Bedst og værst fra 2014.

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
JoelP
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 682
Joined: Sun May 27, 2012 2:50 pm
Location: København

Bedst og værst fra 2014.

Post by JoelP »

Nu er vi efterhånden godt inde i 2015 og der bliver her på siden jævnligt lavet tråde og lister med månedens oplevelser af nye og gamle spil. Men jeg tænkte det kunne være sjovt at rangere lidt på et helt spilår. Jeg har valgt at have hovedfokus på spil, som udkom i 2014, som jeg har fået spillet sidste år eller i starten af dette år. Her er Spiel des Joel'es:

1: Deus. Årets spil for mig, og det vokser for hver gang jeg spiller det. Det lugter lidt af imperie/civilisationsbyggeri og jeg elsker at se de små bygninger som lidt efter lidt spreder sig på det smågrimme, men funktionelle spilbræt. Jeg er også i forvejen lidt til falds for maskinbyggeri og kort, som kan bruges på forskellige måder, så det overrasker mig ikke, at jeg er faldet ret hårdt for det. Ja, kritikerne har ret i, at det nogen gange kan være lidt frustrerende at trække en hånd, som man ikke kan bruge i sin strategi. Men man kan som regel bruge den til et eller andet, ved at discarde det til 'guderne' for resourcer eller point. Især med den variant, hvor man en enkelt gang i spillet må lægge et kort ned med bagsiden op for at aktivere en række kort og bygge en bygning på kortet, synes jeg det er en genial spilfornøjelse hver gang jeg spiller det. Glæder mig til at se hvad designeren har i ærmet i udvidelsen, som forhåbentlig når at blive færdig til Essen i efteråret.

2: Thunder Alley. Har fulgt spillet et par år, og troede egentlig ikke det nogensinde ville blive udgivet efter en forfejlet kickstarter. Jeg var bare sikker på, at blandingen mellem racerspil og Twilight Struggle-agtigt kortspil ville fungere godt. Og det gør det, Tånder Ally er forrygende. Der er spænding til det sidste og banerne føles meget forskellige. Ville ønske jeg ku spille det noget mere, men det er trods alt et spil, der kan tage lidt længere tid.

3: Viticulture and ed. Da jeg første gang diskuterede årets spil i Bastard Cafeens baglokale i december var det egentlig Dead of Winter, som havde indtaget denne plads. Men jeg synes nogen gange, jeg kan have en lidt flad oplevelse med det, så det er faldet lidt i min anseelse. Spiller det dog meget gerne, når jeg har chancen. På det tidspunkt havde jeg kun fået spillet Viticulture en enkelt gang, men det spil er vokset på mig siden da. Især selvfølgelig med Tuscany udvidelsen, men den tæller jeg med som en 2015 release, det var i hvert fald først i januar, at jeg fik mit eksemplar med posten. Det er et af de spil, som man selvfølgelig gerne vil vinde, men hvis man ikke gør, er der også en tilfredsstillelse i at have opbygget sin vingård og med tiden skibet bedre og bedre vine på markedet.

4: Greed. Helt klart Don X Vaccarinos bedste spil til dato. Et super drafting spil, med den mekanisme fra Fairy Tale, jeg har ventet på, at nogen ville tage op. Netop det med, at man stille samler sig en hånd af kort, hvorefter man vælger hvordan de kort skal spilles og combo'e. I Greed sker begge dele undervejs, og der er masser af interaktion. Det er hurtigt og sjovt og langt fra knastørre Dominion. Håber der kommer flere kort engang, men ellers er der masser af variation i grundsættet. Har lige opgraderet med træ-investeringstokens fra BGG storen.

5: Arcadia Quest. Kiggede på det, da det var på kickstarter, men valgte at sidde over, da det så lidt for simpelt ud. Jeg store idiot!!! Det er jo super sjovt!. Og nu er der ingen mulighed for at få fat på alle de ekstra helte, som fulgte med kickstarteren, med mindre man er villig til at give store summer for dem på ebay.
Har spillet halvanden kampagne, og det er helt klart på den lange bane, at spillet brillierer. For det ER et meget simpelt spil med masser af terningeheld. Men det er til gengæld også fyldt med kaotisk sjov og store øjeblikke af monsterslagtninger og spiller mod spiller-kampe.


