Børnespil med på ferien?

Kommentarer, spørgsmål, strategier og husregler.
Post Reply
CSN
Posts: 9
Joined: Mon May 15, 2006 3:42 pm
Location: København og omegn
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Børnespil med på ferien?

Post by CSN » Tue May 16, 2006 2:24 pm

Jeg skal på ferie med "storfamilien" i år og tænkte på, at det kunne være sjovt at have et spil med - primært til børnene.

Men er der nogen, som har et godt forslag til, hvilket spil, jeg skal anskaffe til formålet?

Kravene er som følger:

1. Der er børn i alderen ca. 4-11 med, og det skulle meget gerne være et spil, som alle kan få et eller andet ud af. Det vil vel oftest være sådan, at spil appelerer til nogle aldersgrupper frem for andre, men mange spil kan jo spilles på flere (strategiske) niveauer, og det er nok sådan et, jeg er ude efter.

2. Spillet skal med på ferie og skal derfor relativt let kunne pakkes ned. Godt nok er det ikke rygsækferie, men der ER jo grænser for, hvad der kan pakkes ned i en kuffet. Derfor ingen 1,5 kvadratmeter spilleplader!

3. Godt nok regner jeg med at købe spillet ind til ferien, men det skulle meget gerne kunne "holde" i længden også. Der må derfor gerne være tale om velafprøvet, populært spil, som har vist, at det kan stå distancen.

...og det var vist det hele :wink:
CSN

- - - - - - - - - -
"Unfortunately, son, we Simpsons sometimes have to bend the rules a little in order to hold our own."

User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5492
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 5 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Post by Helle » Tue May 16, 2006 9:57 pm

Ja, hvad vælger man at tage med?

Jeg mener jo klart noget om børnespil, men svaret er givet med det forbehold, at mit kendskab indenfor børnespil er koncentreret om de tyske børnespil :D

Der er i øvrigt et kriterie mere du kunne ligge ind, nemlig, at spillet skal være en spilsamling, og dermed have flere forskellige spillemuligheder.

Der er flere bud ... det bedste bud i forhold til en bred aldersgruppe og varierende sværhedsgrad også på længere sigt, er Geistertreppe med udvidelsen, men det lever nok ikke helt op til pladskravet.

Et par andre bud kunne være Socken Zocken (Lucky Sock Dip), Tier auf Tier (Animal upon Animal) eller Schnapp Zu.

Hvad kendetegner de forskellige spil i forhold til plads: Socken Zocken og Tier auf Tier kan pakkes i en frysepose, da de udelukkende består af brikker, terninger og lignende. Schnapp Zu har et lille bræt og Geistertreppe har et større bræt...

Økonomisk set så ligger Geistertreppe spillet (inklusiv udvidelse) i den meget dyre ende, mens den højeste vejl. pris for de øvrige spil er på 149,- - og man kan ofte finde spillene billigere end vejl.

Deltagermæssigt kan spillene Tier auf Tier og Schnapp Zu spilles af 2-4 spillere, mens Socken Zocken og Geistertreppe (med udvidelse) kan spilles af 2-6 spillere.

Indholdsmæssigt er Geistertreppe et spil, hvor børn (brikker) gemt under et spøgelse rykker op ad en trappe, og hvor det gælder om at komme først... men når brikkerne er skjult er det ikke så let endda at få rykket den rigtige brik (især ikke hvis man spiller med udvidede regler :shock: - så er det om at holde øjnene stive)

Socken Zocken går ud på hurtigt at finde par blandt en bunke af strømper som ligner hinanden ret meget... Det går stærkt og man skal være hurtig!

Schnapp Zu er et spil, hvor børnene skiftes til at være pelikanen. Man gemmer sit bud på, hvor pelikanen vil fiske i hånden ... Hvis ingen gætter hvor pelikanen ville fiske, får "pelikanen" fiskene ellers deles fiskene blandt de som gættede rigtigt. Et lille blufspil, hvor man skal samle 15 fisk.

Tier auf Tier er et balancespil, hvor man skiftes til at placere dyr på en pyramide afhængigt af, hvad terningen viser - eksempelvis 1 eller 2 dyr. Alle spillerne begynder med præcis de samme dyr, og den spiller, som først kommer af med sine dyr vinder.

