Mangler regler til På Bondegården

Kommentarer, spørgsmål, strategier og husregler.
Post Reply
User avatar
mrbulow
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 120
Joined: Mon Nov 03, 2008 4:13 pm
Location: Ringkøbing

Mangler regler til På Bondegården

Post by mrbulow »

Hej jeg mangler reglerne til :
På Bondegården (Ravensburger) årets børnespil 1995

- er der nogle der han hjælpe ?

- på forhånd tak :mrgreen:
Spilsamling (BGG)
Sidst spillet:
Image
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Mangler regler til På Bondegården

Post by Helle »

Har klippet nedenstående fra http://www.ezz.dk/315592-spilleregler-2-spil


Spilleregler til "På bondegården":

Forberedelse:
Inden man går i gang med at spille, skal man tage indsatsen og den
stansede plade ud af æsken. Dyrene anbringes i plastfødderne. Hegnsdelene
lægges ved siden af æsken. Indsatsen vendes, så spillepladen vender opad,
og anbringes derefter i æskebunden. Kulisserne med bakkelandskabet
stikkes ned i hjørnerne mellem spillepladen og æsken. Derpå stiller man
de 16 dyr på den store eng midt på spillepladen. De ialt 9 sole skal
symbolisere dagens gang. Den gule tidssten lægges ved spillets start på
den første - opgående - sol. Det grønne felt med den sorte pil, i hjørnet
af spillepladen, er startfeltet. Der anbringes traktoren. Når der
spilles, flyttes traktoren rundt på farvefelterne. Ved 2 spillere stiller
man kun 11 dyr på engen, og tidsstenen lægges på den 3. sol - fra
venstre. Nu er man klar til at begynde...!

Spillets formål:
Inden solnedgang skal alle dyrende være indfanget. For at de ikke skal
kunne slippe ud igen, skal de være anbragt i en komplet indhegning,
bestående af 4 hegnsdele. Den spiller, der har indfanget flest dyr og
indhegnet dem med 4 hegnsdele, har vundet.

Spillet:
Der spilles med uret. Den yngste spiller begynder ved at kaste terningen.
Traktoren flyttes til det næste felt med den farve, terningen viser. Hvis
terningen viser lykkestjernen, må spilleren flytte hen til næste lilla
lykkefelt.

Lander man på nedenstående felter, sker følgende:

....et felt med traktorhjulspor: Spilleren, der lander på dette felt, er
heldig, for denne vej fører til engen, og spilleren må indfange et
vilkårligt dyr, som han så stiller foran sig.

....et felt med et hegn: Her må spilleren tage en hegnsdel. Under spillet
forsøger hver deltager at samle 4 hegnsdele og lave indhegning. Først når
indhegningen er komplet, kan dyrene ikke stikke af! Hvis en spiller
allerede har 4 hegnsdele, skal han naturligvis ikke tage flere.

....et felt med et flygtende får: Lander en spiller på dette felt, stikker
et af hans dyr af! Spilleren skal altså stille et af sine dyr tilbage på
engen. Dette gælder dog ikke, hvis han har spærret sine dyr inde bag en
komplet indhegning.

....et felt med en sol: At indfange alle dyrene er ikke let, især ikke når
nogle af dem samtidig stikker af. Tiden flyver af sted, og derfor skal
spilleren, der lander på dette felt, flytte tidsstenen en sol længere mod
højre.

....et felt med en stjerne: Den, der lander på dette lilla lykkefelt, har
heldet med sig, for han må både tage et dyr fra engen og en hegnsdel.

VIGTIGT: Indsamling af dyr og hegnsdele skal ikke foregå i nogen bestemt
rækkefølge. En spiller må gerne tage et dyr, selvom han ingen hegnsdele
har - og omvendt.

Spillets afslutning:
Spillet er slut, hvis alle dyrene er indfanget inden solnedgang, eller
hvis tidsstenen er nået hen til den sidste - nedgående - sol. Spilleren,
der har samlet flest dyr i sin komplette indhegning, har vundet. Der kan
godt være 2 eller flere spillere, der har indfanget lige mange dyr, og
således kan der være flere vindere. Hvis ingen af spillerne har 4
hegnsdele, har dyrene vundet! Det er nu lykkedes for dem at kunne blive
på den saftige, grønne eng.


/Milea
User avatar
mrbulow
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 120
Joined: Mon Nov 03, 2008 4:13 pm
Location: Ringkøbing

Re: Mangler regler til På Bondegården

Post by mrbulow »

SUPER... Takker :mrgreen:

Det kom også op da jeg googlede det... men det gjorde det ikke i sidste mdr ?!?
Spilsamling (BGG)
Sidst spillet:
Image
Post Reply