Det skal dog ikke være lutter lagkage. Her er de mest topfesne bæster jeg fik oplevet sidste år.

3. På skuffelses-3. pladsen ligger Limes. Et top fesent ultra-solitaire tile laying spil a la Carcasonne, bare hvor man har suget al spænding og interaktion ud af. Vandt IGAs 2 spillerpris sidste år over fantastiske spil som BattleLore 2nd ed og Heroes of Normandie. Hvad fanden sker der for de euro-grødhoveder. Sådan mister man i hvert fald hurtig al respekt fra min side. Fint at plastik og krig skræmmer dem, men Pagoda virker da i det mindste som et spil, hvor man interagerer med den anden person, så vælg da det i stedet. I Limes kan man tilføje lige så mange spillere man vil, for det har ingen som helst konsekvenser for spillet. Ikke en eneste majoritet skal man kæmpe om og man tuller kun rundt på sig eget bræt. I himmel hvor noget juks.

2. Camel Up. Camel Cup. Who cares. Det mindst interessante og mindst spændende betting spil, jeg nogensinde har været udsat for. En tom oplevelse fra start til slut, hvor den største glæde er når man kan gå fra bordet og spille noget mere spændende. Den kedeligste SdJ vinder, jeg har prøvet. Og det er vel egentlig det værste ved det, ikke at det er dårligt eller light. Men at det er sååå keeedeligt. VÅGN OP FARMOR, SPILLET ER SLUT!!!

1. Og den absolute førstelorteplads går til….A touch of Evil: Dark Gothic Deckbuilding game. Så skal man lige ha vejret igen efter den titel. Det bedste ved det spil var at se vinderen kravle over målstregen efter alt alt for lang tid, for så var det endelig overstået. Kortlayoutet må være lavet af en underbetalt praktikant, der var ude på hævn på en grusom chef og der var så mange forskellige kategorier af betalingsmidler, at det hele druknede i tilfældigheder. Om igen Flyvefrø.

Hvad med jer andre? Hvad var det bedste og værste fra sidste år?
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by Jens_Hoppe »

Hmm, 2014 var da vist et ret ringe år (for mig)...

Toppen:

1. Terra Mystica: Fire & Ice. 10/10
2. Greenland. 8/10
3. Hyperborea. 8/10
4. One Night Ultimate Werewolf. 8/10
5. Abraca...what? 7.5/10

Bunden:

1. Tiny Epic Kingdoms. 3/10
2. Historia. 4/10
3. Dice Brewing. 4/10
4. Imperial Settlers. 5/10
5. Doodle City. 5/10

"Toppen" er en ret komplet liste over spil jeg godt kunne lide, mens "bunden" kun er, øh, toppen af isbjerget: Umiddelbart efter de allerdårligste kommer skuffelser som Splendor, Camel Up, Port Royal, Kanban, Province, Murano, Dreaming Spires, Villainous Vikings, og flere endnu... 8)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Da Senzai
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 124
Joined: Mon Aug 26, 2013 8:42 pm
Location: København
Been thanked: 10 times

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by Da Senzai »

2014 var året, hvor jeg startede min brætspilshobby. De fleste af mine titler udkom vidst før 2014.

Bedste.

1. BattleCon: Devastation of Indines - Jeg er stadig forbløffet over, hvor genialt dette spil er. Som jeg efterhånden har skrevet mange gange, så er jeg også meget ivrig konsol Fighthing Gamer. Det tager alt det sjove fra Fighters som frames, afstandsbedømmelse og setups, og laver det om til et kortspil, der er en perfekt tur-basseret udgave af et Fighting Game.

Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ikke skulle være noget for alle Theory-Fighterne derude, der synes at filosofien og teorien bag Fighting Games er mindst lige så interessant - hvis ikke mere - end det at sidde og trykke på knapper

2. Summoner Wars - Jeg hygger mig så meget, når jeg spiller det her! :D
3. Robinson Crusoe - Kanont spil, der også er rigtigt stærkt tematisk.
4. Eldritch Horror - Jeg synes, at det er hilarious med alt det lort ens figur kommer ud for! :D
5. Smash Up - Det tog et par spil for mig, før jeg synes, at det blev fedt. I starten virkede spillet lidt ubalanceret. Smash up spiller lidt som "Magic Light" bare uden lande og så er det godt uanset om vi spiller 1 v 1, 1 v 1 v 1 eller 2 v 2. Det er stadig nogle kombinationer, der stærkere end andre, men sådan er det.

Dårligste.

1. Pathfinder Adventure Card Game - Jeg synes egentligt, at Ideen er helt vild fed, men når det kommer til at spille, så blev det hele lidt meh. Jeg har ganske vidst kun spillet første Adventure pakke, men for mig spiller Pathfinder, som en Coop udgave af Munchkin. Bare med tegninger for ekstra randomness. Hver tur sparker man døren ind for at se, hvad der gemmer sig og mener man ikke, at man har terninger nok til at slå monstret ihjel, så kan man lige spørge en homie om han har en blessing, man kan få.

2. Defenders of the Realm. - Der måtte jeg bare give op. Temaet var langt mere spændende end spillet.
Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by Mik »

Jeg mangler stadig at spille en halv snes spil fra Essen, så det er lige tidligt nok for mig at gøre den store opgørelse.

Men Pathfinder Adventure Card Game: Skull & Shackles må helt klart være iblandt favoritterne. I modsætning til Pathfinder Adventure Card Game: Rise of the Runelords har jeg nydt hvert eneste scenarie. Det startede den 4. september, og vi mangler stadig den endelige sejr. Vi har netop fejret 25 gangs jubilæum, og selvom jeg glæder mig til den endelige sejr bliver det sikkert også vedmodigt.

Ellers har jeg ikke nogen egentlige favoritter. Jeg troede at Viticulture/Toscany ville være iblandt favoritterne - men efter at Martin viste hvor let man kan vinde uden at dyrke vin er dets popularitet dykket en del i min agtelse...

Jeg kan ikke udtale mig om de værste spil fra 2014 - for dem har jeg naturligvis undgået!
Image
User avatar
JoelP
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 682
Joined: Sun May 27, 2012 2:50 pm
Location: København

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by JoelP »

Hvad gjorde han da for at vinde let uden vindyrkning?
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by Mik »

JoelP wrote:Hvad gjorde han da for at vinde let uden vindyrkning?
Martin plantede godt nok en enkelt vinstok, men det var kun fordi han fik 2 point (+1 point ekstra) for en bygning (orange kort). og da han vandt med meget mere end disse 3 point over sin nærmeste modstander, havde han end ikke behøvet at plante i det hele taget.

Der er rigtig mange orange kort som man kan bygge, og som ikke nødvendigvis behøver vin for få point for. Naturligvis vil strategien ikke være helt så vigtig næste gang - når vi andre også går samme vej. Men jeg er nu alligevel lidt skuffet over at vejen var så let at gå til...

- og for god ordens skyld må jeg hellere tilføje, at vi spillede med alle vin-relevante udvidelser fra Tuscany (ingen osteproduktion, frugttræer eller special workers, og heller ingen Patronage kort).
Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by Frouvne »

2014 var ikke noget stort år for mig og brætspil. Primært har året givet mig nogle mindre spil i kategorierne filler og små-spil: Linko!, Run, Fight, or Die!, Red7, VivaJava: The Coffee Game: The Dice Game, Splendor, Witness og Paperback. De har alle allerede givet mange fine oplevelser og vil alle komme frem med mellemrum. Men det er jo ikke den slags spil, man husker et år for.

