Hvad har du spillet i dag? December 2015

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Larsine »

I går aftes startede jeg med at præsentere min nyeste ide til mit Fastaval-spil, som jeg gerne ville have noget test og input til, for jeg mente ikke selv det virkede optimalt. Først testede vi min oprindelige idé, og den viste sig at blokere spillet, ligesom jeg selv havde fundet ud af men mine solotest. Herefter afprøvede vi en masse forskellige varianter, men lige gyldigt hvad vi gjorde, kom det ikke til at fungere ordentligt. Så pt. er jeg mest stemt for at droppe den nye idé og gå tilbage til den forrige version. Den fungerer i det mindste.

Bagefter fik vi spillet et 5-personer Sewer Pirats og et 4-personers Sewer Pirats. Jens vandt begge spil, og jeg formåede at blive sidst i begge spil. Ærgeligt, for jeg kan godt lide spilletm, jeg er bare en skovl til det.

derefter et 4-personers San Juan (inkl. udvidelser) hvor jeg syntes at det gik fremragende. Men da vi talte point op fik jeg lidt sved på panden, for det viste sig at Michael havde bygget 3 monumenter og han nåede op på 31 point, det samme som mig, men jeg havde 2 kort på hånden og vandt knebent på tie-break. Jens havde 20 point og Laban kun 17 point.

Jens, Michael og jeg snuppede endnu et spil San Juan (inkl. udvidelser), og det lykkedes desværre for Jens at stikke af fra os andre, og der var slet ingen tvivl om reslutatet hvor han endte på 39 point, med mig på 33 og Michael på 32 point.

Michael havde snakket om spil til 6 personer, og så blev han lige introduceret til Family Business. det endte med at vi alle tre havde en gangster tilbage, men desværre mistede jeg min først, efterfulgt af Michael, så Jens kunne trække sig tilbage med endnu en sejr den aften.
Last edited by Larsine on Thu Dec 03, 2015 8:01 pm, edited 1 time in total.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Frouvne »

Som bemærket andetsteds hører nedenstående nok mere til i denne måned:
Frouvne wrote:To mand troppede vi op til den ugentlige spilaften. Vi lagde for med et spil Raptor, som jeg har haft store forventninger til. I første omgang blev det noget af en fuser. Jeg håber, at oplevelsen delvist afspejler en meget famlende strategi fra min side. Det skal i hvert tilfælde prøves igen. Vi fortsatte med Steam, som vi vist begge har genfundet kærligheden til på det sidste. Til lejligheden havde jeg kigget mine uspillede udvidelser igennem og fundet Belgium & Luxembourg-kortet i Steam: Map Expansion #1. Hvis man ser bort fra at jeg i første runde kørte mig selv totalt ud på et sidespor, hvilket jeg vil påstå afgjorde spillet inden det egentlig kom i gang, så gav kortet en rigtig god og trang spiloplevelse. Vi sluttede af med en gang Brass for to spillere, hvilket har været en stor succes, hver gang vi har prøvet det. Et godt eksempel på en uofficiel udvidelse, man ikke skal rynke på næsen af. Den fungerer!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Frouvne »

Så fik Helle og jeg prøvet ...and then, we held hands igen - og denne gang forhåbentlig med de rigtige regler. Vi spillede fire spil og der var væsentlig større behov for at aflæse hinandens behov og intentioner med disse regler, hvilket vel stemmer fint overens med spillets intention. Et interessant lille spil, der sagtens kunne blive spillet en del i en periode herhjemme.

Til aften fik jeg spillet Roll Player med min søn. Det er et rigtig hyggeligt terningespil. Det kunne vi godt komme til at spille en del fordi temaet tiltaler ham. Det virker ikke fuldt udviklet ... men det er det måske heller ikke. Kickstarteren kører i hvert tilfælde lige nu, så de kan nå at få rettet meget til inden det er på gaden.

