I går eftermiddags lavede jeg en spiltest af Pizza Delivery, mit spil til Fastaval 2017, som nu endelig er I en spilbar udgave. Det er godt nok en meget anderledes udgave end det jeg pitchede til Fastaval, men temaet og de overordnede mekanismer er stadig de samme. Det var mig selv der styrede alle fire spillere, og det blev lysende klart at det var alt for kort, hvilket jeg dog nemt kunne ordne idet jeg bare indførte at man starter med mere tid og energi, som er der to begrænsende faktorer i spillet.
Så da Michael, Laban og Eik kom, blev det til endnu en spiltest af Pizza Delivery. Denne spiltesten viste at der var en del ting der fungerede, og nogle ting der kunne forbedres. Vi fik også diskuteret hvordan disse områder kunne forbedres, og det er de så allerede blevet i dag. Nu skal det spiltestes igen.
Bagefter spiltestede vi XXX, som jeg stadig spiltester for XXX. Igen blev det lidt som at løse en matematikopgave. Ikke kedeligt, men heller ikke sindsoprivende. Vi spillede tredje scenarie, og det blev betydeligt sværere end de forrige to, men vi formåede stadig at vinde.
Så blev det til en enkelt gang Würfel Bohnanza, hvor Eik var usandsynlig heldig, og bl.a. formåede at score 4 penge inden nogen af os andre overhovedet havde nået forbi de tre første opgave. Der var slet ingen tvivl om udfaldet, og da Eik havde nået det 13 point, lå vi andre og rodede rundt på 9 og 8 point.
Michael, Eik og jeg sluttede af med et spil Love Letter. Vi spillede indtil en af os havde 5 point, og det endte selvfølgelig med at vi hver havde 4 point og derfor skulle spille det afgørende spil. Jeg startede med at spille en Kammerpige. Michael spillede en Biskop, og tabte med sin Grevinde, hvilket jo betød at Eik sad med Prinsessen på hånden. Så var jeg sikker på at vinde, for jeg havde en Vagt på hånden, men jeg nåede slet ikke at spille den, for Eik trak en Prins, og var nødt til at spille ham på sig selv, og tabte derfor da han jo var tvunget til at smide sin Prinsesse. Fedeste afslutning på et spil Love Letter
I onsdags var brætspilsgruppen samlet. Inden da havde vi stemt om hvad vi skulle spille, og valget stod mellem Vinhos af Vital Lacerda - min ynglingsdesigner, og Great Western Trail - Alexander Pfister der har designet Mombasa der er et kamp godt brætspil.
Den jeg stemte på tabte, så vi skulle spille Great Western Trail. Tror efter at have prøvet det at Vital nu har en konkurrent. Mombasa er rigtig godt, Great Western Trail er rigtig godt. Temaet er fedt, der er mange veje til sejre, og hele tiden skal du tilpasse dig din modstander og brættet. Det gør spillet fantastisk.
Valgte at prøve et strategi hvor jeg satsede på køer. Desværre blev jeg en del gange blokeret på Cowboys, og de var bare ikke til stede når jeg skulle "drafte". Havde placeret mine bygninger godt dog og havde en god indbringende maskine kørende hver gang jeg passerede, fik ryddet de Hazards der lå i vejen, så midt i ændrede jeg til at gå efter mission-kort. Det var for sent og jeg tabte; men jeg morede mig stadig fantastisk over dette spil. Rigtig godt tema.
Fredag var jeg i præstegården. Vi fik spillet to spil 7 Wonders, det ene med Cities udvidelsen, men jeg fik det aldrig helt til at fungere i nogen af spillene. Morten fik i det ene spil lov til at samle alle de grønne kort han havde lyst til, og scorede 63 point alene på den konto, flere point end nogen af os andre fik i alt. I andet spil var det Henrik der styrede, og han formåede at score en hel del point i mange forskellige kategorier.
Vi fik også spillet to spil Betrayal at House on the Hill. Vi spillede med >Runes 2nd edition, og vi fik et scenarier som jeg ikke havde prøvet før. Vi skulle såmænd dræbe 3 vampyrer, hvilket ikke var noget problem når solen stod op allerede i første runde.
