Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Jens_Hoppe »

I mandags fik jeg spillet et par nyheder med ungerne derhjemme: Først Inhabit the Earth, i den hurtige udgave, hvor man kun spiller med fire klasser af dyr og med fire kontinenter (som har kortere tracks til toppen end i den lange udgave). Ungerne var lidt forvirrede over kompleksiteten i spillet, men da det først clickede var de godt underholdt - og det var jeg faktisk også. Den korte udgave er i hvert fald god til førstegangsspillere. 7.5/10.

Vi fik også spillet BEARanoia, og da de syntes det var hyleskægt (til trods for at vi kun var tre spillere, hvilket mildest talt ikke er et ideelt antal), og da det kun tager et par minutter pr. spil, blev det til en hel del spil. 7/10.

I KBK i går spillede jeg (og tre andre) Ships. Klubbens onde formand vandt (selvfølgelig), mens jeg måtte se mig hensat til en tredieplads. 8.5/10.

Efter dette var det tid til hvad der skulle vise sig at være et ikke-Jensspil, nemlig steampunk-racer-Kickstarter-Essennyhed-spillet Steampunk Rally. Tema og grafik var cool nok, men spillet selv var temmeligt skuffende: Noget terningbaseret engine-building, med massive rich-get-richer problemer, og hvor den eneste spillerinteraktion var de take-that kort man fik fat i undervejs. Kedeligt! 4/10.

Ved et andet bord blev der spillet både Russian Railroads-udvidelsen German Railroads, og det taiwanesiske Ponzi Scheme, og begge var efter sigende succeser.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Larsine »

Damn en god Viking-Con!

Jeg startede som sædvanligt med at afholde min Chaos Marauders turnering fredag aften, og Viking-Con havde fået fingeren et et Game Woprkshop eksemplar af spillet, som på det nærmeste var i mint condition. Så med mine egne 3 spil vil vi aldrig komme til at mangel spil til min turnering fremover. Til gengæld endte jeg så med at mangle spillere, for der var for en gangs skyld ikke 16+ spillere, men kun 14. Det betød bare at to borde spillede 3 spillere. Da indledende runde var overstået, fik jeg selv mulighed for at spille et spil, og selvom jeg førte efter de første to runder, måtte jeg se mig slået i sidste runde, og måtte nøjes med en andenplads. Finalen blev knivskarp, og flere af spillerne stod til at vinde, men det endte med at tiden løb ud, og vinderen blev... jeg har sgu' glemt hans navn... Det var hans første besøg på Viking-Con, og han skulle kun være der fredag aften, så han blev superglad for den gule vindertrøje og diplomet. Jeg tror vi har en fast deltager fremover.

Natten mellem fredag og lørdag skulle vi se om vi kunne finde 8 deltagere til den autonome Das Motorsportspiel turnering. Det var intet problem, for der var ikke mindre end 21 deltagere. Efter regel gannemgang, blev spillerne fordelt ved de tre borde. Jeg kom til at spille ved et bord med 2 garvede fyre, en garvet kvinde, og 3 nybegyndere. En af nybegynderne var en pige, og hun spillede som om hun aldrig havde gjort andet. Hun lagde terningerne (næsten) perfekt, flyttede sin bil til UG, og lavede aldrig tidsfejl. En anden nybegynder var en lille dreng (ca. 8 år), som spillede rimeligt godt, bortset fra det med tiden, så det endte med at han stort set kun rykkede halvt så mange gange som os andre, og han blev naturligvis overhalet med en omgang.

