Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Mik »

Vi fik spillet endnu en omgang Orleans i går. Denne gang med den oficielle variant med opdeling af Event-brikkerne, hvor de onde begivenheder bliver hårdere og hårdere. det gjorde spillet hårdere, og kun Martin nåede lige akkurat over de 100 point. Selv satte jeg bundrekord med kun 30+ point :oops:
Image
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9176
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Stony »

...og så kommer der nogen med en reference til noget med 62 point om.... tre.... to..... en.....
Sidst spillet:
Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Larsine »

I går var jeg til PrototypeDag for spilentusiaster i København. Formålet var at få spiltestet en masse spil, hvoraf nogle af dem skulle med som picth til Essen, medens andre bare var spilideer, og mit var mit spil til Fastavl 2016. Ud over mig selv deltog Jeppe Norsker, Ole Steiness, Daniel Skjold Pedersen og Kasper Lapp, som alle minimum havde en prototype med. Derudover stødte Johannes Sjolte til op ad dagen, men han havde ikke selv nogle spil med.

Vi startede med Svinerspillet af Kasper, som er et kortspil hvor man skal svine hinanden til, men det er med ord som cykel-banan-toaster evt. krydret med et tillæg som ...med løg og ost på, eller ...siger din mor! Hvert kort indeholder et ord, en tillægssætning, et spejl (Det kan du selv være, Og hvad med dig selv, osv.), en videresendelse (Er det ... du taler om?, Hvis du mener ... er det rigtigt, osv.), eller et stopkort (Jeg kan ikke høre hvad du siger, Er det ikke en flyvemaskine?, osv.). Alle starter med 5 kort på hånden, og første spiller skal sende en sviner efter en anden spillet, som så enten skal sende en længere sviner tilbage, sende den videre eller stoppe den. Dette fortsætter indtil en spiller ikke kan eller vil fortsætte, og den spiller får point efter hvor lang svineren var (antal af kort). Derefter trækker alle spillere et kort, og spilleren der netop blev svinet til får lov til at starte næste sviner, eller bare opgive at svine nogen til, hvorved alle trækker et kort og turen går videre til næste spiller. Når man har 5+ point er man ude. Det var det sjoveste jeg længe har spillet. Vi var alle helt tilbage i børnehaven, hvor man stod i hvert sit hjørne af sandkassen og råbte "Din tante-ostemad" eller "Du kan da selv være en Sandwich-flue-cykel" efter hinanden. Et spil jeg skal eje når det udkommer, for det gør det forhåbentligt.

Næste spil var FrogFezzor af Daniel, om professorer der skulle fange frøer i en lille sø. Frøerne hoppede over hinanden, og man fangede så den frø der sad tilbage, ligesom i solitære. Frøerne kom i 5 forskellige farver, og hver farve havde specielle evner, hvis man valgte at ofre dem. Derudover havde vi hver et skjult pointkort og 3 fælles pointkort. Der var mulighed for at købe kort som enten gav ekstra frøer, eller specielle evner, eller ekstra point. Sødt lille spil, hvor jeg formåede at lave en total effektiv kombination af indfangede frøer og pointkort, og vandt i stor stil.

Da vi nu var 6 spillere, delte vi os op i to grupper, og jeg fik afprøvet Jumping Frog med Ole og Johannes. Jeg havde forsøgt at lave nogle nye flodbrikker med specielle evner (Krokodiller, Flodheste og brikker med ekstra fluer på), men konklusionen var at det blev for besværligt, da der stort set var specialregler for hver eneste af de nye brikker. Hvis de skal med, skal der strammes op på noget af det, og evt. laves en lille oversigts brik til hver spiller, hvor reglerne kan udtrykkes nemt og helst grafisk. Ole og Johannes indtryk var dog at det var et fint spil til Fastaval, og de syntes at jeg var nået meget langt i forhold til at der er lang tid til det skal præsenteres.

