Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Goblen »

Hejsa alle,

Jeg får lov til at starte posten denne måned :-)

1 april fik jeg spillet med nogle gode venner.

x4 Resistance, og det var fantastisk. De er ikke de store brætspillere, men vi fik grinet helt vildt og de fik virkelig kastet med beskyldninger.
x2 Mall of Horror. Endnu et fedt spil vi virkelig fik sjov af og fik grinet en helt masse af. Endnu engang med masser af beskyldninger, alliancer og skubben.

En god start på måneden, og i morgen bliver første spil Twilight Imperium.

/Brian
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1474
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 306 times
Been thanked: 180 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Jonezy »

April er kommer godt i gang og bliver jo bare bedre med en Djengis Con rundt om hjørnet.

Torsdag havde os Taastrup drenge (Carsten (Carlei), Jan (Uhre), Steen (Stony) og mig selv) sat hinanden stævne hos Carsten til en ordentlig omgang eftermiddags og aften spil sjov.

Vi startede med Panamax, som vi havde spillet for nyligt sammen og derfor var godt inde i reglerne allerede. Jeg var suverænt den ringeste sidste gang, men det lykkedes mig at overlade den tvivlsomme ære til Steen, som dog til sit forsvar også var på en håbløs opgave med at lave mange point på det slutscorings kort, som han trak til at starte med. Jeg var noget bedre med end sidst og fik ikke strandet skibe i søerne denne gang, men min passager strategi gjorde at jeg ikke fik mine skibe igennem kanalerne i samme omfang som de andre og jeg kunne godt have brugt et kaptajn kort eller to mere i løbet af spillet til at være noget mere effektiv. Jan endte med at vinde suverænt på endnu engang at holde fejlene til et minimum og være mest effektiv.

Stadig god underholdende brainburner, men jeg har svært ved at overskue hvordan man bedst får manipuleret med aktierne til sin egen fordel og så synes jeg stadig at der er for stor forskel på slutscoringskortene, hvor nogle af dem er noget nemmere at få til at fungere til store point end andre.

De andre har løbende drillet mig med, at jeg aldrig har spillet klassikeren Puerto Rico (tro mig, jeg har ellers forslået det mange gange, når det har været en mulighed...), så nu skulle det være. Jeg kan godt se hvorfor at det er en klassiker. Den der rolle mekanik, hvor alle andre også får gavn af det man vælger er genial og så er det bare altid sjovt at bygge på sit eget tableau. Steen snakkede om en udvidelse, som gjorde at bygnings set-uppet blev anderledes og det tænker jeg kunne være godt, da jeg kunne forestille mig at spillet hurtigt bliver 'lidt mekanisk' og scriptet, når alle har godt styr på spillet. Et stykke inde i spillet bliver den craftsman rolle ihvertfald lidt 'hot potato'-agtig, hvilket jeg erfarede ved at vælge den på et dumt tidspunkt og sætte Steen op til hurtige penge. Da Jan havde gjort lidt det samme tidligere endte Steen da også med at vinde rimelig suverænt med Carsten og hans korn strategi et stykke efter. Dejligt endelig at få prøvet denne klassiker.

Efter et besøg hos lokal pizzamand gik vi i gang med Tuscany, som er den ret store udvidelse og fornyelse af Viticulture. Jeg havde ikke de store forventninger, da jeg normalt ikke kommer helt op og ringe over spil med mere traditionel worker placement mekanik og sådant et spil må Tuscany siges at være. Men hold da op, hvor et tema og lækre komponenter kan hjælpe et spil godt på vej, og jeg synes virkelig at det var underholdende at producere og sælge min egen vin selvom det var klassisk gameplay med at skulle A for at kunne lave B for at lave det om til C og videreudvikle det til D, som så kunne veksles til point.

Både Jan og jeg lavede worker placement dødssynden med ikke at få ekstra arbejdere i 1. runde og følte os derfor en runde bagud fra start, da vi så måtte bruge hele 2. runde på at rette op på den brøler. Det hele endte dog alligevel ret tæt, med Carsten som dagens top vinmager, og jeg havde stor fornøjelse i sidste runde med en heftig kombo, som gjorde at jeg fik produceret og solgt til 2 ordrer i samme runde. Det gjorde at jeg kunne overlade sidstepladsen til Jan.

Klart en positiv overraskelse med lidt indvendiger imod kort held og scriptet start, men tema og komponenter var i topklasse og det betyder åbenbart en del for min spil oplevelse.

