Hvad har du spillet i dag? Juli 2016

[Larsine]

I weekenden var vi på cykeltur rundt om Sorø Sø, og stoppede for at bade ved den Nye badebro ved Parnas. Da vi jo leger at vi holder ferie, havde vi taget et af vores feriespil med, Super 5, som naturligvis skulle spilles. Da første runde stoppede, havde jeg allerede tabt 3 af mine 5 liv, medens Lisa kun havde tabe et og Lilli havde alle 5 tilbage. I runde to røg jeg så helt ud, medens Lisa og Lilli skulle have to runder mere før Lilli til sidst måtte bøje sig for overmagten.

[Gunness]

Tirsdag var jeg med til at spille Defenders of the Last Stand sammen med Allan og Steen.
Jeg har ikke spillet ...Realm, men jeg er heller ikke i tvivl om, at både tematisk og mekanisk er Last Stand mere mig.

Allans rapport fra sidste uge har sådan set skrevet det meste allerede. Vi hyggede os rigtig fint med spillet. Minierne er ikke for kønne, men meget funktionelle, det grafiske udtryk er fint, og jeg kan godt lide blandingen af Pandemic-coop, historiefortælling og tower defence. Aldeles glimrende underholdning.
Eneste større skår i glæden er, at det føles noget for langt - men det skyldes muligvis scenariet.

[Goblen]

Heldigvis kan jeg nu deltage lidt i onsdagsgruppen igen. Det har været lidt svært henover det seneste pga. arbejde, men ferie gør smukke ting ved mulighederne. I går stod den på to rigtig gode spil. Først et spil jeg er nød til at finde til mig selv.

1. Concordia.. Det spil er skide godt, og alle de muligheder det tilbyder er fantastiske. Prøvede en ny strategi med hurtig ekspansion og købe diplomater så jeg kunne kopiere de andres kort når jeg skulle bruge dem. Det virkede godt, og med tre modspillere hvor vi alle sluttede meget tæt i point synes jeg det var en god start.

2. Ra.. Endnu et godt spil i en helt anden genre. Kan rigtig godt lide auktionsmekanismen, og den er rigtig godt udført i dette spil. Selvom jeg "mistede" en mulighed for at få en masse tiles billigt fordi jeg var lidt for agressiv på Push-your-luck, så morede jeg mig storslået over det. Det er et spil jeg også gerne vil eje selv

God onsdag. Håber I andre fik spillet lidt gode spil.

[Larsine]

I går besøgte jeg DUI og Annemette med det formal at få testet nogen af spillene tilmeldt Guldbrikken, og det fik jeg:

Først nogle af børnespillene:

Stone Age Junior (My First Stone Age) er naturligvis en børneversion af Stone Age, hvor terningslagene er erstattet med en memory funktion. Eller erstattet er nok så meget sagt, for det er kun temaet der er det samme, spilmekanisk er det meget anderledes. Det er dog et helt fint spil, hvor man dels skal huske eller gætte hvor specifikke brikker ligger, samt sørge for at få samlet de rigtige genstande så man kan bygge tre hytter først. Der er mulighed for at tænke taktisk, hvis man f.eks. ved hvor fiskebrikken ligger og kan se at en af dine modspillere skal bruge en fisk, så tager man denne brik for at forhindre dem i at gøre det, men de kan naturligvis bytte deres genstande på handelspladsen, eller finde en hund der kan bruges som joker. Et helt fint spil, som dog sluttede meget hurtigere end forventet, men det er sikkert fint når man tænker på at det et børnespil.

Et andet børnespil som jeg prøvede var Reiner Knizias Kanin Hop Hop. Jeg havde læst reglerne, og var mildest talt skuffet allerede inden jeg havde prøvet spillet. Stil 20 kaniner inde i kaninhulen, og forsøg at få så mange ud til dig selv som muligt. det gør man så ved at rulle en terning. terningen har 5 farvede sider og en side med en kanin. Ruller du en kanin må du tage en kanin direkte hjem til dig. Ruller du en af farverne, skal du flytte en kanin fra hulen og ud til den tilsvarende farvede udgang, men mindre der allerede står en kanin i udgangen fo4r så taget du denne hjem til dig. Spillet slutter når der ikke er flere kaniner i kaninhullet. Spillet var lige så kedeligt og sindsoprivende som forventet. At man overhovedet kan producere et spil som dette går over min forstand, og at Reiner Knizia vil stå frem som designer forstår jeg heller ikke, for der er jo slet ikke tale om noget design. Hvis så delene i spillet i det mindste kunne lægge op til leg, men det kan de heller ikke. Dårligt, dårligt, dårligt.