Vi spillede to indledende spil, og spilleren fik point efter placering - 15, 12, 10, 9, 8, 7, 6, og 0 point for ikke at gennemføre. Derefter fandt vi de 6-8 spillere med flest point. Det passede bedst med 8 spillere, og alle var enige om at vi startede i rækkefølge efter de points vi havde tjent i indledende runde, og vinderen var spilleren der kom først over målstregen efter 3 omgange. For første gange havde vi en kvinde blandt finalisterne (Anneline). Jeg startede som nummer 2, men den plads blev jeg ikke ved med at holde. jeg endte faktisk med at være nummer 4 på et tidspunkt, men fik igen kæmpet mig op i rækkerne til at være nummer 2, hele tiden et felt efter den førende spiller. Men da vi gik ind på tredje omgang fik jeg endelig overhalet ham, og så fik jeg lagt afstand til dem alle. Da der var ½ omgang tilabe var jeg to sving foran, og alle var enige om at jeg både skulle lave en tidsfejl om en rød fejl for at tabe mit forspring. Det gjorde jeg dog ikke. Da jeg kun havde et sving tilbage, slog jeg ikke det optimale slag, som jeg vidste hvad var, men et marginalt dårligere slag. Jeg forsøgte at superoptimere mine terninger, men det kunne naturligvis ikke lade sig gør, Jeg spildte tid, og min finger var ½ centimeter fra knappen da tiden løb ud. Jeg holdt på feltet før målstregen, og den tidsfejl betød at de andre spillere nu havde to træk, inden jeg måtte flytte mit sidste felt. desværre var der andre der godt kunne slå hvad de skulle bruge, og jeg blev overhalet. Eneste trøst var at jeg alle rede havde prøvet at vinde turneringen i Das Motrosportspiel, medens vinderne havde været i finalen mange gange, uden at vinde. Et stort tillykke, og tusind tak for en særdeles spændende finale.

Lørdag formiddag spillede jeg Esoterrorist. For en gangs skyld var det ikke en rigtig sag, men en personlig tjeneste. Jeg fik atter en gang lov til at spille den fremmede i gruppen, en syrisk flygtning bosat i Sverige, ventende på sin bror som var forsvundet på sin rejse gennem Danmark for ca. 4 uger siden. Vi fandt naturligvis ud af at det var Esoterroristerne, skjult bag organisationen Syriens Flygtninge Venner, der stod bag, og at de var i færd med at ofre syriske flygtningen for at fremkalde ilddæmoner. Vi fik stoppet dem ved at brænder der telt af ved demonstrationen foran Christiansborg, og hældt deres eliksir i Københavns havn. At vi så også fik befriet min bror, hans kone og deres to børn var jo også glædeligt. Planen med sprængstof havde nok givet et lignende resultat, fortset fra at der nok var røget nogle flere med i købet.

Lørdag eftermiddag afholdt jeg så min The City turnering, og igen oplevede jeg at have flere spil end der var brug for, og færre spillere end forventet. 18 spillere blev fordelt ved 4 borde, og desværre nåede de kun 4 spil, mod de forventede 5, men Boris blev en klar og fortjent vinder.

Om aftenen havde jeg planlagt at skulle pushe mit Jumping Forg på nogle uskyldige spillere, men jeg endte med at snakke det meste af aftenen med Morten Wolff, så det blev kun til en enkelt prøvespilning. Til gengæld fik jeg ret god respons, specielt pga. mit spørgeskema som jeg havde lavet til lejligheden.

Lørdag nat var der en ny turnering på banen, nemlig Acquire. Nogle vil påstå at det ikke er en ny turnering, idet der har været Acquire siden VC7. Det nye var at der ikke længere er en loge, og at det nu er en turnering med vinder, gul trøje og diplom. Det kan godt være at nogle af de gamle vil brokke sig, men så må de jo komme og tage sig af turneringen. Vi var 12 spillere, så vi blev fordelt ved 3 borde, og vinderkriteriet var at man skulle være den spiller der havde flest penge, ligegyldigt hvilket bord man havde spillet ved. Jeg havde rimeligt styr på mit bord, og fik love til at tjene rigtig mange penge i starten af spillet, og endda score både første og anden aktieejers bonus to gange, selvom jeg havde advaret mod dette under regelforklaringen. Jeg scorede ikke de store bonusser ved spilstop, men var med på en del andenpladser, og fik for tredje gang lov til at score både første og anden pladsen i endnu et lille selskab selskab. Jeg endte med 53.200, hvor den nærmest vinder på de andre borde havde 48.500, så det var en sikker sejr, og endelig en gul vindertrøje.

Søndag formiddag skulle jeg spille Ave Caesar. Jeg startede rigtig godt, med 2 andenpladser, men derfra gik det ned af bakke, og efter 10 spil lå jeg efter sigende på en andensidste plads. Hvem skulle dog tro at jeg nogensinde havde vundet den turnering.