I det andet scenarie skulle vi forhindre verdensormen i at knuse huset, og igen var vi ret heldige og fik stoppet den i tide.
Altid sjovt, men ofte dybt uretfærdigt, at spille BaHotH.
Lørdag var vi i sommerhuset, men det blev kun til et enkelt spil Poison, hvor jeg helst forbigår resultatet i stilhed.
Søndag fik jeg prøvespillet XXX endnu en gang, for det kan udmærket spilles af en spiller. Jeg formåede at vinde igen, men følte mig i det mindste presset af spillet denne gang.
Jeg tilbragte weekenden med tre af KBK-gutterne, hvor vi havde arrangeret en "after-Essen" sommerhustur. Det var en stor succes: Vi fik spillet en masse, drukket øl og cocktails, spist god mad (schnitzel!), og generelt bare hygget os.
Vi havde medbragt en lang række Essen-spil, men endte med at vende tilbage til de samme to store spil: Terraforming Mars, og Great Western Trail, i min optik de ubetinget bedste spil fra Essen af dem jeg har spillet.
Alt i alt blev det til det følgende:
Crokinole x7
Terraforming Mars x4
Great Western Trail x2
Fuji Flush x2
Kingdomino x2
TROLL x1
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
Til den ugentlige KBK tirsdag er der rig lejlighed til at få spillet nogle af alle de mange Essen-nyheder.
Men man kan selvfølgelig også bare spille Terraforming Mars igen, så det gjorde vi! Fem spillere var vi, hvoraf én ikke kendte spillet i forvejen.
Jeg var Mining Guild, og selvom jeg tidligt fik kørt min stålproduktion lidt op, blev det aldrig helt overdrevet. Til gengæld fik jeg tidligt bygget på en space elevator og en mystisk rumkatapult, som begge kunne lave en ressource om til penge hver runde. Der blev bygget meget på Mars, som til sidst var plastret til med byer og skove. Flere spillere kæmpede om Banker award'en (højest M€ produktion), men det lykkedes mig til sidst at kuppe den ved at introducere mine zeppelinere, hvilket gav mig en slut M€ produktion på omkring 26. Vanvittigt! Jeg havde også en høj varmeproduktion, og endte med at løbe med thermalist award'en. Til gengæld kunne mit selskab tidligt have sat sig på Builder milestonen, men det overså jeg indtil det var for sent...
Men det var nu ikke helt nok. En modspiller stod dårligere på brættet, men havde med en god science/Jovian-strategi over 25 points i kort - omkring 10 mere end nogen anden spiller, og det var nok til en sejr. Det var tæt dog; 3 af os var inden for 4-5 points efter vinderen.
Terraforming Mars er bare sjovt!
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
Det virker til det gerne er med høj spiller-antal du spiller det.
Hvordan er det på tværs af antal spillere hvis du har prøvet flere konfigurationer - og for mig mest relevant med 2-3 spillere.
2-3 spillere er det spillerantal jeg har mindst erfaring med (næsten alle mine spil har været 4-5 spillere eller solo), men jeg kan ikke se nogen grund til, at det ikke skulle fungere glimrende med det antal også. Kampen om plads på kortet bliver lidt mindre hård, måske, men hele ens egen "engine building" forbliver den samme.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
Det fungerer helt fint med færre spillere. Forskellen kommer primært til at bestå i, at du kommer til at gennemspille flere generationer, før Mars er blevet beboelig, og spillet dermed når sit slutkriterie.
Så du får længere tid, lidt flere handlinger, og kan køre lidt længere ud af en tangent med den motor du har forsøgt at opbygge. Personligt vil jeg nok foretrække 3 spillere frem for 5. (Jeg har dog ikke prøvet med 5 endnu, men kun med 2, 3 og 4.) Men mine eneste argumenter for det er at det nedbringer nedetiden en anelse, og så bliver kortet ikke nær så kaotisk. Der vil ikke ske helt så meget mellem dine egne ture, så du vil have en bedre chance for at få bygget de steder du har planlagt at du gerne vil bygge. Men det er utvivlsomt et spørgsmål om spilmæssige præferencer.
