Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Informationer om spil og udvidelser der er på vej m.m.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14613
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 457 times
Been thanked: 650 times
Contact:

Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Frouvne »

Som noget nyt her på GermanGames forum vil der hver måned blive udpeget en bruger af forum som: Månedens bruger. Månedens bruger vil i en særlig tråd besvare spørgsmål og gå i dialog med forums øvrige brugere. Som administrator af forum tillader jeg mig at udpege den første og ideen er så, at den person der er Månedens bruger, når måneden nærmer sig sin afslutning giver stafetten videre til en anden bruger.

Initiativet er naturligvis inspireret af Boardgamegeeks Geek of the Week og er bl.a. blevet foreslået implementeret her på siden af Black Sea. Da dette forum jo trods alt (endnu! :wink: ) er noget mindre end Boardgamegeek og er et langt mere lokalt fænomen forestiller jeg mig, at snakken ikke kun vil komme til at omhandle brætspil selvom det selvfølgelig er der, vi alle har en fælles berøringsflade og det snakken derfor vil tage udgangspunkt deri. Præcis hvordan rubrikken Månedens bruger skal komme til at fungere er der således ingen der ved - men vi kan alle være med til at præge det!

Hermed vil jeg gerne have lov til at sige velkommen til den første bruger, der får lov til at prøve at være Månedens bruger: Gunness - også kendt som Jacob Gunness.

Image

Lad mig åbne ballet med at stille et par spørgsmål! :)

To ting møder en, når du skriver indlæg: Dit brugernavn og din avatar. Slår man navnet Gunness op på DeGuleSider får man blot et enkelt hit: Jacob Gunness. Tjekker man Danmarks Statistik, kan man se, at der er tre, der i 2009 er tre, der bærer navnet (der er nok en enkelt, der endnu ikke er blevet talt med! :wink: ) Det får naturligvis en til at tænke: Hvor mon navnet stammer fra! Nu er jeg jo så heldig jævnligt at have lejlighed til at spille med dig, Jacob og din avatar ligner dig rigtig dårligt! Hvad er historien bag den?

Jeg er sikker på, at vi i løbet af måneden nok skal komme til at høre meget mere om din brætspilssmag. Men for at starte kronologisk: Hvilke spil husker du at have spillet som barn? Og hvilke(t) spil eller hvilken begivenhed bragte dig som voksen ind i brætspilsverdenen?
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14613
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 457 times
Been thanked: 650 times
Contact:

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Frouvne »

At æresgæsten endnu ikke har indfundet sig, skal ikke afholde jer andre fra at begynde at stille spørgsmål til ham! :)
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5123
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 499 times
Been thanked: 548 times

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Gunness »

Jamen jeg takker for æren og beklager min sene entré i den varme stol :) Jeg skal gøre mit bedste for at leve op til det ansvarsfulde hverv.

Når man har et så obskurt efternavn, ligger det lige til højrebenet at bruge det som brugernavn, da det sjældent er taget i forvejen ;) Så vidt jeg ved, er det norsk, og min familie er vist de eneste, der har båret det i Dannevang de seneste 100 år eller så. Så vi er kun os fire pt. Og det bliver altid stavet forkert.
Hvis jeg fik en krone for hver gang jeg havde hørt jokes om bryggerier og rekorder, havde jeg haft råd til mange brætspil! Men folk tror stadig, de er de første til at finde på joken. Ti-hi, ti-hi :P

Valget af avatar er jo altid svært. Det er måske lidt spøjst at have et billede af en ca. 65-årig som avatar, når man selv er 36, men jeg har ikke nogen kat eller lign., så.... ;)
David Attenborough er, sammen med Peter Gabriel, min helt store helt. De fleste er nok faldet over et af hans naturprogrammer i tv på et tidspunkt. Manden er i dag 83 og stadig et gennemført fascinerende menneske. Han går for at være den person i verdenshistorien, der har rejst flest steder på jorden. Han har oplevet mere end de fleste og har en fantastisk evne til at formidle, så selv det mest obskure dyr går hen og bliver spændende at høre om. Det ville jeg sgu gerne kunne!
Han har jo absolut intet med brætspil at gøre, men jeg synes ikke, at Jason Matthews er så fotogen...