En rigtig god Viking-Con, og jeg glæder mig allerede til næste år.
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Helle »

Fik her til morgen spillet det første guns&Steel.
Det var et fint lille spil med to spillere - der er dog en enkelt regel, som vi ikke havde styr på, hvilket var lidt forvirrende ... Nemlig hvad space-ikoner anvendes til/ hvordan. Det var med Hannah på bordet i baby kurven ... Så det blev lidt vel langt i tid, da hun ikke bare sov fra det hele, men blev både sulten og nysgerrig undervejs. Glæder mig til en genspilning med styr på regler og et kontinuerligt spil.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Jens_Hoppe »

Helle wrote:der er dog en enkelt regel, som vi ikke havde styr på, hvilket var lidt forvirrende ... Nemlig hvad space-ikoner anvendes til/ hvordan.
Som jeg fik det forklaret i Essen, er der udover de fem grund-ressourcetyper også "jordkloder" der fungerer som wildcards, samt "rumikoner" der fungerer som to wildcards. Kan det ikke passe?
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Helle »

Jens_Hoppe wrote:
Helle wrote:der er dog en enkelt regel, som vi ikke havde styr på, hvilket var lidt forvirrende ... Nemlig hvad space-ikoner anvendes til/ hvordan.
Som jeg fik det forklaret i Essen, er der udover de fem grund-ressourcetyper også "jordkloder" der fungerer som wildcards, samt "rumikoner" der fungerer som to wildcards. Kan det ikke passe?
Jo. Jeg har læst op på det og det er korrekt - og det var regelen med at 'space' var to wildcards, at vi ikke havde fået med :D .
Har du spillet det? Og hvad synes du?
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Jens_Hoppe »

Helle wrote:
Jens_Hoppe wrote:
Helle wrote:der er dog en enkelt regel, som vi ikke havde styr på, hvilket var lidt forvirrende ... Nemlig hvad space-ikoner anvendes til/ hvordan.
Som jeg fik det forklaret i Essen, er der udover de fem grund-ressourcetyper også "jordkloder" der fungerer som wildcards, samt "rumikoner" der fungerer som to wildcards. Kan det ikke passe?
Jo. Jeg har læst op på det og det er korrekt - og det var regelen med at 'space' var to wildcards, at vi ikke havde fået med :D .
Har du spillet det? Og hvad synes du?
Som jeg skrev på sidste side: ;-)
Guns & Steel: Lillebitte kort-civspil, meget abstrakt, de pæne illustrationer til trods. Men dårligt var det ikke, selvom det måske havde noget mere slå-på-hinanden end jeg normalt bryder mig om. 6.5/10.
Det virkede som om der var noget arbitrært over timingen i hvem der kunne banke hvem i krig: Den med de stærkeste kort er måske lige blevet tvunget til at tage dem på hånden, og er det ikke responskort, er han sårbar overfor modangreb indtil han får opbygget noget militærstyrke i sit tableau igen.

Konsekvensen var i hvert fald, at der røg temmelig mange wonders hen over bordet i de sidste runder...

Men jeg kunne godt lide det grundlæggende mekaniske i spillet; en slags lille deck-builder uden et deck. :)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Larsine »

En swiptur til Norge med mine forældre, førte til at vi fik spillet to spil Bohnanza, et spil Würfel Bohnanza og et spil Heckmeck.

Onsdag fik jeg så prøvet to af mine nyindkøb. Første spillede vi to spil Machi Koro med både Harbor og Millionaires Row. Udvidelserne gør spillet længer og mere uforudsigeligt. F.eks. var Eik den eneste der fik fat i de blå 7'er kort der giver 3 indkomst, og efter et par slag der gav 7, var spillet afgjort. I andet spil var det meget anderledes, men igen en enkelt type kort der afgjorde spillet. Jeg er ikke 100% sikker på at udvidelserne er en forbedring af spillet.

Så fik vi testet 3 nye Red Dragon Inn personer. Jeg spillede Erin the Ever-Changing Elf Druid, Eik spillede Brewmaster Phrenk Troll Alchemist, og Michael spillede Serena the Pious Ork Palladin. Umiddelbart virkede det som om Phrenk var den stærkeste af de tre, men jeg er sikker på at de andre bare skal spilles anderledes.