Ole hev et Deckbuilding-Civilization spil frem. Startende i stenalderen, skulle man opbygge sin civilisation, og rykke videre til 2. tidsalder og til sidste til 3. tidsalder (moderne tid). Stenalderen gik lidt trægt, så Ole lavede en regelændring som satte fut i spillet, og første tidsalder var pludselig overstået på 15 minutter. 2. tidsalder tog til gengæld lidt for lang tid og varede ca. 1 time, så tredje tidsalder spillede vi kun en runde af, og så mente Ole at han havde masser der skulle tilrettes. Et OK spil, men det skal strammes lidt op og balanceres lidt bedre idet satset på krig, efter min mening, havde alt for stor betydning i slutspillet.

Lige inden de fleste forlod os, skulle Daniel have afprøvet et børnespil med en spiltid på ca. 5 minutter. Hver spillet fik fem fingerdukker i forskellige farvet og et opgavekort. På kortet stod hvilke farvekombination man skulle forsøge at få samlet. Samtidig valgte alle spillerne så at tage deres hånd frem med et antal fingre strittende. Den der strittede med flest kunne så bytte en dukke med den der strittede med færrest. I tilfælde af lighed var man ude af runden, og der kunne kun byttes med de finger der strittede. Meget sjovt, men nok lidt for svært for 4-8 årige børns motorik, og selv med vores motorik var det udfordrende. Vi nåede to spil hvoraf jeg vandt det ene.

Ole sluttede af med at introducere Johannes og mig for Dreadnoughts. Et ternings rumkrigs spil, hvor hver spillere styrede et kæmpe rumskib, som ved hjælp af terninger og kort blev udstyret med diverse moduler (lasere, skjolde, boosters, missiler, fighter og alt muligt andet), som man derved aktiverede ved hjælp af terninger i forskellige farver, trukket blindt fra en pose. Man kunne således opgradere enten ved at skaffe bedre moduler, eller få fjernet nogle af de terninger man ikke kunne bruge til sine moduler, eller købe kort som havde engangseffekter. Da det gik lidt trægt ændrede Ole lige en regel, så et modul der sprang i luften også gav skade på et omkringliggende modul. Det medførte at man med 4 skade kunne ødelægge 3½ modul. Måske lidt for kraftigt, men i hvert fald effektivt. Jeg havde satset på grønne fighters og røde lasers og boostere til begge, medens Johannes havde satset på blå lasers, boosters til samme og laserskjolde. Min kombination var helt klart kraftigst kombineret med min kommander, og det lykkedes mig da også at få ødelagt to af Johannes sektioner først, hvilket var vinderkriteriet. På daværende tidspunkt havde Johannes dog også ødelagt en af mine sektioner, og var godt halvvejs med den anden sektion. Igen et interessant spil.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Mik »

Tirsdag var Jesper Noer ibandt os, og derfor spillede vi et af de sidste uåbnede spil fra sidste års Essentur: Florenza kortspillet, som i forvejen var en succes da udkom for et par år siden - nu var det så 5-6-spiller udvidelsen det gjaldt.

Det var en ren lise. Den oprindelige bekymring ved spillet var at man let løb tør for kort, og det gør man ikke mere (i hvert fald ikke med 4 deltagere). Desværre kræver spillet en del tilvænning, da alle kort har italienske overskrifter. Så en player aid vil sikkert gøre underværker før spillet skal introduceres for en større forsamling. Helt klart en underholdene oplevelse. 8/10
Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Mik »

Torsdag spillede vi så uden Jesper - så der stod den på Dominion Adventures hele aftenen. Vi var nået til Adventures-Cornucopia:

Vi nåede de obligatoriske 3 gennemgange af "The Hero's Return" vi spiller helst med samme set-up med ny start-spiller.
det gik rigtig godt. Derimod tog "Seacraft and Witchcraft" lidt for lang tid efter min smag - så den nåede vi kun 2 gange.

Hele sættet som sådan er dog stadig en dejlig fornyelse, så: 9/10
Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Larsine »

Onsdag aften started Eik, Laban, Michael og jeg med et spil Machi Koro inkl. udvidelsen Millionaires Row. Det var så her jeg opdagede at kortene i MR er mortere end de oprindelige kort fra MC, hvilket gør det meget svært at blande dem ordentligt :-(

Men selve spillet blev noget anderledes, da mange af de gode gamle strategier slet ikke kunne lade sig gøre, når nu man ikke kunne være sikker på at der kom så mange af hver kort som der plejede. Det gjorde også spillet lidt længere, men heldigvis knap så forudsigeligt, og heldigvis også svært at vinde på "det heldige slag". Eik endte med at vinde.

Jens var ankommet og vi tog Finstere Flure (Fearsome Floorboards), da Michael netop havde bestilt det hjem fra Tyskland. Det blev et intenst og spændende spil, og Laban var meget tæt på at vinde, da vi regnede ud at ved at ofre en af mine brikker og en af Eiks brikker kunne stoppe ham. Men i Eiks forsøg på at superoptimere, endte han med at sende monstret ud på en omvej, og det lykkedes for Laban at slippe ud med to personer først. Kampen om førstetaberpladsen blev lige så tæt, men med lidt manipulation af de andre fik jeg dem til at stoppe Jens, så jeg kunne smutte ud på en andenplads.

dernæste ville Laban gerne spille Sheriff of Nottingham. Et ganske hyggeligt spil, hvor jeg dog stadig synes at det ikke skulle være helt så forbudt at smugle en rugbrød ind blandt andre brød, som det er at smugle en tænde mjød ind blandt en masse æbler. Under alle omstændigheder gik det heller ikke særligt godt for mig. jeg tror ikke jeg skal satse på at skifte til smuglerbranchen.

Eik gik hjem, og vi andre sluttede af med en omgang San Juan (inkl. udvidelser). Det gik ganske godt for mig, men dog ikke godt nok til at vinde.

En rigtig god dag, med rigtig mange gode spiloplevelser.
Haekle
50+ indlæg
50+ indlæg
Posts: 57
Joined: Thu Oct 31, 2013 9:47 pm
Favoritspil: Agricola, Terra Mystica, Resistance Avalon, Dominion.

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Haekle »

Jeg var fra mandag til torsdag i Bruxelles med Blueswan (og 30 gymnasieelever).

Det blev til:

- Timline historical events x2
- Musikbezzerwizzer x3
- Le Havre inland port x1
- Race for the galaxy x3
- Star realms x3
- Resistance avalon x 10 (For mit vedkommende) (vi havde to udgaver af spillet med)
- 1x loveletter
- (3x dominion på laptop vs Ipad)

Jeg tror, at jeg i løbet af det sidste halve år, har introduceret omkring 30 elever for Avalon, og det har været et hit hver gang!

Og så hører det med til succeshistorien, at vi trods tre aftener med 30 fulde teenagere kun fik to klager på hotellet (begge fordi vi larmede for meget under Avalonspil :lol: ).
Sidst spillet:
Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14614
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 457 times
Been thanked: 651 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Frouvne »

Det har været nogle uger, der har været fattige på brætspil, men rige på så meget andet.

I godt og vel 1½ uge omkring min datters fødsel lykkedes det mig at få spillet et enkelt spil. Det skete, da vi blev overført mellem Rigshospitalet og Hospitalet i Herlev, hvor vi rutinemæssigt blev isoleret. Det fik ro over familien og gav mig lejlighed til at få spillet et spil Friday, som det er lang, lang tid siden, jeg har haft fremme. Solospil er selvfølgelig en mindre fornøjelse, men når man skal spille solospil, så er Friday et af de bedste af slagsen, jeg har prøvet. Det holder helt sikkert stadig for mig.

I denne uge lykkedes det spilgruppen at blive samlet. Stony var tidlig på færde og det gav os lejlighed til et par spil Crokinole. Da vi var fuldtallige begyndte vi meget atypisk at snakke, drikke kaffe og spise kage og det var først kort tid før normal sluttid, at vi fik et par småspil på bordet: Splendor og Abraca...what? Men hyggeligt var det.

I dag spillede Helle og jeg for første gang efter flere ugers pause et spil The Ravens of Thri Sahashri. Vi var lidt pressede i de første to runder og så ud til at få en meget begrænset score. Sidste runde formåede vi dog at optimere vores kort og opnåede 13 point med fire ravne iblandt scoringskortene.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Goblen »

Der er blevet spillet en del spil her på det seneste, men pga. travlhed på job og privat har jeg ikke fået postet noget. Det vil jeg nu råde lidt bod på.

Fredag sidste uge hentede jeg min ene søn, og om aftenen fik vi spillet et par spil Tsuro (fem personer). Har spillet det usandsynligt meget i år. Det er meget sjovt at hygge med, men nu vil jeg gerne finde lidt andet hyggeligt. Derfor var det fedt at få fire Timeline fra boardgamer-claus. Efter Tsuro blev det til et enkelt spil Winners Circle. Et væddeløbsspil hvor du skal spille på hvilke heste du tror der vinder, og så afgører en terning hvor langt hestene kan rykke. Det er et gammelt spil efterhånden, og jeg købte det brugt, men vi synes faktisk det er utrolig sjovt. Spiller varianten med lukkede bets, hvor en af dem er en 0. Det giver mest spændning om hvilke heste der skal blokeres.

Lørdag havde vi inviteret til heldagsevent. Vi var 9 spillere i alt, og der blev spillet igennem.

Startede med Battlestar Galactica. Dette spil er ganske enkelt fantastisk. Første gang jeg var human hele vejen igennem, og først gang jeg har oplevet at humans vandt. Vi var mega heldige med at få aflivet en cylon på et kort hvor præsidenten kunne vælge at eliminere admiralen. Det viste sig at det var et godt valg der blev truffet for det var en cylon. Derfra blev den kørt relativt sikkert hjem. Så blev der spillet Steampunk Rally. Som skrevet andet sted den bedste kickstarter jeg har backet i forhold til levering. Spillet er også ganske morsomt, så det blev til to spil. Begge gange racede de andre fra mig, og en gang fik jeg smadret min bil så meget at Einstein mp vende sig i graven (det var ham jeg spillede). Imellem det ene og det andet Steampunk Rally blev der spillet One Night Ultimate Werewolf. Når folk er lidt trætte virker det spil faktisk rigtig godt. Lykkedes mig ovenikøbet at vinde et spil som Tanner. Det har jeg ikke prøvet før.

Søndagen var lidt sløv, og vi var lidt trætte så den stod på lidt Love Letter: Batman Edition, Heck Meck og Click Clack Lumberjack. Ganske underholdende.

I dag tog Eva og jeg så hul på Timeline. Vi blandede science & discoveries sammen med Music & cinema. Trak 8 i stedet for 4 kort da vi kun var os to. Et fedt spil hvor man kan drikke kaffe og snakke om alt muligt andet mens man undres over hvor lidt man ved.

Ganske fornøjelige spilledage - ovenpå en uge og weekend fyldt med alt muligt andet. Det er sgu med til at gøre brætspil så fantastisk; at koble af og være sociale sammen på en fed måde.

/Brian
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5124
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 500 times
Been thanked: 548 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Gunness »

I går var det tid til spil med Frouvne, Stony og Kanzler.
Førstnævnte og jeg startede et et hurtigt prøvespil W1815 - slaget ved Waterloo på 20 minutter :) Det var hyggeligt nok og kan fint prøves igen, men det virkede nok lidt mere tilfældigt end jeg normalt synes om.
Så var det tid til et af de svagere spil på Wallaces CV, nemlig Tempus - og det siger jeg ikke kun, fordi jeg klarede mig møgdårligt i går :D
På overfladen ligner det et Civ-light-spil, og det har da også elementer derfra. Problemet er, at det første lange stykke tid føler man sig meget fastlåst, både mht antallet af enheder og hvor langt (læs: kort), de kan flytte. Og slutningen virker i modsætning hertil lidt for kaotisk. Parret med det faktum, at der reelt ikke er ret mange valgmuligheder i en given situation, er resultatet, at jeg er noget lunken over for spillet.