I min glade barndom blev der spillet meget kort, men ellers stod den på div. klassikere a la skak, Matador og Finans og... øhm... mindre klassiske spil som Rancher, Kojak og Landmandsspil. Sidstnævnte spillede familien sygeligt meget en overgang, og jeg vil hermed gerne undskylde mange gange overfor min far, for som voksen er det afsindigt kedeligt. Dog ikke værre end jeg har hjemtaget det og vil afprøve på min fem-årige datter.

Men man bliver jo klogere! Som frisk ung mand var jeg gennem en modningsfase med lidt forkølede forsøg på rollespil (AD&D, Shadowrun, Pendragon og Cthulhu) samt bunker af Risk-spil i gymnasietiden (vi brugte halvdelen af vore frikvarter på at spille det på skolens Mac'er og derudover er det et fortrinligt ølspil) og lidt Blood Bowl. På et tidspunkt købte jeg Russian Front, fordi temaet lød spændende og æsken så sej ud. Elendigt begynderspil. Jeg fattede intet og fandt aldrig nogen, der ville spille det.

Det var for alvor Civilization, der gjorde forskellen. Til vores housewarming i 1997 havde jeg lokket min kæreste til, at vi skulle ønske os et brætspil. Jeg husker egentlig ikke hvorfor, og vi anede intet om udbuddet - det var før GG og BGG :) Vi fik så Cluedo, som trods alt var for simpelt og blev byttet. En venlig Fantask-medarbejder - vist nok Marvel-Morten - fik os guidet i retning af Civ. Jeg vidste intet om det og kendte kun Avalon Hill perifert. Men jeg læste historie på uni, og Alec Guinness var på forsiden. What's not to like? :D (Jeg ved egentlig ikke, hvad han laver dér. Ser cool ud?) Det spillede vi meget i de følgende år. Akke ja, det var den gang, man rask kunne hive 10 timer ud af kalenderen uden at blinke.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14613
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 457 times
Been thanked: 650 times
Contact:

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Frouvne »

Gunness wrote:[...] David Attenborough er, sammen med Peter Gabriel, min helt store helt. De fleste er nok faldet over et af hans naturprogrammer i tv på et tidspunkt. Manden er i dag 83 og stadig et gennemført fascinerende menneske. Han går for at være den person i verdenshistorien, der har rejst flest steder på jorden. Han har oplevet mere end de fleste og har en fantastisk evne til at formidle, så selv det mest obskure dyr går hen og bliver spændende at høre om. Det ville jeg sgu gerne kunne! [...]
Ja, det er svært ikke at give dig ret i, at David Attenborough er en fascinerende formidler. Vi sad så sent som i går og så et afsnit af hans og BBC's serie Planet Earth og det er utrolig godt lavet. Har din fascination af Attenborough og hans arbejde i øvrigt ført til en generelt interesse for dyr - nu du ikke en gang er ejer af en kat, du kan bruge som avatar? :wink: Er der en særlig yndlingsserie af Attenborough, vi alle burde se?
Gunness wrote:[...] I min glade barndom blev der spillet meget kort, men ellers stod den på div. klassikere a la skak, Matador og Finans og... øhm... mindre klassiske spil som Rancher, Kojak og Landmandsspil. [...]
Jeg syntes altid det er interessant at høre lidt mere om folks helt tidlige spilleerfaringer og kunne derfor godt tænke mig at høre lidt mere om, hvem du primært spillede med og hvem der introducerede spillene i huset efterhånden som de indfandt sig.
Gunness wrote:[...] Men man bliver jo klogere! Som frisk ung mand var jeg gennem en modningsfase med lidt forkølede forsøg på rollespil (AD&D, Shadowrun, Pendragon og Cthulhu) [...]
Hvad gjorde det til forkølede forsøg? Var det spillene der ikke fungerede eller var det gruppen, der ikke var til det, når det kom til stykket?
Gunness wrote:[...] samt bunker af Risk-spil i gymnasietiden [...]
Hvordan ville du bedømme såvel spil- som spilleoplevelserne? Jeg spørger fordi jeg (selvfølgelig) selv har været igennem en tilsvarende fase med Risk og selvom jeg er enig med de flestes vurdering af spillet, jeg nok også ville skulle presses til at spille i dag, så mener jeg, at det formåede at give nogle solide spiloplevelser. Andre spil kunne måske have givet endnu bedre spiloplevelser men de var ikke til stede på det tidspunkt. Min fornemmelse er i hvert tilfælde at spillet ikke i tilstrækkelig høj grad bliver krediteret for at have været et rigtig solidt gateway-spil; mange af os har nok spillet det i store mængder og da det er rimelig tilgængeligt skulle man ikke tilfældigt støde ind i en elitær brætspilsgruppe, men kunne spille med dem man i øvrigt var sammen med og det havde dermed også en ikke uvæsentlig social funktion.
Gunness wrote:[...] Det var for alvor Civilization, der gjorde forskellen. Til vores housewarming i 1997 havde jeg lokket min kæreste til, at vi skulle ønske os et brætspil. Jeg husker egentlig ikke hvorfor, og vi anede intet om udbuddet - det var før GG og BGG :) Vi fik så Cluedo, som trods alt var for simpelt og blev byttet. En venlig Fantask-medarbejder - vist nok Marvel-Morten - fik os guidet i retning af Civ. Jeg vidste intet om det og kendte kun Avalon Hill perifert. Men jeg læste historie på uni, og Alec Guinness var på forsiden. What's not to like? :D (Jeg ved egentlig ikke, hvad han laver dér. Ser cool ud?) Det spillede vi meget i de følgende år. Akke ja, det var den gang, man rask kunne hive 10 timer ud af kalenderen uden at blinke.
Det er jo en meget fin og også romantisk historie! Hvordan er dit forhold til spillet i dag? Hvis det rent hypotetisk var muligt at hive 10 timer ud af kalenderen, ville du så med fornøjelse kaste dig over spillet eller ville du hellere bruge dem på noget andet - evt. et eller flere andre spil? Civilization er jo nok ikke det første spil, jeg ville tænke på som kæreste-spil. Har du kunnet bevare spil af denne type som kæreste-spil eller i hvert tilfælde spil i stadig i fællesskab kan nyde?
frouvne, administrator