Igår spillede Helle og jeg vores spil nr. 95 af The Ravens of Thri Sahashri.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1476
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 311 times
Been thanked: 185 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Jonezy »

Takket være dette herlige forum kunne jeg i torsdags tage til Nørrebro og spille Arcadia Quest med Anders (som totalt overskuds-agtigt havde inviteret mig til at afprøve spillet inden jeg smed julegave budgettet efter den nye Arcadia Quest Kickstarter), Thomas (som slog til på den åbne invitation herinde) og Mikkel (Anders' underbo, som slog til i sidste øjeblik, da vi fik afbud fra Pejk i sidste øjeblik).

AQ var præcis sådan en omgang fjollet terninge fest, som jeg havde håbet på i en helt fantastisk lækker overproduktion! :) Kampsystemet er super simpelt og turene går lyn hurtigt, når folk ved hvad de laver (de gjorde vi ikke hele tiden...;)) og komponenterne var som sagt 'out of this world' lækre.

Jeg spillede Panda Guilden og udvalgte Wisp, Darryn og ikke mindst Chaz til mine helte med et fokus på Chaz som MVP. Chaz er sådan en top lækker type med intet mindre end verdens mest perfekteste frisøre, hvilket giver ham så meget selvtillid at han kaster 2 ekstra terninger når håret sidder som det skal (altså at han ingen wounds har...;)). Derfor gav jeg ham al det forsvar og beskyttelses udstyr jeg kunne og sendte ham lige ind i Løvens gab. Det skulle jeg ikke have gjort for Løve Guilden blev spillet af Anders (der som den eneste jo havde prøvet spillet før) og han havde bygget sin Guild op efter Sonja, som fik ekstra terninger når hun havde fjender i nærheden og hun fjernede med et snuptag al Chaz' selvtillid (og jeg lærte at 5 forsvarsterninger med 2 rerolls ikke batter en skid alligevel, når Sonja er sur og kaster 4-5 hits din vej...) og så tog det kun en runde mere inden Chaz måtte tage en time-out til næste refresh.

Så måtte Darryn tage over og smadre et par monstre imens, men den kegle var som en dårlig (og her tænker vi absolut bund niveau...) Nicklas Bendtner for Guilden og kunne ikke en gang dræbe en sølle lille gobber inden han også blev henvist til time-out. Wisp havde ikke fået det bedste udstyr og nåede kun lige at nappe et enkelt monster inden jeg måtte resette.

Mod slutningen nåede Chaz dog lige at vise eksempler på potentialet, da han klarede en quest og overlevede hele to forræderiske angreb fra først Løve Guilden og så Ræve Guilden så han sluttede spillet med skatte af en værdi på 6 guldmønter, hvilket så gav min knap så mægtige Panda Guild en hæderlig 3.plads een guld mønt efter Thomas' Ravne og 4 guldmønter after de sejrende Løver. Mikkels Ræve havde en dårlig dag.....

Hvis man er til knap så seriøst terninge fjol med fantastiske komponenter, så er AQ ihvertfald et ret godt bud på god underholdning. Og så tror jeg at man kan spille et enkelt scenarie på en 1 times tid, når alle har lidt styr på spillet, hvilket virkelig er en kæmpe fordel i forhold til mange andre af den slags spil. Om det kan erstatte Runebound i min samling er jeg lidt i tvivl om, da Runebound brillierer med fantastisk progression for din helt og det er ikke det man får her. Til gengæld tager Runebound en flippin evighed og skal absolut ikke spilles med mere en 3 spillere, hvilket gør at det så bare ikke kommer særlig tit på bordet. Jeg kickstarter ihvertfald det nye AQ og om Runebound så ryger på salgslisten må tiden vise (jeg har alt Runebound 2nd Edition på nær Midnight og Character Decks i fin stand, så giv et bud, hvis interesseret...;)).
Image
Thomzen
25+ indlæg
25+ indlæg
Posts: 25
Joined: Sat Dec 05, 2015 4:16 pm
Favoritspil: Russian Railroads, Terra Mystica, Stone Age, Avalon, Powergrid, Pandemic, Euphoria, Alien Frontiers.
Location: Ry

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Thomzen »

Ja det blev så til en gang Love Letter med kæresten inden hun smuttede til Jylland igen :) Ud over den sædvanlige udkigstur efter nye interessante spil kom fik jeg lokket et par familie medlemmer til at spille Suburbia, endte ud med at blive nummer 3 ud af 4 hvoraf de andre 3 ikke er gamere hahahhaha men sjovt var det, ellers et 2 mands russian railroads med en kammerat for et par dage siden og der kom jeg ud med en sejr.

