Hvad har du spillet i dag? Maj 2016

[Jens_Hoppe]

I tirsdags blev det til et par af de mere klassiske euros: Først Hawaii, som er en personlig favorit. Det lykkedes mig også at vinde med en degenereret båd-strategi (kombineret med båd/surfer-guden, naturligvis).

Dernæst stod den på Knizias Taj Mahal, som jo altid er en fornøjelse at spille. Det stod dog hurtigt klart at det i hvert fald ikke var mig, der ville løbe med sejren (hvorimod jeg var storfavorit til en sidsteplads), men det lykkedes mig om ikke andet til allersidst at overhale en en enkelt modspiller i scoringen. Super spil!

[Larsine]

I går skulle min kone besøge Larna, så det betød at vi kunne overtage stuebordet, og så skulle Trickerion: Legends of Illusion på bordet. Selv med vores forholdsvise store spisebord, var vi alligevel fyldt godt op. Vi spillede basisspillet uden nogen som helst form for udvidelser, så vi skulle i det mindste kun spille 5 omgange. Både Michael og jeg havde spillet det på Djengis Con, men alligevel gik er en lille time med at sætte op og forklare regler. Men så var vi også parate til at spille, eller det vil sige vi gik i hvert fald i gang uden helt at vide hvad vi egentligt skulle eller burde gøre, specielt Eik og Laban der spurgte hvad man normalt startede med, og om det var normalt at gå i teateret i først omgang. Jeg sagde at det kunne jeg rent faktisk ikke huske, og jeg endt da også selv med ikke at gøre det i første omgang, medens Michael satsede meget på netop dette. Der var et par klassikere, nemlig de to gange hvor Michael bestilte varer hjem til et kommende tryllenummer, hvorefter Laban skyndte sig at lære netop dette nummer. Eller runde 3 hvor jeg bruget penge på at lære et avanceret show, for derefter at opdage at jeg manglede penge til at betale mine medhjælpere og derved mistede 8 point og endte bagerst. Slutresultatet efter 3½ times spil (som er 1½ time for meget), var at Eik og Michael havde lige mange point, og så vandt Michael på tiebreak om at ligge forrest i initiativrækkefølgen, hvilket Eik syntes var en rigtig dårlig regel. Vi andre syntes dog at den var helt OK, for initiativrækkefølgen er jo netop modsat pointrækkefølgen, så den der ligger bagerst starter først, og hvis man så har kæmpet sig frem til en delt plads, har man jo netop klaret det bedre en den man deler pladsen med.

Trickerion er helt klart et godt spil, men der er rigelig mulighed for AP, og så skal man nok vælge hvem man spiller det med.

[Gunness]

^Nej, det er ikke for AP-spillere Hvis man har sat det op og alle kan reglerne, burde det kunne klares på et par timer. Vi er gået over til at bruge den husregel, at hvis vi spiller basisspillet (som fungerer fint), sætter vi antallet af omgange op til 6. Ellers kan man næsten ikke nå at folde sin strategi ordentligt ud. Og hvis vi spiller med udvidelser, bruger vi kun nogle af dem - primært Dark Alley-kortene og Prophecies. Ellers går spillet for meget i stå.

de to gange hvor Michael bestilte varer hjem til et kommende tryllenummer, hvorefter Laban skyndte sig at lære netop dette nummer

Det kan man undgå ved at lære nummeret inden man bestiller varer hjem. Ellers kan der være hård kamp om tricks'ne. Hvis man tager en 6. omgang med, er det også mere realistisk, at man kan nå at lære level 36-tricks OG nå at performe dem. Det betyder et større udvalg af tricks, så konkurrencen ikke er lige så hård.

[40crew]

Spillede Blood Rage igen i går. Denne gang kun med min kone og jeg skal gøre det kort. Det er et godt spil, men på trods af indbyggede mekanismer, der skal optimere brættet til færre spillere, så er det for åbent, i forhold til, at det skal være et area control spil. Derudover, syntes vi, at vi så for få kort i draftfasen.

Men ikke desto mindre havde vi det sjovt, og en masse vikinger døde i beundringsværdig stil. Jeg har læst, at flere synes temaet er noget overfladisk, men jeg synes det spiller! Er stadig helt pjattet med spillet, og ser frem til, at vi får det helt ind under huden, så ikke at 2 spiller udgaven virker mangelfuld.

edit: Jeg kan se i taler om Trickerion. Det har jeg også haft på hylden i længere tid, men fik faktisk spillet det en enkelt gang, også kun som 2 spiller version. Jeg følte, at det var et spil der havde godt af en test-runde eller to, for det var virkelig svært, at få overblik over spillet, når man starter det op. Vi spillede kun grundspillet, og med grundreglerne, men hvis vi skal spille det igen, skal vi ihvertfald bruge det specielle 2player regelsæt.. Det ville ihvertfald pynte spillet, at der bliver lidt mere randominisering, når man kun er to. Sindssygt flot spil, som jeg gerne vil spille igen, men som jeg lidt frygter at lære andre..

[Larsine]

Jeg er rigtig glad for at Maibritt lærte mig at spille Trickerion på Djengis Con, for jeg havde nærmest opgivet det, og det fortjener det ikke.

Jeg synes ikke deres regelbog er særlig godt opbygget, og der er rigtig mange detaljer som man nemt kan overse. Jeg tror rent faktisk at med en omskrivning af regelbogen kunne spillet blive meget mere tilgængeligt. Jeg synes at det i stor grad er et spil der bærer præg af at det er selvudgivet, og det ville have haft godt af at blive kærligt behandlet af en kompetent spilredaktør.

[Gunness]

Nej, regelhæftet er lidt dårligt struktureret. TIl gengæld vil jeg mene, at reglerne for det meste er ret intuitive, når man først har forstået dem (på nær bonusreglerne på teatret - argh!), og det er et af de spil, jeg stort set bare kan sætte mig hen og gå i gang med uden at lukke (den klodsede) regelbog op. Til trods for manglerne kan man se, at der er lagt meget arbejde i det, og jeg håber, at det trods alt finder sit publikum hen ad vejen. Jeg synes, at det virker som et langtidsholdbart spil.

Og helt enig - 2P-elementerne skal klart på bordet, når man kun spiller to, men det er nu meget rart, at de er tænkt ind i spillet fra starten.
Jeg er i øvrigt spændt på, hvordan Anachrony bliver - de insisterer på, at det er simplere end Trickerion, og forhåbentlig har de lært noget om at skrive regler siden da

I øvrigt tak for meldingen om Blood Rage - har lige modtaget mit eksemplar, og det bliver nok primært spillet som tomands.

[40crew]

Nej, regelhæftet er lidt dårligt struktureret. TIl gengæld vil jeg mene, at reglerne for det meste er ret intuitive, når man først har forstået dem (på nær bonusreglerne på teatret - argh!), og det er et af de spil, jeg stort set bare kan sætte mig hen og gå i gang med uden at lukke (den klodsede) regelbog op. Til trods for manglerne kan man se, at der er lagt meget arbejde i det, og jeg håber, at det trods alt finder sit publikum hen ad vejen. Jeg synes, at det virker som et langtidsholdbart spil.

Vi kludrede ihvertfald reglerne omkring teateret Worker placements er ofte forholdsvis nemme og gå til, jeg tror bare der er så mange detaljer, der gør, at det er lidt sværere for hjernen at nå hele vejen om.

I øvrigt tak for meldingen om Blood Rage - har lige modtaget mit eksemplar, og det bliver nok primært spillet som tomands.

I skal nok få en fed oplevelse med det. Mit råd er bare at spille det "cutthroat". I første runde er der plads og mulighed for, at spille sit eget spil, men så risikerer man, at den ene løber med det hele.. Altså få en masse fyre på banen og slås om glory pointne fra starten.

[Gunness]

Vi kludrede ihvertfald reglerne omkring teateret Worker placements er ofte forholdsvis nemme og gå til, jeg tror bare der er så mange detaljer, der gør, at det er lidt sværere for hjernen at nå hele vejen om.

Det ser jeg så bare som en del af spillets force/charme og noget af det, der er med til at sælge temaet (sammen med den flotte grafik) - spillet kunne være gjort meget mere strømlinet, men så var det nok også blevet noget mere generisk.

[Goblen]

I går 9 mennesker samlet hos mig ude på landet for at spille brætspil hele lørdagen.

Det betød et nyt spil, og flere kendinge - alle sjove.

Startede med det nye:

Nippon - få det meste ud af at industrialisere Japan, og gør klar til at handle med resten af verden. Rigtig godt spil

Mall of Horror - de andre jeg spillede med havde aldrig prøvet det. Det blev en fed oplevelse hvor der blev indgået en masse alliancer, de blev brudt og folk blev ædt af zombier.

Codenames - Et rigtig godt spil Bedst ud af tre, og i sidste afgørende spil havde vores modstander en tilbage, og vi havde to. Vi tog en chance og gættede på et stretch... og vandt. Sjovt spil.

One Night Ultimate Werewolf - Flere spil af dette altid fantastiske spil.

Treasure Hunter - Drafting kortspil fra Richard Garfield afsluttede dagen. Sjovt, simpelt og lige til at gå til.

[Larsine]

Maj måned sluttede af med at få prøvet et af de spil jeg havde byttet mig til i den sidste Math trade, nemlig Get Bit!. Spillet er for 3-6 spillere, men med en variant så det også kan spilles af 2 spillere, og det prøvede Larna og jeg. Hver spiller spiller med to pirater, og spiller dem uafhængigt af hinanden. Men jeg synes ikke helt det fungere som 2-spiller spil. De første mange gang virker tilfældigt, og når først en spiller mister sin første pirat, er det utroligt nemt for den anden spiller at styre spillet og vinde. Jeg vandt det første pils, og Larna vandt det andet spil, hvorefter vi blev enige om det nok er bedre med flere spillere.

[Jens_Hoppe]

I KBK fik jeg prøvet det Spiel des Jahres-nominerede Kosmos-spil Imhotep. Som man kan forvente af et spil med den nominering i ryggen, er det en letbenet affære: Spillerne placerer sten (trækuber) på nogle både og sejler disse både hen til nogle byggepladser, hvor stenene indgår i byggeriet af pyramider, templer, obelisker, osv. Der gives points plus diverse fordele til de enkelte spillere der bidrager med sten, og præcist hvad der gives af points og fordele afhænger af den byggeplads der leveres til.

Og det er det! Kompleksitetsmæssigt er vi i samme boldgade som f.eks. et af de simplere, gamle Knizia-spil. Uinteressant er det ikke - der er lidt at overveje og man kan sabotere det godt og grundigt for de andre - men rigtigt spændende er det på den anden side ikke. Jeg forventer at give det et par forsøg mere, men det skulle overraske mig meget, hvis det stadig er et spil jeg spiller om et par år. 6/10.

Men det næste spil håber jeg til gengæld at spille meget endnu: Matthias Cramers Kraftwagen. Her er der cool tema og benhårdt gameplay med masser af interaktion. Fra sidst jeg spillede det, huskede jeg at jeg var lidt forbeholden over for de research cards der var med, men denne gang spillede det fint, og gav ingen ærgelser. Kraftwagen er supergodt (og jeg kom endda sidst ). 8/10.