Frouvne wrote:Lad mig starte med at ønske denne måneds bruger,
Sir William, velkommen til den varme stol!
Mange tak, håber jeg kan svare på spørgsmålene på en tilfredsstillende måde og give ideer til uddybninger. Håber så også folk vil spille med mig efterfølgende
Frouvne wrote:Lad os indledningsvis høre lidt om dit brugernavn. Hvor stammer det fra og hvorfor er det lige det, du anvender?
Min søn hedder William, valgte at kalde ham det af historiske grunde da jeg går meget op i historie og gerne militærhistorie. Da han så er opkaldt efter bl.a. William (Wilhelm, men det fravalgte vi dog) Eroberen, syntes jeg det var ideelt at give ham en titel allerede fra barnsben ad (lillesøsteren omtales som Lady Ellen). Da jeg så skulle bruge et brugernavn, som jeg ville kunne huske og som klingede godt, valgte jeg Sir William. Glemmer jo aldrig min søn, så.....
Frouvne wrote:Som vanligt syntes jeg også, det kunne være interessant at høre lidt om din spilmæssige baggrund. Hvordan kom du i gang? Hvad er dine tidligste brætspilsmæssige erindringer? Hvem spillede du med og hvad spillede I? Hvordan har din interesse for spil udviklet sig gennem tiden?
Da jeg var barn fik jeg en del Alga spil af mine forældre i giver, men min familie var ikke sådan rigtig til at spille. Så det endte som regel med, at jeg spillede spil som Derby alene, da der heller ikke var mange af mine venner der gad det. Det var i den periode at Commodore 64 og Amiga kom frem, så det var lidt mere populært. At jeg så boede i Skævinge, som er en lille flække, gjorde det ikke meget bedre især når der ikke var noget der hed SFO og fritidshjem her. Mine første 10 år boede vi dog i Albertslund hvor jeg gik på fritidshjem og her var der en pædagog der lavede sine egne spil som vi spillede.
Da jeg så blev ældre blev jeg først introduceret til RISK, hvor jeg viste mine evner som strategeg ved at vinde hver gang jeg spillede det
(Behøver jo ikke være beskeden
= Vi begyndte så at spille andre spil, satte mig en del ind i Mahjongg og spillede også nogle spil den vej. Det var faktisk gennem Dating.dk debatforum, at vi fik samlet folk til brætspil.
Mødte så min kone - Pernille - og lokkede hende med til nogle spilarrangementer hos en veninde jeg havde. Her blev jeg introduceret til Settlers of Catan. Dejligt spil, men så var jeg også fanget af interessen for de mere komplicere spil og havnede så herinde. Siden da, er min spilsamling blevet ændret fra partyspil til lidt mere avancerede.
Da vi flyttede her til Skævinge, fandt vi ud af, at vores naboer også er til brætspil. Så dem spiller vi en del med, så spiller vi en del med Robert herindefra efter han er kommet til byen og så slutteligt min veninde, som desværre nu bare bor i Svebølle.
Frouvne wrote:Hvilke genrer af spil interesserer dig mest og hvad er det ved dem, der tiltaler dig?
Kan bedst lide spil, hvor man skal planlægge sin træk mere langsigtet, altså satse på en strategi og så agere ud fra den. Altså strategispil, gerne også hvor man må genere hinanden eller forsøge at de andre ikke får succes. Det behøver ikke være de store brætspil, men spil som f.eks. Kamisado tiltaler mig meget, fordi jeg her kan planlægge mine træk langsigtet. Kan også godt lide krigspil, hvor jeg skal spille taktisk.
Så jeg kan reelt lide de fleste spil genrer så længe de udfordrer mig og giver mig en oplevelse.
Frouvne wrote:Hvilket spil er dit favorit-spil igennem tiden og hvilket spil optager dig mest for tiden?
For tiden er det mest High Frontier der optager mig mest, men ikke fordi jeg får det spillet, men fordi jeg læser reglerne og gør mig klar til en dag at få det spillet. Har ikke noget reelt favoritspil, men Settlers of Catan er nok et af dem jeg har spillet mest og givet mange oplevelse. Men kan også nævne spil som "Rise of empires", "Thundestone", "Cuba", "Arkham Horror", "Innovation" og Ticket to Ride" som spil jeg har hygget mig meget med.
Og så kan jeg ikke står for fristelsen til at stille dig dine egne spørgsmål fra sidste måned, for at få en idé om, hvorfor du stillede dem:
Sir William wrote:[...]
Er du typen
1. der taber med maner, altså oprigtigt lykønsker modstanderen med et godt spil og siger, lad os tage et til
2. der taber med maner, altså lykønsker modstanderen med et godt spil, men samtidig koger indvendigt over at det kun held at personen vandt og du til enhver tid er en bedre spiller
3. der bliver sur når du taber, giver udtryk for at du er en klart bedre spiller end modparten, at modparten kun vandt fordi du var uheldig eller denne var heldig, og du meget gerne vil spille et spil igen for at bevise dette
4. der bliver så sur, at du rejser dig op fra bordet, bander over spillet og nogle total dårlige regler og det ikke var modpartens dygtig der gjorde udslaget, men derimod alt mulig andet
Er du typen
1. der vinder, men er mere opmærksom på hvordan dine modspillere reagerer og respekterer at de spillede godt og det var marginaler der afgjorde det hele
2. der vinder, roser dine modstandere for en god dyst men inderst inde tænker, at selvfølgelig vandt du for du er en bedre spiller
3. der vinder, rejser sig op og danser rundt, mens du synger "I am the champion" og efter 5 min. spørger om modparten er klar på et nyt spil
4. Springer op, råber direkte til modstanderne "Looooser", hoverer vildt og overdrevent, og virkelig ikke skjuler at du bare er bedre end dem til enhver tid.
Har markeret de svar med rødt, der passer bedst på mig.
Tro mig, hader at tabe for jeg er konkurrencemenneske uden lige og har aldrig - hverken i spil eller sport - tabt med vilje. Jo, når jeg dyster mod børn fordi det skal være positivt for dem at spille eller dyste.
Så jo, når jeg taber så kører hjernen på højtryk for at analysere spillet, hvad jeg gjorde galt og hvad jeg skulle have gjort anderledes. Er meget analytisk anlagt i alle henseender og i særdeleshed når det gælder spil. Analyser spil før, under og efter når jeg spiller. Men har dog så megen pli, at jeg også lægger mærke til folk følelser når og hvis jeg vinder
Så jeg koger nok ikke indvendigt, måske et voldsomt ord men tro mig, jeg analyserer hvert et træk og hver en beslutning jeg foretog i spillet også selv om det var for sjov.
Er af den overbevisning, at der ikke er nogen der synes det er sjovt at tabe. Synes det er ok, at have den holdning til det, måske ikke så "politisk" korrekt, men det er sundt med vindermentalitet!
Så mine spørgsmål de sidste 2 måneder var også for at finde ud af, hvordan folk egentlig er som spillere. Lidt provokerende måske, men spil kan jo forsat være sjovt selv om nogle involvere sig mere i de enkelte spil end andre.
Fik en historie en gang om, at problemet med danskere var, at vi var for flinke når det galt konkurrencer og inden for erhverslivet. Som danskere gik vi nemlig meget op i, at vi ikke måtte tro vi var bedre end alle andre, da vi så ville blive ramt af Janteloven.