Hvad har du spillet i dag? - Juli 2015

[Frouvne]

Hvad har du spillet i dag? - Juli 2015

Så er det bare om at komme i gang!

[APK]

3 X Samurai udenfor i solen i går aftes.
Fremragende at spille udenfor, hvis man bare holder fast i spiller-skærmene...

APK

[Frouvne]

Vi startede måneden forsigtigt ud med et enkelt spil The Ravens of Thri Sahashri igår.

[Larsine]

I gå havde bade Eik og Jens meld afbud, og Laban ville først være hjemme omkring kl. 21, så løsningen blev at vi mødtes hos ham, og spillede Innovation.

Første spil var kun mellem Laban og mig, og jeg lagde hårdt ud med at dominere Science og de fire af de første 5 perioder, men så gik jeg i stå. Jeg kunne simpelthen ikke score flere point. Så Laban begyndte at score de næste perioder, og det kom til at stå 5-5. Så lykkedes det for mig at få et kort hvor jeg kunne flytte de to mindste kort i Labans influence til min influence og score et af mine aktive kort. Til gengæld fik Laban et kort der kunne recycle de to største kort fra min influence hver omgang.Vi gik fra at ligge lige omkring 40 point hver, til at ligge under 10 point begge to. Men så fik jeg endelig splayed alle mine kort til højre og vandt den sidste domination.

I næste spil var vi tre spillere, og igen lagde jeg hårdt ud. Vandt science, selvom det var Laban der havde spillet og aktiveret Masonry, og vandt de første 3 perioder, men gik så i stå. Jeg fik intet der passede sammen, og kunne blot se stille og roligt på at Laban indhentede og overhalede mig. Eneste trøst var at det gik endnu dårligere for Christina.

I tredje spil var vi nået til at trække kort fra 7 tidsalder inden første periode blev domineret. Til gengæld havde jeg allerede tre special achivements, men det var så også det eneste jeg fik i det spil. Laban g Christina sloges om at dominere perioderne, men det var Laban der trak det længste står og vandt sin anden sejr.

Innovation er et fantastisk spil, og jeg ville så gerne spille det lidt mere, så jeg også kan finde ud af hvad kortene i de højere perioder gør, for det er helt klart her jeg altid går i stå.

[Myde]

Efter en mindre tørke var jeg hjemme og spille hos Jon (Jonezy) i onsdags.

Vi lagde ud med Deus, som var nyt for mig. I første spil skulle jeg lige have mekanikken på plads, så der slog Jon mig med ét point, med sin røde strategi, hvor jeg kørte på en mere "brun" strategi, og fik bygget et par templer. Næste spil så byttede vi strategier , men der lykkedes det mig at vinde m 9 point mere end Jon, ved at dræne alle landsbyerne (og Jon) for point, med en god serie røde kort

Derefter stødte Jons forlovede Manni til, så vi fortsatte efter maden med et par runder Romerbingo (Rise of Augustus), og rundede af med at få tæv i King of Tokyo.

Deus er bestemt et spil der godt kan tåle at blive spillet lidt mere en anden gang.

[Jonezy]

Jeps, det var super hyggeligt Merete!

Selvfølgelig skulle du efterligne min strategi for at hive en sejr hjem i Deus...

2-spiller Deus går faktisk rigtig hurtigt, hvis den ene spiller spiller aggressivt med de røde kort og så er det svært at sætte de helt store komboer op i tide. Tror at de røde kort er en smule mindre betydende i 3- og 4 spiller spil, men kan være at det bare er mig. Synes stadig at Deus er rigtig sjovt og glæder mig til at spille det mere.

Rise of Augustus er sgu ved at udvikle sig til en gateway/filler klassiker for mig. Synes at bingo mekanikken er genial og selvom det hele faktisk kan være super random føler man stadig at man skal tage nogle beslutninger hele tiden. Super sjovt selvom begge vores spil endte i den super random ende... (Merete vandt nemlig begge 2...)

King of Tokyo er altid grineren, især når min Mecha Dragon smadrer alt.... Vi spillede med Power Up og Halloween udvidelserne og evolutions kortene og costume kortene giver altså et skønt friskt pust til vanijle King of Tokyo.

Glæder mig til næste uge nu, hvor der virkelig skal games!