Image
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9176
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Stony »

Gunness wrote:...men jeg har ikke nogen kat eller lign., så.... ;)
Hvem ejer så den kat, jeg på et tidspunkt snakkede med, da jeg var på besøg?

Kan du i øvrigt bidrage lidt med, hvordan det påvirker ens hobby, når man indenfor en forholdsvis kort årrække oplever en dobbelt familieforøgelse? Og prøv nu at bruge vendinger, der ikke skræmmer folk fra at få børn. :wink:
Sidst spillet:
Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Jens_Hoppe »

Vi skal jo holde Gu(i)nness oppe på mærkerne i en måned, så jeg starter lidt blødt:

1. Yndlingsspil for 1 spiller?
2. Yndlingsspil for 2 spillere?
3. Yndlingsspil for 3 spillere?
4. Yndlingsspil for 4 spillere?
5. Yndlingsspil for 5 spillere?
6. Yndlingsspil for 6 spillere?
7. Yndlingsspil for 7 spillere?
8. Yndlingsspil for 8 eller flere spillere?
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Carsten
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 139
Joined: Sun Nov 30, 2008 4:32 pm
Favoritspil: Puerto Rico, Hannibal: Rome vs. Carthage, Colosseum, Android, Perikles, Caylus, Struggle of Empires, Power Grid, Shadows over Camelot
Location: Sorø

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Carsten »

Ja så vil jeg også melde mig ind i kampen for at udfritte månedens bruger.

Jeg kendte ikke dit profilbillede, og troede naivt nok at det var sådan du så ud. Meget velovervejet og snedigt udseende! Tak for baggrundsforklaringen.

Her et par spørgsmål mere:

1: Din bedste spiloplevelse?
2: Dit bedste spilkøb?
3: Hvor køber du typisk dine spil?
4: Har du designet egne spil? Hvis ja, så fortæl gerne mere herom...
5: Hvis du kunne vælge én character fra Citadels (inkl. dark city) som passer bedst på dig, hvem er det da? Hvorfor?
6: Yndlingsudvidelse til Carcassonne? Hvorfor?
6: Yndlingsfarve af brikker som du spiller i spil?
7: Hvordan vil du karakterisere dig selv som brætspiller? (eks. aggressiv, bluffende, backstabbing, pålidelig)
8: Vinder du flere spil end man burde rent statistisk? (dvs. ½ af 2-spillerspil, 1/3 af 3-spillerspil etc.)
Senest spillet:

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5123
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 499 times
Been thanked: 548 times

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Gunness »

Holy moley, jeg får vist travlt :)
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5123
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 499 times
Been thanked: 548 times

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Gunness »