Dyr på Dyr (Animal Upon Animal) er tilmeldt under navnet Kreatur Kaos. Det er en behændighedsspil, hvor det gælder om at stable sine dyr oven på de andre dyr, og være den første der slipper af med sine egne dyr. Jeg har tit set det spillet på Bastard Café, og sammen med en fadøl i den ene hånd hvor man så skal tage en slurk hver gang man vælter et dyr, bliver det er rigtigt godt voksenspil. Det fungerer dog også uden fadøl, og vil være en af den slags børnespil som jeg meget gerne spiller. Klare anbefalinger herfra.

Zoobaloo (Zoowaboo) handler om at gætte hvor mange dyr man kan få på plads på en tømmerflåde. Først afslører man tømmerflåden, og så 10 dyr. Derefter stemmer man om man tror det kan lykkedes at få plads til dem alle. Hvis alle stemmer ja, trækker men endnu et dyr og stemmer igen. Hvis alle stemmer nej, udskifter man et dyr med et nyt og stemmer igen. Hvis nogen spillere stemmer jo og andre stemmer nej, skal dem der stemte ja forsøge at passe dyrene ind i tømmerflådens hulrum inden sandet er løbet igennem æggeuret. Faktisk et rigtig godt spil, som bliver ekstra frustrerende når man endelig fik plads til alle dyrene, hvorefter Annemette siger "du mangler den her" og peger på en elefant. Det lykkedes dog for mig at få elefanten med om bord, hvorefter hun grinende sagde at det var en ekstra som slet ikke skulle være med. Det viste bare at der kan være langt flere dyr end man regner med. Klart anbefalelsesværdigt børnespil.

Det sidste børnespil jeg prøvede var Leo, som er et samarbejdsspil med en memory del. Man skal i al sin enkelthed finde vej gennem junglen ved at spille flyttebrikker og helst få dem til farvemæssigt at passe med de brikker man lander på. Brikkerne man lander på ligger dog med forsiden nedaf, og bliver kun vendt om når der er en spiller der lander på dem. Hvis det ikke lykkedes at få Leo til frisøren, bliver alle brikkerne vendt tilbage og flytte brikkerne blandes og fordeles og man prøver endnu en gang, men nu med den viden man havde fra tidligere tur hvis altså man kan huske det. Man har 5 dage til at gennemføre spillet og vi klarede det allerede på dag 2. Når man så tænker på at børn som regel er bedre til det med at huske, synes jeg umiddelbart at det virker lidt for let. Hvis man er fan af samarbejdsspil, så er det sikkert en fin måde at introduceret det for børnene, men personligt synes jeg der er mange bedre spil.

Af familiespil prøvede jeg følgende:

Otrio er en slags 2-4-spiller kryds og bolle, hvor man hver i sær har 3x3 brikker i forskellige størrelser, som man skal forsøge at lave tre på stribe med. Ligesom i det normale kryds og bolle kan man kun vinde hvis en spiller overser at du har mulighed for at vinde, og når man er 4 spiller er det vigtigt at man ser om den der sidder efter en selv har mulighed for at vinde, og når de andre spillere ikke gør det er det altså bare ikke sjovt. Jeg fik spillet tre spil, og i hvert eneste spil var der kun en der vandt fordi vi havde aftalt at vi andre ikke måtte advare. Lige så godt som kryds og bolle, og det siger vist det hele.

TrioMonster fra Djeco var et udmærket spil hvor man skal spilel trekantede kort og forsøge at få 4+ af samme farve til at hænge sammen, eller at omringe en sort med tre andre farver. Vi spillede 4 spillere og jeg endte med at få 0 point, medens vinderen fik 20 point. Alligevel syntes jeg at spillet var meget sjovt, jeg var bare ekstremt uheldig. Jeg tror at det bliver mere taktisk med 2 spillere.

