Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 626 times
Contact:

Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Frouvne »

Hvad har du spillet i dag? Februar 2018 :D
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 626 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Frouvne »

Torsdag havde jeg fornøjelse af at spille Mythic Battles: Pantheon med Gunness. Og det var en stor fornøjelse! For mig var det første gang, jeg kastede mig over spillet med det fulde regelsæt og det er naturligvis sådan, det skal spilles. Vi startede med scenariet New Alliances, hvor Zeus, Leonidas og Spartans har rottet sig sammen imod Ares og Hades. Vi spillede scenariet to gange, så vi kunne prøve det fra begge sider og vi havde to underholdende spil, hvor jeg følte at magt-balancen ændredes flere gange undervejs. Super-fedt. Bagefter hev vi udvidelsen Heroes of the Trojan Wars frem og det var nok en fejl-disponering. I det første scenarie, som var det vi kastede os ud i, tørner Ajax, Agamemnon, Diomedes, Hippolyta, Hoplites, Spartans og Argonauts sammen med Heracles, Achilles, Paris, Penthesilea, Myrmidons og Amazons og det var nok alt for mange enheder at have i spil for os to novicer ... i hvert tilfælde for mig. Vi nåede ikke at få afsluttet dette scenarie, men det var nu meget interessant at få en fornemmelse af, hvad vi har i vente. Det lover virkelig godt for fremtidige spil. Mit største problem lige nu er det rent praktiske med at skulle finde figurerne. Den fine Deluxe Storage Box gør det meget let at finde alle kort - men selve figurernes organisering må der findes en løsning på, hvis man ikke skal komme til at bruge alt for meget tid på at lede efter dem, der skal anvendes i det konkrete scenarie.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Goblen »

Tog hjem til en god ven hvor vi var samlet fire personer. Han er blevet lidt bidt af brætspil efter at have prøvet lidt spil hos mig. Jeg havde taget mit nyerhvervede Nusfjord med, og det fik vi et spil af. Det var faktisk rigtig godt, og vel egentlig typisk Uwe. Kan godt lide temaet med den lille fiskeby, og spillet er nemt og med mange valg.

Efter det blev det til et spil Pandemic the Cure. Det var nok for to af deltagerne det der vækkede den største begejstring. Masser af terninger og tale sammen er godt :-) Derudover vat spillet rigtig tæt.

Havde taget Red Dragon Inn med da jeg troede det ville falde i alles smag, men det var ikke helt tilfældet. Jeg morer mig nu alligevel når vi spiller det.

Sluttede med et spil Pandemic the Cure mere. Endnu et tæt spil men denne gang gik verden under.

... og i går spillede familien et enkelt spil Rhino Hero :-) Det var faktisk sjovt.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Larsine »

Første fredag i måneden klubben mødtes igen, og je3g lagde ud med at fortælle hvordan jeg havde snydt i sidste måned med at tage en ekstra turn i Scythe, som jeg jo ikke skylle have haft. Derefter satte vi Scythe op igen og fik et spil efter reglerne... Altså næsten, for ca. midt i spillet kom jeg til at bruge tre af mine mech-evner, selvom jeg kun havde frigivet to af dem. Jeg opdagede det selv to runder efter, og da der var sket alt for meget, blev vi enige om at jeg bare måtte tage mine to stjerner tilbage, trække min mech ud af vandet, men til gengæld ikke få det power 5 combat kort som jeg havde brugt. En hård straf, men helt fair i min optik. Det betød at jeg gik fra 3 til 1 stjerne, og nu ikke længere var med til at føre spillet, men lå sidst. Jeg fik dog indhentet det forsømte og endte på 5 stjerner. Rune sluttede spillet med at lægge den 6. stjerne, men jeg var fortrøstningsfuld, for jeg havde mange penge på brættet og pænt med områder. Desværre rakte det kun til 88 point, medens Rune sneg sig ind på 89 point, men traditionen tro vandt Henrik med 90 point. Ud af fire spil har Henrik nu vundet... alle fire, og dermed skrevet sig på vinderskemaet 8 gange. Rune fik dog lov til at skrive sig på, som den første der scorede 6 stjerner uden at vinde spillet.

Bagefter blev det til et hurtigt spil 7 Wonders, hvor Henrik formåede at vinde med en handelsstrategi, hvilket passede meget med at han spillede Catan brættet.