Frouvne wrote:Ja, det er svært ikke at give dig ret i, at David Attenborough er en fascinerende formidler. Vi sad så sent som i går og så et afsnit af hans og BBC's serie Planet Earth og det er utrolig godt lavet. Har din fascination af Attenborough og hans arbejde i øvrigt ført til en generelt interesse for dyr - nu du ikke en gang er ejer af en kat, du kan bruge som avatar? :wink: Er der en særlig yndlingsserie af Attenborough, vi alle burde se?
.
Planet Earth har en enorm wow-faktor, men det er også i høj grad "bare" en greatest hits i forhold til tidligere serier. The Living Planet/Vores Levende Planet har nok det mest spændende tema. Hans afdæmpede entusiasme er altid smittende, og så er han en fantastisk modvægt til alle de selvpromoverende, "stik hovedet op i kameraet"-typer, der florerer i moderne tv (herunder Steve "Crocodile Hunter" Irwin). Og ja, jeg er generelt interesseret i dyr i alle deres bizarre former (se fx. denne fugl, der kan sige som et kamera og en motorsav). Men dog ikke mere end at jeg ikke har spillet Zooloretto ;) Vi har heller ingen dyr selv, og når jeg ved, at BBCs fotografer ligger i månedsvis med permafrost i bagdelen for at filme en isbjørn, så har jeg det glimrende med at opleve naturen fra min sofa.
Frouvne wrote:Jeg syntes altid det er interessant at høre lidt mere om folks helt tidlige spilleerfaringer og kunne derfor godt tænke mig at høre lidt mere om, hvem du primært spillede med og hvem der introducerede spillene i huset efterhånden som de indfandt sig.
Hehe! Min mor var grundlæggende modstander af spil ("Da jeg var barn spillede folk sig fra hus og hjem!") og min far ville helst lære min søster og mig bridge, hvilket er jævnt kedeligt for en otteårig. Men udbuddet var jo noget mindre dengang, så det var en overkommelig opgave at introducere spillene. Jeg havde en god ven med to ældre brødre, der vist mest stod for anskaffelsen, og så spillede vi bare pænt, hvad der dukkede op.
Gunness wrote:[...] Men man bliver jo klogere! Som frisk ung mand var jeg gennem en modningsfase med lidt forkølede forsøg på rollespil (AD&D, Shadowrun, Pendragon og Cthulhu) [...]
Frouvne wrote:Hvad gjorde det til forkølede forsøg? Var det spillene der ikke fungerede eller var det gruppen, der ikke var til det, når det kom til stykket?
Der var adskillige forhindringer. Jeg kommer fra en lille ø med e-l-e-n-d-i-g-e transportforhold , så det var altid noget med at gå midt i spillene for at nå hjem. En overgang måtte jeg også altid forlade biografen 10 minutter før filmens slutning for at nå sidste bus. Øv.
På det tidspunkt var jeg også hvad man vel på godt dansk kan kalde socialt udfordret (;)) og havde nok lidt svært ved at skulle sidde til offentligt skue og udleve min indre huletrold eller hacker. Vores gruppe var noget ustabil. Og endelig var flere af spillene nok mere regeltunge end godt var, og vi var for unge og uerfarne til at barbere ned i regeltyranniet. Et par af spillerne gik meget op i AD&D's "encumbrance", som kort fortalt er noget beregningshejs om, at for megen vægt sænker nogle af dine stats. Gaaaaab!
Samlet set var det aldeles dødsdømt fra starten, men jeg købte en masse rollespilsbøger og tænkte, at nu måtte jeg da tilhøre in-crowd'en :D

Mht. Risk kan man selvfølgelig altid sidde med moderne briller og efterrationalisere og tænke, at det bare er et primitivt og langtrukkent terningeorgie. Men det er jo netop et glimrende gateway-spil, hvor man lærer at "læse" andre spillere og gøre sig nogle (relativt simple) taktiske overvejelser. De færreste starter med at høre fusionsjazz og læse Kierkegaard, og Risk var et godt startsted for spillere - alternativerne taget i betragtning.
Spillene blev ofte alt for lange, men var gode som socialiserende element, og så endte det alligevel som en samlet set positiv oplevelse.
Jeg ville nok ikke gide det i dag, men jeg har da alligevel taget flere erfaringer med mig: Spil må gerne have et vist element af konfrontation. Ikke nødvendigvis blodig krig og backstabbing, men heller ikke "Race for the Galaxy"-style solospil. Og så prioriterer jeg indlevelse og den sociale dimension højt. Hellere en sjov spilleaften, hvor jeg taber, end et spil hvor jeg vinder men alle spillerne har brugt tiden på at glo ned på hver deres plade. Hmmm.... det er sgu nok derfor, jeg taber så tit ;)