Animouv fra Djeco er så vidt jeg husker designet af Martin Nedergaard Andersen, som er en af de mest produktive danske brætspilsdesigner vi har. I spillet skal man flytte rundt på nogle dyreansiget indtil man har fået de tre man har på sit opgavekort til at stå på linje, hvorefter man får et nyt opgavekort. Spillet slutter når det sidste opgavekort er udført, men den del af reglerne er lidt uklare. Er det når kortet at taget fra bunken, eller når alle kort er løst, eller... Den del skal man lige aftale først, men ellers er det en meget sjovt og underholdende spil.

Jeg havde set meget frem til at prøve Flamme Rouge af Asger Sams Granerud. Et cykelløb som handler om den sidste kilometer inden målstregen, og hvor man skulle kunne spille både taktisk og strategisk, idet man hver tur skal vælge et ud af fire kort for sine to cykelryttere. Det skulle være farligt at lægge sig i spidsen, for så får man træthedskort i sin bunke, og med dem kører man ikke særlig stærk. Desuden burde man kunne udnytte slipstrømmen og får lidt frihjul ved at ligge længer bagud. Men det virkede bare aldrig rigtig godt. Det var ekstremt svært at vælge de rigtige kort, for man anede intet om hvor de andre lå når det blev din tur, og man skulle altid bare flytte lige så langt som det kort man havde valgt. Det blev meget frustrerende, og det virkede ærlig talt som om man bare skulle spille sit bedste kort for at komme så langt som muligt. Vi var i hvert fald alle fire enige om at enten har vi overset noget og spiller spillet forket, ellers er det bare slet ikke et spil for os.

Ice Cool er en behændighedsspil, hvor det gælder om at knipse din pingvin rundt på pingvinskole for at samle dine fisk inden man bliver fanget af duksen. Hver spiller får en tur hvor de skal spille duksen, og man får point for at samle sine egne fisk, for at fange de andre når man er duks og for at undgå duksen. Runden stopper når en spiler har samlet sine tre fisk, eller når duksen har fanget alle de andre spillere. Vi spillede det tre spillere, og det fungerede rigtig godt og der var både taktisk overvejelser (hvilken vej skal man løbe for at undgå duksen) og mange grin når pingvinerne ikke helt flyttede sig som forventet.

Jeg fik spillet et spil Noa (Animals on Board) og det var lige præcis som forventet. Et spil hvor det gælder om at samle dyr, og enten skal man have mange af dyrene, men ikke to for så tager Noa dem, ellers skal man have dem der er mange point værd, og hver dyr kommer I fem forskellige værdiger fra 1-5. Der er masser af muligheder for at tænke taktisk og strategisk når man skal vælge om man vil dele dyrene op i mindre grupper eller tage en af grupperne. Spillet kan spilles på 20-30 minutter, så man kan næsten altid snuppe et spil mere, men jeg fik dog kun observeret et spil, og efterfølgende spillet et spil som jeg vandt. Et godt spil som jeg gerne spiller igen.

Alt i alt en rigtig god eftermiddag, og jeg ser frem til på lørdag hvor jeg skal testet flere af spillene som er tilmeldt Guldbrikken.

[Larsine]

I går tog jeg og Larna på besøg hos Annemette, for atter at hjælpe hende gennem nogle af spillene som er tilmeldt Guldbrikken.

Det blev til nogle få interessant spil, og en masse kedelige spil.

Port Royal viste sig at være et helt interessant press-your-luck spil, hvor man skal trække kort som placeres i en havn, indtil man synes at der er noget interessant som man gerne vil have. Men hvis man trækker to skibe af samme farve, mister man sin tur og alle kortene fjernes. Når man ikke ønsker at trække flere kort, kan man tage et af dem, enten et skib som giver indkomst (fra 1-4 guld), eller man kan købe en person som give forskellige bonuser (køb to kort, tjen 2 penge hvis der er flere end 5 kort, spar en penge på købe af personer, osv.) eller personer som hjælpe med ekspeditioner. Når man selv har taget et kort får de andre spillere også mulighed for at tage et kort, men de skal dog betale dig 1 penge for at gøre dette. Personerne giver også point, ligesom ekspeditionerne gør, og man skal såmænd bare være først til 12 point (inkl. mindst en ekspedition). Der var mange sjove overvejelser i spillet, og et tilpas element af held og grådighed. Helt fint spil, også selvom Annemette vandt.

