Hvem er du?

Velkomst til nye brugere.
Marcussen
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 270
Joined: Thu Aug 10, 2006 9:04 am

Post by Marcussen »

Jeg hedder Christian, er 27år, har et barn på 13 måneder og dette er min 6 dag uden alkohol!

Jeg bor i Odense nu, men er oprindligt fra københavn hvorfra jeg også kender Tina som jeg har spillet en hel del bræt med. Jeg er primært til "amerikanske" spil som Twillight Imperium 3, WotR og lignende.

Jeg har netop designet og fået solgt mit første brætspilsdesign, som gerne skulle udkomme til Essen 07. Det sidste halve år har jeg arbejdet fuldtid på det brætspil mens jeg har taget lidt fri fra det daglige arbejde som komponist til computerspil. Jeg er netop nu i slutphasen på det nuværende computerspil jeg arbejder på, og når det er overstået går jeg nok igang med endnu et brætspil. Ved endnu ikke helt hvad det skal være endnu, men det kommer nok. 8)
pedyo
Posts: 1
Joined: Mon Mar 05, 2007 10:12 pm

Post by pedyo »

Jeg hedder Peter, er 33 år og er sammen med min kone og mine to børn - Freja på 2 år og Astrid på tre uger - netop flyttet til Viborg, hvor jeg har fået job som tekstforfatter og tovholder på reklamebureauet Par No 1.

Jeg er glad for spil som Puerto Rico, Eufrat og Tigris og Battlelore, men prøver gerne nyt :) Jeg kender praktisk talt ingen i Viborg, så hvis du/I bor forholdsvis tæt på (Århus og Randers fx er ok) og har lyst til at spille lidt, så sig endelig til. Jeg er vist ikke verdens største strateg men hygger mig meget med at spille.

/Peter
User avatar
Ravn
Posts: 6
Joined: Fri Feb 23, 2007 7:57 pm
Location: Frederiksberg

Post by Ravn »

Hedder Nicolai, er 29 og bor på Frederiksberg med min kæreste og vores datter på 5 år.

Arbejder som revisor til dagligt, læser om aftenen og arbejder som medejer af et selskab i "fritiden". :lol:

Når jeg endelig har tid, spiller jeg brætspil så tit som muligt, dog mest i weekenderne. Har en profil på BGG, med samme navn som her.

Spiller mest konfliktorienterede tematunge spil, men der bliver dog presset nogle lettere ind i mellem.
Marcussen
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 270
Joined: Thu Aug 10, 2006 9:04 am

Post by Marcussen »

Ravn wrote:Spiller mest konfliktorienterede tematunge spil, men der bliver dog presset nogle lettere ind i mellem.
My kind of guy! :)

Velkommen 8)
User avatar
MesterLars
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 281
Joined: Thu Dec 21, 2006 2:02 pm
Favoritspil: Twilight Struggle, 1989, Imperial, Puerto Rico, Trough the Ages, Brass, Cyclades, Age of Empires III, Terra Mystica, Dominant Species, Chaos in the Old World
Location: Frederiksberg

Post by MesterLars »

Lars, 27 år, bor på Frederiksberg.

Spillet en hel del Risk, Hero Quest osv i de unge dage.
Så lå det lidt på hylden i nogle år efter jeg for et par år siden igen blev suget lidt ind med Settlers.

Elsker og sidde og drømme på BBG omkring alle de spil jeg godt kunne tænke mig at købe. Desværre bliver det mest ved tankerne, da det ikke altid er sikkert der er nogen der gider spille dem med mig :-) (og så blir jeg sq lidt nærig)

Jeg har endnu ikke fået pejlet mig 100% ind på min "yndlings spil genre", men kan godt lide Twilight Struggle, El Grande og Puerto Rico.

Så tror vi er ude i noget solidt tema.
Gerne med lidt politik/war-flavour - uden det bliver hex-scenarier.
Og ikke for meget held.
User avatar
Mikkel
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 891
Joined: Tue Apr 17, 2007 3:51 pm
Favoritspil: Bl.a. Saint Petersburg, Euphoria, In the Year of the Dragon, Kingsburg.
Location: Græsted
Has thanked: 4 times
Been thanked: 23 times

Post by Mikkel »

Så må det være min tur!
Og det kunne vist ikke være en bedre tråd ad lave sit første indlæg i :D

Mig: 25 år, og er fra Helsingør - Byen der aldrig sover :wink:

Spillede en del rollespil i mine unge dage i folkeskolen. Var også hooked på Hero Quest. Klart min farvorit.
Men det er først her på mine "ældre" dage at jeg er faldet for brætspil igen. Fandt ud af ved et tilfælde at der jo fandtes rigtig mange fede brætspil ud over ludo, skak og backgammon :lol:

Så jeg har for nylig købt mit første rigtige "voksen-spil", nemlig Betrayal at House on the Hill. Men glæder mig til at udforske denne spændene spille-jungle...