Vi sluttede aftenen med et spil The City. Det var mit spil nummer 201, og jeg vandt, som oprejsning på alle de andre spil denne aften.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14612
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 457 times
Been thanked: 650 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Frouvne »

Det har vist så småt været en tradition at holde et lille After-Essen arrangement, så det skulle også gøres i år. Forskellige omstændigheder såsom et spædbarn i huset, spil der er blevet bestilt så sent, at mange af dem endnu ikke er dukket op samt mange afbud truede arrangementets eksistens. Men der skal mere til helt at udrydde en brætspilstradition!

Dagen blev indledt med et spil Eight Epics, der er et lille terning-samarbejdsspil af designeren bag Love Letter m.fl. Spillet leveres i en lille kortspilsæske og jeg var faktisk meget imponeret over, hvor meget spil, der var blevet fyldt ned i den beskedne æske. Vi vendte tilbage til spillet yderligere et par gange i løbet af dagen og den sidste gang øgede vi sværhedsgraden betragteligt ved at inddrage udvidelsen Eight Epics Exceed. Måske det bedste mikro-spil jeg endnu er stødt ind i.

Det første lidt større spil var Watson & Holmes. Vi var tre mand og det var åbenbart lige i underkanten, hvis man skulle komme i gang med at presse hinandne lidt i auktionerne over hvilke steder man skulle besøge. Vi spillede prøvespillet, men min fornemmelse var, at man i forhold til spilletiden fik rigtig meget historie og at sagen var strikket fornuftigt sammen, så man også havde en reel chance for at gætte med. Ikke et spil, der fejede benene væk under mig, men jeg vil bestemt tro, at vi får spillet de resterende tolv scenarier henover vinteren.

Så stod den på Inhabit the Earth. Det skal jeg lige have lidt mere tid til at sunde mig over. Det gjorde et sympatisk indtryk og jeg vil i hvert tilfælde gerne kunne lide det. Måske der var lidt meget tilfældighed tilstede, det kunne være lidt svært at få overblik og at planlægge og der var stort potentiale for nedetid. Men der er bestemt også noget der tiltaler mig. Lad os se, hvad lidt glere gennemspilninger betyder for oplevelsen.

Guns & Steel kom også på bordet. Det er et ganske hyggeligt og helt fint lille spil. Men jeg er ikke meget imponeret. Det vil nok blive spillet i en periode... og så vil det nok blive glemt.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Larsine »

Søndag havde vi besøg af en af Lisas ex-kollega, som havde taget sin 12-årige søn med. Nogle valgte at gå en tur, men vi var 3 der valgte at spille Tsuro. Lilli vandt de første to spil, de næste to endte uafgjort da alle spillerne enten stødte sammen eller kørte af banen samtidig, og til sidst lykkedes det så for mig at vinde.
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5123
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 499 times
Been thanked: 548 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Gunness »

Jeg havde et par gamle venner på besøg i går og fik spillet Agents of SMERSH, Modern Art, Timeline: Discoveries, to omgange Hey That's My Fish! og endelig Star Fluxx, som den ene havde med. Jeg er ikke synderligt vild med Fluxx-serien, men spillet varede heldigvis ikke mere end tyve minutter, og så er det ok.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Mik »

Sidste tirdsdag er snart en uge siden, så det er vel på tide at få skrevet hvad vi spillede:

Først blev det til Auf den Spuren von Marco Polo med den nye udvidelse med fire nye Rejsende, udgivet i anledning af spillet vandt Deutcher Spiele Preis - og som en slags gave, selvom jeg nok havde fået den alligevel, gav Mouritz Brunnhofer mig udvidelsen i anledning af at vi havde valgt spillet til International Gamers Award.

En af de fire nye rejsende bruger nogle nye Gave-brikker, som Eivind gjorde flittigt brug af. Og de to andre rejsende, som Martin og jeg brugte (i vores 3-mands spil), var bestemt også gode. Så udvidelsen er bestemt anbefalelsesværdig: 8/10.

Udvidelsen kan bestilles via cundco.de = Carcassonneshoppen, i den tyske udgave.