:):)

Thomas
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3957
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 139 times
Been thanked: 133 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Andrea »

I går nåede jeg en enkelt omgang Splendor samt en enkelt omgang Guillotine, da jeg var til julehygge sammen med tre venner.
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Goblen »

Onsdagsgruppen havde erklæret at det skulle være Vital Lacerda-dag i går. Det betød at jeg havde medbragt The Gallerist og Thomas havde Vinhos stillet op da vi kom. Vi startede derfor med det :-)

Et ganske underholdende spil om at styre dine vingårde, din økonomi og både det nationale og internationale vinmarkede. Hele mekanismen med at flytte sig et felt rundt i en 3x3 boks virkede rigtig godt. Regelforklaringen tog lidt tid, og da ingen af os havde prøvet det før blev spillet lidt famlende. Synes ikke det er lige så elegant som The Gallerist, men vil rigtig gerne prøve det igen da jeg tror oplevelsen bliver bedre når det spilles igen.

Vinhos havde trukket ud, så vi kunne ikke nå The Gallerist (øv), men så tog vi en omgang Stone Age. Denne gang satsede jeg på bygninger og så kort der gav bonus for bygninger bygget. Det gik 'godt' - blev ikke sidst men anden-sidst. Synes kun der er en strategi, og det er at satse på kort, gå efter træ og så købe så mange kort som muligt. Det imponerer ikke så meget mere, men tror jeg beholder min egen version som et entry spil til nogen der gerne vil prøve et spil og ikke er så erfarne.

Hyggelig onsdag, som altid.
User avatar
BlueSwan
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1005
Joined: Fri Feb 01, 2013 8:12 am
Favoritspil: Android: Netrunner, Dominion, Mage Knight Board Game, Nations, Skak, Twilight Struggle, det meste af Stefan Feld og de fleste halvtunge Eurogames med fokus på ressource management og optimering.
Location: Helsinge
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by BlueSwan »

Spillede Twilight Struggle imod Haekle igår, hvor jeg tabte på den mest tåbelige måde tænkeligt. Jeg var USA og dominerede i niende runde brættet totalt, men da alle scoringskortene tilsyneladende gemte sig i bunden af decket stod vi stadigvæk nogenlunde lige på VP. I et brainfart moment af dimensioner spillede jeg Missile Envy for eventen midt i runden (hvilket jeg ellers aldrig gør) og fik smidt Duck & Cover i nakken. Tåbeligt defcon suicide. Jeg har nu tabt begge mine spil Twilight Struggle imod Haekle, hvilket jeg naturligvis ikke kan have siddende på mig, så han udfordres til revance hvad end han vil eller ej!

Spillede Castles Of Mad King Ludwig imod Sir William tirsdag aften. To spil nåede vi, da det ikke tog os meget mere end 30-40 minutter per spil til trods for at vi ikke havde spillet det før. Vi var nok også lidt for flinke til altid at være villige til at betale modstanderen. Anyway, jeg vandt begge spil og jeg synes det var et hyggeligt spil, der måske dog var lige kort nok. Bliver interessant at prøve med flere end to spillere. Vi nåede også et enkelt spil 7 Wonders Duel, hvor det lykkedes for Claus at vinde på at samle alle de forskellige grønne kort - det er jo noget der egentlig ikke burde kunne lade sig gøre, hvis modstanderen holder lidt øje med hvad der foregår, men det gjorde jeg åbenbart ikke.
Sidst spillet:
Image
Min musik: http://www.soundcloud.com/blueswan
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Jens_Hoppe »

I tirsdags fik jeg spillet Mombasa, spillet om at foretage investeringer i handelsselskaber i Afrika tilbage i kolonitiden.

