Hvad har du spillet i dag? Januar 2016

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3950
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 130 times
Been thanked: 124 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2016

Post by Andrea »

Vi havde et vennepar på besøg i går, og de blev selvfølgelig udsat for lidt forskellige brætspil. Det blev til en omgang Libertalia (aaarrrh), to omgange Splendor samt en enkelt omgang Power Grid med Korea-kortet.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2016

Post by Jens_Hoppe »

BlueSwan wrote:
Jens_Hoppe wrote:Sjette gang må være lykkens gang! I går i KBK lykkedes det mig faktisk at vinde et spil Mombasa.
Har luret en del på det spil. Hvad er din endelige vurdering af det efter nu at have spillet det en del gange?
Jeg ved ikke om jeg har en endelig vurdering endnu, for det er først nu jeg synes jeg er begyndt at have en idé om "flowet" i spillet.

Men, sådan generelt: Det er et tungt eurogame med ret mange regler, og med rigtigt mange "bevægelige dele". Temaet er ikke specielt stærkt, og man føler slet ikke at spillet fortæller en historie, men mekanisk spiller det på stort set alle tangenter på én gang - da Hr. Pfister stod ved komfuret og skulle designe spillet, brugte han tydeligvis alle de mekanisme-krydderiglas han havde. :)

Jeg har haft det sjovt med Mombasa, og jeg glæder mig til at spille det igen, men jeg er ikke sikker på at det nogensinde bliver en personlig favorit: Når det kommer til tørre eurogames, plejer jeg at foretrække dem lidt mere old-school og "rene", og hvis spil endelig skal have så overvældende mange bevægelige dele som Mombasa, ser jeg helst at der er lidt mere tema og historie i dem. Men er man til den slags - er man f.eks. Feld eller What's Your Game fan - er Mombasa et yderst solidt og velfungerende hovedbrud.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
BlueSwan
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1005
Joined: Fri Feb 01, 2013 8:12 am
Favoritspil: Android: Netrunner, Dominion, Mage Knight Board Game, Nations, Skak, Twilight Struggle, det meste af Stefan Feld og de fleste halvtunge Eurogames med fokus på ressource management og optimering.
Location: Helsinge
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2016

Post by BlueSwan »

Jens_Hoppe wrote:
BlueSwan wrote:
Jens_Hoppe wrote:Sjette gang må være lykkens gang! I går i KBK lykkedes det mig faktisk at vinde et spil Mombasa.
Har luret en del på det spil. Hvad er din endelige vurdering af det efter nu at have spillet det en del gange?
Jeg ved ikke om jeg har en endelig vurdering endnu, for det er først nu jeg synes jeg er begyndt at have en idé om "flowet" i spillet.

Men, sådan generelt: Det er et tungt eurogame med ret mange regler, og med rigtigt mange "bevægelige dele". Temaet er ikke specielt stærkt, og man føler slet ikke at spillet fortæller en historie, men mekanisk spiller det på stort set alle tangenter på én gang - da Hr. Pfister stod ved komfuret og skulle designe spillet, brugte han tydeligvis alle de mekanisme-krydderiglas han havde. :)

Jeg har haft det sjovt med Mombasa, og jeg glæder mig til at spille det igen, men jeg er ikke sikker på at det nogensinde bliver en personlig favorit: Når det kommer til tørre eurogames, plejer jeg at foretrække dem lidt mere old-school og "rene", og hvis spil endelig skal have så overvældende mange bevægelige dele som Mombasa, ser jeg helst at der er lidt mere tema og historie i dem. Men er man til den slags - er man f.eks. Feld eller What's Your Game fan - er Mombasa et yderst solidt og velfungerende hovedbrud.
Tak. Umiddelbart lyder det som noget for mig!
Sidst spillet:
Image
Min musik: http://www.soundcloud.com/blueswan
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2016

Post by Jens_Hoppe »

Så fik jeg spillet T.I.M.E Stories: A Prophecy of Dragons i KBK i går! Vi kom igennem scenariet på fire runs, men det blev så også en lang aften (5-6 timer).

Jeg var glimrende underholdt af scenariet. Der var en del flere usikkerheder omkring reglerne i forhold til de første to scenarier, men det var aldrig værre end at vi kunne house-rule dem, og komme videre. Ikke idéelt, men heller ikke en show-stopper...

Det virkede på mig som om der var lidt mere repetition mellem forskellige runs denne gang: I f.eks. det første scenarie (Asylum) synes jeg ikke det var så slemt at skulle "starte forfra", for de ting der skulle gøres igen var hurtigt overstået, og man kom hurtigt videre til noget nyt. Men i APoD var vi ude for at skulle gøre rigtigt mange ting om igen, og det var lidt træls.

Men bortset fra det var jeg rigtigt glad for scenariet: Det er en skønsom blanding af opdagelse, gådeløsning, action og shopping, og i det hele taget var det ret fornøjeligt. Historien var interessant, men af alt fordi den er ret uforudsigelig.

