gives for at komme frem til La Paz - spillet endestation, så at sige.

I det "lange" scenario, vinder en spillet med det samme, når han har 4 bronze-, 3 guld-, 2 platin- og 1 diamantvinge. Opnår ingen dette inden scenariets 6 runder er ovre, gives sejren i stedet til den spillet, som har samlet højst indflydelse i de forskellige lufthavne.

I hver runde laver hver spiller 4 actions, og for hver kan man vælge mellem en række muligheder: Anlæg et nyt stop i en by, flyv en rute mellem to byer hvor man allerede er tilstede, slå en rekord, få flere logistikpoints (en af spilets valutaer), rekruttér en ny pilot, og meget andet...


Spillet er på mange måder et typisk fransk spil: Grafisk er det enormt flot, og det er meget tematisk. Reglerne er også et mareridt at komme helskindet igennem (der er en grund til at spillets forum på BGG pt. indeholder 3 anmeldelser, 1 "session report", 9 "general" tråde, og 32 (!) "rules" tråde), og selvom jeg synes jeg havde gjort mit forarbejde så godt jeg kunne, har jeg efterfølgende opdaget i hvert fald én halvstor regel vi spillede forkert - ikke at det ville have gjort den store forskel for resultatet.

Oven på alt dette kan det måske overraske, at spillet faktisk er rimeligt helstøbt rent mekanisk - men det er det. Og det er langtfra et pussenusset, pas-mig-selv-og-vær-lidt-mere-effektiv-end-mine-modstandere moderne euro, næh, i l'Aeropostale kan man være seriøst led ved sine modstandere, så det skal man kunne værdsætte, hvis man skal kunne nyde spillet. Der er også tilfældigheder med i rigelige mængder, selvom man langt hen ad vejen selv er ansvarlig for sin skæbne.


Vores første spil var det korte scenarie på max. 4 runder, om end jeg kunne vinde ved at have samlet det nødvendige antal vinger i runde 3. Det var næsten for hurtigt, og da vi nu havde bedre styr på koncepterne, tog vi også lige et fuldt, 6 runders spil. Der blev kæmpet hårdnakket om Europa, og især Afrika, men omkring runde 3 stak en spiller af til Sydamerika, og uden konkurrence kunne han i ro og mag begynde at skovle de lukrative præmier ind dér. Det blev vi andre for sent opmærksomme på, og han kom da også i mål med det nødvendige antal vinger i runde 5.

Jeg havde på forhånd været lidt bekymret for at l'Aeropostale ville skuffe; at det under den flotte grafik og det tunge tema skulle vise sig at være skuffende, rent mekanisk. Men jeg blev faktisk positivt overrasket. Jeg siger ikke, at det er et spil for alle, men det var et overraskende solidt design, som fungerede over al forventning - når man først trængte igennem al regelforvirringen. Tematisk ligger det jo meget op ad Martin Wallace's Aeroplanes, som jeg også syntes godt om, men jeg tror faktisk at jeg vil give l'Aeropostale sejren i sammenligningen af de to. 8/10.


Efter at have fløjet rundt det meste af aftenen, var der lige tid til nogle runder Red7. Det var ... sådan meget sjovt. Abstrakte kortspil er ikke lige min kop te, men dette var da et af de bedre, og jeg var godt underholdt. 6/10 ?

[Robert]

Havde Kingsburg med til arbejde i aften. Vi var 4 og nåede to spil (med udvidelse). En stor succes. Jeg lå i spidsen i det første mod slutningen, men tog en chance og røg ned som nummer 3. Det var ret tæt. I det andet fik jeg tingene til at spille og vandt klart, bl.a. fordi min nærmeste konkurrent havde regne lidt galt og tabte den sidste kamp.

[Larsine]

I dag meldte alle mine spillevenner afbud igen. Det tegner til at blive en rigtig sløj januar måned, rent spilmæssigt.

