Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Gunness »

Mik wrote:Søndag var jeg heldig at prøve det nye X-Com fra FFG, som er en slags Space Alert forsvar Jorden imod ruminvasion i en noget mindre stressende version.
Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men det store trækplaster ved SA er vel netop, at det er intenst - og stressende. Hvis det kørte i halvt tempo, ville det ikke være nær så sjovt.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Mik »

Gunness wrote:
Mik wrote:Søndag var jeg heldig at prøve det nye X-Com fra FFG, som er en slags Space Alert forsvar Jorden imod ruminvasion i en noget mindre stressende version.
Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men det store trækplaster ved SA er vel netop, at det er intenst - og stressende. Hvis det kørte i halvt tempo, ville det ikke være nær så sjovt.
Fuldstændig enig!
Derfor er Space Alert stadig numero Uno.
Image
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1472
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 288 times
Been thanked: 177 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Jonezy »

Havde besøg af Merete (Myde) og Jesper (Valby2500 tror jeg at han hedder herinde) igår og det var tiltrængt efter sygdom gjorde at jeg måtte melde afbud til spilaften i fredags.

Vi startede med Felds Bruges, som er en forholdvis hurtig (lille times tid) og meget taktisk oplevelse, hvor man skal prøve at finde nogle synergier i sine kort, så kan man blive mere effektiv eller irriterende overfor sine modspillere. Det blev et meget frustrerende spil for mig, da jeg skulle bruge gule kort for at få gule arbejdere til at aktivere nogle af mine kort og til at færdiggøre min kanal, men de åndsvage gule kort gad bare ikke at dukke op på min tur, så jeg gik totalt i stå. Card draw luck kan være en bitch nogle gange, men nu burde jeg nok rose Merete i stedet som susede derudad med lækre kort komboer og vandt totalt overlegent og i ny rekord score (det var vist et sted i 70'erne), så selvom jeg fået et gult kort eller to havde jeg stadig fået giga baghjul...

Vi nappede en Bruges mere inden maden og her fik ingen af os rigtig gang i nogle super synergier, så vi sad lidt hver i sig og skumlede lidt. Jesper dog ikke lige så meget som os andre, så jeg forventede egentlig at han ville vinde sikkert, men han vandt med kun 2 point lige foran mig, så det gik åbenbart bedre end jeg troede (dog ikke i nærheden af Meretes rekord!). Derfor var det også lidt tosset af mig at rulle den brune terning så jammer at den udløste og dermed aktiverede pesten i min del af byen i sidste runde. Den arkitekt som døde af den sorte død var nemlig lige præcis 3 point værd... Øv...

Bruges er trods utur og til tider irriterende card draw luck stadig et virkelig underholdende og interessant spil. Jeg elsker at prøve at finde nogle komboer i mine kort og så også lige få dem bygget op og effektueret, samtidigt med at man som altid i et Feld spil overhovedet ikke kan al det man vil og dermed skal træffe benhårde beslutninger ret ofte. Cool spil og blandt de allerbedste fra Feld.

Efter maden forsatte vi med Feld, dog med hans absolut suverænt bedste spil Castles of Burgundy. Det spiller absolut fint med tre selvom man ikke kan opti opti og kende alle brikker som kommer. Jeg endte sgu endda med at løbe med sejren, primært pga. af en 6'er mark som blev proppet med alle mulige dyr, deriblandt en gede udvidelsesbrik, så jeg havde alle 5 forskellige dyr på marken hvilket spillede godt med min gule dyre bonusbrik (4 point per forskelligt dyr). Super spil. Virkelig en af mine alltime favorites.

