Re: Hvad har du spillet i dag? December 2017
Posted: Wed Dec 27, 2017 12:50 am
Her over juledagene, har jeg fået læst op på og prøvet Gaia Project. Jeg har læst det beskrevet som Terra Mystica 1.5, og det synes jeg rammer det meget godt.
Jeg fik først prøvet et solospil mod Automata'en. Jeg er dog ikke sikker på at jeg fik spillet Automata'en rigtigt, for den klarede sig ret håbløst. Jeg spillede med en af de fire racer der anbefales til når man spiller det første gang. Hadsch Halla. Det gik over forventning, og der var et par ting i slutspillet der flaskede sig, uden at jeg havde haft overblik til decideret at planlægge efter det. Så jeg sluttede på en score på 190. I dag fik jeg lyst til at prøve det en gang til. Denne gang valgte jeg så selv at spille to racer i et tospiller spil, for at få en bedre føling med begynder-racer såvel som selve spillet. Det blev til Terra og Taklons. To af de andre racer der anbefales at starte med. Det blev til en mere beskeden vinderscore på 135 point.
Selve spillet rummer en del, som man kan se er planket direkte fra Terra Mystica. Så hvis man har spillet TM et par gange, så vil indlæringskurven ikke være helt så stejl. Der er dog nye indtryk nok at tage fat på, selv om man allerede har nogle TM spil under bæltet. Dels er der helt nye racer. Og dem kan jeg godt lide. I TM var der nogle racer, hvor jeg ved gennemlæsning af deres egenskaber tænkte "Whut? Hvordan skal jeg spille dem for at få det bedste ud af dem?" Det synes jeg i langt højere grad, at racerne i GP, gav mig en oplevelse af "Ooooohhh. Så kan jeg nok..." og gav forkant en fornemmelse af hvordan man ville kunne udnytte deres evne.
I GP har man ikke byer. Man laver Føderationer. Og især en race tænker jeg vil kunne skubbe grænsen for hvad der er muligt i den henseende. I TM havde du gjort det ganske godt, hvis du fik lavet tre byer. Mit førstehåndsindtryk er at det er lettere at opnå 3 Føderationer i GP, og at især en race nok vil kunne lave 4 måske endda 5 føderationer. Givet at de har plads til det.
De gamle præste-track er væk, og erstattet med teknologi-track. Alle kan avancere på alle seks track, og hvis du når tredje, fjerde eller femte niveau, vil der være 4, 8 eller 12 point at hente for det givne track. Ikke noget med første, anden og tredjeplads. Der er dog stadig begrænsningen med, at kun en spiller kan avancere til den øverste plads i et givent track, og at du i forvejen skal have oprettet en by/føderation, for at kunne komme derop. En del af teknologierne vil desuden specialisere din race yderligere. Og det er ikke kun teknologien i sig selv, der kan tiltale dig muligheden for at specialisere dig. I hvert track er der også en avanceret teknologi, som du kun kan erhverve, såfremt du når et af de to øverste niveauer. Og en del af disse er XX point for hver af dine YY. Og det kan godt blive til en sjat, man henter på den konto. I mit to-spiller spil, hentede jeg 20 point, for at have bosat mig på 10 Gaia planeter. De forskellige teknologier fordeles desuden tilfældigt, så man får rystet posen lidt fra spil til spil.
Selve spillets grundkerne, med fjorten forskellige racer fordelt på syv forskellige typer planeter/landskaber, er blevet strømlinet lidt. Du kan ikke længere lave delvise terraforming handlinger. Du betaler den fulde omkostning for at lave landet om til det du kan bebo, og så sætter du bygningen på kortet. Planeten får lov til at beholde sin farve. Lige undtagen en ny ottende landskabstype/planet, som kan terraformes til Gaia Planeter, som er en niende landskabstype/planet, som alle kan bosætte sig på. Det kræver dog at man har erhvervet sig en ny særlig betalingsenhed (Quantum Intelligence Cubes eller QICs), for at bosætte disse.
Der er kommet lidt flere valgmuligheder i de særlige handlinger, som man kan købe sig til med power. De er blevet suppleret med nogle handlinger, hvor man også skal benytte førnævnte nye betalingsenhed. De lader dog primært til at være noget man går efter i spillets sidste runder, da de fortrinsvis går på at lave point.
Jeg synes spillet gav et rigtig fint førstehåndsindtryk, og jeg glæder mig til at få det "rigtigt" på bordet.
Som en viderbygning/forbedring af Terra Mystica kan det naturligvis kun blive til 10/10 fra min side.