Der er beskrivelser af de nævnte spil på http://www.germangames.dk under beskrivelser.

Personligt ville jeg jo nok vælge at tage et "gammelt" spil med på ferie, og så købe et nyt når jeg kom hjem... Jeg ville ærgre mig lidt, hvis det blev helt splittet spoleret og brikkerne blev tabt et fremmed sted, når spillet var helt nyt... :cry:

CSN
Posts: 9
Joined: Mon May 15, 2006 3:42 pm
Location: København og omegn
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Post by CSN » Wed May 17, 2006 11:21 am

Tak for anbefalingerne.

Socken Zocken har jeg allerede bestilt, og det venter jeg mig en del af.

Ellers er jeg glad for, at du nævner Geistertreppe, for det er et, jeg under alle omstændigheder har kigget lidt på. Det med brædtets størrelse kunne man jo nok komme ud over, hvis man har en kuffert med faste sider.

Men er det nødvendigt med udvidelsen? For så er det rigtigt, at det bliver lidt halvdyrt... Men det er det måske værd.

Tier auf tier synes jeg også ser rigtig sjovt ud - men nu har jeg som sagt lige bestilt Socken. Og det virker umiddelbart som lidt af samme skuffe (øje-hånd koordinering mere end egentlig strategi).

Mht. at tage nyt eller gammelt med, så er den største trussel for børnespil i vores familie nok spillerne! Og knap så meget stedet, hvor det spilles. Jeg kunne godt tænke mig at introducere et nyt spil på ferien, da man ved en sådan lejlighed har lidt bedre tid til at spille det sammen. Så jeg må vel bare sørge for at rydte det ordentligt op.
CSN

- - - - - - - - - -
"Unfortunately, son, we Simpsons sometimes have to bend the rules a little in order to hold our own."

User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5492
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 5 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Post by Helle » Wed May 17, 2006 2:02 pm

Med Socken Zocken har du et godt spil at introducere for børnene i familien!

På nogle måder er Tier auf Tier og Scoken Zocken lidt af det samme, men hvor det ene handler om balance og øje-hånd koordination, som du skriver, så handler Socken Zocken mere om at kunne sammenligne at strømperne er ens, altså noget med at undersøge farver, kriterier og i det hele taget se, hvad det er for faktorer der skal skilles ud. Og så foregår det hele på tid - modsat Tier auf Tier.

Angående Geistertreppe, så er ideen, at spøgelset bliver til en "flaskeånd" i en flaske og ikke kan rykke sig. Den er ikke absolut nødvendig med de mindre, men med lidt større børn, så giver det oplevelsen af at skulle rykke andres brikker, fordi ens egen er fanget under flasken (måske ... hvis man har styr på sagerne...For spøgelserne bytter jo plads undervejs!). Oplevelsen af, at det ikke går helt, som man gerne vil (hvilket det jo ikke altid gør i voksenspil) introduceres på en fin måde med flasken, hvor man netop kan fange den der er på vej til sejr.

Så svaret er nok, at den ikke er nødvendig, men at det næsten er synd ikke at have den, hvis man har spillet - især hvis man har lidt større børn, i det jeg synes, at der lægges gode elementer til spillet med udvidelsen.

User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5492
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 5 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Post by Helle » Wed May 17, 2006 3:59 pm

Angående udvidelsen til Geistertreppe: Hvis du ikke har brug for at kunne spille mere end 4 spillere, og derfor kun skal bruge flasken, kan du vel lave en "papirhat" eller finde en plasticbeholder, som kan gøre det ud for flasken... så kan du spille med de samme regler.... som ligger beskrevet på nettet...

User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 13027
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re
Location: 2900
Has thanked: 64 times
Been thanked: 71 times
Contact:

Re: Børnespil med på ferien?

Post by Frouvne » Thu May 18, 2006 11:29 pm

CSN wrote: 1. Der er børn i alderen ca. 4-11 med [..]