Vi ses på brættet :wink:
User avatar
weilmann
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 233
Joined: Tue May 08, 2007 4:08 pm
Favoritspil: Pathfinder ACG, Smash Up, Marvel Legendary
Location: Gladsaxe

Tja her skal man vist starte...

Post by weilmann »

Jeg er af årgang '77 og bor p.t. på Nordfyn. I min familie blev der altid spillet, men det var mest kortenspil, som vi børn blev opflasket med. Det var især mine bedsteforældre der sørgede for at man altid sluttede familiesammenkomster af med et spil Whist (fascinationen af kort ledte mig senere ud i en ubehagelig afhængighed af M:tg. Men anyways, jeg er ovre det nu...).

Som ung var jeg meget interesseret i rollespil (jeg har stadig Drager og Dæmoner - GOLDEN!), men da jeg oprindeligt kommer fre en lille landsby uden for Roskilde. Kunne jeg ikke få nogen af mine venner med på den slags (fodboldtyperne). Så resultatet er at jeg har læst hver eneste "vælg dit eget eventyr" gamebook, der nogensinde har eksisteret på de danske folkebiblioteker, og jeg kan reglerne til det oprindelige Dungeons and Dragons udenad, men har aldrig spillet det med nogen.
Jeg har altid haft en svaghed for figurspil - og Heroquest har altid haft en særlig stiling i samlingen hjemme hos os (uanset hvor GALE vi altid bliver på reglerne, når vi tager det frem). I Gymnasiet faldt jeg så i M:tg-fælden, og ... øh ... jeg kunne da godt have brugt de penge idag :-/
Jeg spillede også en del Axis and Allies, men erdog aldrig rigtigt faldet for det - muligvis fordi jeg altid modtog læsterlige tæsk i spillet, og aldrig rigtigt har formået at formulere en bare nogenlunde strategi.
Herefter forsvandt lysten (og vennerne) og jeg spillede stort set ikke mens jeg studerede, men jeg har altid været bidt af en gal samler, og spillene stod der stadigvæk, da nye venner kom til (som også spillede) og lysten er de sidste par år genfundet, men min kæreste, og min 5-årige søn, som med lethed kan lokkes til at spille med farmand :-)
Nu prøver vi så at komme igennem samlingen, men da det har virket som om jeg bare ukritisk har købt ind (når noget har været billigt), så er der langt igen. Sidst fik jeg min søn til at spille "Drak Borgen" (uf, svenske regler der tydeligt bærer præg af at være lavet i starten af '80erne), og det var fornøjeligt, selvom spillet viste sin alder...

Kort fortalt (hmm, det er ved at være for sent nu...) går min smag på nuværende tidspunkt i retning af kooperative spil og jeg kunne godt tænke mig at prøve et godt horror-spil, mens min kæreste bare er vild med Settlers og Scrabble...

For godt et år siden, rev jeg min lille familie op med rode, og rejste til Fyn efter drømmejobbet, og selvom vi stadig har travlt med at ordne på det hus vi købte. Er jeg så småt begyndt at lede efter en ny spille-gruppe, helst i min umiddelbare nærhed her på Nordfyn, for rejsetid er der p.t. slet ikke tid til på skemaet. Så den opfordring er hermed givet videre... ;-)
User avatar
Aermord
25+ indlæg
25+ indlæg
Posts: 30
Joined: Sat May 19, 2007 8:57 pm

Post by Aermord »

Hej,

Rune, 28 år, bor i Midtjylland i en by der hedder Engesvang der ligger 1 times kørsel (tog/bil) fra Århus og et kvarters kørsel fra Silkeborg.

Jeg spiller jævnligt sammen med nogle stykker fra Århus, men ikke helt så ofte som jeg gerne ville, så hvis du bor I området (indenfor nogenlunde kørselsafstand) og har lyst til et spil, så send mig en PM.

