Page 1 of 4

Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Mon Jan 01, 2018 1:05 am
by Frouvne
Nyt år og nye spiloplevelser! :D

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Mon Jan 01, 2018 10:04 pm
by Larsine
Året startede med et spil Five Crowns, men selvom jeg lå på en sikker førsteplads da vi manglede to runder, endte jeg som nummer 5 ud af 6 spillere, for som de sige: It ain't over until the king goes wild!

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Wed Jan 03, 2018 11:37 pm
by Frouvne
Årets første dag fik jeg årets første spiloplevelser med nogle spil Codenames Duet. Codenames er et hyggeligt spil og med Duet-udvidelsen, der holder vand, er der lagt op til, at spillet kommer til at blive anvendt langt mere i det kommende år.

Årets anden dag fik jeg spillet et par børnespil: Vildkatten og mit netop ankomne Mmm! Sidstnævnte er et Knizia-børnespil, hvor beslutningerne nok vil være ret svære for mange børn, da der er et press-your-luck element, hvor det faktisk ofte vil kunne betale sig hurtigt at afslutte sin tur.

Om aftenen kom Gaia Project på bordet. Det har jeg været en smule spændt på, da Terra Mystica er et spil, som jeg rater højt, men som jeg samtidig aldrig har fået rigtigt ind under huden og som jeg i øvrigt ofte har følt ikke var super-intuitivt. På papiret byder Gaia Project på nogle ting, der kunne være forbedringer men rent æstetisk trækker det i den forkerte retning i forhold til Terra Mystica. Mit første spil var alt i alt en meget positiv oplevelse, der får mig til at tro, at de positive tiltage langt opvejer de ting, jeg mindre bryder mig om. Spillet virker umiddelbart meget mere tilgivende, da det er langt sværere at afskære folk. Så selvfølgelig vil jeg stadig få tæv af hajerne, men jeg bliver i det mindste ikke lukket inde. Tech tracks er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Det breder temaet ud i kroge af spillet, hvor man i Terra Mystica havde meget svært ved at argumentere for, at der var tema. I øvrigt syntes jeg også at spillet plastik-komponenter var mindre ucharmerende end jeg havde forventet. Og også disse er jo trods alt mere tematiske end Terra Mysticas træ-komponenter. De fleste ressourcer indikeres nu på et track. Jeg savnede en smule at have dem foran mig... men problemet var faktisk mindre end jeg i første omgang forventede det ville være. Et andet stort plus for mig var at de unikke ting ved racerne var lettere at overskue for mig ... men nu spillede vi også kun de simpleste, så det kan godt være, at det mere var udtryk for det end at spillet er blevet gjort mere overskueligt.

På årets tredje dag blev det blot til et par spil Mmm!

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Thu Jan 04, 2018 9:09 am
by Larsine
I går kom Larna hjem med Cottage Garden som hun havde vundet i en af bræt.dk's konkurrencer på Facebook.

Jeg havde læst reglerne på forhånd, så vi skyndte os at prikke spillet ud, og tage det første prøvespil. Jeg har tidligere spillet Patchwork (som jeg godt kan lide) og Indian Summer (som jeg synes er OK, men der er noget galt med vinderkriterierne), og dette var så endnu et af Uwe Rosenbergs brik-lægnings-spil. Min umiddelbare vurdering er at det er bedre en Indian Summer, men lidt mere fnidret og knapt så skarpt som Patchwork. Kun to gange i løbet af spillet overvejede jeg om jeg skulle bruge en kat på at fylde brikkerne op, men endte med aldrig at gøre det, så den regel kom til at virke lidt overflødig. Jeg endte med at vinde med 82 point mod Larnas 53.

Eik ankom og vi spillede endnu et spil Cottage Garden, og som 3-spiller-spil synes jeg man har brug for at tænke lidt længere frem, men ellers fungere det stadig godt. Euik brugte ofete muligheden for at fylde brikkerne op, men det hjalp ham ikke og jeg endte med at få 66 point, mod Eiks 55 og Larnas 51.

Jens ankom og vi tog et spil Kingdomino, som dog slet ikke fungerede for mig, medens Eik vandt overbevisende.

Eik stoppede medens vi andre to yderligere to spil Kingdomino. Det første af dem vandt Jens knebent, men vi scorede alle mange point idet jeg stort set sad på skovene, Jens på engene og Larna på markerne. I andet spil fungerede det langt bedre for mig, og jeg fik mange point samtidig med at jeg fik bonus både for harmoni og riget i midten.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Fri Jan 05, 2018 10:25 am
by Goblen
I går var Skumle og jeg sammen for at spille lidt Gloomhaven. Var ikke imponeret i starten, men spillet vokser på mig, også selvom der er ting vi glemmer (som at tage missionkort der giver perks inden vi tager afsted til missionen). Vi fik klaret en enkelt mission - selvom vi startede presset.