Alias Kvinder mod Mænd, er fuldstændigt ligesom de andre spil i Alias serien. Man får et ord, som man så skal forklare for sine holdkammerater, og jo flere orde de gætter på et minut, jo flere felter må man rykke frem. Her er ordene så det op i to bunker, en bunke med kvindeord, og en bunke med mandeord, og man skal så forklare og gætte ordene fra det andet køns bunke. Så kvinder skal forklare/gætte ord som pibe, skruetrækker og overalls, medens mændene skal forklare/gætte orde som curler, strygejern og lækker. ***Dybt suk*** det er simpelthen så kønsfornærmende og gammeldags. Jeg ved jo langt mere om mode, hår og farver end Annemette ved og hun kender flere slags værktøj og biler end jeg gør. Jeg er sikker på at hvis dette spil blev dumpet på Grevinde Danner Stiftelsens dørtrin ville der kommer offentlige demonstrationer på Rådhuspladsen dertil er der nogle regler som på dårligste vis forklarer hvad spillet egentligt går ud på, specielt mulighederne for at stjæle ord er en stor gang volapyk.

Imagine er et japansk spil, hvor men ved hjælp af 61 forskellige gennemsigtige kort skal forklare et ord, begreb, titel, ting, osv. Kortene kan lægge oven på hinanden, bevæges rundt, og man kan skjule dele af kortet med sine fingre, alt samme for at forklare boomerang, King Kong, Hat, Julis Caesar, Frihedsgudinden osv. Eneste problem for os, var at kortene med ord på var på fransk, og vores franske er altså ikke godt nok til dette. Jeg er faktisk ret sikker på at der er et godt selskabsspil gemt i dette, en form for Tegn og Gæt, dog uden at man skal tegne. At man skal bruge de eksisterende kort kan både være en fordel og en forhindring. Jeg kunne godt tænke mig at prøve spillet i en dansk udgave.

Rhino Hero er et spil hvor man skal stable kort oven på hinanden, og forsøge at slippe af med sine tagkort før alle de andre spillere. Kortene kommer i to forskellige udgave, vægkort som er bøjet til et V og tagkort som blot er almindelige kort, nogle af dem dog med specielle symboler der enten gør at andre skal tage et ekstra kort, at man må spille et ekstra kort, at turen går den anden vej rundt, eller at næste spiller skal flytte næsehornet. Spillet slutter enten ved at en spiller slipper af med sit sidste tagkort, eller ved at en spiller vælter huset, hvorved den spiller der har færrest tagkort tilbage vinder. Med 3 spillere lykkedes det for Larna at slippe af med alle sine tagkort uden at huset væltede, men vi var nået til en højde hvor det var meget vakkelvornt. Min umiddelbare indtryk var at enten skal man spille med flere tagkort på hånden, ellers skal man spille med flere spillere. Med to spillere er det f.eks. ikke noget problem at bygge huset, og så er det bare om at have kort med +1 kort, eller dobbeltkort på hånden, og så er det jo bare held om hvem der får flest af disse. Behændighedsspil er nu en gang sjovest hvis der er større sandsynlighed for at huset braser sammen.

Skal vi vædde? var fuldstændig lige så kedeligt som forventet. Slå en terning, flyt din brik, læs en opgave, andre byder på om de tror du kan udføre den, forsøg at udføre opgaven, tjen eller tab penge. Repeat indtil tiden er gået, eller en spiller er gået fallit. Opgaverne er enten fysiske (lave 10 englehop, ram en kop med en mønt på 2 meters afstand, etc.), passive (Nævn 4 amerikanske præsidenter, nævn 6 medlemmer af kongefamilien, etc.), blind satsning (de andre satser før du vælger om det er en aktiv eller passiv opgaver du udfører), duel med terning (hvor du skal slå med en terning mod en modstander for at vinde det du har satset), eller pilefelter (som blot lader dig rygge videre). Altså ingen valg, fjollede opgaver, og masser af muligheder for at spillet kan misforstås. Faktisk er de hurtige regler (ca. ½ side) mere nøjagtige en de fulde regler (1½ side). Derudover skal man bruge ufatteligt mange remedier til at udføre aktiv opgaverne, af de opgaver vi fik set på skulle vi bruge mønter, kopper, bestik, halstørklæder, sjippetov og maget andet. Lad os håbe at man ikke har taget spillet med i sommerhuset, for det kunne godt komme til at knibe med nogle af disse.