Spillet er på mange måder et typisk "moderne eurogame", i stil med f.eks. Voyages of Marco Polo, Russian Railroads, og mange Feld-spil: Karakteriseret ved en høj regelkompleksitet og med mange bevægelige dele i det mekaniske - og uden noget som helst af det "elegante", der tidligere karakteriserede eurogames. Mombasa er så endvidere noget af det mest overvældende jeg endnu har set i denne genre: Reglerne er "kun" på 12 sider, men de er uhyre tætskrevne og informationstunge. Mekanisk er spillet som man kan forvente en stor gryderet af forskellige elementer, lige fra territorie-ekspansion, simultan aktionsplanlægning, hand/deck-building, worker placement, og meget, meget mere.

En regel især er decideret ondsindet: Hver spiller vælger i starten af hver runde de 3 (senere op til 5) aktionskort han vil bruge denne runde. Ikke alene vælger han dem, han skal også beslutte hvilket kort der skal placeres i hvilken kolonne (det er antallet af kolonner - 3 til 5 - der bestemmer hvor mange kort man kan spille). I slutningen af runden placeres de brugte kort i deres respektive discard-bunke - igen er der én pr. kolonne. Tricket er nu, at i slutningen af hver runde tager hver spiller også én af sine discard-bunker tilbage på hånden: Tager jeg f.eks. min kolonne 2, får jeg altså alle de kort tilbage som jeg i tidligere runder placerede i denne kolonne. Forhåbentlig passer disse kort godt sammen, men ideelt set skal jeg have planlagt hele min discard-strategi adskillige runder i forvejen.

I vores fire-personers spil forsøgte jeg at følge en strategi, hvor jeg var god til at ekspandere selskaberne på Afrika-kortet, og hvor jeg samtidig samlede alle de aktier jeg kunne i Cairo-selskabet. Det var for så vidt en ok plan, men ikke noget til at slå den modspiller, som endte med at sidde tungt på Mombasa-selskabet, og udover det fik en del points mere end mig for sit bookkeeping-track.

Spillet er langt og tungt: Regelforklaringen tog lang tid, og spillet selv tog omkring de tre timer (det er et af de spil, hvor spilletiden stort set er proportional med antallet af spillere). Man er godt ristet i hovedet efterfølgende - men på en god måde! Jeg syntes i hvert fald det var rigtigt godt, og glæder mig til at spille det igen. 8/10.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
BlueSwan
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1005
Joined: Fri Feb 01, 2013 8:12 am
Favoritspil: Android: Netrunner, Dominion, Mage Knight Board Game, Nations, Skak, Twilight Struggle, det meste af Stefan Feld og de fleste halvtunge Eurogames med fokus på ressource management og optimering.
Location: Helsinge
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by BlueSwan »

Jens_Hoppe wrote:I tirsdags fik jeg spillet Mombasa, spillet om at foretage investeringer i handelsselskaber i Afrika tilbage i kolonitiden.

Spillet er på mange måder et typisk "moderne eurogame", i stil med f.eks. Voyages of Marco Polo, Russian Railroads, og mange Feld-spil: Karakteriseret ved en høj regelkompleksitet og med mange bevægelige dele i det mekaniske - og uden noget som helst af det "elegante", der tidligere karakteriserede eurogames. Mombasa er så endvidere noget af det mest overvældende jeg endnu har set i denne genre: Reglerne er "kun" på 12 sider, men de er uhyre tætskrevne og informationstunge. Mekanisk er spillet som man kan forvente en stor gryderet af forskellige elementer, lige fra territorie-ekspansion, simultan aktionsplanlægning, hand/deck-building, worker placement, og meget, meget mere.

En regel især er decideret ondsindet: Hver spiller vælger i starten af hver runde de 3 (senere op til 5) aktionskort han vil bruge denne runde. Ikke alene vælger han dem, han skal også beslutte hvilket kort der skal placeres i hvilken kolonne (det er antallet af kolonner - 3 til 5 - der bestemmer hvor mange kort man kan spille). I slutningen af runden placeres de brugte kort i deres respektive discard-bunke - igen er der én pr. kolonne. Tricket er nu, at i slutningen af hver runde tager hver spiller også én af sine discard-bunker tilbage på hånden: Tager jeg f.eks. min kolonne 2, får jeg altså alle de kort tilbage som jeg i tidligere runder placerede i denne kolonne. Forhåbentlig passer disse kort godt sammen, men ideelt set skal jeg have planlagt hele min discard-strategi adskillige runder i forvejen.

