Hvad har du spillet i dag? Marts 2017

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2017

Post by Larsine »

I går tog Larna, Laban, Eikr og jeg endnu et spil Village, og denne gang med samtlige udvidelser (Inn, Port, Customer expansions 1&2, i teorien også Treasure Chest men den kom ikke frem i spillet). Jeg fik to Life Goals som begge havde med byrådet at gøre, men desværre satte Laban sig hårdt på byrådet, og blev ved med at tage ringen, som jeg skulle bruge til begge mine mål. Laban og Ek var de første til at opfylde deres mål, og umiddelbart synes jeg også at deres mål vare betydeligt nemmere end mine egne og Larnas, men det lykkedes dog for os alle at få opfyldt målene. Derudover havde jeg ret spredte aktiviteter, lidt på rejse, lidt på handel, lidt på kirke og lidt på byrådet. Det eneste sted jeg ikke besøgte var kroen. Umiddelbart troede jeg at jeg lå til at tabe, men ved den endelige optælling endte Laban på 64 point, jeg på 62, Eik på 61 og Larna på 60. Desværre kom spillet til at tage 2½ time, så det blev aftenens eneste spil.
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2017

Post by Goblen »

Det blev en god aften i går i spillegruppen. Den stod på Martin Wallaces Steam. Det spil har jeg længe gerne ville prøve for jeg vil så gerne kunne lide hans spil. Spillet er utrolig simpelt at lære reglerne til. Hele bud og valg-delen virkede som en god idé, og alligevel er jeg ikke helt tilfreds. Der var bare et eller andet ved det som ikke rigtig fik gang i min oplevelse.

Vi skal spille det igen næste gang, så håber på bedre oplevelse.

Så spillede vi Isle of Skye. Lidt anderledes fra Alexander Pfizter. Godt spil med tile laying og budrunder. Min satsning på skotske køer! virkede dog ikke, og jeg fik hverken tiles med Whisky eller får eller de andre der scorede. Ærgerligt, men skide sjovt spil
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2017

Post by Jens_Hoppe »

I tirsdags i KBK spillede jeg Terraforming Mars. Det er der ikke noget nyt i, og jeg kan se, at det var sjette tirsdag i træk hvor det var det jeg spillede. Denne gang var vi kun erfarne spillere (4 i alt), og når det er tilfældet spiller vi hurtigt: Tre spil (med corporate era og drafting) blev det til på knap 5 timer, og denne tirsdag var lige min dag, idet jeg vandt to af spillene.

Jeg var også i sommerhus sidste weekend med nogle af spilgutterne, og selvom vi prøvede forskellige ting, var det primære spil naturligvis Terraforming Mars, som jeg tror vi spillede en 3-4 gange. Det blev også til et gensyn med Innovation (altid sjovt) og Red7, og vi fik endda prøvet et par nye spil: Escape from the Aliens in Outer Space er et sænke slagskibe-agtigt spil med rumtema, hvor man rykker hemmeligt omkring på et kort, og kun nogle gange bliver nødt til at oplyse koordinaterne på sin position (bortset fra når man har lov til at lyve om det). Det var spændende og intenst, men også sådan lidt mekanisk bøvlet, og det er nok ikke noget jeg behøver spille særligt tit. Og så har det samme end-game problem som det tematisk lignende Panic Station; nemlig at et menneske, hvis han bliver fanget af en alien selv bliver til en alien, og deler aliens' sejrsbetingelser, hvilket nogle gange kan gøre det til en attraktiv beslutning at lade sig fange (hvilket ikke giver nogen mening rent tematisk).

En anden nyhed var King Chokolate, et halvabstrakt placér-tiles-og-tjen-penge spil, som i høj grad baserer sig på uformelle aftaler spillerne imellem (hvis jeg opretter en stor 4'er kakofabrik, bliver det attraktivt for folk at tjene penge ved at flytte kakao hen på den, også selv om det betyder, at jeg efterfølgende vil kunne tjene penge ved at flytte kakaoen videre til næste fabrik i kæden). King Chokolate var ikke noget dumt spil, men det var også lidt tørt og langt, og "samarbejdsmekanismen" giver kæmpe potentiale for kingmaking.


Som med så mange andre spil spørger man sig selv: Hvorfor spille dette spil, når jeg kan spille Terraforming Mars i stedet? ;-)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Marts 2017

Post by Frouvne »

I tirsdags spillede vi Anachrony. Efter at førstehåndsoplevelsen af intimiderende uoverskuelighed hurtigt klingede af, syntes jeg egentlig at spillet gled relativt ubesværet afsted. Spillets mest originale element, der er at man kan låne ressourcer fra fremtiden som man så skal nå sidenhen at få produceret, så der ikke kommer ubalancer i universet (eller hvordan de nu forklarer det i reglerne, som jeg ikke har læst) syntes jeg desværre ikke i vores spil virkede attraktivt nok til at det blev udnyttet til fulde. Alt andet lige er det selvfølgelig attraktivt at have ressourcerne til rådighed tidligere - eller i hvert tilfælde, når man føler, at man har behov for dem - men på den anden side skal de jo så gerne produceres sidenhen og det er et vist spild forbundet med at få dem leveret tilbage til fortiden. Jeg er sikker på, at man kan få meget mere ud af den mekanisme end vi gjorde - men jeg tvivler på at det er tilstrækkeligt meget til at det for mig berettiger behovet for yderligere et workerplacement-spil. Men alt i alt en god oplevelse selvom det ikke trækker i mig for at prøve det igen. Spillet var et typisk eksempel på et Kickstarter-projekt. I første omgang troede jeg egentlig det var en udprintet plade, der lå på bordet; den var i mine øjne hverken køn eller synderligt anvendelig, da nogle af ikonerne stort set var ugenkendelige på tværs af bordet. Til gengæld blev de centrale tiles, man aktiverede felterne med placeret i nogle vildt overproducerede plastik-figurer. De var super-lækre... men skyggede også for de i forvejen svært aflæselige ikoner.
frouvne, administrator

Image
Post Reply