Page 1 of 1

Fastaval - tilmeldingen er åben

Posted: Tue Feb 02, 2016 4:33 pm
by Brichs
Hej folkens!

Det er godt nok længe siden, jeg har været på besøg herinde. Og nu har jeg et helt særligt ærinde; jeg vil nemlig bare gerne lige fortælle jer, at Fastaval har åbnet for tilmeldingen til årets Fastaval.

I år fylder Fastaval 30 år, og det fejres med 80’er-temaet ‘Tilbage til 80’erne’, men ved siden af retro-emnet er der rig mulighed for at prøve 20 nye brætspil eller at gå på opdagelse i det velassorterede ludotek. Fastavals brætspilscafe står desuden også for en række spilarrangementer, som inkluderer Mega Civilization, hvor op til 18 spillere dyster om at opbygge den mest succesrige civilisation. Ved siden af brætspillene er der også et rigt og bredt program med rollespil fra oldschool klassikere som Hinterlandet til det moderne og eksperimenterende.

Du kan allerede nu melde dig til Fastaval, og sammen med omkring 600 opleve fem dage fyldt med spil og oplevelser.

Fastaval finder sted i påsken, 23.-27. marts, i Hobro. LDu kan tilmelde dig ved at gå ind på http://www.fastaval.dk/tilmelding