Aftenen sluttede med Die Portale von Molthar, som er et udmærket Amigo-kortspil.
Image
User avatar
Robert
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1579
Joined: Mon Apr 14, 2008 11:18 am
Location: Slangerup
Been thanked: 2 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by Robert »

Mik wrote:Sidste tirdsdag er snart en uge siden, så det er vel på tide at få skrevet hvad vi spillede:

Først blev det til Auf den Spuren von Marco Polo med den nye udvidelse med fire nye Rejsende, udgivet i anledning af spillet vandt Deutcher Spiele Preis - og som en slags gave, selvom jeg nok havde fået den alligevel, gav Mouritz Brunnhofer mig udvidelsen i anledning af at vi havde valgt spillet til International Gamers Award.

En af de fire nye rejsende bruger nogle nye Gave-brikker, som Eivind gjorde flittigt brug af. Og de to andre rejsende, som Martin og jeg brugte (i vores 3-mands spil), var bestemt også gode. Så udvidelsen er bestemt anbefalelsesværdig: 8/10.

Udvidelsen kan bestilles via cundco.de = Carcassonneshoppen, i den tyske udgave.
Det er fristende at bestille den, men det ser ud som at reglerne kun findes på tysk. Korrekt?
Jeg fandt side 1 af reglerne på BGG - den var rimeligt forståelig. Men tre af de fire nye karakterer er ikke helt selvforklarende. De står formentlig på side 2 af reglerne?
Sidst spillet:Image
Min profil på BGG
User avatar
JoelP
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 682
Joined: Sun May 27, 2012 2:50 pm
Location: København

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by JoelP »

Har efterhånden fået spillet mig igennem en lille slat af årets Essenudgivelser, både dernede og herhjemme. Af de store hitz i år er:

Ashes: Rise of the Phoenixborn. 2 (til 4) spiller duel-kortspil a la Magic, og så alligevel ikke. På overfladen virker det som det samme man gør, smider units og spells, for at slå den andens mage/Pheonixborn ihjel. Men i Ashes er der meget mere kontrol over mange elementer i spillet, som jeg vist kun har set lignende i Mage Wars. Mange spells ryger ned i et tableu og kan derfor bruges runde efter runde, og det kommer til at handle lige så meget om timing, som det hander om alt det 'det plejer' i den slags spil. Virkelig godt spil, og de forskellige mages spiller ret forskelligt. Lækkert.

Tail Feathers (for nu at blive i plaid hat verdenen) er et skide godt nyt take på miniature skirmish a la XWING blandet med heroscape. I modsætning til Mice and Mystics er det nu mand mod mand (eller rettere mus mod rotte), og med fantastiske figurer, bluffmekanisme og masser af tema i missionsmekanismen (hvor man for eksempel sender sine mus ud for at indtage modstanderens træ, for at redde nedfaldne fugle eller forsøge at skyde modstanderne på svævende blade ned). Der er mange regler at holde styr på i forhold til XWING, for eksempel actionkort, som kan spilles for osteresourcer, men man kan også spille en mere skrabet version. Nu blir jeg nødt til at male firgurerne, så de passer til mit Mice and Mystics. Man kan nemlig bruge helte og skurke fra M&M grundspillet i Tail Feathers. Jeg håber det blir et kæmpe hit, så det kan blive understøttet i fremtiden.

Nippon er lækkert økonomisk spil med et stærkt area control fokus. Byg fabrikker i japan i overgangen fra feudalsamfund til moderne industriland, producér varer og brug dem til at opfylde kontrakter og få indflydelse i regionerne på brættet, som scorer 3 gange under spillet. Brain burner, som stadig var flydende og virkelig godt.

Xenon Profiteer et et deckbuilding spil, for folk som mig, som egentlig ikke kan li deckbuilding. Spillet bygger på ideen i at udvinde Xenon, kort fra sit deck, som man får ved at distillere (trashe) andre kort fra sin hånd undervejs. Xenon bruges til at opfylde kontrakter, som giver point og penge. Til at hjælpe en, kan man købe upgrade kort, som enten kan spilles, når man får dem på hånden, eller installeres direkte i sit tableu, så man kan bruge upgraden hver runde.