Af årets lidt større spil, som jeg fik spillet et par gange og som jeg faktisk holder en del af er der: Warfighter: The Tactical Special Forces Card Game og Greenland. Dem er jeg ikke færdig med, men der er ikke tale om spil, som har fejet benene væk under mig. Andre spil fra året som jeg har fundet sympatiske og med et vist potentiale har været: AquaSphere, Xia: Legends of a Drift System, Five Tribes, Abyss og Thunder Alley. AquaSphere kunne jeg godt finde på at vende tilbage til for et solidt abstrakt spil, men jeg har dog endnu ikke fundet det nødvendigt at anskaffe mig det. Xia: Legends of a Drift System syntes jeg leverede god underholdning og skal man spille et sjovt 4x spil er det nok min favorit ... skal man spille et godt, solidt 4x-spil er der hårde konkurrenter som vil udkonkurrere det.

På hylderne står der stadig uspillede titler fra 2014, som godt kunne gå hen og blive de største titler fra året for mig. Her iblandt er: The Battle of Five Armies, Hyperborea, Fire in the Lake, Wir sind das Volk! og i den mere underholdende ende Claustrophobia: Furor Sanguinis og Sentinel Tactics: The Flame of Freedom. Terra Mystica: Fire & Ice står også og venter, men jeg har det meget ambivalent med den, da jeg slet, slet ikke har fået spillet grundspillet nok og har en fornemmelse af, at flere racer og mere kompleksitet ikke vil være befordrende for en bedre oplevelse af grundspillet. Så den får nok lov at stå uåbnet i nogle år endnu.

Der har været andre spil fra året, jeg er sikker på er solide, men hvor jeg føler at det bare er (endnu) mere af noget, vi stort set har set før. Fields of Arle er et eksempel herpå. Og så har der været store skuffelser for mig: Legendary Encounters: An Alien Deck Building Game, Heroes Wanted og Imperial Settlers. Spil der så så lovende ud og som slet ikke klikkede for mig.

På et tidspunkt håber jeg at få prøvet La Granja og Deus som er nogle af de få titler fra året, jeg aldrig er kommet i nærheden af og som jeg tænker kunne have potentiale.

Alt i alt føler jeg, at 2014 var et lidt skuffende år. Det følte jeg også undervejs og derfor har jeg heller ikke fået spillet særlig mange af årets spil og ser mig derfor ikke reelt i stand til at vurdere årets spil med en top- og en flop-liste.
frouvne, administrator

Image
Michael_Olsen
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 462
Joined: Tue Apr 09, 2013 10:44 pm
Location: Ringsted
Contact:

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by Michael_Olsen »

Da jeg er en gnaven gammel mand vil jeg benytte lejligheden til at få afløb omkring de spil der skuffede (fælt) i 2014:

Warfighter: The Tactical Special Forces Card Game
Hold da op hvor det røg videre hurtigt. Det er egenligt sjovt nok at sætte sit team sammen, men derfra går det stærkt ned af bakke. Ingen udfordring, ingen valg af mening, bare ryk, skyd, ryk, skyd, falde i søvn, ryk, skyd. Rinse & Repeat i brætspilsform.

Fleet Commander: Nimitz
Nej, nu må jeg stoppe med at købe DVG spil. Udover elendig produktion (i et dyrt spil vel at mærke) og en komplet mangel på historisk præcision (og jeg mener komplet), så er dets gameplay afsindigt håbløst. Det er derude hvor den bedste måde at holde et område kan være at fjerne alle sine tropper fra det.
Er der nogen der vil købe et eksemplar billigt? : - )

Fire in the Lake
Alt, alt for komplekst (og jeg spiller altså gerne relativt komplekse spil), og så fungerer COIN bare ikke i en situation der er så tæt på en konventionel krig. Special regler for Saigon forsøger at redde det der ikke lader sig redde. I mit ene (solo) spil marcherede Nord Vietnam hele vejen ned til Saigon (gennem Cambodia) med stort set hele sin hær, men en særregel sagde at Saigon ikke kan indtages. Oh boy. Det spil giver bare underlige situationer. Jeg elsker COIN, men jeg tror det skal bruges til mindre, mere begrænsede situationer.