Vi sluttede en hyggelig aften tidligt af med en sejr til hver. Herligt at få gamet lidt! :)
Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Frouvne »

Afsluttede dagen igår med et spil Crokinole med Helle og startede dagen idag på samme vis.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Mik »

I går fik enendu engang testet det kommende kortspil fra Frank Nestel (D&F Spiele). Det gik betydelig bedre denne gang, både tidsmæssigt og pointmæssigt, men jer synes nu stadig ikke at det er underholdene at spille. 5/10

Bagefter tog vi lige en omgang 6 Nimm't, som det viste sig at Asger aldig havde prøvet. Evind vandt overlegent med kun 2 point, medens jeg var den som først kom over 66. :cry: 9/10
Image
User avatar
AndersC
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 196
Joined: Fri Jan 25, 2013 12:09 pm
Location: Birkerød
Has thanked: 64 times
Been thanked: 3 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by AndersC »

Jeg fik også spillet en gang XCOM i weekenden. Første indtryk er positivt. App´en fungerer godt og det er et interessant tvist på co-op at alle har en dedikeret rolle at spille. Glæder mig til at udforske det yderligere. Især tror jeg det er interessant at spille med den samme gruppe flere gange og sammen blive udfordret af højere sværhedsgrader (hvor tempoet bl.a. går op).

Man skal ikke nødvendigvis hoppe med på hype-bølgen - spillet i sig selv repræsenterer ikke nogen revolution. Og det er ikke for alle - det er et rigtigt FFG-spil med masser af terningeslag (se f.eks. kommentarer fra SUSD, Boardgame Brawl, Joel Eddy og Rahdo). Men det bliver spændende at se hvordan fremtidige designere kan udnytte app-potentialet endnu mere.

Jeg giver nødigt en karakter efter en enkelt gennemspilning - men et bud kunne være 8/10 med mulighed for at det bliver en 7´er eller en 9´er.

Ift. Space Alert sammenligningen, så giver de mig ikke rigtigt samme følelse. Space Alert føles mere fjollet og med mindre kontrol. XCOM virker mere seriøst og for mig kommer det ud som vinder.
Sidst spillet:
Image
40crew
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 273
Joined: Tue May 06, 2014 2:49 pm
Location: Brøndbyøster

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by 40crew »

Fik spillet Terra Mystica i går, med mit favorit antal af spillere, nemlig 4. Min kone var havfruerne, Jacob var Cultists, Michael var dværgene og jeg var Darklings. Iflg BGG var det vores 8. spil i går (Det kan jeg ikke få til at passe, vil nok nærmere mene vi er tæt på det dobbelte), og Michael har været med de fleste gange, mens det for Jacob var 2. gang han spillede det.

Kun min kone havde spillet sin race før, så det var sjovt at udforske deres styrker. Michael lagde hårdt ud, og fik sig et flot forspring med hans specielle evne til at grave tunneller. Men det skulle vise sig at det måske ikke var den bedste strategi han havde lagt.
Jacob havde først placeret sin enlige by i nederste højre hjørne, men vi fik ham overbevist om at det var en dårlig ide. Han flyttede sig istedet længere op mod nord på brættet, og sammen med +1 båden på bonuskortet fik han hurtigt etableret sig.
Min kone kørte videre på vanlige strategi med et forsøg på at lave sig 2 lange byer, som senere kunne mødes på midten for at forhåbentlig vinde den længste by.
Jeg havde sat et hus cirka midt på kortet og ude til højre sammen med Jacob og Michael, men ingen gjorde noget for at blokere min expansion, og jeg fik hurtigt let adgang til mange præster.

Det var et spil præget af konfliktskyhed, og tror kun der var kamp om 2 pladser på kortet i løbet af spillet. Jeg havde stort set frit spil i øst, og mod slutningen havde jeg 9 bygninger der, og 4 midt på. Som en del af min plan fik jeg i sidste runde opgradet mit skib til +1 og fik etableret mig på tangen der er imellem øst og midten af brættet, så jeg ialt endte op med en by på 15. Og da jeg samtidig lå nummer 1 på 2 af cult-positionerne så det sort ud for alle de andre.

Michael blev i løbet af spillet indhentet af os alle sammen, selvom han på et tidspunkt var 40 point foran de to sidste. Han fik som den eneste heller ikke etableret nogen byer. Hvis jeg kender ham ret kan det irritere ham helt ind til næste gang vi spiller. Dog sluttede han spillet med så mange penge, så han lige akkurat kunne snige sig forbi Christina og Jacob, som alle 3 endte inden for en afstand af 5 point.