Efter den ene mission var der ikke tid til en mere, så vi tænkte vi lige ville prøve hans Azul. Hold nu kæft et fedt spil. Du skal bygge en klinkevæg op, og det gøres ved at tage nogle tiles, men hver gang du tager tiles fravælger du nogle andre. Det skal jeg (også) ud og finde nu, men det ser ikke let ud, så hvis nogen vil af med deres så skriv endelig til mig.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Fri Jan 05, 2018 2:31 pm
by Parabellum
Azul, 55 euro med fragt på engelsk her:

https://boardgamegeek.com/geekmarket/product/1387194

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Sun Jan 07, 2018 1:28 am
by Goblen
En god ven jeg har kendt siden folkeskolen havde fødselsdag i dag (lørdag), og hans kone havde spurgt om jeg kom forbi og spillede lidt brætspil da de ikke havde planlagt noget - selvfølgelig gjorde jeg da det :-)

Havde taget blandet med og efter at have fortalt lidt om spillene valgte de at starte med Great Western Trail. Et hårdt spil for ikke brætspillere, men de fangede det sgu hurtigt. De vil gerne have jeg kommer forbi med det igen :-)

Bagefter blev det til en gang Shadows over Camelot. Der var ingen forræder, men nogle uheldige træk af kortene gjorde vi tabte til sidst. Det var ellers et fedt spil og vi var hele tiden under pres. Simpelt og nemt, men med masser af interaktion - fedt fedt.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Sun Jan 07, 2018 10:49 pm
by Frouvne
Det er faktisk lykkedes mig at få spillet samtlige dage i det nye år. Små spil de fleste dage - men der er blevet spillet. Fra årets fjerde dag og til i dag har jeg fået spillet Mmm!, After The Virus , tre spil First Orchard med min datter og The Ravens of Thri Sahashri.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Mon Jan 08, 2018 1:31 pm
by Jens_Hoppe
Jeg spillede lidt med min datter hen over weekenden: Både en håndfuld spil Azul, som er hendes nye store favorit, men vi nåede også at få prøvet et andet nyt Essen-spil med lækre, taktile plastikklodser; Dragon Castle.

Dragon Castle er et simpelt spil, hvor man tager par af ens Mahjong-brikker fra en opbygget struktur af disse brikker (a la solitaire Mahjong-kabalen, som man har kunnet spille på computere i mange år). Disse brikker skal dernæst placeres på ens eget bræt, og laver man sammenhængende grupper af brikker fra samme hovedgruppe, giver dette points.

Spillet var ok sjovt, men jeg blev ikke "blown away" - dertil var oplevelsen trods alt for simpel og banal. Datteren kunne dog vældig godt lide det (hun har noget med de-der taktile spil), så det får ikke lov til at forlade samlingen lige med det første...

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Tue Jan 09, 2018 12:00 am
by Frouvne
Endnu en brætspilsdag! Jeg startede dagen blødt med nogle børnespil: Finders keepers!, Mmm! og Rory's Story Cubes, der vel egentlig mere er en aktivitet - men hyggeligt var det. Dagen blev sluttet af med to spil Gaia Project. Jeg kan ikke sætte fingere præcis på hvorfor, men for mig virker det langt mere intuitivt og tiltaler mig meget mere Terra Mystica nogensinde er kommet til at gøre.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Tue Jan 09, 2018 10:37 pm
by digter
Frouvne wrote:Endnu en brætspilsdag! Jeg startede dagen blødt med nogle børnespil: Finders keepers!, Mmm! og Rory's Story Cubes, der vel egentlig mere er en aktivitet - men hyggeligt var det. Dagen blev sluttet af med to spil Gaia Project. Jeg kan ikke sætte fingere præcis på hvorfor, men for mig virker det langt mere intuitivt og tiltaler mig meget mere Terra Mystica nogensinde er kommet til at gøre.
Damn you! Nu bliver jeg nødt til at købe Gaia Project. Havde ellers håbet at jeg kunne nøjes med Terra Mystica :(

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Sat Jan 13, 2018 11:55 pm
by Neumann
Det blev til en enkelt omgang Jordens Søjler, som jeg nogenlunde ærefuldt tabte 61-62. Jeg brugte sten, datteren primært sand - og det var der så åbenbart mere katedral i. :oops:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Sun Jan 14, 2018 12:39 pm
by Goblen
En god dag i går da min kone og jeg fik taget hul på Pandemic Legacy: Season 2. Vi spillede "bare" et par spil af prologen inden vi skal starte det med et vennepar - mest for at få lidt følelse med spillet og dens mekanikker. Det virker utroligt lovende :-)

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Sun Jan 14, 2018 4:36 pm
by Andrea
Vi spillede Mansions of Madness, 2nd Edition i går med et vennepar. Jeg ville virkelig gerne elske det oprindelige spil, men der var for mange ting, der ikke hang ordentligt sammen, så jeg var spændt på, hvor meget der var ændret i andenudgaven. Den nye udgave kan man kun spille sammen med en tilhørende app, og det var der både fordele og ulemper ved. Jeg syntes, at opsætningen tog unødig lang tid med appen (det hjælper heller ikke, at der er mange unødige brikker), men til gengæld var den rigtig god i kampsituationer, og så syntes jeg også, at den gav lidt mere stemning. Så lidt forbedring var der - men det er desværre stadig ikke et spil, der får mig helt op at ringe.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2018

Posted: Mon Jan 15, 2018 12:51 pm
by Stony
Jeg fik rykket lidt ved min 10x10 udfordring, med et par solo spil af Clans of Caledonia. Mest for at se hvordan det fungerer som solospil.

Det blev først et "prøvespil", hvor jeg fik styr på det. (Det var på bagkant det blev erklæret prøvespil, i det jeg havde glemt at tage de penge man får, når man melder pas.)

Bagefter lod jeg bare kortet og end-of-turn bonusser være de samme, og tog en tur mere.

Det fungerede egentlig ganske fint. Det vil aldrig være helt det samme som med levende modstandere, men det er forholdsvis hurtigt spillet, og jeg hyggede mig med det.

Efterfølgende kan man få en "vurdering" af sin slutscore:

Result:
0-115 VP: Newbie
116-130 VP: Rookie
131-145 VP: Average
146-160 VP: Expert
161+ VP: Genius!


Jeg er lidt skeptisk mht betegnelsen "Genius!". Jeg gik en del over 160 point. :roll: :lol: