Kære alle,
Hermed lidt info om et brætspilsarrangement, som løber af stablen allerede i næste weekend.
Weekenden den 9.-10. februar er der nemlig brætspilsweekend i FDF-hytten ved Skanderborg. Vi starter kl. 10.00 lørdag den 9. februar og slutter søndag omkring aftenstid. Der er mulighed for at overnatte i hytten (dog ikke badefaciliteter), men man kan også sove hjemme og komme en eller begge dage. Det er gratis at deltage, men man må gerne lige melde tilbage til mig, om man deltager og ca. hvor lang tid. Der kan måske aftales afhentning på Skanderborg station lørdag formiddag.
FDF-hytten har adressen Sletten 2, 8660 Skanderborg.
Jeg regner med, at vi bliver ca. 15 om lørdagen og omkring 8-10 stykker om søndagen. Jeg tænker, at der vil komme mange forskellige spil på bordet. Både nyheder fra Essen, men også lidt ældre titler.
Vi vil nok købe ind til noget fælles mad, men tag gerne snacks/drikkevarer og endelig masser af spil med
Vh. HC