Det er stadig et 10/10 spil, men de andre må altså lige tage sig sammen :P Vi er slet ikke på et kompetitivt niveau, og vi udforsker stadig spillet, men nøj hvor er jeg pjattet med det. Jeg vil egentlig meget gerne have udvidelsen også, ikke at jeg føler det er nødvendigt nu, men jeg vil bare have mer'. Er der nogen der har nogen tanker om hvad udvidelsen vil tilføje for os? Jeg ved der er et nyt bræt med, 4 nye racer og en eller anden måde man ændrer på hvis tur det er. Men er det det?
Image
zutcorp
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 248
Joined: Sun Jan 06, 2013 3:43 pm
Favoritspil: http://boardgamegeek.com/collection/user/zutcorp
Location: Viby Sj.

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by zutcorp »

AndersC wrote:Jeg fik også spillet en gang XCOM i weekenden. Første indtryk er positivt.
Jeg købte spillet og fik det åbnet og indviet i går med gruppen. Hvis man vil omfavne terningernes tilfældigheder, er det en vinder. Vores spillegruppe have i hvert fald en fest med det. Og jeg hader normalt coop spil, primært fordi de ender med at blive den-der-ejer-spillet-fjernstyrer-de-andrte. Det har man simpelthen for travlt til at gøre i det her spil. Og app'en sørger for at spillet ikke bliver præget af AP, men derimod en god fart!

har givet det en 9'er, men er også kæmpe, kæmpe fan af computerspillet (især med Long War mod), så temaet er lige for mig!
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Jens_Hoppe »

I KBK i går blev jeg introduceret til Kanban. Vi var fire spillere, hvoraf to af os var nye.

Første (og givetvis eneste) indtryk er at Kanban nok ikke er et Jens-spil. På plussiden må jeg sige, at det virker som om det er mekanisk velfungerende - det hænger sammen rent mekanisk, og der er en masse af tænke over, og mange spændende beslutninger at foretage. Men, det er langt (vores spil tog vist tre timer + regelforklaring), utematisk, og nærmest latterligt overkomplekst. Faktisk virkede det meget "Feld-isk", så hvis man er til endeløs, ueskalerende action selection med henblik på at indsamle og konvertere ressourcer, og hvis man samtidig elsker spil som tildeler points nærmest uanset hvad man gør, ja, så er Kanban sikkert lige i skabet.

En ting som irriterede mig var spillets grafiske design. Brættet især er ufatteligt grimt og rodet, og får spillet til at virke meget mere kompliceret end det nok i virkeligheden er. Når man sammenligner med skoleeksempler på solidt grafisk design, som er holdt simpelt og som understøtter spillets mekanik (eksempler kunne være Terra Mystica og Russian Railroads), er det utroligt frustrerende at se et spil som Kanban, hvor det grafiske design direkte modarbejder og obfuskerer det underliggende spil.

Efter den svada må jeg dog sige at jeg fandt Kanban sådan ... ok sjovt. 6/10.


Næste spil på aftenens program var Flowerfall, og mens fjerdemanden lige hastede gennem den lille lap papir som udgør reglerne, kunne vi tre andre passende tage en runde Win, Lose or Banana, med de medfølgende kort. Jeg ved ikke helt hvilken niche dette "spil" skal forestille at udfylde. Måske er det tiltænkt dem, som synes at spil som Love Letter og Coup er håbløst overproducerede, tager alt for lang tid, og er alt for komplekse? I hvert fald er WLB OK sjovt, men spilletiden på 30 sekunder er nok en del længere, end hvad spillet kan holde til. Men jeg vandt! (og det gjorde bananen også) 3/10.