[JoelP]

Et tip til at trække tiden ud mod militærstrategister i Deus er, at omringe en barbar-by uden miltær, så den ikke bliver 'spist' af hverken dig selv eller modstanderen

[Jonezy]

Et herligt tip Joel! Generelt kunne det være en god baghånd at have, så man har større indflydelse på spillets afslutning, men hvis alle gør det, så det ender det måske bare med at trække spillet ud?

[JoelP]

Næh, for spillet slutter jo også når templerne er bygget. Men jo, hvis alle nægter at bygge templer til egen fordel kan det vel godt trække ud. Men sådan er det vel med alle spil uden tur-grænse?

[Larsine]

Fredag aften var der mandefald, så det blev kun til Rune, Henrik og mig til en hyggelige spilleaften. Eller hyggelig er måske så meget sagt når man spiller Last Night on Earth. Vi nåede tre scenarie, og jeg fik lov til at spille zombie i alle tre.

Det første var Save the Townsfolk, hvor de fire helte skulel finde 4 townsfolk, og holde dem i live i 15 runder, og undgå at jeg fik slået to af heltene ihjel. Det gik forrygende for heltene, og i løbet af 4 runder havde de fundet de fire byboere. Men så kom zombierne stærkt igen, og Sherif Anderson var den første der måtte bøje sig for overmagten. Da turen kom til Billy, valgte helte at bruge nogle af byboernes evner, hvilket så betød at de ikke længere talte som reddet, og inden længe havde de slet ikke reddet nogen som helst, og Billy måtte alligevel bide i græsset.

Andet scenarie var Escape in the Truck, hvor heltene skulle finde benzin, hælde benzin på lastbilen, finde nøgleren, og mindste to helte skulle når at køer ud af byen. Men det gik rigtig skidt, Allerede i anden tur fik jeg dræbt Billy, som ellers lige havde fundet bilnøglerne, som kom tilbage som en zombie, og et par runder senede fik jeg spillet et kort på Becky, som betød at hun også kom tilbage som zoombi da hun fik endnu et wound, og minsanten om ikke det lykkedes endnu en gang, og på daværende tidspunkt var der kun 4 runder tilbage og heltene havde hverken fundet nøgler eller benzin, så de valgte at opgive.

Vi spillede samme scenarie endnu en gang, og så var der helt andre boller på suppen. Jeg startede med 7 zombier, og det første kort jeg trak (Rotten Bodies) betød at jeg mistede D6 zombier, og jeg slog naturligvis 6. Til gengæld kunne der ikke dø nogle zombier resten af runden Allerede i runde 3 havde heltene fundet benzin og fyldt det på bilen, og et par runder senere fandt de også nøglerne. Og med en pumpgun og lidt dynamit fik de ryddet så maget om i mine zombier at alle fire helte i ro og mag kunne hoppe ombord på lastbilen og køre ud af byen.

[40crew]

Fredag havde vi gæster til mad og et par spil. Det endte med at være mest mad og drinks, men sådan kan det jo gå

Vi fik dog spillet 1 hurtigt spil Soulfall som de havde medbragt. Jeg kendte ikke spillet på forhånd, udover at jeg havde set nogle billeder af de utrolig flotte flotte kort. Bo og Mia har spillet det mange gange, men kun med de 2, så det var også første gang de skulle prøve det med 3. Reglerne kunne gennemgåes på 5 minutter, og jeg føler jeg fik rimelig godt fat på det.

Man har et kort med hexagoner, lidt ala Terra Mystica, og så skal man ellers sætte nomader på brættet som senere bliver til byer. Derudover bruges kort til at få ekstra aktivations, genere modstanderen og til at få nogle gude bonuskort.

Vi valgte at sammenligne det en smule med Tiny Epic Kingdoms (som jeg kun har spillet med 2, og ikke var den store fan af), men jeg følte virkelig at der er et godt spil gemt i dette, også som et 2 personers spil. Dog var jeg en smule skuffet over at brættet var "warped" og generelt var kvaliteten ikke i top. Synd når spillet ellers er så flot. 8/10

Efter mad og rødvin skulle vi have spillet Alchemists, som min kone og jeg kun har fået spillet med os selv, og som Bo og Mia gerne ville lære. Men eftersom der var meget rødvin involveret, mente vi måske lige det var tungt nok at gå igang med. Og heldigvis havde jeg samme dag fået min pakke med Zombicide: Rue Morgue ind ad døren.

