Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Jens_Hoppe »

I går i KBK fik vi (udover et spil Azul) prøvet Charterstone. To spil blev det til (en hel Charterstone-kampagne er 12 spil). Grundlæggende er spillet et worker-placement spil (af den "flinke" slags, hvor man ikke i særlig høj grad kan spærre for hinanden), hvor spillerne i rollen som kolonister i en nygrundlagt by placerer workers for at samle ressourcer eller for at konvertere indsamlede ressourcer til mere VP-agtige ting (flere bygninger, sende ressourcerne til hovedstaden, etc.). Grafikken er pæn, på sådan en pussenusse-sød, næsten børnespils-agtig måde.

Selvom regelbogen er "født" med et minimum af regler, skal man dog igennem en del mere, før man får lov at starte første spil: Spillets ejer fik i hvert fald læst mange kort op, og klistret mange klistermærker fast forskellige steder, inden vi var klar til rigtigt at gå i gang. (Og en del af klistermærkerne var ret svære at få af arket, hvilket ikke gjorde det mindre bøvlet).

Første spil bar præg af at være, ja, første spil, hvilket vil sige at det var en anelse på den simple og kedelige side. Men allerede i 2. spil var der sket meget: Nye bygninger og regler var blevet introduceret, hvilket gjorde det hele noget mere interessant. Faktisk udviklede spillet sig så meget, at jeg er lidt nervøs for at stort og uoverskueligt det bliver, inden man er færdig med kampagnen.

Hvor "godt" det grundlæggende spil ellers er, sådan rent mekanisk, er svært at sige. Mit første (og andet) indtryk var, at det nok var en lille smule kedeligt; uden legacy-elementet tror jeg, at jeg ret hurtigt ville være færdig med spillet. Men forhåbentlig kan legacy-elementet så netop holde oplevelsen frisk og interessant...? Uanset hvad forventer jeg ikke, at den ændrer på spillets grundlæggende paradigme: At det er worker placement for at få eller konvertere ressourcer, og det kan man jo så overveje, om man gider.

+ for hele legacydelen, og det spændende i at opleve nyt
+ fordi kampagnen trods alt kan lade sig gøre inden for rimelig tid
- for det underliggende worker placement-spil, som var lidt gab.

7/10
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 486 times
Been thanked: 523 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Gunness »

Tak for rapporten - efter Scythe er Stegmaier en herre, der er hype omkring, men når jeg har set noget om Charterstone, har det været svært at få pulsen op. Det ser bare så gudjammerligt ... middle of the road ud. Og det er alt fra grafik over navn til de indledende mekanismer. Jeg synes, at jeg har bunker af WP spil i forvejen, og selv om legacy-elementet og det faktum, at hvert eksemplar ender med at have sit helt eget subset af regler, lyder interessant - så ligner det på overfladen 117 andre lav-blå-kuber-om-til-røde-kuber.

Som jeg har forstået det, skulle spillet ende med at være ca. på Terra Mystica-kompleksitetsniveau.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Larsine »

Fredag i Essen startede med at vi fik et bord hos Queen, hvor vi blev introduceret til Merlin, et Stephan Feld spil. Jeg var dog ikke imponeret over spillet, og det føltes som man havde enormt meget ventetid, hvorefter man kunne gøre en lille action, som oftest føltes ligegyldig. F.eks. kunne jeg ret ofte vælge mellem at få 1 point på 3 forskellige måder. Da vi havde spillet en runde ud af de fem runder spillet varer, blev vi bedt om at stoppe efter første pointtælling (runde to), da andre også skulle prøve spillet. Ikke ligefrem noget der fik os til at blive gladere for spillet, for på den måde var det svært at sige om man kunne bygge op til noget mere, eller blot skulle slå sig til tåls med få point af gangen. Ved Annemettes bord nåede de at spille 4 runder inden de stoppede, men de var heller ikke imponeret over spillet.

Medens vi venter på de andres bord blev færdig, og nogle toiletbesøg, nåede Larna og jeg fire spil Toilet Trouble under det tyske navn Pipi Party. Vi vandt to hver hvilket naturligvis også betød at vi hver i sær nåede at få sprøjte toilettes indhold i hovedet to gange. Der er ikke meget spil over og det er totalt tilfældigt hvornår man får vand i hovedet, men det var sgu' meget sjovt.

Larna, Marit og jeg nåede også et spil Don't Break the Ice som netop var udkommet under et nyt tysk navn. Jeg tabte, men det var sgu' sjovt.

Herefter kom mit første møde med en udgiver. Min kontakt var nødt til at besøge toilettet, så vi startede 15 minutter for sent, og da man plejer at have 30 minutter spurgte jeg hvor lang tid jeg kunne forvente at bruge, og han sagde at jeg nok skulle få mine 30 minutter. Første demonstrerede jeg Jumping Frog men han syntes at det lignede Jungle Party for meget. Derefter blev det Out of Time, hvor han hentede en anden medarbejder ind for at spille med. De blev ret begejstrede for det, hvis bare jeg kunne udvikle det til lidt mere, hvilket jeg jo kun kunne bekræfte at det er jeg i gang med, for det var det jeg havde tilmeldt til Fastaval (som dog ikke tog det). Jeg blev bedt om at komme tilbage dagen efter, men da han spurgte om jeg skulle vise det til andre, bad han mig om at komme tilbage samme eftermiddag, hvor det blev spillet to gange mere med to Senior Developers, som også begge to uafhængigt af hinanden, ville have et spil med mere.

Efter dette mødtes jeg med Larna, Jann og Annemette, og fik spillet Café Fatal, et terningspil om at servere mad på en cafe. Det mindede en del om Las Vegas, men var tilstrækkeligt anderledes til at det stadig var interessant.

Vi fik også spillet Beasty Bar, hvor det gælder om at spille sine dyrekort så man får flest dyr på baren, og får sparket de andre ud i rendestenen. Ikke ligefrem et imponerende spil.

Vi sluttede dagen med et spil Happy Salmon, som er et totalt overgearet spil om at lave high fives, fisty bumps, bytte plads og lave happy salmon. Det tager under 2 minutter, og er fuldstændigt vandvittigt. Thumps up fra min side, men Lisa så det dagen efter og syntes at det var alt for pjattet og fjollet.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2017

Post by Larsine »

Lørdag i Essen gik stort set med at snakke med udgivere om mine spil. Med et firma fik jeg igen 2 timer, og vi nåede et helt spil Jumping Frog, som de gerne vil se i en børneudgave, to spil Out of Time, som de gerne vil have i en mere avanceret udgave hvor man bygger noget, og et spil Pizza Delivery, som de roste for at være godt håndværk og en godt spil, men som de ikke ville tage da der ikke var noget nyt i det.

Om aftenen fik jeg spillet Chimera Station, som i sin opbygning mindede om Lords of Waterdeep, men i sin udførsel føltes en smule tamt. Det er dog hel sikker et spil som jeg gerne vil prøve igen, for det kan ikke passe at det skulle føles sådan.

Jeg fik også prøvet et enkelt spil Carcassonne mod Larna, primært så hun kunne prøve at spille under tidpres, for i turneringe om søndagen, havde hver spille maks. 15 minutter til deres træk. Det var dog heldigvis ikke noget problem for Larna, og heller ikke et problem at vinde over mig.
Post Reply