Nå ja, én positiv overraskelse skal vel nævnes:

Omega Centauri
Masser af beslutninger, masser af muligheder, minimal fumlen med ligegyldigheder. På mange måder føles det som essensen af 4x kogt ned. Og spiller man med "advanced" regler, så skal der altså tænkes frem.
Og så er kampsystemet hurtigt, rigtig hurtigt. Selvsamme kampsystem er 100% deterministisk, hvilket jeg personligt synes er spændende (men godt kan forstå ikke er for alle).
Image
User avatar
JoelP
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 682
Joined: Sun May 27, 2012 2:50 pm
Location: København

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by JoelP »

Jeg synes der er mange, ikke kun herinde, som synes at 2014 var et middelmådigt- til skidt - spilår. Jeg synes det var et godt år, med boblere til min liste som f.eks. Abyss, Fields of Arle, Battle of the five armies, Akrotiri og masser af gode udvidelser til Clash of Cultures, Bruges og andre.

Måske jeg skulle tjekke Omega Centauri ud, med min forkærlighed for 4X
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by Goblen »

Havde et fantastisk 2014 :-) Fik virkelig startet op, så derfor er det svært.

Top fem ikke prioriteret:

1. Terra Mystica. Dette spil er ganske enkelt fantastisk. 'Nuff said.
2. Castles of Mad King Ludwig. Fik dette spil af min secret santa. Spillede det, og elskede det. Kaste med tiles er noget jeg kan lide :-)
3. Russian Railroad. Det spil der virkelig fik mine øjne op for herlighederne i worker placement. Sjovt tema, nemt at komme i gang med, også for ikke brætspillere.
4. Waggle Dance. En anden fra Essen. Det var faktisk mere end bare almindeligt morsomt. Var lidt betænkelig, men det virkede :-)
5. Love Letter. Fordi det reddede os fra total nedsmeltning da vores kufferter forsvandt på Gran Canaria. Drengene og jeg sad i underbukser og spillede dette på terrassen med kolde slush ice.

Værste oplevelse:

1. Epic Resort. Det fangede bare ikke rigtig, og jeg havde MEGET store forventninger.
2. Machina Arcana. Det var ikke engang til at samle. De havde lavet en youtube-video der viste hvordan man satte fødderne på papfigurer, ellers gik de i stykker.

Der var mange andre jeg ville skrive på som gode oplevelser, men skal jeg vælge bliver det disse.

/Brian
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by Larsine »

Jeg tror der snakkes om spil der blev udgivet i 2014.
Goblen wrote: 1. Terra Mystica.
Udkom i 2012
3. Russian Railroad.
Udkkom i 2013
5. Love Letter.
Udkom i 2012
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by Goblen »

Larsine wrote:Jeg tror der snakkes om spil der blev udgivet i 2014.
Goblen wrote: 1. Terra Mystica.
Udkom i 2012
3. Russian Railroad.
Udkkom i 2013
5. Love Letter.
Udkom i 2012
Ahh.... Så Hoppe havde Terra Mystica på, så blev vist lidt grebet af det :-)

/Brian
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1476
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 310 times
Been thanked: 185 times

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by Jonezy »

Lars, jeg tror at Goblen ligesom Da Senzai ikke kiggede så meget på udgivelses året (som Joel nok lagde op til), men mere på hvilke spil, som de fik prøvet for første gang og var vilde med....;)

Så det gør jeg også og udnævner suverænt Hansa Teutonica som det bedste spil jeg spillede i 2014 for første gang! :D Jeg elsker det spil, men det kan komme til at lide lidt af, at rookier har det hårdt og kommer til at hjælpe de mere garvede uden at vide det, lidt ligesom i Puerto Rico, men så har jeg heller ikke mere kritisk at sige om det. Elsker alle de muligheder og veje man kan gå inden for en forholdsvis fast ramme, og så er interaktionen knivskarp.