Mit absolutte ynglingsspil må siges at være 'A Game of Thrones' sammen med diverse udvidelser. Men jeg har efterhånden prøvet en del spil og der er mange jeg rigtig godt kan lide, I kan evt. se dem på min BGG profil (hvor jeg har samme brugernavn som her).

Min erklærede mission er at overbevise så mange som muligt om at brætspil altså også er for voksne! Og at det er et glimrende alternativ til blot at sidde foran fjernsynet! :D
/Aermord

I do not love the bright sword for its sharpness, nor the arrow for its swiftness, nor the warrior for his glory. I love only that which they defend. -- Faramir (J.R.R. Tolkien)
User avatar
Aratar
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 348
Joined: Sun Apr 15, 2007 12:51 pm
Location: Århus C

Post by Aratar »

Hejsa

Hans Christian (HC), 24 år, læser samfundsfag og religion på Århus uni og skal i gang med det fæle speciale fra sommeren af.

Jeg er inden for det seneste års tid blevet alvorligt bidt af brætspil. For tiden er et af mine favoritspil "War of the ring", men jeg har en bred smag og spiller mange typer eurogames, wargames og også kortspil.

Jeg har sammen med Rune (se ovenfor) og en del flere lavet en brætspilsmailingliste for Århus og omegn. Hvis du har lyst til at komme på den, så send Rune eller mig en pm. Vi spiller i snit én gang i måneden.

P.s. Jeg har en bgg-profil med samme navn.
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Post by Helle »

Hej Alle

Der er kommet en del nye skribenter til siden - velkommen til jer.
Håber, at I har lyst til at være med til at skrive, spille og diskutere brætspil ... man kan naturligvis være med i det omfang tid og lyst tillader - men det er dejligt at se, at I kaster jer ind på denne side, så man lige ser, at der er kommet flere til ...

I virkeligheden kunne det være, at vi skulle opfordre gamle medlemmer til også lige at smide et par ord :wink:

Men altså velkommen til ...

Helle
User avatar
lara
50+ indlæg
50+ indlæg
Posts: 86
Joined: Thu Aug 09, 2007 9:54 pm
Location: 2100 København Ø

Post by lara »

Jeg blev medlem i dag :D , så det kunne være at jeg skulle præsentere mig selv.

Jeg er uddannet cand. scient. i matematik og er i øjeblikket i gang med at uddanne mig til gymnasielærer.

Min fader er en meget stor spillefugl (pip), så jeg har i en tidlig alder blevet introduceret for diverse kort- og terningespil (de almindelige slags), kalaha, stratego, matador, skak, backgammon og et par stykker mere.

I gymnasiet blev jeg introduceret for Mah Jong, Risk og Titan, som jeg styrtede ud for at købe. Mah Jong er stadig et af ynglingsspillene, selvom det er sjældent, at man har tid til et helt spil. De to andre spiller jeg aldrig, men jeg smider ikke ting ud, så de står stadig på hylden og samler støv.

Jeg blev derefter så småt introduceret for andre spil (i den lettere genre), som f.eks. Settlers, og efterhånden har jeg prøvet rigtigt mange forskellige spil. Ynglingsspillene er Can't Stop (god til ikke-brædtspillere), Set!, Ricochet Robots og Zèrtz, og jeg bør nok nævne, at jeg ikke er til de tunge og meget lange strategispil som Adv. Civ. og Twilight Imperium. Nyeste indkøb (fik det i mandags) er: Ursuppe inkl. udvidelse (tak stoffer :D ).

Jeg har oprettet en profil på BGG (lara42), og da jeg tidligere i dag fik opdateret, hvilke spil jeg ejede, så blev det til (overraskende) 61 styks, hvor jeg ikke har medregnet en stor stak kort, et spillemagasin og en masse terninger -- og det spil jeg bestilte i Fantask i mandags.

Mange personer i min omgangskreds spiller brædtspil, men det er ofte svært at få stablet et spil på benene (sjovt billede), så jeg spiller primært på diverse conner (håber ØKon bliver til noget), hvilket betyder, at der ofte går noget tid i mellem, at jeg får spillet. Det håber jeg nu vil blive ændret :D
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Post by Helle »

Jamen, hej Lara - velkommen til.