Flowerfall! Igen er jeg lidt mystificeret, men måske er det blot fordi Flowerfall er så langt fra min komfortzone som det er: Spillerne kaster kort med billeder af blomster på ned på bordet fra passende højde, og kort hvor den grønne del af kortet overlapper andre korts grønne del, danner "bed". I hvert bed gives til slut points svarende til antallet af grønne blomster, til den spiller som kontrollerer bedet (flest blomster i spillerfarven). Med andre ord virker Flowerfall som en sjov blanding mellem mark-scoringen i Carcassonne og et fjollet dexterityspil som Loopin' Louie, og det kommer der altså ikke noget godt ud af. 3/10.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Gunness »

Mht Flowerfall - Allan er vist mellemstor fan af spillet, så måske kan han forklare dig nogle af dets fortræffeligheder ;) (jeg kan ikke rigtig)

Maibritt og jeg havde et par timer at slå ihjel i går mellem Birdman i biografen og en restauranttur, så vi tog forbi Bastard Café (hvor jeg ikke havde været før). I gratisafdelingen fandt vi Ticket to Ride og Bohnanza. Så kan man da sige, at man har prøvet dem. Jeg behøver ikke at prøve nogen af delene igen, men caféen var hyggelig, så den kan godt tåle et gensyn.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Mik »

Der var lidt uenighed om hvad vi skulle starte spilaftenen med i går, men vi endte op med at spille The Castles of Mad King Ludwig selvom vi ikke helt havde tid nok inden Martin dukkede op. Men med lidt tryk på så lykkedes det os at få spillet færdig næsten i tide. Til gengæld har jeg totalt svedt ud hvem der vandt. 8/10

Hovedspillet var Mythotopia, og det var en glædelig overraskelse: et interessant mix af deckbuilding og krigspil med højst 10-20 kort i ens deck. Man skal ikke føle sig for tilknyttet til sine provinser, for de kommer og går med en sådan hastighed at man bliver helt rundtosset.

Eivind og Martin gik i krig imod hinanden over en lille ø som ville give VP til den succesfulde vinder, men det viste sig at blive en lang udmattelseskrig som Martin vandt i sidste ende. Så da Jesper gik i krig mod mig på den store ø valgte jeg at trække mig frivivilligt. Derefter gik Jesper efter Eivind på samme ø, og han kunne derefter kalde sig kejser af den store ø.

Henimod slutningen af spillet lå Martin og jeg lige foran de andre, og jeg besluttede mig for at gå efter Jespers citadel, som ville give mig 6 VP. Det førte til endnu en langvarig udmattelseskrig som ikke sluttede førend Martin lukkede spillet ved at vinde. Dermed fik jeg en andenplads på Jespers bekostning.

Jeg kunne rigtig godt lide spillet, og betragter det som et Treefrogs bedste spil til dato! 9/10
Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Frouvne »

Gunness wrote:Mht Flowerfall - Allan er vist mellemstor fan af spillet, så måske kan han forklare dig nogle af dets fortræffeligheder ;) (jeg kan ikke rigtig) [...]
Fint at du trods alt nedtoner det til en mellemstor fan. Det er ikke noget stort spil. Men jeg syntes dels det er meget forfriskende og originalt ... og så er det faktisk slet ikke så tilfældigt, som man måske lige fristes til at tro. Jeg kan sagtens forstå, at mange rynker på næsen af det ... og de skal heller ikke spille det. Men for hvad det er, syntes jeg faktisk slet ikke det er så ringe.
Mik wrote:[...] Hovedspillet var Mythotopia, og det var en glædelig overraskelse: et interessant mix af deckbuilding og krigspil med højst 10-20 kort i ens deck. Man skal ikke føle sig for tilknyttet til sine provinser, for de kommer og går med en sådan hastighed at man bliver helt rundtosset. [...] Jeg kunne rigtig godt lide spillet, og betragter det som et Treefrogs bedste spil til dato! 9/10
Godt at høre nogle positive udtalelser om Mythotopia - det vil gøre det lidt lettere at få det bragt til bordet!