Men i fredags var Rune, Morten, Martin og Henrik på besøg. Vi startede med et spil Shadows over Camelot, men da Henrik ikek havde spillet det før, og de andre stort set ikke kunne huske spillet, blev det uden Merlin's Company. Dvs. at vi spillede uden rejsekortene, og Merlin figuren, men jeg gad ikke at sortere kortene fra i de hvid og sorte bunker, så de var alle med. Vi stødte kun på et enkelt kort som ikke fungerede, da det refererede direkte til Merlin og vi trak bare et andet kort i stedet for. Vi lukkede Lancelot og Excalibur ret hurtigt, og fik også skræmt nogle Saxere væk, medens Picterne angreb os. Hurtig stod det 6-1 i antallet af sværd, til vores fordel. Vi var ret sejers sikre, men så begyndte det at gå den forkerte vej. Vi kæmpede hårdt for at finde Gralen, men var slet ikke i nærheden af at finde den, men undgik dog at den forsvandt helt. Ligeledes blev Camelot angrebet far alle sider, og de syv hekse gjorde det mere end svært for os. Vi var på 8 hvide sværd, og 3 sorte sværd, da Martin påpegede at den sidste quest vi havde tabt, skulle give os et ekstra sort sværd, på grund af en af de syv hekse. Så nu stod det 8-4, og vi forventede at en af os ville vende sit kort om som foræder, og derved vende to sværd om til sorte... Men det skete ikke, og vi vandt derfor alle sammen.

Vi sluttede med et spil Lords of Waterdeep, som Henrik vandt med Larissa som Lord. Det var bemærkelsesværdigt at der ikke blev spillet en eneste mandatory quest i hele spillet. Jeg selv kom ind på en tredieplads, da jeg blev grådig i sidste runde. Jeg kunne lukke en quest til 25 point, men så at der var mulighed for at lukke en til 8 point først, og så måske lukke den til 25 bagefter. Men selvfølgelig endte det med at de andre to den roldmand som jeg skulle bruge, og jeg fik ikke de 25 point. Men så undgik jeg i det mindste at blive førstetaber.

[Frouvne]

Da Helle kom hjem fra arbejde, havde vi et spil Warfighter: The Tactical Special Forces Card Game, der skulle afsluttes, så vi kunne få ryddet spisebordet inden aftensmaden. Endnu en gang klarede vi os igennem spillet uden de helt store problemer. Til aften var spilgruppen stærkt reduceret men vi holdt alligevel fast og fik prøvet to for os nye spil. Det første var Abyss, jeg havde fået ind ad døren samme dag. Spillet er meget lettilgængeligt og æstetisk en nydelse. Mange ture blev meget korte, hvilket til gengæld også giver et flow, da man hurtigt får tur igen. Spillet virkede simpelt uden at være simplistisk og vil nok primært blive brugt som en halvlang filler. Det vil nok pynte på indtrykket at få en spiller eller to mere med. Aftenens andet spil var Belfort, jeg længe har set frem til at prøve. Spillet er baseret på en masse velkendte mekanikker, men virker helstøbt og som et af de mere interessante workerplacementspil. Det gav et rigtig positivt indtryk, dog kan jeg være en smule nervøs for spiltiden, hvis man tilføjer en spiller eller to mere, der måske tænker lidt længere tid over det, end vi gjorde. I forvejen blev vores spil halvlangt og i forbindelse med pointoptællingerne undervejs, er man nødt til at optimere sit udbytte og så går der let lidt AP i den.

[Mik]

Tirsdag var det Pathfinder - the Adventure Card Game-aften.
Vi var nået til det sidste scenarie i det tredie eventyr i Skull & Shackles-serien: The Free Captains' Regatta, og her støtte vi på et problem, da scenariet kræver at man spiller med 8 locations og blander en Enemy Ship Henchman ind i hver Lokalitet, men der følger kun 6 Enemy Ship-kort med spillet!
Ganske vist kommer der flere kort med, hvis man køber Character Pack-udvidelsen, men for os som aldrig spiller med flere end 4 spiller ville det være spild af penge. Et opslag på Paizos forum viste at designeren havde overset dette problem, men beklageligvis har ikke nogen løsning på problemet... [suk]

Nå, vi kan da heldigvis selv improvisere, så vi brugte et par proxykort til de to manglende håndlangere, så vi fik spillet (og vundet) scenariet alligevel.

Det var iøvrigt endnu et anderledes og interessant scenarie, også selvom det var på den lette sidd: der var ingen Villain. Til gengæld skulle vi blot sørge få at der lå et Enemy Ship øverst i alle 8 Lokaliteter inden de 30 omgange var slut. Vi vandt i den 23. omgang.