[Civilization]
Civ er bestemt ikke et oplagt kærestespil, men udvalget på det tidspunkt af kærestevenlige spil var begrænset - og så lærer kæresten jo at holde af det :) Kæresten er i mellemtiden blevet kone, men har stadig intet mod langstrakte spil - det er nok mest vores børn, der i dag er en begrænsende faktor mht. spilletid. Det var fx. hyggeligt at bruge fire timer for nyligt på Middle-Earth Quest. Jeg elsker spil med stort indlevelsespotentiale, og den slags må gerne tage tid. Dermed ikke sagt, at spil skal trækkes i langdrag (en fem-timers (!) Caylus-session er prøvet og bør ikke gentages). Men jeg vil typisk hellere spille ét spil på 2-2½ time end to spil á en time. Spiloplevelsen og de strategiske overvejelser vil ofte være mere tilfredsstillende.
Jeg har ikke fundet tid til Civ i flere år, men hvis jeg havde 10 timer, så hjertens gerne. Det tager tid at komme ind i rollen som babyloner og assyrer, og spilletiden giver også plads til det nervepirrende i at følge ens civilisations op- og nedture. Når det så er sagt har mine vanlige medspillere forhåbentligt lært at være en smule mere disciplinerede, og vi spiller nok heller ikke med 7 spillere mere. Så kan det vel klares på 6-7 timer (??).
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5123
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 499 times
Been thanked: 548 times

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Gunness »

Stony wrote:Hvem ejer så den kat, jeg på et tidspunkt snakkede med, da jeg var på besøg?
Svigermors kat bliver passet ind imellem, og vi har en gentlemen's agreement om, at jeg er rar ved den, og at den så ikke bider mig :wink:
Stony wrote:Kan du i øvrigt bidrage lidt med, hvordan det påvirker ens hobby, når man indenfor en forholdsvis kort årrække oplever en dobbelt familieforøgelse? Og prøv nu at bruge vendinger, der ikke skræmmer folk fra at få børn. :wink:
"For guds skyld! Vend om! Gør det ikke!!" :mrgreen:
Man skal ikke få børn for at spille flere brætspil (Larsine vil muligvis være uenig). Men meget kan lade sig gøre, hvilket de fleste forældre herinde forhåbentlig vil give mig ret i. Man skal være indstillet på, at det hele bliver mere ustabilt. Spilleaftener får nogle afbrydelser eller bliver til tider helt aflyst. Spillegæster må affinde sig med nysgerrige unger og afskyelig børnepop i baggrunden (som du nok ved). Men har man en fleksibel partner, kan man jo godt få spillet ind imellem alligevel. Ikke mindst hvis man er så heldig at have en kone, der selv har lyst til at spille af og til :)
Ét barn var ikke den store udfordring, men med to, hvoraf den sidste oven i købet er langt mere urolig, er det klart, at det sætter visse hindringer.

Jeg vil også sige, at løbet nok er kørt for mig mht. mange af de større, mere komplekse spil. Hvis jeg skulle have noget seriøst ud af Revolution: TDR, Dune, Die Macher, WotR og lignende, skulle jeg have tid til at spille en del gange inden for en overskuelig periode, og det sker bare ikke.
Børn kan heldigvis også inddrages i voksenspil. De første mange gange er det naturligvis ren hat og briller, men der er da efterhånden opløb til noget med den 5-årige. Vi har fået spillet noget, der mindede om et rigtigt spil Blue Moon City. Og selv om der bliver fløjet væsentligt mere med raketterne i Mission: Red Planet, end reglerne lægger op til, får vi da også sneget nogle rigtige regler med ind i legen :D
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5123
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 499 times
Been thanked: 548 times

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Gunness »

Jens_Hoppe wrote:Vi skal jo holde Gu(i)nness oppe på mærkerne i en måned, så jeg starter lidt blødt:
Du er alt for venlig :) Jeg har mange spilmæssige huller, så der er nok en del, der vil tage sig til hovedet. Fx. ville jeg sikkert gerne sige noget voldsomt pænt om War of the Ring, hvis jeg ellers havde fået det prøvet.

