Jeg tænker, at jeg vil dele en solstrålehistorie med jer, om hvad denne side har bragt til os i Holstebro.
Og i tænker nok, Holstebro? Dem hører vi da ikke meget til? Nej, det gør i ganske rigtigt ikke, men derfor har Germangames stadig betydet en hel masse for det der nu eksisterer i Holstebro.
Vi spoler uret lige præcis ét år tilbage. I resterne af en gammel facebookgruppe sidder en enlig brætspiller tilbage, kabaler kan der ligges masser af, men der er ikke nogen til at dele oplevelsen med, og er der overhovedet grundlag for en brætspilsgruppe herude?
Der har længe ligget en halvhjertet annonce i ”Spillevenner” på Germangames, men den er ikke rigtig blevet vedligeholdt og der har i øvrigt ikke været reaktion på den i 4 år! Denne dag i februar er der alligevel bid, der bliver spurgt til, om der stadig er liv i gruppen. Den ærlige svar er jo ”nej”, men vi kan da forsøge at skabe lidt liv igen, men det kunne da vært sjovt at komme i gang med at spille brætspil igen.
Der bliver sat en spilaften i stand, kun med to deltagere naturligvis, men alting skal jo have en start, og det var en rigtig fin aften.
Tilfældet vil så, at Facebookgruppen får endnu et nyt medlem ganske kort herefter, der bliver igen sat spilaftener op, nu med hele tre deltagere. De kommende arrangementer bliver aftalt fra gang til gang, da de lige så godt kan passes ind i alle tres kalendere, livet er godt.
I løbet sensommeren 2015 snakker de tre aktive medlemmer af gruppen sammen om, hvad der skal gøres, for at sprede budskabet endnu længere ud og tiltrække flere medlemmer. Navnet på Facebookgruppen kommer til diskussion, navnet har fra gammel tid været ”Ualmindelig glad for pap”, et gennemført fantastisk navn, men ikke et navn, som er særlig nemt at søge sig frem til, når man ikke ved gruppen eksisterer, så navnet bliver rettet til det noget lettere søgbare ”Brætspil i Holstebro og omegn”.
Der var øjeblikkelig jackpot. Gruppen bliver spottet af en brætspilsentusiastisk bibliotekar fra Holstebro Bibliotek, og det sparker for alvor gang i vores gruppe. Der bliver afholdt et brætspilsarrangement på biblioteket med cirka 10 deltagere, hvoraf vi kaprer flere som nye medlemmer til facebookgruppen. Fra dette punkt er både gruppens spilaftener og bibliotekets arrangementer de rene rullesten.
Spilgruppen har nu 50+ medlemmer, hvoraf cirka halvdelen møder op til spilaftener, nogen ofte, andre knap så ofte. Bibliotekets sidste brætspilsarrangement havde over 60 deltagere, og der er endnu et på vej i april. Det er vildt som ting kan ændre sig på bare ét år.
Man kan roligt sige, at spillegruppen og biblioteket har udnyttet hinanden i den allermest positive forstand.
Alt dette var dog aldrig kommet i sving, hvis det ikke havde været for den annonce i ”Spillevenner” på Germangames.dk.
Moralen: Selvom du ikke bor i København, Aarhus, Aalborg eller lignende store byer, så er der altid folk der spiller brætspil, og der er masser af folk, som gerne vil deltage i denne form for uofficielle sammenslutninger, det er bare et spørgsmål om at finde dem og om at lade dem finde dig.
Solstrålehistorien
- Frouvne
- 10.000+ indlæg
- Posts: 14621
- Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
- Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
- Location: 2900
- Has thanked: 460 times
- Been thanked: 654 times
- Contact:
Re: Solstrålehistorien
Fedt at du deler jeres historie med os! Det da en imponerende udvikling I har været igennem på kort tid! Fornøjelsen ved at mødes online i et forum som dette er stormen i sidste ende så er det jo det konkrete møde over brætspillet der holder live i hobbyen. Så godt at blive bekræftet i, at det kan lade sig gøre at få gang i spilleriet lokalt. Held og lykke fremover med projektet!
frouvne, administrator
- Gunness
- 5000+ indlæg
- Posts: 5126
- Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
- Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
- Location: København
- Has thanked: 503 times
- Been thanked: 555 times
Re: Solstrålehistorien
Det var da en fantastisk historie Godt at høre, at det kan lade sig gøre!
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
- BlueSwan
- 1000+ indlæg
- Posts: 1005
- Joined: Fri Feb 01, 2013 8:12 am
- Favoritspil: Android: Netrunner, Dominion, Mage Knight Board Game, Nations, Skak, Twilight Struggle, det meste af Stefan Feld og de fleste halvtunge Eurogames med fokus på ressource management og optimering.
- Location: Helsinge
- Contact:
- Jens_Hoppe
- 2500+ indlæg
- Posts: 3743
- Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
- Location: Frederiksberg
- Has thanked: 20 times
- Been thanked: 83 times
Re: Solstrålehistorien
Fed historie, tak fordi du gad fortælle os den!
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
Re: Solstrålehistorien
Først og fremmest, det med ikke at bo i Holstebro, det kan der rettes op på endnu, vi har stadig plads til nye medlemmer.
Og ellers tak for de pæne ord, nu er jeg mere læsende end skrivende medlem her på siden, men derfor skulle i nu alligevel vide, hvad en så aktiv og dedikeret side nogen gange kan kaste af sig af sidegevinster.
Vi har naturligvis været heldige med en masse små faktorer, som har passet sammen, men det helt store ryk af nye spillere er kommet takket være folkene på Holstebro Bibliotek, som oven i købet har en ganske fin brætspilssamling til udlån. Så kan man aktivere sit lokale bibliotek på samme måde, så er man langt.
Og ellers tak for de pæne ord, nu er jeg mere læsende end skrivende medlem her på siden, men derfor skulle i nu alligevel vide, hvad en så aktiv og dedikeret side nogen gange kan kaste af sig af sidegevinster.
Vi har naturligvis været heldige med en masse små faktorer, som har passet sammen, men det helt store ryk af nye spillere er kommet takket være folkene på Holstebro Bibliotek, som oven i købet har en ganske fin brætspilssamling til udlån. Så kan man aktivere sit lokale bibliotek på samme måde, så er man langt.