Lørdag havde jeg annonceret at jeg ville lave spiltest af mine hjemmelavede spil på Kaffebar i Sorø, og der dukkede 8 spillere op, så jeg fik sat to borde i gang. Både Jumping Frog, Jumping Frog Junior, Out of Time, Chateaux Temps og Pizza Delivery blev testet, og jeg fik både ris og ros, og rigtig mange tilbagemeldinger med hjem som jeg kan arbejde videre med. Jeg fik selv spillet med i Out of Time to gange, og fik sluttet dagen af med et spil Carcassonne, så jeg var fri for at tænke spildesign, og bare kunne nyde at jeg tværede Ann ud af banen.
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 486 times
Been thanked: 523 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Gunness »

Var forbi Bastarden i går for at møde en gammel ven, som ikke har spillet ret meget. Ergo skulle det være noget i den lette genre. Jeg har haft kig på Unearth pga. det grafiske design, men havde egentlig ikke de vilde forventninger til selve gameplay'et. Vi nåede to spil, og spiloplevelsen var da også som forventet. Et flot, men lidt tamt terningespil. Men ellers en hyggelig eftermiddag.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Neumann »

Så blev det til en gang Loyang igenigen, som jeg undtagelsesvis fik lov at vinde 19-17. Jeg har pokkers svært ved at se meningen med de indviklede hjælpere, men god gammel markers markrente fik produktionen op at køre, og med gode markedsfolk kan man jo altid bytte til det, man lige mangler...
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Goblen »

I går fik vi taget hul på Legacy-versionen af Pandemic Legacy season 2. Det holdt rigtig godt. En januar hvor vi klarede det i sidste omgang, og en februar vi startede med at tabe, men efterfølgende klarede.

Rigtig godt spil med masser af fede valg. Stor på interkation som jeg holder rigtig meget af i brætspil :-)
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 626 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Frouvne »

I den forgangne uge var hovedforestillingen to spil Gaia Project på den ugentlige spilaften. Det første spillede jeg lige så udisciplineret som jeg plejer og i det anden forsøgte jeg at have et mere overordnet mål. Det afspejlede sig klart i scoren. I løbet af ugen fik Helle og jeg luftet The Ravens of Thri Sahashri og jeg fik spillet både Spooky Stairs og Dr. Eureka med min datter.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 486 times
Been thanked: 523 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Gunness »

I går spillede vi sag nr 6 af Sherlock Holmes Consulting Detective - det er den med mumien. Jeg synes, at der var mindre materiale at arbejde med end normalt, og der er bestemt også ting ved forklaringen, der ikke holder vand. Det skyldes nok, at Ystari har "forbedret" løsningen men har glemt at opdatere alle sporene :P
Men det var som altid skidesjovt, og vi fik besvaret alle spørgsmålene korrekt.

Desuden har jeg fået introduceret familien til Flick 'em Up (utroligt hvad man kan låne på biblioteket). Vældigt underholdende.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Jens_Hoppe »

Vi var fire spillere som kastede os over Legacy of Dragonholt i går. Entusiasmen var stor til at begynde med, men efterhånden som seancen skred frem, var det som om gassen gik lidt af ballonen. LoD, der jo som bekendt er en slags blanding af et gammeldags pen-og-papir rollespil, en choose-your-own-adventure bog og et spil som Sherlock Holmes Consulting Detective, viste sig nemlig at være rigtigt, rigtigt teksttungt, og ikke på den fede måde (hvis det ellers findes).

Spillet bruger et system, hvor spillerne skiftes til at være den aktive spiller, og den aktive spiller er den der træffer beslutningerne og (i vores tilfælde, i hvert fald) læser op fra paragraf-bøgerne. Og en 5-10 minutters højtlæsning inden man fik lov at beslutte noget, var ikke unormalt. Det var som om tekst-til-beslutning ratioen var meget høj, og resultatet var at spillet mere føltes som en højtlæsningsseance end som et egentligt spil.

Hvis al den tekst så var spændende og medrivende, kunne man måske acceptere det, men der var bred enighed omkring bordet om at ligegyldige baggrundsbeskrivelser fyldte alt for meget. Så vi besøger en af kroerne i byen, men inden vi faktisk kan få lov til at gøre noget derinde, skal vi have en beskrivelse af møblerne, farven på tapetet, hvad alle billederne på væggene forestiller, hvordan lyset falder ind gennem de store vinder i sydvæggen, hvad de to fulderikker ved pejsen snakker om, hvordan alle gæsterne ser ud, inklusive påklædning og hårfarve, og meget mere.

Hvis spillet havde været et rigtigt rollespil, og al teksten var noget en game master sad og fortalte, ville de fleste grupper sikkert have bedt hende om at skynde sig lidt og komme til sagen. :)

Jeg tror heller ikke, at jeg var den eneste der syntes, at sproget var sådan lidt rigeligt ... familievenligt, for ikke at sige barnligt. Personerne i historien virkede oftest som papirtynde stereotyper som ville have passet bedre ind i en skolekomedie for de små klasser, og verdenen som en plat, generisk fantasyverden.