Ingen af os havde prøvet det før, men jeg havde læst op på reglerne i forvejen og vi gav os i kast med en tutorial mission. Den endte med at være utrolig lang, da vi fik spawnet 2 A-Bombs og ikke kunne finde ingredienserne til en molotov cocktail.. Men vi fik smadret en masse zombier og endte til sidst med at vinde Er meget glad for min beslutning om at købe spillet, og jeg backer selvfølgelig også Black Plague, som nok bliver et endnu større hit herhjemme med fantasy temaet.

Glæder mig til at få malet alle figurerne og spillet det en masse. Der er rigtigt meget spil i æskerne, men vil også gerne have de tidligere sæsoner... eller ihvertfald tiles i første omgang

9/10

[Larsine]

I går aftes fik vi spillet Love Letter med vores venner som vi lige havde foræret spillet til. Det blev et sjovt, og forholdsvist langt, spil, med masser af sjove situationer og meget snak indimellem.

Det blev også særdeles tæt, specielt da Thomas og Jane begyndte at se at det hele ikke blot er tilfældighed, selvom der naturligvis også er en del at det involveret. Det endte med at Thomas nåede at få afleveret de fire kærestebreve, medens Jane og jeg kun havde afleveret tre og Lisa kun nåede at komme af med to af sine breve.

[Pharmand]

Vi spillede to scenarier Mice and Mystics i går. Spillet er forholdsvis nyt på min hylde, og jeg har haft rimelig store forventninger til det. De er ikke blevet indfriet. Spillet er meget simpelt, og det vidste jeg, det ville være, og det har jeg som sådan ikke et problem med.

Det, der nager mig, er, at spillet for mig føles for fiddly og langt til det, det er. Derudover bærer karakterer ikke nødvendigvis over fra et scenarie til et nyt, og hvis de gør, tager de kun et item ud over deres startitems med. Det betyder, at man må løbe an på level ups, som ofte ikke er så ligetil, da de selvsamme oste, der skal bruges til level up også bruges til at drive de abilities, spillerne i forvejen har. Det er selvfølgelig alt sammen meget smart rent spilmekanisk, men i vores spil har det betydet, at spillet føles fragmenteret og uden nogen nævneværdig karakterprogression.

Så jeg er lidt skuffet. Jeg vil gerne det simple, men jeg er ikke sikker på, det her spil har det, jeg søger. Jeg har også spillet en del Castle Ravenloft over de sidste par uger, og det har holdt spilleglæden bedre med vores levelling house rules. Dog tænker jeg også, det snart må videre til nye borde.

Resten af juli bliver nok dedikeret til et par lidt tungere baskere, Robinson Crusoe og Mage Knight, som jeg glæder mig til at prøve kræfter med.

[Jens_Hoppe]

Jeg fik spillet mit nye Copper Country, spillet om kobberminedrift i Michigans Upper Peninsula, i går.

Umiddelbart ligner det noget, som Martin Wallace kunne have designet (men det er det nu ikke): Et farverigt kort over området inddelt i felter, små minearbejder-meeples, huse af forskellige slags, og en masse forskellige kort. Spillerne sender deres minearbejdere ud på brættets minefelter, hvor de kan søge efter kobber. Der er mange slags forskellige actions man kan lave, hvoraf de fleste egentlig er støtteactions (træk flere ressourcekort, byg bygninger, ryk en arbejder, "untap" dine arbejdere, etc.) omkring den action der er det centrale i spillet: Det at lave selve minearbejdshandlingen for at udvinde kobber. Og mens mange, for ikke at sige de fleste af spillets mekanismer fungerer glimrende, er denne den helt centrale mekanisme desværre ikke så interessant: Kort fortalt består den i at vende det øverste produktionskort, og se hvilke ressourceikoner der kræves spillet fra hånden, for at få lov til at få kobberet på kortet. Der er en række mekanismer til at forhindre at det hele bare bliver en mekanisk øvelse i at vende kort, men det ændrer ikke på at man typisk vender kort i blinde og håber på det bedste. Man har ofte lov til at vende flere kort efter det første, men da kort også kan have en negativ effekt (ikke alene får man ikke noget kobber, ens arbejder dør også i en ildebrand, f.eks.) er der desuden et element af push-your-luck: Hvor længe har du lyst til at vende kort...