1 spiller: så hellere et computerspil :mrgreen:
2: Twilight Struggle
3: Pandemic
4: Puerto Rico, Imperial
5: Civilization, A Game of Thrones, Modern Art
6: (her begynder vi at strække os lidt, for de fleste spil med 6 mand tager bare for lang tid): Battlestar Galactica, Civ
7-8: 2 sæt Cash'n'Guns eller noget andet underlødigt, ellers falder jeg i søvn!

Efter nogle flere spil ville sådan noget som Endeavor, Friedrich og Tribune måske også komme på listen et sted, men nu har min spilgruppe jo et godt princip om kun at spille ting én gang, såøh... :D
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
netsapiens
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1595
Joined: Thu Feb 22, 2007 10:45 pm
Location: 3660

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by netsapiens »

lad mig da bare lege med:

Hvis du kunne invitere hvem som helst, og ikke nødvendigvis kun én, hjem til dig selv til en aften med brætspil. Hvem skulle så inviteres og hvad skulle der spilles?
(både nulevende og døde kan medtages, når nu vi alligevel leger med tanken)
Sjov > regler .... HVER gang
Formel for behov for brætspilsindkøb = N + 1, hvor N = antal uåbnede brætspil i samling
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5123
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 499 times
Been thanked: 548 times

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Gunness »

Carsten wrote:Jeg kendte ikke dit profilbillede, og troede naivt nok at det var sådan du så ud. Meget velovervejet og snedigt udseende!
Altid godt at klæde sig i lånte fjer, og det er i alt fald noget andet end Batman/George Clooney/hvad folk nu ellers plejer at ligne. Kan dog ikke greje om det er smart, at man ikke bliver genkendt til con'er :)

1: Din bedste spiloplevelse?
Alenlange Civilization-spil, med masser af triumferende udråb, eder og forbandelser, hånlatter og riven-sig-i-håret. Sådan skal et engagerende spil være!
Mit enlige spil Arkham Horror var også en rigtig god oplevelse på en ”jeg trækker med hovedet under armen”-agtig måde. Fedt tema. Fedt artwork. Plus en mindre svensk skov i papform.
Men da man vel kan bruge en halv dag på at stille det op og en halv mere på at pakke det væk igen, er det nok aldrig noget, jeg får anskaffet mig.

2: Dit bedste spilkøb?
Til 100 kr. var Eufrat & Tigris et røverkøb, da jeg købte det for 7-8 år siden. Men ellers har jeg fået rigtig meget ud af mit A Game of Thrones, som jeg fik ret billigt herinde.

3: Hvor køber du typisk dine spil?
Herinde – der er røget en del spil hjem i samlingen på den konto. Ellers Allgames.de eller Fantask. Jeg kører tæt forbi butikken hver dag, så for mig er det lige så nemt og billigt som de danske netshops. Jeg synes også, at deres service plejer at være ok - selv om de ikke har voldsomt godt styr på nye spil.

4: Har du designet egne spil? Hvis ja, så fortæl gerne mere herom...
Ikke noget jeg vil stå ved :) Jeg ville nok også være bedre til tema end til mekanisme. Jeg synes fx., at verden fortjener et godt Lawrence of Arabia-spil, men jeg kunne ikke designe det.

5: Hvis du kunne vælge én character fra Citadels (inkl. dark city) som passer bedst på dig, hvem er det da? Hvorfor?
Magician – ind imellem sker der noget fantastisk, men man ved aldrig helt hvorfor :)

6: Yndlingsudvidelse til Carcassonne? Hvorfor?
Ingen - jeg blev meget hurtigt træt af Carc., og mit Jægere & Samlere samler mestendels bare støv. Hmmmm…. er det blasfemi?

6: Yndlingsfarve af brikker som du spiller i spil?
Rød – det lugter lidt af at man spiller aggressivt. Det er dejligt at sætte sig i respekt på absolut falsk grundlag! Men derudover har jeg ikke noget synderligt religiøst forhold til nogen af farverne.

7: Hvordan vil du karakterisere dig selv som brætspiller? (eks. aggressiv, bluffende, backstabbing, pålidelig)
Et sted mellem ”pålidelig” og ”grå eminence” – holder mig i skyggerne og laver et pludseligt udfald ind imellem.