I går var vi samlet for at spille lidt brætspil i onsdagsgruppen. Skumle, Thomassvan, Rune der ikke er på forummet og jeg skulle se hvem af os der var bedst til at styre vores klan igennem Inis. Spillet er faktisk rigtig godt. Kortene man drafter er godt powered i forhold til hinanden og hele interaktionen virker fint. Vi som spillere gjorde det lidt for "hygge" agtigt og brugte lang tid på at begynde at interesse os for at ramme en af de tre kriterier for at vinde. Da vi begyndte på det tog det rigtig fart. Det havde været for langt indtil da.
Skal helt klart prøves igen 7/10.
Så spillede vi Modern Art der er et autionsspil af Knizia. Kan meget godt lide hele mekanismen, men det er ikke hans bedste. Synes Ra er et bedre spil. Modern Art er dog noget dybere end jeg tog det for i runde 1. Tabte stort fordi jeg var lidt for casual i min tilgang. Sjovt spil jeg gerne ser på bordet igen.
Onsdag, blev det til et par spil i min lokale gruppe.
Vi lagde ud med Crisis, et spil ingen af os havde spillet før. Vi havde hørt at det var lidt hårdt at slå spillet, så vi valgte selvfølgelig at starte ud på det sværeste level. Spillet er et typisk worker-placement engine building spil, men med det twist at alle spillere løbende skal score VP for at spillet ikke "vinder" og slutter tidligt. Normalt kan det vel forventes at spillerne så arbejde lidt sammen om dette (tænk CO2), men i den gruppe jeg er en del af spiller vi altid på den mest nasty måde. Spillet varer 7 runder, men i første spil gik landet bankerot i runde 2, og i andet spil i runde 3. Ups. Det var nu et ret fedt spil, og selvom vi på ingen måde var tæt på at kunne spille det færdigt, fordi vi ikke er særligt rare mennesker, synes vi alle det var sjovt.
Vi spillede derefter Neue Heimat, et abstrakt auction spil, hvor man basically bygger huse, og alt efter hvilke farver der ender øverst, scorer point. Super fedt spil, som desværre ikke er til at købe længere.
Vi sluttede af med 4 gange Fuji Flush, og jeg fik bekræftet at det bare virker bedst med 7-8 spillere, mens det med 4 spillere er lidt tamt.
I går prøvede vi Seasons jeg hentede hos Frouvne og Helle. Et spil hvor du som troldmand skal drøfte dine kort, og så spille dem ned for at imponere befolkningen. Vi prøvede det to gange og det virker altså rigtig godt.
7/10
Derudover fik vi Kanagawa på bordet. Et "roligt" spil hvor vi skal male det flotteste maleri. Hyggeligt og godt spil.
8/10
I dag fik vi så spillet The Cave. Tile laying og styring af dine ressourcer mens du udforsker en hule. Rigtig godt spil.
8/10
Måtte sige nej tak til noget heavy board gaming med onsdagsgruppen da jeg fik drengene. Men vi klarede os alligevel.
Det var egentlig lagt op til en dag igår men lidt tungere spil, Wildcatters, Indonesia, Arkwright men vi startede med et spil Great Western Trail.
For fanden det spil er godt - det blev til 4 gange GWT og et halvt spil Wildcatters, som vi ikke fandt fidusen på. Hvis der er nogen der kan/vil introducere det eller Indonesia for mig så sig endelig til!
I KBK i går fik jeg prøvet mit nyindkøbte Mansions of Madness 2nd edition. "Jamen, hov Jens" kan jeg høre (om ikke andet) mig selv sige, "et stort Fantasy Flight-spil med plastikfigurer - og styret af en app?! Det er da vist ikke noget for dig!". Og det er ganske rigtigt (godt set, Jens!), jeg har altid været skeptisk over for brætspil/computerspil-sammenblandinger: Computerspil kan ting som brætspilsmediet ikke rigtigt duer til, og vice versa. Og jeg har altid sat pris på at brætspil faktisk var analoge - at jeg, når jeg spillede brætspil - modsat så mange timer i løbet af dagen - ikke havde noget med elektronik at gøre.