I vores fire-personers spil forsøgte jeg at følge en strategi, hvor jeg var god til at ekspandere selskaberne på Afrika-kortet, og hvor jeg samtidig samlede alle de aktier jeg kunne i Cairo-selskabet. Det var for så vidt en ok plan, men ikke noget til at slå den modspiller, som endte med at sidde tungt på Mombasa-selskabet, og udover det fik en del points mere end mig for sit bookkeeping-track.

Spillet er langt og tungt: Regelforklaringen tog lang tid, og spillet selv tog omkring de tre timer (det er et af de spil, hvor spilletiden stort set er proportional med antallet af spillere). Man er godt ristet i hovedet efterfølgende - men på en god måde! Jeg syntes i hvert fald det var rigtigt godt, og glæder mig til at spille det igen. 8/10.
Det lyder i den grad som noget for mig!
Sidst spillet:
Image
Min musik: http://www.soundcloud.com/blueswan
APK
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 335
Joined: Fri Feb 16, 2007 12:17 am
Location: Kbh Ø
Has thanked: 17 times
Been thanked: 4 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by APK »

BlueSwan wrote: Det lyder i den grad som noget for mig!
Og mig! Godt jeg har hørt at julemanden sørger for at det ligger under træet juleaften... :-)
/APK
Image
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Goblen »

Spillede masser af spil i dag :-)

* Quarriors, og udvidelse.
* 10' to Kill.
* Steampunk Munchkin.
* Castles of Burgundy.
* Aye Dark Overlord.
* Guillotine.
* Family Business.

Fed dag med sønnerne og min bror.
User avatar
Jonezy
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1476
Joined: Thu Mar 10, 2011 7:32 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Hansa Teutonica, Orléans og Terraforming Mars er mine mere euro-orienteret favoritter, men Too Many Bones: Undertow er favorit SPILLET lige nu. Jeg er dog total omni-gamer og spiller stort set alle slags spil til stor fornøjelse. Holder blandt andet også meget af hyggelige fillers og CMoN terninge-fjol.
Location: Taastrup (København)
Has thanked: 311 times
Been thanked: 185 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Jonezy »

Har sgu da fået svigtet denne tråd lidt...

Sidste søndag gik med en omgang Zombicide og blev afsluttet med 3 omgange For Sale, hvilket var top underholdning i den lette ende, selvom zombierne fik nakket os.


I onsdags var jeg så en tur til Havdrup og spille med Merete (Myde) og Jesper (Valby2500). Inden maden lykkedes det mig sørme at vinde en sejr i Voyages of Marco Polo med et fokus på kontrakter. Jeg var ham, som fik varer når de andre gik i bazaaren eller fik tjenester af Khanen imens Jesper bøvlede med ham som kan rejse igennem byer og stadig sætte sine bygninger ned, og Merete prøvede at udnytte ham som giver valgfrie terninger til at malke VPs på en af byerne. Klasse spil!

Efter maden blev Merete og jeg så introduceret til Noblemen, som var sådan en form for tilelaying spil, hvor der var sådan en lidt speciel runde mekanik, hvor den som havde dronningen afsluttede runden og fik en VP, og da dronningen ret nemt kunne skifte hænder kunne nogle runder går endog meget hurtigt. Derfor skulle man ikke fedte for meget rundt og havde ikke tid til at bygge kæmpe lækre komboer, og det var en god ting. Tiles skulle bruges til at skaffe nye tiles, få penge og få prestige, som gav point ved de maskerade bal, som hyppigt dukkede op. Penge kunne man så bruge til bygninger som gav speciel kort, extra prestige point ved ballene og særlige bygnings point som blev scoret 3 gange i løbet af spillet. Finurligt og underrated spil, som jeg gerne vil prøve igen.