Bare ærgerligt at jeg nu skal vente jeg-ved-ikke hvor mange måneder på det næste scenarie...
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2016

Post by Goblen »

Onsdagsgruppen var samlet i går. Vi viste ikke rigtigt hvad vi skulle spille men fandt frem til Shakespeare. Et ret så fantastisk spil jeg har skrevet om før. Efter en hel dag med undervisning og hovedpine kunne jeg ikke rigtig samle mig, og tabte en hel runde da jeg traf et dumt valg. Skulle jeg lige ryste af mig, men da var det for sent. Tabte med et point til #2 og #3.

Stadig et rigtig sjovt og hyggeligt spil.

Som nummer to havde Thomas fundet Between Two Cities frem. Det var overraskende sjovt, og noget som min brugte hjerne kunne følge med i. Fedt koncept at bygge to byer med dine naboer og så se hvilken der giver færrest point (det er den du scorer). Det håber jeg helt sikkert kommer på bordet igen.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2016

Post by Larsine »

Inden de andre kom spillede Eik og jeg to spil Klask, og Eik fik stor klask i begge spil som endte 6-1, 6-1, mest fordi Eik blev ved med at hive sin brik ned i hullet.

Michael og Laban tog også et spil Klask, som Laban vandt, hvorefter Laban og jeg spillede den stor final. Det var tydeligt at blot efter få spil begynder man at spille anderledes, og finalen tog ca. lige så lange tid som de tre indledende spil tilsammen, men slutresultatet var alligevel en overbevisende sejr (6-3) til mig.

Eik havde lige et andet ærinde, så Michael, laban og jeg med to spil Briefcase med Simple game opstillingen. Jeg fik aldrig nogen fornuftig maskine op og køre, og måtte i begge spil nøjes med an 2.-plads, medens Laban vandt det først og Michael det andet. Et spil som jeg gerne så spillet lidt mere.

Bagefter var Eik kommet tilbage og Jens var ankommet, og så fik vi afprøvet Cargo Noir igen, denne gang med alle havne åbne. Laban og Michael var de eneste der fik samlet en fornuftig stribe varer, medens vi andre fik småting. Det blev dog tydeligt at spillet hurtigt blev et spil hvor alle forventer at spilleren før skal stoppe den spiller der sidder umiddelbart efter. Men det gør man jo kun hvis det er til ens egen fordel, og derfor er forventninger at det bør være nummer 2 der skal stoppe nummer 1, hvilket så betyder at nummer 3 får frit spil, hvilket igen betyder at nummer 2 ikke gider stoppe nummer 1, osv. Frustrerende... Faktisk synes jeg umiddelbart at spillet fungerer bedre som 2-spiller spil, end som fler-spiller spil.
User avatar
Robert
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1579
Joined: Mon Apr 14, 2008 11:18 am
Location: Slangerup
Been thanked: 2 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2016

Post by Robert »

Har brugt det meste af weekenden på brætspilsfestival i Ølstykke. Et rigtig godt arrangement med fokus på masser af brætspil i hyggelige omgivelser.

Det blev til
Ticket To Ride (Usa og Europe)
4x Splendor
2x Limes
2x Famiglia
Russian Railroads
Castles of Mad King Ludwig
Istanbul
Sidst spillet:Image
Min profil på BGG
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 523 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2016

Post by Gunness »

I går var jeg forbi en gammel film-buddy og introducere ham for Twilight Struggle (og vi nåede også lige en omgang Mysterium og Hey That's My Fish!).

Weekendens mest interessante oplevelse var dog halvandet spil Fog of Love (nåede et halvt scenarie i fredags og et helt her i eftermiddags). Designer Jacob Jaskov har været så flink at låne mig et præ-Kickstarter-eksemplar. Jeg skal lige prøve det en gang mere for at blive helt skarp på, hvad jeg egentlig synes om det, men det er i alt fald spændende at prøve noget, der er så anderledes end det man plejer. Jeg skriver en fuld gennemgang, når vi har spillet en gang til :)
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2016

Post by Larsine »

Jeg var ligesom Robert (og ca. 110 andre mennesker) til Brætspilsfestival i Ølstykke.

Fredag aften fik jeg spillet 2 spil KLASK. Det var meningen at der skulle være en miniturnering i spillet, men der dukkede kun to andre spillere op, og jeg fik spillet et spil mod hver af dem, som jeg vandt i stor stil. Under resten af Brætspilsfestivallen blev KLASK dog spillet mange gange og var vældig populært.

Morten skulle afholde turnering i Die Portale von Molthar, og det skulle han lige sættes ind i, så jeg hjalp til ved at spille med i hans første prøve spil. Det endte med at jeg lammetævede Morten, Annemette og Larna.

Inden vi gik i seng snuppede Larna og Jeg lige et hurtigt spil Heck-Meck/Pickomino, og det kan godt være at jeg var lidt heldig, for Larna fik slet ikke et ben til jorden og endte med 0 point mod mine mange point.