Lynhistorier er slet ikke et spil, men derimod et terapeutisk værktøj hvor man kan få folk til at snakke. Det kan sikker bruges i mange forskellige situationer hvor man har brug for at få folk til at snakken, som f.eks. i en dysfunktionel familie, en skoleklasse med problemer, eller en arbejdsplads med konflikter. Men et spil er det altså ikke.

Sooner or Later er et spil quizspil, hvor gætteren skal gætte et årstal, og så skal de andre gætte om det er før eller efter det gættede årstal. Altså et quizspil hvor du ikke nødvendigvis skal vide det nøjagtige årstal, men bare have en god ide om hvornår det cirka er. Quizspil blive aldrig min kop te, men dette er et tåleligt quizspil.

Plingo er et ordassociationsspil. En spiller skal associere et ord, og de andre skal slå på klokken (deraf plingo) når de kan gætte det. Gabende kedsommeligt.

BezzerWizzer Familie er en ny udgave af den gamle BezzerWizzer Familie fra 2007. Altså med nye spørgsmål, og nye billeder, men ellers er alt ved det gamle. Eneste formildende omstændighed, er at man selv bestemmer hvor de fire trukne emner skal placeres, og man gøre taktisk brug af sine Zwap og BezzerWizzer brikker. Dog stadig i bund og grund et quizspil.

Animazoo fra Djeco er et spil hvor man skal samle mad i tre forskellige typer, for derefter at fange dyr. Dyrene er enten kødædere, planteædere eller altædende, kommer far ter forskellige dyregrupper, fugle, krybdyr eller pattedyr, og fra fem forskellige verdensdele. Du giver forskellige antal point, og der er bonus point for at være første til at samle et dyr fra fødevaregruppe, hver dyregruppe og hver verdensdel. derudover er der slutbonus hvis man har flest i en af grupperne og minus hvis man mangler en verdensdel. Lidt for simpelt, men der er dog spil i dette.

Folanimos er lavet af Martin Nedergaard Andersen, en af de mest produktive danske designere. Men dette "spil" er der altså ikke meget design i. Man blander 12 dyrehoveder med 12 dyrekroppe. dernæst trække med en dyrekrop, og skal så være den første til at sige lyden fra det dyr som har hovedet placeret på den udtrukne krop. Når man er gennem alle 12 dyrekroppe, begynder man at trække dyrehovederne, hvor man så skal sige den lyd som det påhængende dyrekrop ville sige.

Quadropolis var så aftenens lykkelige afslutning. Et rigtig godt spil om at opbygge sin by på bedste vis. Og det var så Larna der havde regnet den ud, for hun endte et styppe oppen i 50'erne, medens Annemette endte på 47 og jeg endte på 46 point. Og det var endda den simple version, så der bør være masser af spil gemt i dette. helt klart en anbefaling.

[Gunness]

Maibritt og jeg fik taget hul på vores nyankomne Scythe i går. Første indtryk er, at det er et bundsolidt spil med et interessant mix af mekanismer og nogle flotte komponenter. Jeg kom bedst fra start og hev en komfortabel sejr i stand, bl.a. ved at satse hårdt på Encounter-kortene.

Jeg har meget bevidst prøvet at undgå at blive grebet af hypen (#34 på BGG?), så selv om vi kun har skrabet overfladen af spillet, har jeg svært ved at se, at det nogensinde skulle blive en ny klassiker. Men mindre kan også gøre det, og jeg ser frem til at på prøve det igen.

[Larsine]

Maibritt og jeg fik taget hul på vores nyankomne Scythe i går.

Og derfor hører det vel til I august tråden...

[Gunness]

Det gør det vel. Jeg håber du overlever alligevel.

[Haekle]

Maibritt og jeg fik taget hul på vores nyankomne Scythe i går.

Og derfor hører det vel til I august tråden...

Det er altså ret rart, at du kan lege politimand i begyndelsen af hver måned
Ellers ville disse tråde jo ende i det rene ragnarok!

[Larsine]

Maibritt og jeg fik taget hul på vores nyankomne Scythe i går.

Og derfor hører det vel til I august tråden...

Det er altså ret rart, at du kan lege politimand i begyndelsen af hver måned
Ellers ville disse tråde jo ende i det rene ragnarok!

[Gunness]

Tja... live and let live.
Men hvis nogens verdensbillede styrter sammen pga. et fejlplaceret indlæg, skal jeg selvfølgelig gøre mit bedste for at rette ind

[Larsine]

Tja eller vi kan tage nogle af disse