Vi sluttede dagen af med en omgang Modern Art, som må være Knizia's suverænt bedste spil i min bog, da jeg normalt finder hans andre spil ualmindelige tørre og kedelige, men Modern Art er en herlig omgang auktion og bluff med en ordentlig dosis interaktion. Jeg fik ikke købt et eneste kunstværk i de sidste to runder og det er sgu ikke nogen god plan i dette spil, hvis man gerne vil blande sig i kampen om sejren, som endte med at være en kamp imellem Steen og Jan med Steen trækkende det længste strå. Herligt spil.

Som altid hyggeligt.

I fredags fik jeg så lokket Mani til endnu et spil Deus, hvor hun denne gang styrede lidt mere selv og spurgte mig til råds, når hun var i tvivl. Hun spillede giftigt med militær kortene og fik en god ler kombo i gang, samt viste hvordan man kan bruge de gule kort effektivt. Men jeg nappede alligevel sejren på en relativ kedelig handels strategi med at sælge goods for VPs, så det virker umiddelbart ret stærkt i et 2-spiller spil. Glæder mig til at få det prøvet med flere spillere.

Glæder mig til DC nu.
Image
User avatar
digter
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 936
Joined: Sat Aug 13, 2011 10:27 pm
Location: Odense
Has thanked: 8 times
Been thanked: 12 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by digter »

Jonezy wrote:Vi sluttede dagen af med en omgang Modern Art, som må være Knizia's suverænt bedste spil i min bog, da jeg normalt finder hans andre spil ualmindelige tørre og kedelige, men Modern Art er en herlig omgang auktion og bluff med en ordentlig dosis interaktion.
Har du prøvet Ra?
Image
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1474
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 306 times
Been thanked: 180 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Jonezy »

digter wrote:

Nope. Det er måske heller ikke knastørt...? Indigo er faktisk er også okey, men tror bedre at jeg kan lide Tsuro som minder meget om det.

Edit: Faktisk er jeg lidt hård ved Knizia, da jeg egentlig ikke har prøvet så mange af hans spil, men dem som jeg har prøvet har jeg ikke været super imponeret over, så mit Knizia-had er nok lidt påtaget.
Image
User avatar
BlueSwan
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1005
Joined: Fri Feb 01, 2013 8:12 am
Favoritspil: Android: Netrunner, Dominion, Mage Knight Board Game, Nations, Skak, Twilight Struggle, det meste af Stefan Feld og de fleste halvtunge Eurogames med fokus på ressource management og optimering.
Location: Helsinge
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by BlueSwan »

Var til min første Android: Netrunner turnering i et halvt år i Faraos Cigarer i Lyngby igår. Et halvt år er lang tid at være væk fra det spil og det kunne mærkes. Jeg var super rusten i mit spil. Det lykkedes mig at ende på sidstepladsen! Var dog en meget lille turnering med kun 6 spillere og de andre spiller hyppigt, så det var såmænd OK.

Samtidig rundede jeg 1000 plays siden jeg startede i denne hobby for 27 måneder siden. Har smidt en geeklist sammen med de mest spillede spil på BGG: http://boardgamegeek.com/geeklist/18964 ... ayed-games
Sidst spillet:
Image
Min musik: http://www.soundcloud.com/blueswan
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Helle »

Jonezy wrote:
digter wrote:
Jonezy wrote:Vi sluttede dagen af med en omgang Modern Art, som må være Knizia's suverænt bedste spil i min bog, da jeg normalt finder hans andre spil ualmindelige tørre og kedelige, men Modern Art er en herlig omgang auktion og bluff med en ordentlig dosis interaktion.
Har du prøvet Ra?
Nope. Det er måske heller ikke knastørt...? Indigo er faktisk er også okey, men tror bedre at jeg kan lide Tsuro som minder meget om det.

Edit: Faktisk er jeg lidt hård ved Knizia, da jeg egentlig ikke har prøvet så mange af hans spil, men dem som jeg har prøvet har jeg ikke været super imponeret over, så mit Knizia-had er nok lidt påtaget.