Nå, men MoM2 havde fået pæne ord med på vejen mange steder fra, og jeg var alligevel blevet lidt nysgerrig. Jeg elsker idéen om et brætspil der kan fungere som et slags "rollespil light", og for mig kræver det mere end noget andet, at der i spillet er en historie. Plastikfigurer, kamp, terninger og den slags er ikke spor vigtigt for mig, mens historie og indlevelse er. Så mange brætspil som blot er tilfældigt byggede dungeon crawls, hvor "spillet" består i at kæmpe sig vej gennem endeløse serier af rum med monstre, er ikke godt nok. MoM2's forgænger, MoM1, havde jo faktisk scenarier og historie, men mekanisk var det desværre noget af det mest fiddly jeg endnu har prøvet.
Men så er det at MoM2 kommer springende ind på scenen, med løfte om de gode scenariebaserede historier vi kender fra MoM1, men nu med en app til at agere game master og håndtere al fiddlyheden.
Med det i mente kastede vi os over spillets første scenarie, hvor vores investigators (ikke overraskende) skal udforske et mystisk hus, hvor der foregår tvivlsomme ting. Det var en underholdende oplevelse! I mine øjne fungerer app'en, om ikke perfekt, så i hvert fald ganske glimrende: MoM2 er stadig utvivlsomt et brætspil, og app'en blander sig kun lige i spillet i det omfang der er brug for. Den kender til layoutet af scenariet, og ved hvilke items, personer og monstre der skal genereres. Den fortæller også efter hvilke regler monstrerne rykker, og hvordan kamp mod dem skal foregå. Den fortæller hvad man opdager, når man åbner døren til et nyt rum. Men den holder f.eks. ikke styr på hvor monstre eller investigators befinder sig - det må man selv styre på brættet, og selvom den fortæller hvordan man skal afvikle kamp, er det stadig op til spillerne at slå terningerne og fortælle app'en, hvor mange successer man fik.
Er man FFG fan vil man kunne glæde sig over, at spillet langt hen ad vejen stadig føles som et typisk FFG spil. Man har et kort med sin character, og den har nogle stats. Man slår terninger for at afgøre alting, og man erhverver sig lange rækker af items, conditions, og meget andet, alt sammen repræsenteret med små kort. Så helt u-fiddly kan man ikke sige at spillet er blevet, men det kører trods alt meget, meget mere gnidningsfrit end MoM1 gjorde. Komponenterne er typisk FFG-gode. En sjov ting er dog, at monstre er repræsenteret dels med en plastikfigur og dels med en stor papbrik med stats og billede, som man dog forventes at skubbe ind i en ordentlig klods af en plastikfod som figuren skal monteres på. Kønt er det ikke, og da jeg ikke er nogen speciel plastikfetishist, kunne jeg godt være fristet til bare at bruge papbrikkerne i fremtiden.
For mig er MoM2 et glimrende eksempel på en god app-integration i et brætspil. App'en kender sine grænser, og blander sig egentlig kun i de aspekter af spillet, hvor det rene brætspilsmedie ville være kommet til kort.
Mere end noget andet må spillets videre succes afhænge af antallet af scenarier samt kvaliteten af dem. Jeg har jo kun spillet det første af de fire scenarier der er inkluderet i grundspillet, og mens det var sjovt nok, var det ikke ligefrem nogen specielt nyskabende oplevelse. Så mens man kunne frygte at FFG kun magtede at lave gå-fra-rum-til-rum-og-nak-monstre-indtil-man-når-bossen scenarier, er der ikke noget i spillets format som forhindrer, at det kan være meget mere interessant end som så. Det må tiden vise!
Første indtryk var i hvert fald rigtigt positivt! 8/10.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