Det virkede ikke som om der var den store entusiasme for at spille spillet igen i gruppen, så det kan være jeg i stedet skal soloe mig hurtigt gennem resten af historien, så jeg i det mindste ved, hvor den fører hen. Undertiden var historien nemlig ikke uinteressant - der var bare for langt mellem de tidspunkter hvor der faktisk skete noget... 6/10
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Goblen »

Var ude og spille lidt brætspil i går hvor vi startede med Rising Sun der vist må siges at få masser af hype i øjeblikket. Har backet det med den ekstra store spillemåtte. Holdt spillet? Ja det må man sige - ganske fantastisk spil hvor de enkelte klaner er godt balanceret med deres evner, og hvor der er masser af spiller-interaktion. Min Lotusklan havde den evne at de måtte vælge lige præcis det politiske mandat de ville, og var ikke begrænset af dem de trak. Det fik jeg udnyttet tidligt i spillet, men senere blev jeg udraderet fra Japan, og havde kun meget få tropper tilbage. Havde stadig masser af muligheder for at være sneaky, så absolut ikke ude af spillet.

Spillet er hypen værd synes jeg. Masser af sjov, frustrationer og svære valg der skal træffes.

Efter Rising Sun blev det til et spil jeg har ville prøve et stykke tid - alene fordi det er designet af Richard Garfield - Bunny Kingdom. Han er en af mine top tre designere, og har indtil nu aldrig skuffet, så derfor stod det højt på listen over spil jeg ville prøve. Det holdt også. Fed card drafting, hvor du skal bruge dine kort til at placere dig strategisk korrekt på et stort grid. Synes også temaet med kaniner var sjovt. Det skal jeg nu (også) ud og finde :-)

Vi sluttede med Hit Z Road. Jeg vil så gerne holde af Martin Wallaces spil. Det er ikke helt lykkedes mig endnu, og Steam er på min absolut hadeliste over spil. Derfor har det altid været et had/kærlighedsforhold for der er titler jeg rigtig godt kan lide. Hit Z Road var ikke et hadespil. Det var faktisk helt OK, hvor du skal styre dine ressourcer mens du forsøger at overleve en zombie apokalypse. Kommer ikke til at købe det, men spiller det da gerne igen hvis jeg bliver spurgt.
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Neumann »

I dag fik jeg undtagelsesvist overtalt min brætspilleskeptiske søn til at spille sammen med mig og datteren, så vi kunne få prøvet Ave Caesar.

Vi nåede to løb på henholdsvis hvid og blå bane, og jeg vandt første løb i fin stil, hvorimod sønnen vandt det andet løb i et virkelig tæt opløb , hvor vi andre kom halsende ind med kun 1 felts forsinkelse hver.

Spillet er udmærket, men vakte ikke helt så vild en eufori, som jeg havde håbet på. Det kræver nok, at man er sat lidt op til det, og måske også, at man er nogle flere spillere.
User avatar
Goblen
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1381
Joined: Mon Nov 26, 2012 4:48 pm
Favoritspil: Castles of Burgundy, Terra Mystica, Battlestar Galactica, Dead of Winter, Kingsburg, The Gallerist, The Resistance, Shakespeare
Location: Lundby
Has thanked: 17 times
Been thanked: 45 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Goblen »

Det viser sig faktisk at være en ganske fantastisk weekend med masser af brætspil.

Var inviteret hjem til nogle jeg ikke har spillet med før, og de havde valgt Sid Meyers Civilization: New Dawn. Ganske underholdende civ.! spil med et ret så interessant system til at vælge hvad man vil gøre. Da det var første gang for alle, blev spillet lidt solitaire-agtigt. Kommer ikke selv til at købe det, men spiller det gerne igen.

Derudover blev det til et spil Dominion med Seafarer udvidelsen. Elsker deck builders, men har aldrig rigtig været imponeret af Dominion. Har dog tidligere kun spillet det uden udvidelser, og i dag var det ganske underholdende. Valgte at købe kort der gjorde jeg kunne cykle hurtigt igennem mit deck, og det viste sig at være en god strat.

I går fik vi mit nye Rise to Nobility på bordet. Dice worker placement med et fantasy tema, hvor du skal have en række forskellige racer til at flytte ind i dit lille hjørne af en ny-etableret by. Du får så random characters med en speciel bonus der først udløses når du er nobel nok. Artwork er anderledes og det kan jeg godt lide. Følte mig virkelig underholdt, og det samme gjorde resten af familien. Det kommer vi helt sikkert til at spille meget mere, og det er jeg glad for - havde egentlig fortrudt at jeg havde backet det, men heldigvis meget positivt overrasket.

I morgen står den så endnu engang på Rising Sun. Det glæder jeg mig sgu til :-)
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Neumann »

Så blev det til en ulamindelig flovset omgang Agricola, som jeg tabte med forsmædelige 26 points mod min ærede modstanders 31. Der var bare ikke nogen gode kort i det spil, og min vegetabilske produktion gik helt i skoven.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 626 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2018

Post by Frouvne »

I tirsdags fandt vi endnu en gang Gaia Project frem. Indtil nu har det været en fornøjelse hver gang og for tiden er der ingen tvivl om, at det er mit foretrukne spil at få trukket til bordet.
frouvne, administrator

Image
Post Reply