Til gengæld var aftenens afslutning et hit - Vlaada Chvátils Codenames, der er et enkelt og underholdende lille spil om ord og deduktion. Vi nåede et sted mellem fire og seks spil, alt efter hvordan man måler - skægt var det i alt fald og et godt valg som "partyspil".
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Jens_Hoppe »

Vi var seks personer ved mit bord i KBK i går, så aftenen udviklede sig til at blive ... Filler Night! :)

Først var det Flick 'em Up!, scenarie 1, med tre spillere på hver side. Det var sjovt nok, synes jeg, men nu har jeg også snart fået nok af scenarie 1 - det er meget simpelt. Jeg håber at de ekstraregler de senere scenarier tilføjer, bidrager til spillet, så det bliver bare lidt dybere, men uanset hvad har jeg en fornemmelse af, at FeU! bliver et spil som jeg før snarere end senere får nok af.

Modtagelsen af spillet blandt de andre var lidt blandet; nogle syntes det var sjovt, andre var vist ikke så vilde med det. Der var enighed blandt dem der kendte til Rampage! om at Rampage! var et mere velfungerende spil. 6.5/10.

Dernæst blev det til to spil Codenames. Et hyggeligt lille ordassociations-spil. Det virkede som om udfordringen lå i at være "spymaster", mens det for os andre på holdet var en noget mere tilbagelænet oplevelse. Ikke lige et Jens-spil, tror jeg. 5.5/10.

Tredie spil var toppen af skalaen, rent kompleksitetsmæssigt: 7 Wonders. Jeg var Kolossen på Rhodos, så vidt jeg husker, og fik en del point fra både militær, blå kort og lilla kort. Det rakte til en andenplads. 7/10.

Så blev det lidt simplere igen, med to spil One Night Ultimate Werewolf! Jeg var robber i det første og insomniac i det andet, og i begge spil lykkedes det desværre en lone wolf at undslippe vores snedige deduktioner. Argh! 8/10.

Til sidst faldt vi tilbage på den gamle klassiker Incan Gold, som det også blev til to spil af. Som sædvanligt klarede jeg mig elendigt, og min bedste runde var faktisk den, hvor jeg traf det afgørende "gå videre/flygt hjem"-valg ved bare at vælge et tilfældigt kort. Det siger måske lidt om mine double-guessing evner. 8/10. :)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Mik »

Dominion: Adventures blev spillet 6 gange i går, sammen med Dominion: Hinterlands.
De to officielle set-ups, 3 gange hver. Måske lidt meget, men vi finder stadig de nye Eventkort, fascinerende: 9/10
Image
User avatar
BlueSwan
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1005
Joined: Fri Feb 01, 2013 8:12 am
Favoritspil: Android: Netrunner, Dominion, Mage Knight Board Game, Nations, Skak, Twilight Struggle, det meste af Stefan Feld og de fleste halvtunge Eurogames med fokus på ressource management og optimering.
Location: Helsinge
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by BlueSwan »

Mik wrote:Dominion: Adventures blev spillet 6 gange i går, sammen med Dominion: Hinterlands.
De to officielle set-ups, 3 gange hver. Måske lidt meget, men vi finder stadig de nye Eventkort, fascinerende: 9/10
Hmmm...jeg har stadig aldrig prøvet de officielle kingdoms til én eneste af udvidelserne faktisk. Vi vælger altid kort tilfældigt. Kunne være at man skulle forsøge sig med de der standard setups.
Sidst spillet:
Image
Min musik: http://www.soundcloud.com/blueswan
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by Goblen »

I går blev til endnu en fantastisk spilleaften i Skibinge-gruppen.

Vi startede med Nations. Et ret så fantastisk spil jeg har spillet et par gange før, men denne gang var sgu lidt speciel. Det var som om alle de progress-kort der kom ud havde til formål at smadre os alle og en. Der kom ingen bygninger, og vi blev de første par runder mega presset på mad, og så en Black plague i runde to. Fik en OK nation bygget op. Fantastisk spil.

