Da jeg typisk bare spiller Terraforming Mars disse dage, skriver jeg ikke så ofte her.
Men i går i KBK var anderledes: Vi var tre som kastede os over
Mythos Tales, som jeg har haft liggende et stykke tid. Kort fortalt er det en Sherlock Holmes: Consulting Detective variant, nu bare hensat til Lovecraft's cthulhuide univers i Arkham i 1920'erne. Og det betyder selvfølgelig, at man nu ikke alene skal forholde sig til mordere og andre kriminelle som i Victoriatidens London, men også til
overnaturlige, farlige elementer; kultister, ritualer, monstre, og givetvis det der er værre!
Mekanisk fungerer MT stort set ligesom SHCD: Spillerne besøger forskellige lokationer på kortet (hver identificeret med en koordinat), og teksten der hører til denne lokation bidrager potentielt med information og udvikling i handlingen. Når spillerne synes de ved nok, besvarer de en række spørgsmål, og tjekker derefter op mod svarene for at finde deres score. Får man nok points, "vinder" man scenariet, men uanset om man vinder eller ej, har man forhåbentlig fået en god/sjov/spændende oplevelse. Uanset resultatet vil ens mentor (i SHCD er det selvfølgelig Holmes, i MT er det professor Armitage) derefter blære sig med, hvor god han var og hvor hurtigt
han løste mysteriet, så man rigtigt kan sidde og føle sig utilstrækkelig.
I lighed med nogle af SHCD-udvidelserne har MT-scenarierne en tidsgrænse, som begrænser hvor mange steder man kan nå at besøge. Og en stor mekanisk forskel er de såkaldte
requirement cards, som egentlig bare er en måde for spillet at håndtere
tilstand, altså at spillerne i visse tilfælde kan gøre/opleve/finde noget som ændrer de mulige udfald i de lokationer som senere besøges. Og det er i min optik noget som SHCD-systemet i
den grad trængte til at få introduceret! Det virker også som om MT introducerer muligheden for at man kan komme galt afsted (så det at besøge en lokation ikke bare er ren informations-indsamling), hvilket vel også er rimeligt nok, temaet taget i betragtning.
Vi nåede at spille de to første scenarier i går. Første scenarie gik meget godt; vi fandt ud af det meste, og fik rigeligt med points til sidst til at kunne erklære os som vindere. I det andet scenarie, derimod, gik det straks noget mere skidt. Jo, bevares, vi opdagede da et par sammenhænge, og havde en idé om, hvad det var der foregik, men da vi løb tør for tid og gik i gang med spørgsmålene, kunne vi se at vi havde misset en masse.
Mythos Tales var sjovt, og det nye tema fungerer godt. Mekanisk repræsenterer især introduktionen af requirement cards / tilstand et stort løft af systemet, og åbner mulighed for meget mere dynamik i scenarierne.
Nu er alt ikke rosenrødt, og MT led i den grad af den meget errata, der er til spillet: Fejl på kortet, fejl i directory, fejl og mangler i den store investigation bog. Det er rigtigt, rigtigt træls, og især i et "skjult information" spil som dette, er det virkelig kritisk når informationen ikke er i orden - for hvordan fortæller man spillerne at der er information som er forkert eller mangler, uden at afsløre elementer af scenariet??
Der var en del errata til de to første scenarier, og det er vist endda nogle af de scenarier, som er mindre ramt af fejl...
Så, lidt godt, lidt skidt, men alt i alt var
Mythos Tales en positiv, underholdende oplevelse.