8: Vinder du flere spil end man burde rent statistisk? (dvs. ½ af 2-spillerspil, 1/3 af 3-spillerspil etc.)
Det ville være synd at sige – men nu er jeg også i en virkelig hårdkogt spillegruppe :) Men det ærgrer mig nu ikke så voldsomt, da det mest er spiloplevelsen jeg går efter. (ja, man er jo nødt til at finde en undskyldning!)
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14613
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 457 times
Been thanked: 650 times
Contact:

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Frouvne »

Gunness wrote:[...] "For guds skyld! Vend om! Gør det ikke!!" :mrgreen:
Man skal ikke få børn for at spille flere brætspil (Larsine vil muligvis være uenig). [...]
Nej, det ville nok være et lidt spinkelt grundlag! :lol:

Jeg forsøger stadig at bevare illussionen om, at jeg er ved at opfostre en kommende to-spillers modstander og den vil jeg da gerne forsøge at bevare lidt endnu. Men der er vel også netop to sider af det; den ene muligheden for selv at kunne spille i de første år (på trods af barnet/børnene :oops: ) og den anden at få børnene inddraget i spilleriet. I forhold til selv at få spillet, syntes jeg meget fint du skitserer nogle af problemerne og er man selv og ens medspillere indstillet på lidt små-afbrydelser, så går det jo nok. Jeg deltog i en periode i en spillegruppe, hvor barnet fast blev puttet af den ene forælder imens den anden forklarede reglerne til det første spil. Det fungerede upåklagligt og praktisk talt uden at vi nogensinde hørte noget til barnet udover ved ankomsten. Så kunsten er vel også blot at få lette børn! :wink: Men heldagsspillene ... det har jeg da også svært at se, hvordan skal kunne lade sig gøre, i hvert tilfælde hvis ens partner også skal kunne deltage. Til gengæld ser jeg et stort potentiale i om nogle år at have en fast spilpartner - og det er vel også der, du kan være om nogle år, Gunness. Det syntes jeg ikke lyder helt urealistisk. Selvom børn naturligvis godt kan have et ambivalent forhold, når forældrene blander sig med vennerne, har jeg svært ved at se den flok unge teenagere, der kan sige nej tak til tilbuddet, når farmand stiller Doom - The Boardgame på bordet og inviterer dem til at deltage. Men måske jeg er naiv?! Det spændende er selvfølgelig, hvordan man når dertil ... eller om det kommer af sig selv. Her ved jeg ikke, om du har et bud eller om vi, som du selv siger, skal vente til vi får lokket Larsine i den varme stol. (Du er velkommen til at betragte dette som en kommentar og ikke et egentligt spørgsmål! :) )
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14613
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 457 times
Been thanked: 650 times
Contact:

Re: Månedens bruger: Gunness - januar 2010

Post by Frouvne »

Gunness wrote:[...] Planet Earth har en enorm wow-faktor, men det er også i høj grad "bare" en greatest hits i forhold til tidligere serier. The Living Planet/Vores Levende Planet har nok det mest spændende tema. Hans afdæmpede entusiasme er altid smittende, og så er han en fantastisk modvægt til alle de selvpromoverende, "stik hovedet op i kameraet"-typer, der florerer i moderne tv (herunder Steve "Crocodile Hunter" Irwin). Og ja, jeg er generelt interesseret i dyr i alle deres bizarre former (se fx. denne fugl, der kan sige som et kamera og en motorsav). Men dog ikke mere end at jeg ikke har spillet Zooloretto ;) Vi har heller ingen dyr selv, og når jeg ved, at BBCs fotografer ligger i månedsvis med permafrost i bagdelen for at filme en isbjørn, så har jeg det glimrende med at opleve naturen fra min sofa. [...]
Nu må jeg lige havet styret min nysgerrighed selvom det ikke har så meget med brætspil at gøre. Hvad syntes du om to fænomener indenfor genren "naturfilm" dels genskabelsen af arter der tidligere har levet som det sker f.eks. i BBC's serie Walking with Dinosaurs og dels tendensen til at man i naturfilm oftere og oftere får indflettet en historie, hvor man f.eks. følger et dyr igennem en dag eller nogle gange gennem hele dets livscyklus?

Og så for at komme lidt på brætspilssporet igen: Virker denne interesse for dyr og natur ind, når du skal spille et spil? Er det f.eks. sådan at du bliver mere nysgerrig når du ser titler som Ursuppe, Erosion, American Megafauna, Origins: How We Became Human og Dominant Species end du gør, når du ser andre typer af tematisering?
frouvne, administrator

Image
Post Reply