Selvom vi var presset på tid skulle vi lige prøve et spil The Grizzled. Det blev så til to spil :-) Det er et simpelt coop kort-spil hvor vi sammen skal overleve første verdenskrigs rædsler. Det er simpelt at lære, men vi overlevede ikke krigen nogle af gangene. Mission-leader bestemmer hvor mange kort vi skal trække for at bygge en mission, og så må vi ikke spille tre ens symboler ned på bordet. Damn det var svært. Spillet er simpelthen så godt, og alle der kan lide kort burde anskaffe sig det.

Tror vi kommer til at prøve kræfter med det næste gang igen. Vi skal simpelthen klare krigens rædsler.

/Brian
40crew
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 273
Joined: Tue May 06, 2014 2:49 pm
Location: Brøndbyøster

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Post by 40crew »

Jeg har været en del væk fra germangames siden, da brætspil desværre er røget lidt i baggrunden herhjemme pga nye arbejdsforhold og så videre. Men nogle brætspil har vi da fået spillet i september.

I starten af måneden hentede jeg Steampunk Rally fra et samkøb via Facebook, og vi har fået spillet det 3 gange. Som navnet antyder, er det et spil hvor det gælder om at komme først, med din store steampunk maskine.

Spillets runder er indelt i faser, hvor race-fasen og draft-fasen er de mest interessante. I draft-fasen får du tildelt 4 kort, 1 af hver type kort spillet indeholder, og så vælger du et kort der kan bruges til at gøre din maskine bedre, eller et boost kort der kan give dig en fordel i en af spillets andre faser (du kan også discarde kort for valuta). Denne fase minder meget om 7 wonders, og det er super morsomt. Dog synes jeg at fasen kunne være sjovere hvis der var flere kort, så man nåede at få sin oprindelige hånd tilbage, og man derved kunne se hvad folk havde taget. Men det fungerer upåklageligt.

Når du så har udbygget din maskine og samlet valuta i form af terninger og møtrikker, kommer du til en "udluftningsfase" hvori du klargører din maskine til næste og mest vigtige fase: Race Fase.

Her bruger du terninger til at sætte fut i maskineriet. Du har opbygget en maskine af de kort du har fået i draft-fasen og af dine to start kort. Maskinbyggeriet kan sammenlignes med andre engine building spil, og jeg vælger at bruge Roll for the Galaxy, da det er vores yndlingsspil i øjeblikket. De kort du har samlet dig udgør din maskine, og det gælder om at få det hele til at spille sammen. Du kan fx bruge 1 terning til at genere flere terninger, som så kan genere fremdrift, andre terninger kan du bruge til at fjerne terninger (du kan kun aktivere en maskindel hvis der ikke allerede er en terning på pladsen) og nogle terninger generer fx møtrikker.

Spillet indeholder også et skadesmodel, så din maskine kan ryge fra hinanden og de før omtalte boostkort kan ændre spillets udfald på andre måder.

Første spil jeg spillede var med min kammerat, og vi var ikke særligt gode til at bygge effektive maskiner, men da vi begge holder af 7 wonders og RftG fandt vi hurtigt interessen for spillet. Selvfølgelig er spillet helt sit eget, og det virker ikke som flere forskellige små spil er samlet til et stort. Det er virkelig gennemført og efter 3 spil (de sidste 2 med fire personer, og der kom spillet virkelig til sin ret), er vi meget meget glade for det.

Når vi ikke har spillet Steampunk Rally har min kone og jeg spillet Magic The Gathering. Jeg spillede det en smule da jeg var yngre, og har spillet det online de sidste par år. Min kone har aldrig prøvet det før. Det er bogstaveligt talt crack i pap format... fantastisk spil, fantastisk dyrt. Glæder mig til jeg skal til min første magic event på lørdag.

edit: nå ja, fik da også prøvet BGGs I hate zombies.. Selv som et øl-spil eller sådan noget, tvivler jeg på det nogensinde kommer på bordet igen. Sten Saks Papir har vi spillet nok da vi var børn, og zombier gjorde det desværre ikke interessant. Ellers nogle flotte kort.
Image
Post Reply