Hvad HAR du spillet af Knizia?
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1474
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 306 times
Been thanked: 180 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Jonezy »

Helle wrote: Hvad HAR du spillet af Knizia?
Euphrat & Tigris, Through the Desert, Samurai, Indigo og Modern Art er dem som har jeg prøvet og når jeg har kigget på hvad han ellers har lavet, har der ikke været noget som fangede mig og gav en 'det må jeg prøve!' følelse; men det er måske nu at du overbeviser mig om noget andet? :)
Image
User avatar
digter
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 936
Joined: Sat Aug 13, 2011 10:27 pm
Location: Odense
Has thanked: 8 times
Been thanked: 12 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by digter »

Jonezy wrote:
Helle wrote: Hvad HAR du spillet af Knizia?
Euphrat & Tigris, Through the Desert, Samurai, Indigo og Modern Art er dem som har jeg prøvet og når jeg har kigget på hvad han ellers har lavet, har der ikke været noget som fangede mig og gav en 'det må jeg prøve!' følelse; men det er måske nu at du overbeviser mig om noget andet? :)
Læser du ikke hvad jeg skriver? :)
Image
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9176
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Stony »

digter wrote:Læser du ikke hvad jeg skriver? :)
Jon svarede da også...? Jeg er tilbøjelig til at være på bølgelængde med Jon. Ra er fint, men det er ikke bedre end Modern Art. Spilmekanisk er det fint, men tematisk skurer dig mig mod hårene at skulle... købe bygninger, katastrofer m.m. ved at byde med sole... Det fænger bare ikke rigtig. Modern Art er efter min mening et af Knizias bedste. Måske sammen med Amun-Re.
Sidst spillet:
Image
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1474
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 306 times
Been thanked: 180 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Jonezy »

digter wrote:
Jonezy wrote:
Helle wrote: Hvad HAR du spillet af Knizia?
Euphrat & Tigris, Through the Desert, Samurai, Indigo og Modern Art er dem som har jeg prøvet og når jeg har kigget på hvad han ellers har lavet, har der ikke været noget som fangede mig og gav en 'det må jeg prøve!' følelse; men det er måske nu at du overbeviser mig om noget andet? :)
Læser du ikke hvad jeg skriver? :)
Det er vist lige omvendt Jens.... Kig 6 poster op...;)
Image
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Helle »

Stony wrote:
digter wrote:Læser du ikke hvad jeg skriver? :)
Jon svarede da også...? Jeg er tilbøjelig til at være på bølgelængde med Jon. Ra er fint, men det er ikke bedre end Modern Art. Spilmekanisk er det fint, men tematisk skurer dig mig mod hårene at skulle... købe bygninger, katastrofer m.m. ved at byde med sole... Det fænger bare ikke rigtig. Modern Art er efter min mening et af Knizias bedste. Måske sammen med Amun-Re.
Jo, og så er Taj Mahal altså også meget fint.
I begyndelsen da vi spillede var Samurai, Eufrat og tigris og Through the Desert med alle kamelerne også fine spil, men især Through the Desert og Samurai er superkedelige nu. Eufrat og Tigris har vi ikke spillet i årevis. På en eller anden måden er tiden vokset lidt fra flere af disse spil.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Mik »

  • flyttet fra marts- til april-tråden for at sikre continuetet ved søgning
Consimmødet havde kun 3 deltagere, men til gengæld kunne vi så sagtens få spillet Marco Polo som max. kan tage 4 spillere.
Det var en rigtig god oplevelse, hvor vi alle lå rimelig tæt. De tre personer vi brugte var de tre foreslåede i grundspillet. Startspilleren virkede først megasej, da han altid selv bestemte sine sine terningslag. Men de andre to personer var nu lige så seje: Eivind fik en gratis bonus i starten af hver runde (1 hvid terning samt en opgave, medens jeg ikke skulle betale for at placere min terninger på en handling allerede taget af andre. Vi lå meget tæt på hinanden med Eivind som den endelige vinder! 8/10
Klassisk terning-placeringsspil á la Stefan Feld, designet af de to italienere som lavede Tzolk'in.
Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Larsine »

Onsdag kom Eik og Laban til en gang spil.

Vi startede med 3 spil Boss Monster. Jeg havde spillet det et par gange på min telefon, men den holder jo helt styr på hvornår man kan spille kort og aktivere rum i din dungeon, noget som ikke var lige til at gennemskue i kortspillet. Alligevel ror jeg vi fik spillet sådan nogen lunde efter reglerne. Jeg vandt det første spil, Eik vandt det andet spil og jeg vandt sidste spil.

Derefter blev det 3 spil Yardmaster Express (inkl. Caboose udvidelsen). Fint nok til de ca. 10-15 minutter det tager. Jeg vandt alle tre spil.