Bagefter kunne vi pakke Eventyr 4: Island of Empty Eyes ud, og nu fik vi endelig vore roller tildelt:
Martin (Jirelle) valgte at blive Pirate Queen
Eivind (Seltyiel) valgte at blive Marauder
og jeg (Lem) valgte at blive Sea Singer

og nu kunne vi så gå i gang første scenarie. Home Sweet Home. Her havde vi fået vor egen piratø i præmie for at vinde regattaen. Og her var der igen problemer, selvom de denne gang var forhåndsannonceret: trykkeriet havde ved en fejl lagt 6 ens Villain-kort i sættet og kun en enkelt Henchman-kort til dette scenarie. Det skulle naturligvis havde været omvendt. Der er lovet nye kort, men det kunne vi naturligvis ikke vente på - så endnu engang måtte vi bruge proxies.

Scenariet vandt vi let - også selv om vi ifølge reglerne skulle opfylde vinderkriteriet to gange!
Og at vi som sædvanlig havde inkluderet en ekstra lokalitet!
På trods af de seneste småfejl er spillet stadig absolut en 9/10

Glemte at vi iøvrigt sluttede af med en omgang Roll for the Galaxy, som Eivind vandt 8/10

[Mik]

Torsdag spillede vi igen Pathfinder - Skull & Shackles
Vi var nået til scenarie 2 i eventyr 4: Island of the Empty Eyes: The Ruins of Sumitha som vi som vanlig gjorde lidt sværere ved at inkludere en ekstra lokalitet, således at vi havde 6 bunker i stedet for 5. Denne gang gik det galt, så vi nåede ikke at dræbe hovedskurken inden han flygtede, så vi måtte gå hjem til kroen da mørket faldt på.

Næste morgen gik vi ud på "jagt" igen, men denne gang valgte vi kun at gennemrode de "normale" 5 lokaliteter, som reglerne foreskriver - og denne gang klarede vi opgaven med 6 ture i overskud! 9/10

Selvom vi havde moret os glimrende, havde de to spil alligevel taget længere end normalt, så vi valgte at gemme næste scenarie til en anden aften. I stedet kastede vi os over Roll for the Galaxy som jo er at rigtig godt spil hvis man lige har en halv times tid til overs - det kræver ikke den store opsætning eller forberedelse. Martin vandt foran Eivind, og dermed var alt som det plejede 8/10

[Goblen]

I går blev det til to spil Mysterium med begge drenge og en af pigerne. Sjovt spil som virkelig gør vi skal tale sammen, og det er fandme flot. Vi spillede på normal mode, og klarede ikke den første - den anden derimod klarede vi rigtig godt.

Spillede Mysterium igen i dag hvor vi var to spillere mere. Det gjorde det noget sværere, men også det sjovere med alle diskussionerne. Vi klarede at identificere morderen i sidste tur. Vi har valgt at spille efter de Ukrainske regler.

Spillede et spil Ticket to Ride Europe - ganske underholdende og meget simpelt. Har ikke spillet det før. Mine drenge og jeg fik totalt tæv af Line - min 13-årige bonusdatter. Det havde jeg sgu ikke lige set komme.

Fed weekend med hyggelige brætspil, og fantastisk selskab med ungerne.

/Brian

[BlueSwan]

Efter en generelt lidt sløj januar har jeg fået spillet en del de sidste to dage. Fredag aften var jeg sammen med nogle tidligere elever, hvor vi spillede et spil Dixit Odyssey efterfulgt af 16 (!) spil Resistance: Avalon. Jeg må konstatere at jeg fortsat er elendig til at lyve.

I går havde jeg Robert, Merete, Jon, Claus og Pernille forbi til en 40 års fødselsdags brætspilsevent (min rigtige fødselsdag er idag). Jeg fik endda en gave: Aquasphere af Stefan Feld. Man går sjældent galt med Feld.

Jon og Merete kom før de andre, så vi lagde ud med et hurtigt spil Splendor, hvor Jon slog mig på tiebreak. Da de andre kom tog vi et spil For Sale, som jeg vandt. Derefter lidt frokost og så kom Power Grid på bordet (vi spilled USA kortet). Det var mig der havde presset på for at spille det, men det faldt i nogenlunde god jord. Robert vandt. Efter et spil Powerboats, som Merete vandt med +et point foran mig, gik jeg igang med lidt aftensmad, mens de andre spillede Fauna (Jon vandt). Efter maden nappede vi endnu en gang Power Grid (denne gang TYsklandskortet). Spillet var væsentlig mere lige end det første. Alle spillere nåede op på enten 13 eller 14 byer, som de kunne levere strøm til. Claus vandt på at have klart flest penge. Til sidst sluttede vi af med 3 hurtige spil No Thanks, som egentlig kun går op til 5 spillere, men det går lige med 6. Kan faktisk ikke huske, hvem der vandt de tre spil, men det var ikke mig!