Igår fik Mani og jeg så besøg af Carsten (Carlei) til vores 'årlige' (det er kun anden gang og slet ikke sikkert at det ender som en tradition, men der er en god chance for det....) andestegs træning kombineret med brætspil. (Sidste skulle Mani og jeg stå for julen for første gang, så vi skulle lige træne at lave julemiddag, så det meldte Carsten sig til at være prøve kanin for...:))

Vi fik handlet og lavet mad, og sørme om det ikke også lykkedes os at få spillet en masse brætspil også. Jeg fik indviet mit Cacao, som var et rimelig lige til at gå til tile laying spil. Jeg var god til at sælge cacao til gode priser, men var ikke så meget tilstede ved templerne, så Carsten hev sejren hjem med sølle 2 point ned til mig den lømmel. Næste pause blev brugt på Terra, hvor Carsten erklærede sig enig i at Fauna er meget sjovere, men nu fik både Mani og Carsten også konge stryg, da jeg jo naturligvis vidste at verdens største fjord system ligger i Grønland....;) Derefter fik jeg introduceret Carsten for Karuba, og det var en stor succes. 2 underholdende spil blev det til og Karuba er stadig klart årets positive overraskelse for mig.

Efter maden og på meget fyldte maver spillede vi Mysterium, hvor vi alle prøvede at være spøgelset i en omgang. Vi spillede på easy og vandt 2 ud af 3, så vi burde nok tage os sammen og rykke sværhedsgraden op. Virkelig et hyggeligt spil og perfekt oven på julemiddagen. Desuden er det nok et af Manis yndlings spil. Jeg takker endnu en gang for introduktionen til det spil på Djengis Con! En lang dag sluttede med et par omgange Rise of Augustus, som med sin bingo mekanik gør at man hele tiden er på, hvilket er med til at gør det til et af mine mest spillede spil og en af mine absolutte yndlings fillere. Top hyggelig dag!


Det bedste af det hele er, at om et par timer skal jeg til julefrokost med Taastrup drengene og par andre germangamers, så mon ikke der spillet en del brætspil igen i dag! :)
Image
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Goblen »

I dag tog jeg ned til en jeg har spillet med et par gange. Han lagde hus til en brætspilsdag. "Desværre" var der en del der meldte fra, men vi var alligevel fem personer samlet. Fik spillet nogle fede spil:

1. Inden den femte kom blev det til en gang Stone Age. Det var jeg lidt hård ved sidste gang jeg spillede det og skrev om det. I dag var spillet skide sjovt.
2. Her dukkede så spiller fem op. Så blev det til en gang Steampunk Rally. Absolut stadig et rigtig fedt race spil med masser af terninger. De var hverken med mig i Stone Age eller i dette.
3. Sluttede med en gang Kingsburg. Heller ikke her var terningerne med mig.

Alle tre spil skide sjove...
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2015

Post by Frouvne »

Søndag afholdt Stony julefrokost for sine to spilgrupper ... og det var naturligvis skrup-hyggeligt. Og sandelig om ikke der blev tid til lidt brætspil både efter det store kolde bord med diverse lune retter og igen efter vi ved aftenstide forgæves forsøgte at gøre kål på resterne. Vi indledte med Ricochet Robots som jeg svagt erindrer at jeg en gang syntes, jeg var rimelig god til. Enten husker jeg rigtig dårlig eller også er det bare gået ned ad bakke - og formentlig begge dele - for det er jeg i hvert tilfælde ikke længere. Men det havde mine niecer nu også givet mig en god fornemmelse af, da vi for nogle måneder siden havde spillet med i sommerhus. Dixit Odyssey gik det kun marginalt bedre i ... men det er det langt lettere at finde dårlige undskyldninger for. Nå, men begge spil er iøvrigt ganske gode og fint egnede til et arrangement som dette. Senere kom Spyfall på bordet, som to af os uafhængigt af hinanden havde medbragt. Vi spillede 13 gange hvoraf jeg kom til at være spion hele fem gange. Og det syntes jeg ikke er let. Men spillet er ganske underholdende og jeg tror kun det vil vinde ved fler gennemspilninger, så man har en bedre fornemmelse for, hvilke lokationer, der er med i spillet. Aftenen blev sluttet af med tre spil Space Alert, som i den grad fortjener at komme på bordet lidt oftere. Det var i hvert tilfælde lidt famlende, vi kastede os over det og jeg tror også, at der var en smule held med, da det lykkedes os at redde os i sikkerhed i alle tre spil. Tak for en hyggelig eftermiddag/aften til både Stony og de øvrige deltagere.
frouvne, administrator

Image
Post Reply