Bedste spil udgivet i 2014 er straks lidt sværere for mig. Tror Deus kan udvikle sig til en favorit, men har primært spillet det online, så vil gerne snart have prøvet det ordentligt af på spilbordet. Orléans har jeg haft kæmpe glæde af, men det begynder efter 6 spil at lugte af, at man snart skal have gang i noget udvidelse inden der går groupthink i strategien og det bliver lidt for samey. Splendor får høj høj agtelse hos mig og kan ende som en gateway classic alá TtR og Settlers; det er ihvertfald blevet rå spillet hos mig. Hvis Mysterium tæller med som 2014 udgivelse (gør det sgu nok ikke officielt...) skal det også monster roses for et fedt koncept, som skaber hyggelige oplevelser og som Mani elsker.

Øj, var lige ved at glemme Evolution, som jeg bare ikke har fået spillet nok, men som jeg ser et kæmpe potentiale i, med genialt artwork, kort synergier og taktisk ædegilde (husk nu at få mad nok chr88...;))

I øv lejren lander Progress: Evolution of a Technology, som var mit første total kiksede Kickstarter projekt. Det klikkede overhovedet ikke og ham (stakkels Robert...) som jeg solgte det videre til synes åbenbart også det var noget møg for det røg hurtigt til salg igen...

Ellers var der ikke noget, som var totalt øv, men en del som bare var meh, men verdensklasse med-gamere gør som regel at det sjældent bliver helt frygteligt....
Image
User avatar
JoelP
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 682
Joined: Sun May 27, 2012 2:50 pm
Location: København

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by JoelP »

I gør bare som I vil, jeg frekventerer ikke fluebordeller (Jens Hoppe et al har valgt at sætte Terra Mystica udvidelsen på deres lister. Fire and Ice udkom sidste år)

Uh ja, mysterium var også super. Er det ikke en 2014 release? Jeg tror da ikke man kunne få det i denne verdensdel før ca Essen sidste år (hvor jeg fik mit)
User avatar
AndersC
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 196
Joined: Fri Jan 25, 2013 12:09 pm
Location: Birkerød
Has thanked: 65 times
Been thanked: 3 times

Re: Bedst og værst fra 2014.

Post by AndersC »

Jeg synes 2014 var et godt år.. Følgende 2014-spil fandt vej til reolerne og bød på gode oplevelser:

Top 5:
1. One Night Ultimate Werewolf (det skyldes især en dag med poker-drengene, hvor kort-spillet aldrig blev fundet frem, men ONUW efterfølgende krævede sleeves)
2. Mysterium
3. Dead of Winter
4. Imperial Settlers
5. Tragedy Looper

Boblere:
Star Realms
Alchemists
King of NY
Assault on Doomrock
Evolution
Trains: Rising Sun
Det Dårlige Selskab
Legendary Encounters: An Alien Deck Building Game (på en vens reol)

Det er betydeligt flere end fra 2013.

Splendor var ok, men efter ca. fem spil følte jeg at jeg havde oplevet, hvad der var at komme efter, så det blev sendt videre. Det samme gjaldt The Convicted.

Årets "meh" oplevelser gik til Versailles, Camel Up, Progress: The Evolution of Technology, med Versailles som bundskraber. Versailles virkede "broken", Camel Up for tilfældigt (men kan dog være ok i det rigtige selskab, så det står stadig på hylden) og Progress levede slet ikke op forventningerne, selvom nogle af dem jeg spillede med godt kunne lide det. NSKN games fik altså ikke imponeret mig, for at sige det mildt. Så jeg holdt mig langt væk fra deres Mistfall kickstarter.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve Deus og Castles of Mad King Ludwig - men Deus har så grimt board lay-out at jeg ikke har kunne få mig selv til at købe det :D og der er lidt mumlen om balance-problemer. Og jeg er lidt skeptisk ved om Ludwigs auktions-/pris-sætningstrin er noget for mig.
Sidst spillet:
Image
Post Reply