Efterhånden som der udvindes mere og mere kobber, plastres kortet til med "poor rock" brikker, som gør det sværere og sværere at udvinde det resterende kobber. Spillerne kan omvendt bygge forskellige produktionsbygninger (shaft houses, hoist houses) som gør udvindingen nemmere, men spillet vil uvægerligt gå i retningen af stagnation.

Sjovt nok er spillet ikke et økonomispil - der er ingen penge med, f.eks. - i stedet er det mere et spil om at udnytte sine actions optimalt, der er givetvis også en del strategi i at positionere sig godt på brættet, og selvfølgelig er der også push-your-luck elementet.

Grafisk er spillet superflot og stemningsfyldt, synes jeg. Der er også en meget tæt og overbevisende tematisk kobling, så på den måde føles spillet meget mere som et af Martin Wallace's typiske økonomispil, end som et af vores typiske, abstrakte eurogames.

Men den centrale mekanisme skuffede en del: Jo, man får da opbygget noget infrastruktur på brættet, og får sendt sine arbejdere de rigtige steder hen, men mest af alt sidder man og samler ressourcekort i de forskellige "kulører", alt imens man håber at man har, hvad der skal til, når man næste gang skal vende et produktionskort. Det var lidt for meget Ticket To Ride, og lidt for lidt Wallace...


I vores spil (som var med tre personer), kørte vinderen af spillet en beundringsværdig minevirksomhed, hvor udbyttet var stort, og sikkerheden i top. Min virksomhed, derimod, fandt mest bare kedelige sten og ikke så meget kobber, men monotonien blev heldigvis ofte afbrudt af de mange ulykker, ildebrande og andet godt jeg kom ud for, som tog livet af de fleste af mine arbejdere... Konklusionen må være, at hvis du har planer om at blive minedrift-baron, så overlad for himlens skyld ikke virksomhedens drift til mig!

Nye designere som har lavet et flot og tematisk spil, men hvor det mekaniske desværre ikke helt slår til? Ja, Copper Country er også et Kickstarter-spil. 6.5/10

[Jonezy]

Vi holdt 'tile-laying day' i Taastrup hos Carsten (Carlei) igår og det endte med lang og ekstremt hyggelig brætspilsdag.

Inden Merete (Myde) dukkede op nåede Carsten lige at introducere mig til Lost Cities og det var egentlig et meget hyggeligt lille kortspil, især da jeg vandt på en heldig kombo af hvide kort. Endnu et Knizia som jeg kan leve med at spille igen, så måske er han ikke så slem alligevel....

Carsten og jeg var lige gået i gang med en Summoner Wars (det var The Filth mod Jungle Shadows) og nåede lige en episk dårlig terninge-runde hver så det gjorde os ingenting at pakke væk og tage hul på at lægge nogle tiles da Merete dukkede op. Dagens første spil i temaet blev Pastiche, som jeg spillede en del, da jeg kom ind i hobbyen for en 4 års tid siden, men som ikke rigtigt er blevet rørt i et par år, så jeg var nysgerrig på hvad jeg egentlig synes om det nu.

I Pastiche lægger man tiles med farveklatter på og matcher med de andre tiles med farveklatter på og så laver man farver (som man får i kort form), som så skal bruges til at male kunstværker med, som så giver forskellige antal point efter sværhedsgrad. Scoren endte episk med 46, 45 og 44 point. Desværre var det Yde som ramte de 46 point.... Men spillet var faktisk ganske hyggeligt og det kan godt tåle at blive hevet frem en gang i mellem, især da jeg har noget nostalgi faktor omkring det.

Kan ikke huske rækkefølgen men de næste to spil i dagens tema og imens vi ventede på Pejk blev Alhambra og Kingdoms.

Alhambra var som altid hyggeligt selvom det overhovedet ikke ville gå min vej og jeg endte da også klart sidst imens Carsten lige fik sniget sig udenom Merete. Kingdoms var så dagens anden Knizia og det var heller ikke frygteligt, men det hjalp nok at jeg vandt... Bliver nok ikke et spil som jeg efterspørger, men hvis folk virkelig gerne vil spille det stiller jeg da gerne op. Tror ikke at jeg afskyr Knizia, men mange af hans spil er altså noget tørre...