Jeg var selv blevet bedt om at stå for 4 turneringer i løbet af Brætspilsfestivallen, men i modsætning til f.eks. Viking-Con, kan man godt spille med som turneringsleder, og endda vinde en turnering man er med i.

Jeg forklarede regler til Small World, og da der var 5 spillere plus mig selv, blev vi fordelt ved to borde, og vinderen og nummer to ved hvert bord gik i finalen. Jeg kom til at spille mod Sofie og hendes far Toke, men Sofie spillede ikke specielt godt, så jeg var ret sikker på at jeg nok skulle komme med i finalen. Et par gange angreb Sofie dog mig, hvor det ville have givet mere mening at angribe hendes far, men det er jo det man må acceptere til et familiearrangement. Da vi talte point op endte jeg på 82 point med Toke på 83 og Sofie på ... 92??? Jeg blev godt og grundigt taget i røven, og måtte se fire andre spillere spille finalen.

Så skulle jeg introducere Colt Express, og vi var her 8 spillere, som blev fordelt på to borde, og de to bedste på hvert bord gik i en finale. Jeg vandt mit indledende spil sikkert, idet jeg både blev skarpskytte og havde samlet flest penge op. I finalen gik det lige så godt, og her fik jeg også præmien som skarpskytte og flest penge samlet op. Første turneringssejr var i hus.

Om aftenen skulle jeg introducere My Village, som er en terningudgave af Village. Jeg havde ikke selv spillet det før, men Annemette havde gennemgået det med mig aftenen før, og jeg havde nået at læse de vigtigste af reglerne en gang. Normalt er de fleste terningudgaver af store spil nemmer at spille, med en del mere held, og betydeligt mindre end det oprindelige oplæg, men det synes jeg ikke man kan sige om My Village. For det første er spillet ikke fysisk minde en originalspillet, nok nærmere omvendt, for der er rigtig mange kort der skal placeres rundt omkring. Spillet kræver godt med plads, og jeg tvivler rent faktisk på at det vil kunne spilles på mit sædvanlige spillebord. Heldt spiller ind, for terningerne har betydning for hvad du kan gøre, men du har altid mulighed for at påvirke terningerne, eller vælge mellem flere forskellige kombinationer, og der er altid noget man kan bruge terningerne til. Rent faktisk synes jeg at det er noget af det mest interessant i dette spil. Hvilken vej vil jeg går, og hvad skal jeg vælge for at kunne gå den vej? Ikke hvad skal jeg slå, men hvad skal jeg vælge. Jeg fik lavet nogle rigtig gode valg, og fik nogle kombinationer der passede rigtig godt sammen. Det endte da også med at jeg vandt turneringen med 62 point, medens min nærmeste modstander havde 52 og resten lå nede i 40'erne.

Jeg fik også afprøvet mit Fastaval spil (Jumping Frog) på to intetanende spillere, og Larna. De syntes begge at det var meget interessant, og det er vel godt nok. Jeg er i hvert fald blevet enig med mig selv om at nu skal der ikke ændres mere på selve spillet, og det er kun produktionen af spillet der skal udføres. Larna trynede for resten os alle sammen.

Jeg sluttede natten af med et spil Klunker hvor jeg slet ikke fik noget som helst til at fungere. Annemette styrede til gengæld totalt og endte på 15+ point, medens andre spillere endte på 12, 4, 4 og 3 point. Det var rart at få spillet genopfrisket, når nu jeg lige har byttet mg til et eksemplar.

Om søndagen blev min Bohnanza turnering desværre aflyst, og jeg kunne derfor selv spille med i Stone Age turneringen. Jeg har kun spillet Stone Age en gang før for ca. 7½ år siden, så der var adskillige spillere med mere erfaring end mig. Vi var delt op i to borde, og turneringsvinderen var den spiller der totalt havde flest point. Bord 1 blev færdig en del hurtigere end os, og vi hørte at vinderen havde fået 155 point, så nogle spillere foreslog at vi absolut ikke skulle slutte spillet, men derimod gå efter at trække det længst muligt, for derved at få flere point. På det tidspunkt lå vi alle omkring 40 point, og havde svært ved at se at vi kunne nå 155 point. Jeg gik dog ikke efter at trække spillet ud, men derimod stort efter enten at tage noget der scorede mig mange point, eller tage noget som de andre kunne score mange point på, og det lykkedes overordentligt godt, også selvom jeg overså at jeg rent faktisk kunne have scoret 25 ekstra point, for nogle ressourcer som endte med at give mig 5 point, altså 20 point ekstra. Mit slutresultat blev 210 point, medens to andre spiller også kom et pænt stykke over de 155 som var bedste score ved bord 1, så uden at trække spillet formåede vi alligevel at spille mere effektivt, i hvert fald rent pointmæssigt. Endnu en turneringssejr var hjemme :-)

En lang og god weekend, hvor det bedste næsten var at komme hjem igen til en god kop te og en ordentlig seng at sove i.
Post Reply