Vi sluttede af med et spil The City, hvor Laban lagde stærkt ud, men jeg kom rimeligt hurtig efter ham, og var lige ved at overtage, da Eik kom bagfra med de to bygninger der giver point for indkøbsvogne, og overhalede os begge.

Påsken tilbragte vi i Ebeltoft, og der fik familien spillet 2 gange Boss Monster, som jeg vandt, og 5 gange Machi Koror, hvoraf jeg desværre kun vandt de 4. Derudover var der besøg på Gammel Estrup gods, gåture i Ebeltoft, og afsluttende et besøg i Den Gamle By, hvor vi så ting fra gamle dage (som åbenbart inkludere 1974).
User avatar
JoelP
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 682
Joined: Sun May 27, 2012 2:50 pm
Location: København

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by JoelP »

Mik wrote:
  • flyttet fra marts- til april-tråden for at sikre continuetet ved søgning
Consimmødet havde kun 3 deltagere, men til gengæld kunne vi så sagtens få spillet Marco Polo som max. kan tage 4 spillere.
Det var en rigtig god oplevelse, hvor vi alle lå rimelig tæt. De tre personer vi brugte var de tre foreslåede i grundspillet. Startspilleren virkede først megasej, da han altid selv bestemte sine sine terningslag. Men de andre to personer var nu lige så seje: Eivind fik en gratis bonus i starten af hver runde (1 hvid terning samt en opgave, medens jeg ikke skulle betale for at placere min terninger på en handling allerede taget af andre. Vi lå meget tæt på hinanden med Eivind som den endelige vinder! 8/10
Klassisk terning-placeringsspil á la Stefan Feld, designet af de to italienere som lavede Tzolk'in.
Er det a la Feld på en tør dag (Bora Bora/Burgen von BurgenBurgen) eller noget lidt mere livligt (Roma II/Bruges)?

Havde håbet det var mere Alien Frontiers/Kingsburg end Feld :(
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - april 2015

Post by Goblen »

Synes sgu jeg får spillet meget i forhold til hvad jeg plejer :-) Og det er ganske fedt.

Fredag stod den på Twilight Imperium 3 med min bror TML og mine to drenge (CookieOMG og Asbpo). Vi havde sat hele dagen af til dette spil, og vi glædede os alle meget - vi blev ikke skuffet. Et fantastisk spil hvor vi alle lige skulle prøve tingene og se hvordan det virkede. Havde vi spillet med nogle mere erfarne var vi sikkert blevet massakreret, men vi hyggede med det. Med regelgennemgang tog det 5,5 time. Vi fik ikke forhandlet så meget, men det gjorde egentlig ikke så meget. Næste gang kommer der mere konflikt og mere handel.

Da vi stadig havde masser af timer tilbage at spille i fik vi også prøvet Dead of Winter. Dette spil bliver et af de helt store for mig i år tror jeg. Det er fandme godt. Ingen af os var betrayer, og drengene fik løst deres objectives - vi to voksne nåede det ikke. Kunne simpelthen ikke finde en jerry can på benzinstationen, hvad sker der lige for det. Vi hyggede os dog ganske voldsomt meget alligevel. Skal spilles igen.

I går blev det så til et spil Tokaido. Et spil der mere er en oplevelse end et spil. Et element jeg synes er fantastisk. En stille og rolig måde at hygge sig på med familien. Selv Eva der slet ikke er til brætspil synes godt om spillet. Ved godt mange ser det som tidsspilde.

Og så sluttede vi af med Evolution. Vi var fem spillere, og alle mere aggressive så der blev ædt igennem af de andre racer. En sjov tilgang til spillet hvor det sidste gang blev de store planteædere der dominerede.

... og så lige en historie om hvor fantastisk brætspil er. Da jeg afleverer drengene til deres mor i dag havde de taget King of Tokyo med, og deres lillebror elsker det spil. Han blev så glad, og valgte med det samme han skulle være dragen, for så spillede han bedst, og da drengene sagde ja til at spille et spil med ham smilede han over hele hovedet og vi fik alle et kæmpe kram. Dejlig oplevelse, hvor han får lov til at være lidt mere sammen med sine ældre brødre og grine lidt med dem i stedet for at de bare er på deres værelser hvor der ikke er plads til den irriterende lillebror :-)

Vi ses til DC 2015.

/Brian
Post Reply