Og når jeg nu alligevel er på besøg i denne tråd, så fik vi da også spillet en smule i aftes; det blev til endnu tre spil Crokinole ... men det tror jeg, jeg kommer til at spille så meget, at jeg nok skal lade være med at kede jer med at nævne det hver gang!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1472
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 288 times
Been thanked: 177 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Jonezy »

Var en tur i København i dag og endte på Bastard Cafe med min kammerat Jan. Her spillede vi en masse 2-spiller spil. Vi startede med noget nemt, meget nemt faktisk, i børnespillet Monza. Det er et racerløb spil, hvor banen er opdelt i farvede felter. Man slår så med 6 terninger, som har en farve på hver side. Man kan så køre frem eller skifte bane i felter, som man har farver i. Total random, men stadig underholdende når ens modstander ikke kan ramme lige den farve, som han er brug for. Vi vandt et ræs hver og så måtte vi have en afgørende, som jeg heldigvis trak mig sejrrigt ud af... God griner, når man får pisket en stemning op og med potentiale for et hurtigt øl/drille spil med et par husregler.

Derefter fandt vi Tsuro of the Seas på en af hylderne, så vi fik sejlet rundt om kæmpe drager med tiles, som bestemte vores sejlruter. Så handlede det ellers om at overleve længere end den anden og da Jan først sejlede lige ind i en drage og i andet spil tog en tur udover kanten enten jeg som dagens top styrmand.

Så introducerede jeg Jan for Machi Koro, da han lige havde set mig købe udvidelsen. Det var en stor succes, da han vandt en lang duel med en kombo af møbel fabrik og oste fabrik til hans mange ranches og miner. Jeg forlangte revanche og vandt klart med en kombo af bagerier, kiosker og et stor center. Derfor måtte et tredje spil til og her blev jeg jordet af en masse rancher og oste fabrikker.

Vi sluttede dagen af med endnu 3 spil Monza. Der var godt nok gang i cafeen og man skulle altså være tålmodig, hvis man ville have kaffe, men nøj hvor blev der spillet rundt omkring og jeg burde nok have fortalt bordet, som spille Legacy: The Testament of Duke de Crecy at de ville få et seriøst bordplads-problem når de nåede til 3. generation, men jeg nænnede det ikke og de fandt forhåbentlig også en løsning, da de nåede dertil....
Image
User avatar
Nissi
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 215
Joined: Mon Apr 08, 2013 9:15 pm
Favoritspil: Terra Mystica og Sid Meier's Civilization
Location: Bogense

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Nissi »

Er der nogen der har nogen tanker om hvad udvidelsen vil tilføje for os? Jeg ved der er et nyt bræt med, 4 nye racer og en eller anden måde man ændrer på hvis tur det er. Men er det det?
Der er 6 nye racer. Acolytes, Dragonlords (orange), Yetis, Icemaidens (hvid), Shapeshifters, Riverwalkers (selvvalgt farve).
Man kan vælge om man vil spille med, at turrækkefølgen ændrer sig efter i hvilken rækkefølge, at folk meldte pas i runden før.
Der er nye "end game scoring" også, nyt bræt som du selv nævner. Jeg synes "Fire and Ice" er en rigtig god udvidelse, og hvis man er helt oppe at ringe over Terra Mystica, så er det et must have.

40crew, skriv endelig hvis du er interesseret i at høre mere omkring "Fire and Ice".
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Hvad har du spillet i dag? - Februar 2015

Post by Sir William »

Kasper (BlueSwan) kom forbi i går aftes til noget spil.

Det blev så anden aften med Warhammer 40K; Conquest.

Vi nåede 3 spil i løbet af et par timer, hver især prøvede en fraktion vi ikke havde prøvet før. Første og tredje spil var faktisk med de samme fraktioner, hvor vi bare skiftede rundt.

Ved ikke om jeg bare er heldige med kortene eller ......, men vandt alle 3 spil. Det ene spil så det ellers slemt ud i starten, men så kunne jeg spille et "Doom" kort der slog alle Kaspers enheder i HQ ihjel.

Så en god aften 8)

Helt sikkert et spil der skal prøves et par gange, da der er mange muligheder.
Post Reply