Ships var til gengæld ikke det store hit som jeg havde håbet. Måske havde jeg for store forhåbninger efter Onwards to Venus og Age of Industry. Det havde mange gode takter og var helt sikkert en brainburner, men jeg synes jeg manglede samme fokus som i Nippon, så det ryger til salg. Har vist også rigeligt med spil (og masser af økonomiske spil)
User avatar
digter
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 936
Joined: Sat Aug 13, 2011 10:27 pm
Location: Odense
Has thanked: 8 times
Been thanked: 12 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by digter »

JoelP wrote:Har efterhånden fået spillet mig igennem en lille slat af årets Essenudgivelser, både dernede og herhjemme. Af de store hitz i år er:

Ashes: Rise of the Phoenixborn. 2 (til 4) spiller duel-kortspil a la Magic, og så alligevel ikke. På overfladen virker det som det samme man gør, smider units og spells, for at slå den andens mage/Pheonixborn ihjel. Men i Ashes er der meget mere kontrol over mange elementer i spillet, som jeg vist kun har set lignende i Mage Wars. Mange spells ryger ned i et tableu og kan derfor bruges runde efter runde, og det kommer til at handle lige så meget om timing, som det hander om alt det 'det plejer' i den slags spil. Virkelig godt spil, og de forskellige mages spiller ret forskelligt. Lækkert.

Tail Feathers (for nu at blive i plaid hat verdenen) er et skide godt nyt take på miniature skirmish a la XWING blandet med heroscape. I modsætning til Mice and Mystics er det nu mand mod mand (eller rettere mus mod rotte), og med fantastiske figurer, bluffmekanisme og masser af tema i missionsmekanismen (hvor man for eksempel sender sine mus ud for at indtage modstanderens træ, for at redde nedfaldne fugle eller forsøge at skyde modstanderne på svævende blade ned). Der er mange regler at holde styr på i forhold til XWING, for eksempel actionkort, som kan spilles for osteresourcer, men man kan også spille en mere skrabet version. Nu blir jeg nødt til at male firgurerne, så de passer til mit Mice and Mystics. Man kan nemlig bruge helte og skurke fra M&M grundspillet i Tail Feathers. Jeg håber det blir et kæmpe hit, så det kan blive understøttet i fremtiden.

Nippon er lækkert økonomisk spil med et stærkt area control fokus. Byg fabrikker i japan i overgangen fra feudalsamfund til moderne industriland, producér varer og brug dem til at opfylde kontrakter og få indflydelse i regionerne på brættet, som scorer 3 gange under spillet. Brain burner, som stadig var flydende og virkelig godt.

Xenon Profiteer et et deckbuilding spil, for folk som mig, som egentlig ikke kan li deckbuilding. Spillet bygger på ideen i at udvinde Xenon, kort fra sit deck, som man får ved at distillere (trashe) andre kort fra sin hånd undervejs. Xenon bruges til at opfylde kontrakter, som giver point og penge. Til at hjælpe en, kan man købe upgrade kort, som enten kan spilles, når man får dem på hånden, eller installeres direkte i sit tableu, så man kan bruge upgraden hver runde.

Ships var til gengæld ikke det store hit som jeg havde håbet. Måske havde jeg for store forhåbninger efter Onwards to Venus og Age of Industry. Det havde mange gode takter og var helt sikkert en brainburner, men jeg synes jeg manglede samme fokus som i Nippon, så det ryger til salg. Har vist også rigeligt med spil (og masser af økonomiske spil)
Tak for updaten. Xenon Profiteer havde jeg ikke hørt om og jeg er stadig skeptisk ang. Tail Feathers. Men jeg er heller ikke den store fan af PHG :)

Hva med kritikken af ashes, om at terningerne blot er en gimmick?
Image
User avatar
JoelP
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 682
Joined: Sun May 27, 2012 2:50 pm
Location: København

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2015

Post by JoelP »

Jeg synes det fungerer godt med terningerne. Det er en måde at give spillerne fuldt mana-potentiale fra starten af, sådan at det kommer til at handle lige så meget om 'action-økonomi', som det kommer til at handle om resourcer (kort og 'mana'). Det er en af de ting der gør, at det ikke bare føles som endnu et mage vs mage spil (selvom det også er en del af det).
Post Reply