Da Pejk nu var lige på trapperne kom vi til at afvige konceptet en lille smule, da vi nappede en Splendor dyst. Top filler i min bog og ganske fornøjeligt også selvom Merete igen nappede en tæt sejr med scorerne 16, 15 og 14...

Pejk var kommet og havde heppet på os i Splendor afslutningen, så nu skulle vi i gang med de planlagte spil. Vi blev enige om Maharani, som ingen af os havde prøvet før og som jeg kun ejer, fordi jeg fik det med i en Queen Games Kickstarter (den med Thebes).

Det viste sig at være stærkt underholdende og i alles smag for vi endte med at spille det 3 gange i træk. Først to gange med grundspillet og så et sidste spil, hvor vi afprøvede de to små udvidelser, som kom med spillet. Maharani er klassisk tile laying hvor man får point for at matche tiles op ad hinanden i samme farve, men så er der en twist med at man kan få arbejdere på sine tiles, hvis man vender dem en bestemt vej og så kan man score ekstra point på dem.

Pejk vandt det første spil, men han er sgu også en hustler, som 'ikke lige havde hørt at man kun måtte have 8 arbejder brikker i et 4-spiller spil og derfor spillede med alle 10 arbejdere som var i hans farve....' Yeah right Pejk... Vi opdagede hans trick i andet spil og så sneg jeg afsted med en triumf uden jeg egentlig kan huske hvad jeg gjorde bedre end de andre (må have været drøn heldig med mine tiles eller noget...). I sidste spil med udvidelserne fik Merete proppet det ene rum med en masse af sine arbejdere og det høstede hun en kæmpe bonus for, som gav hende en solid sejr. Overraskende positiv oplevelse!

Vi ventede så på take away og brød konceptet igen med 3 gange Timeline: Historical Events. Jeg sagde ikke noget om at jeg har brugt 2 år på lærerseminariet på historiefaget, men det hjalp mig sgu kun til en sejr ud af de tre alligevel...

Efter mad var det tid til min personlige kult-klassiker Eine Frage der Ähre eller Rødbede-spillet, som Carsten og jeg kalder det (selvom Pejk og Merete mente at det var roe marker... PPwwweet hvad ved de om det....?? ), da man bruger tiles til at plante fem forskellige afgrøder, heriblandt rødbeder (og det er fandme rødbeder Pejk og Merete!!!). Desuden kan man bruge sine tiles på at få stald point, hvor der er en bonus til dem, som kommer først i toppen af hvert afgrøde track og som giver mulighed for at få bondegårde på banen, som scorer i slutningen af sin tur. Det lyder mere indviklet end det er og det var super underholdende at plante majs, hvede, kartoftler, raps og goddamn RØDBEDER!. Det ryger med på Djengis næste år, kulten må spredes...

Hov, glemte da, at jeg pt. er nuværende Rødbede-spils mester da jeg stak afsted med en storslået sejr. Naturligvis ved blandt andet at få den bedste bonusbrik på rødbede tracket inde i stalden!

Da Merete begyndte at se træt ud (og jeg kender hende, så gider hun lige pludselig ikke mere) skyndte jeg mig at hive det sidste af vores planlagte spil frem istedet for at opfordre til en revanche i Eine Frage der Ähre. Det var Citrus, som hverken Carsten eller Pejk havde prøvet før. Citrus er faktisk rimeligt simpelt men der er lige nogle små finurligheder, som gør at det ikke er helt så ligetil som de andre tile laying spil vi havde spillet. Det gik nu fint at alligevel og Pejk den røver hørte efter i regelforklaringen og byggede en mega blodappelsin plantage lige midt på brættet, som kæmpede med ved en masse forskellige fincaer og gav ham en masse point. Jeg troede jeg var helt væk og alle ville overhale min lille føring ved slutscoringen, men det var faktisk kun Pejk og hans møg blodappelsiner som kom forbi med sølle to point... Godt spillet Pejk!

Vi stoppede en herlig tile laying fest der og jeg tror at vi alle er enige om, at det var super hyggeligt og at tile laying faktisk er en ret fed mekanik.

Imorgen er det så tid til bag building dag, men der har vi ikke så stort et udvalg, så der kommer vi sgu nok til at bryde konceptet lidt mere end denne gang.