Jeg kan se, at du bor på Østerbro, så mon ikke der skulle være mulighed for at deltage i nogle større eller mindre arrangementer eller spilledage hist og pist?

Du skal være meget velkommen til selv at lægge initiativer op under "Arrangementer" eller "Spillevenner" ... Jo, flere skriver med og gerne vil spille, jo, større er chancen for, at de enkelte ting bliver til noget.
User avatar
lara
50+ indlæg
50+ indlæg
Posts: 86
Joined: Thu Aug 09, 2007 9:54 pm
Location: 2100 København Ø

Post by lara »

Helle wrote: Jeg kan se, at du bor på Østerbro, så mon ikke der skulle være mulighed for at deltage i nogle større eller mindre arrangementer eller spilledage hist og pist?
Det håber jeg! ellers havde jeg måske ikke tilmeldt mig dette forum :D
Helle wrote: Jo, flere [der] skriver med og gerne vil spille, jo, større er chancen for, at de enkelte ting bliver til noget.
Det siger sig selv :D
MaMiFKa
Posts: 6
Joined: Sat Aug 11, 2007 12:35 am
Location: København Ø

Post by MaMiFKa »

Hej, jeg hedder Flemming.

MaMiFKa er en forkortelse for Matilde(10 år), Mille(13 år), Fleming & Karina - hele min famile og samtidigt også vores geocacher-navn (en anden hobby - http://www.geocaching.dk).

Jeg har altid elsket at spille brætspil/kortspil.
Som barn; matador, mølle, finans, cluedo, stratego, skibsrederen, derby mm. og diverse mange kortspil. Senere var det mest kortspil og Risk.
Jeg har foræret børnene spil siden de var helt små og vi har de første 30 forskellige børnespil, ja næsten alle der findes af danske spil.
Da børnene så blev lidt ældre, så fik jeg fat i Settlers, Carcasonne, N.Y. Chase og Skyrunner - især de 2 første har været meget populære her hjemme og der er indkøbt diverse udvidelser.
Først for et års tid siden har jeg opdaget hvor mange spændende bræt-spil som der findes, derude - ellers har det altid været spil købt i Fætter BR og toys-R-Us.
De sidst indkøbte er Thurn and Taxis, Through the desert, Alhambra, Coloretto, Bang!, Skip-Bo som alle er populære i vores lille familie - men nok især Ticket to Ride USA (inkl. USA 1910), som spilles mere end alle de andre.
Vi har også investeret i Elasund, Monster Menace America & Caylus Magna Carta, men dem er vi ikke rigtig kommet igang med.
Så vi er nok til de lettere spil, som tager op til en times tid og hvor hele familien kan være med.

Jeg er begyndt at læse en del på Boardgamegeek for at opdage nye interessante spil for mig og min familie.
Og jeg håber at kunne få nogle gode ideer her i forumet og måske købe/sælge lidt.

Mvh Flemming :)
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Post by Larsine »

Hej jeg hedder Lars, og jeg har været ludoman i alt for mange år, men heldigvis på den fede måde.

Jeg er pt. 40 år gammel, og har spillet lige så længe jeg kan huske. Vi havde aldrig mange spil (ud over skak, dam, mølle og ludo) som børn, men der var altid terninger og kort hjemme hos os, og vi kunne aldrig tage toget uden at vi skulle klunse om hvem der skulle give den første pølse og øl/sodavand når vi kom til København (selvom min far altid endte med at betale).

Mine to første spil som jeg husker var Landmandsspillet og Citadel (Fox & Geese), de blev spillet til ukendelighed. Herefter fulgt en lang række af de sædvanlige spil som kunne købes i danske legetøjsbutikker for ca. 30 år siden.

I gymnasiet blev jeg introduceret til AD&D, hvilket førte til Mah-Jongg, Diplomacy, Talisman, Titan, Blood Bowl og en masse andre.

Tja... og nu har jeg så en lille samling på ca. 250 spil, en del af dem takket være GermanGames.

Hele familien spiller (3 piger på 8, 11 og 14, og kone), så adskillige gange om ugen bliver der spillet et eller andet, og 6 årige kan sagten lære at spille San Juan eller Settlers.

Heldigvis har jeg fundet ud af der er rigtig mange der godt kan lide et spil i ny og næ, og fra september bliver der fast ugentlig spilledag herhjemme.

MVH
Lars
Post Reply