2. Spillet skal med på ferie og skal derfor relativt let kunne pakkes ned [..]

3. Godt nok regner jeg med at købe spillet ind til ferien, men det skulle meget gerne kunne "holde" i længden også. [..]
Kære CSN,

det er godt nok mange krav at stille til et spil! Alene det første kriterie rummer mere end kimen til et problem; det er vel de færreste 4-årige, der endnu har lært at kapere et nederlag, hvor imod rigtig mange 11-årige kan være endog særdeles indstillede på at konkurrere. Men under forudsætning af, at familien er meget harmonisk, kan man måske alligevel komme med et par anbefalinger, der ikke spolerer hele ferien.

Til hele aldersgruppen ville man kunne anbefale stabel-spil i mange forskellige afskygninger. Da de yngste som oftest vil være væsentligt ringere til denne slags spil end de ældste, løber man en risiko for, at den yngste igen og igen bliver skyldig i at vælte konstruktionen, hvilket kan ødelægge fornøjelsen for alle involverede. Derfor vil jeg ikke umiddelbart anbefale spil som Klodsmajor og Villa Paletti.

Tier auf Tier, som er anbefalet ovenfor, er et godt bud indenfor kategorien, da man godt nok bygger på samme konstruktion men skal forsøge at slippe af med egne brikker og en helt eller delvist kollapset fælles konstruktion ikke betyder at hele spillet starter forfra. Et andet seriøst bud på et stabelspil er Bausack - eller den endnu lækrere udgave Sac Noir - der kan spilles på flere måder og således udgør en slags spil-system. Der er således mulighed for, at man bygger hvert sit tårn eller at opdele klodserne således at de yngste får de traditionelle klodser mens de voksne får klodser formet som hønseæg osv. Et spil de voksne også kan have glæde af om aftenen, når de små er gået i seng og rødvinen er kommet på bordet!

Et af de spil som børn ofte er rigtig gode til er klassikeren Memory. Nogle af os - undertegnede inkluderet - er godt trætte af at få bank af mindreårige i dette spil. Til gengæld spiller jeg med stor glæde varianten Schatz der Drachen, der bl.a. tilføjer et element at gambling til spillet.

Socken Zocken og Geistertreppe er bud jeg også kan tilslutte mig og vil yderligere tilføje spillet Gulo Gulo som et af dem, jeg syntes, der er værd at overveje. Man skal i spillet samle små træ-æg op af en lille træskål. Ned imellem æggene er der stukket en lille træstang ovenpå hvilken der er et lille trææg. Det går så ud på på skift at tage æg op af skålen uden at pinden i skålen vælter. Lykkes man med dette forehavende, får man lov til at avancere - lykkes det ikke, sendes man tilbage. De små har i dette en fordel med deres små fingre, der ofte kan kompensere for de ældre spilleres øvrige fordele.
frouvne, administrator

Image

CSN
Posts: 9
Joined: Mon May 15, 2006 3:42 pm
Location: København og omegn
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Post by CSN » Fri May 19, 2006 2:29 pm

Er det mange krav?!?! Helle mente ellers, at jeg også burde inkluderet et krav om, at det burde være en spilsamling (se ovenfor).

Glemte jeg i øvrigt at skrive, at det også skal være vandtæt, så man kan spille det på en luftmadres i poolen? :wink:

Men seriøst, det er rigtigt, det du skriver om 4 vs. 11 åriges evner som gode tabere. Vi har dog faktisk haft held med Den lille frugthave i den forbindelse. De store kan godt være med på sådan en lidt overbærende måde (ligesom vi voksne), medens de helt små ikke helt er med, og mellemgruppen går op i det med liv og sjæl.

Det er nogle rigtig spændende forslag, du kommer med. Især Gulo Gulo ser sjovt ud. Jeg håber, at der bliver mange ferier fremover.
CSN

- - - - - - - - - -
"Unfortunately, son, we Simpsons sometimes have to bend the rules a little in order to hold our own."

CSN
Posts: 9
Joined: Mon May 15, 2006 3:42 pm
Location: København og omegn
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Post by CSN » Thu Aug 10, 2006 1:06 pm

Jeg er nu kommet hjem fra ferien, og Socken Zocken viste sig som et rigtigt godt valg.

Du kan læse om mine erfaringer med spillet i en anden tråd i GermanGames' forum.
CSN

- - - - - - - - - -
"Unfortunately, son, we Simpsons sometimes have to bend the rules a little in order to hold our own."

Post Reply