Et par hyggelige dage med en masse spil!

[Jonezy]

I går havde jeg Robert, Merete, Jon, Claus og Pernille forbi til en 40 års fødselsdags brætspilsevent (min rigtige fødselsdag er idag). Jeg fik endda en gave: Aquasphere af Stefan Feld. Man går sjældent galt med Feld.

Jon og Merete kom før de andre, så vi lagde ud med et hurtigt spil Splendor, hvor Jon slog mig på tiebreak. Da de andre kom tog vi et spil For Sale, som jeg vandt. Derefter lidt frokost og så kom Power Grid på bordet (vi spilled USA kortet). Det var mig der havde presset på for at spille det, men det faldt i nogenlunde god jord. Robert vandt. Efter et spil Powerboats, som Merete vandt med +et point foran mig, gik jeg igang med lidt aftensmad, mens de andre spillede Fauna (Jon vandt). Efter maden nappede vi endnu en gang Power Grid (denne gang TYsklandskortet). Spillet var væsentlig mere lige end det første. Alle spillere nåede op på enten 13 eller 14 byer, som de kunne levere strøm til. Claus vandt på at have klart flest penge. Til sidst sluttede vi af med 3 hurtige spil No Thanks, som egentlig kun går op til 5 spillere, men det går lige med 6. Kan faktisk ikke huske, hvem der vandt de tre spil, men det var ikke mig!

Et par hyggelige dage med en masse spil!

Det var nemlig rigtig super hyggeligt igår og tiden susede bare afsted! Bliver nødt til at påpege at jeg i andet spil Power Grid kun manglede sølle 5 Elektro for at købe min 15. by, som jeg endda kunne power... Dangit! Men så kan jeg lære at optimere ordentligt i et opti spil...

[Mik]

Mandag aften hos Torben Ussing spillede vi 2x Roll for the Galaxy, medens vi ventede på at Asger skulle dukke op.
Han havde en uspillelig prototype med i sidste uge, og nu skulle have fået alle spørgsmål fra Frank Nestel (fra D&F Spiele) således at vi rent faktisk kunne få dette handels-kortspil på bordet.

Det blev spillet, men der nu stadig en hel del arbejde før det godt nok til at det kan sælges. Forhåbentlig når han det i god tid inden Essen!

[Larsine]

Fredag tog jeg med Larna til Brætspilsfestival i Ølstykke. Der var ikke mange deltager, og en stor del af dem var i gruppen fra 2. til 8. klasse og så deres forældre. Men der blev alligevel spillet en hel del, både i de planlagte turneringer, og rundt omkring på borden i fællesområdet. Vi havde en stor del af skolen at sprede os ud over, men det behøvede vi ikke, og de fleste spil blev afholdt i fællesområdet.

Fredag aften fik jeg introduceret Das Motorsportspiel til Larna, Janne og 2 drenge. Janne havde prøvet det før, men det kunne man ikke mærke på hende. Jeg startede sidst for at have lidt udfordring, men allerede ved det andet sving var jeg foran, og forøgende derefter konstant afstanden. Det på trods af at jeg for det meste bruget 10 sekunder på at fortælle hvad jeg havde tænke mig at gøre, bare for at vise drengene at 30 sekunder er ret meget tid hvis man tager det roligt. Alligevel var der masser af gang hvor både Larna, Janne og de to drenge brugte langt mere end de 30 sekunder, ligesom de lavede alt for mange køre-, tælle- og flyttefejl. Larna var den der tydeligst forbedrede sig i løbet af spillet. Hun sluttede med stort set at køre den sidste omgang fejlfrit, og kom ind på en 3. plads. Janne forbedrede sig også, men hendes startniveau var allerede rimeligt højt i forvejen, og hun endte på en 2. plads. Drengene formåede begge to at køre deres bil i stykker, men de nød det og ville meget gerne spille igen, hvilket vi dog ikke kom til.

Jeg fik også spiller Uchronia, som jeg havde spillet en enkelt gang før i 2012 da det udkom, men stort set havde glemt alt om. Annemette mente at jeg lå til at vinde, medens Larna og jeg sagtens kunne tælle point, og derfor kunne set at det sandsynligvis ville blive Annemette der vandt, og det havde vi ret i.

