Page 2 of 2

Re: Essen 2015 radaren

Posted: Wed Sep 16, 2015 8:35 am
by Mik
Stony wrote:
AndersC wrote:Som backup tænker jeg at der nok skal opstå nogle populære kombinationer som man kan finde på bgg.
Det var præcis min tanke. Jeg vil måske selv kunne finde på at gå på opdagelse i de spilmekanismer der tiltaler mig mest, men jeg tænker at spillet nok først vil komme til sin ret om et halvt til et helt år, hvor en række brugere har opdaget versioner der byder på noget interessant.
Eftersom at jeg har spillet 504, så kan jeg sige - at med det antal spil jeg i forvejen køber, så har allerede alle de kombinationer der kan laves.

Uanset hvor godt kombinationerne virker nehøver jeg ikke endnu et 18XX-spil, en Settlers-variant eller et civilisations-spil. Hvis der kommer 10 geniale nye spil ud af kombinationerne, så vil købe disse, når en udgivelse alligevel bliver produceret.

Det er et genialt koncept, og det vil uden tvivl blive populært. Men når man køber imellem 50 og 100 nye spil om året er behovet for et kombinationsspil begrænset.

Re: Essen 2015 radaren

Posted: Wed Sep 16, 2015 9:19 am
by Stony
Min personlige interesse for 504 er nu heller ikke kun spilmæssig. Det spilmæssige er faktisk sekundært.

For mig er det også en interessant øvelse at se spilmekanismer trukket ud på denne måde, samt hvordan de hver især kan sammensættes. Jeg tænker at mængden af spørgsmål der kan opstå er enorm, og at spillet vil få en FAQ der er kilometerlang. Men jeg synes øvelsen virker super-interessant. Det kan godt være at de spil der kommer ud af det, når man "bare" sætter de enkelte mekanismer sammen ikke bliver så interessante. Men med designerbriller kan man godt blive inspireret, og måske opstår der noget man føler man kan bygge videre på, tilpasse mekanismer og så måske finde et inspirerende tema.

Re: Essen 2015 radaren

Posted: Wed Sep 23, 2015 4:00 pm
by Jonezy
Inspireret af Steen har jeg over de sidste dage fået kæmpet mig igennem hele Eric Martins Essen-preview liste og hold da op en hobby vi har. Det bliver jo umuligt at få prøvet alle de spil, som ser interessante ud, så der skal jo prioriteres benhårdt...

Jeg kommer heller ikke til at købe alt på min liste, men det bliver disse spil og udvidelser, som der bliver holdt særligt øje med:


Orléans: Invasion - Har haft kæmpe fornøjelse af Orléans, som er blevet rå spillet i år. Derfor er udvidelsen naturligvis et must, især med co-op aspektet.

Ticket to Ride Map Collection: Volume 5 – United Kingdom & Pennsylvania - Har stort set alt TtR og har stadig stor fornøjelse ved den serie, så jeg skal da også denne mere gamer-venlige udvidelse på et tidspunkt.

Karuba - Simultant tile-laying, hvor alle spillere skal bruge de samme tiles til samme formål på hver deres player board. Og så fra Haba og Rudiger Dorn. Det skal prøves.

Sapiens - Mere tile-laying. Denne gang med en domino-lignende mekanik og suverænt artwork (det er også fransk....).

Minerva - Endnu mere tile-laying. Denne gang fra Japan med noget Glen More lignende bygning af Rom og brug af komboer. Komboer og tiles, jep, det skal Jon prøve.

Sheep & Thief - Lav spilletid, tiles, draft og dril: whats not to like?

Terra - Faunas efterfølger med fokus på alt andet end dyr. Elsker Fauna, så mon ikke der er en chance for at Terra også falder i min smag, og nu kan man få det på engelsk endelig.

T.I.M.E Stories - Mega hypet spil fra Space Comboys med tidsrejse tema. Det SKAL prøves, jeg er faldet for hypen.

Pandemic Legacy - Jeg synes Legacy konceptet er møg fedt og har aldrig spillet Pandemic. Steen, jeg er med på en splejser, hvis vi kan få en kampagne op og stå sammen....

Favor of the Pharaoh - Yatzy ligende terninge mekanikker med varierende special abilities fra Bezier Games. Det lugter af noget, som jeg kunne hygge mig med.

Automobiles - Bagbuilding i racerløb setting. Det kan godt være at jeg kan lide tile-laying, men jeg kan også godt lide bagbuilding, så det her spil pirrer min nysgerrighed.

The Big Book of Madness - IELLOs store spil i år (tror jeg) og med noget Harry Potter lignende co-op om at smadre monstre fra en bog med trylleformularer. Jeg er frisk!


Jeg har endda 10 andre titler skrevet ned også, hvilket bare viser hvor latterlig mange interessante spil der kommer i disse år, og det kan jo umuligt være en dårlig ting. :)

Re: Essen 2015 radaren

Posted: Wed Sep 23, 2015 6:47 pm
by Jens_Hoppe
Jonezy wrote:Jeg har endda 10 andre titler skrevet ned også, hvilket bare viser hvor latterlig mange interessante spil der kommer i disse år, og det kan jo umuligt være en dårlig ting. :)
Bare rolig, min interesseliste er på et par-og-halvfems spil lige nu... :lol:

Re: Essen 2015 radaren

Posted: Fri Sep 25, 2015 8:36 am
by netsapiens
Jens_Hoppe wrote: Bare rolig, min interesseliste er på et par-og-halvfems spil lige nu... :lol:
Jeg nøjes med 74 på min, men det er så også kun min private liste. Butikken har sin egen.

Re: Essen 2015 radaren

Posted: Fri Sep 25, 2015 7:40 pm
by AndersC
Hvis der er nogen der ikke har set det: The Dice Tower har lavet en fin video-serie hvor de gennemgår 100 udvalgte spil, der kommer til Essen.

Den starter her:

https://www.youtube.com/watch?v=6r-pZaBuldw