Jeg fik også bank i en gang Coco Loco af en flok piger, som åbenbart var meget bedre til at sigte og ramme end jeg var.

Til gengæld vandt jeg i Ticket to Ride: Europe, hvor jeg endte langt foran de andre 4 spillere.

Lørdag startede med en Dominion turnering. Vi var 5 spillere, og valgte at spille 2 borde med henholdsvis 2 og 3 spillere. Det var basis spillet, med 10 tilfældige kort, og så spille så alle havde spillet 4 spil. Jeg startede på 3-mands bord, og der var både Chapel, Remodel og Mine i sætte. Jeg købte remodels, og lavede mine kobber om til estates, estates om til remodel, remodel om til guld, guld om til privinser og provinser om til provinser. Det havde de andre spiller ikke set før, og de tabte stort. Jeg tabte til gengæld til et sæt med witch, og vandt de sidste to spil. Vi var nu to spillere som hver i sær havde vundet 3 spil, og vi spillede en finale. I den var der witch, throne room og Laboratory, og jeg startede med at købe en heks, og derefter et throne room, og inden vi fik set os om, havde min modstander alle 10 curse kort. Jeg fik købt samtlige provinser, medens min modstander ikke fik 8 penge en eneste gang, og derfor havde købt samtlige gardens, og en del duchies. Jeg endte med at vinde med 51 point mod hans 46 point.

Så blev jeg introduceret til Regatta, men jeg havde langt fra vind i sejlene, og kom ind som nummer 4 ud af 4 spillere.

I turneringen i Small World var vi kun tre deltagere, og de to andre havde kun spillet spillet et par gange. Men alligevel fik jeg det ikke helt til at glide, det var lige som om jeg hele tiden havde to fronter at kæmpe på, selv da jeg fik spærret brættet med to halflinghuller. Jeg måtte se mig henvist til en 2. plads med 106 point, for Søren havde skrabet 116 point sammen.

Larna og jeg var nødt til at tage hjem, da jeg skulle udstille mine brætspil til Kyndelmisse i Sorø. Det var så med begrænset succes, for der kom 4 gæster der skulle bruge toilettet, som absolut hverken havde tid til at se eller høre om brætspil, og slet ikke spille dem. Men der kom dog 3 par i løbet af aftenen som var interesseret i hvad det var, men ingen af dem havde tid til at spille. Heldigvis havde jeg allieret mig med familie og venner, så Larna, Lilli, Lisa, min svigerinde Adrienne, Thomas, Laban, Christina og to af Labans venner kom og spillede med mig. I løbet af aftenen nåede jeg et spil Coco Loco med Thomas, Lisa og Adrienne, et spil Eight-Minute Empire med Larna og Thomas, et spil Mapominoes: Europe med Thomas, Larna og Lilli, et spil Ave Caesar med Lilli og Thomas, et spil The City med Thomas og 2 spil Ave Caesar med Thomas, Christina, Laban og deres to venner. Det kan godt være at Kyndelmisse i Sorø var en succes, men jeg tvivler på at jeg deltager til næste år.

Larna og jeg tog tilbage til Ølstykke, hvor jeg lige hjalp nogen i gang med et spil Colt Express, hvor de sad med tyske regler og videoer fra BGG.

I medens satte Larna Augustus op. Jeg helt opmærksom på at score point for løste opgaver, og pludselig sagde Larna at jeg havde lukket spillet, hvilket jo var helt rigtigt, og at hun havde vundet. Hvis jeg havde taget point for lukkede opgaver ville jeg have vundet, men så kan jeg lære det.

Næste morgen skulle jeg spille med i Love Letter turneringen, hvor vi spillede to borde, et med 3 deltagere og et med 4 deltagere. De to bedste på hvert bord gik i finalen, og dem var jeg ikke en af.

Brætspilsfestivallen blev for mit vedkommende afsluttet med to spil Avalon. Vi startede med 10 deltagere, men halvvejs inde i anden quest, var der en spiller der viste sit kort, for han gad ikke mere, og dermed tabte de gode. Vi tog endnu et spil, med en ny 10. deltager, hvor vi forsikrede os om at alle der var med også blev i spillet. Jeg blev assassin, men første quest bestod af lutter gode, ligeså anden quest, og tredje quest. Der var altså intet at gøre for de onde, andet end at gætte hvem Merlin var, og det kunne jeg ikke. Avalon med 10 deltagere fungerer ikke uden flere specielrolle indblandet.