Månedens bruger - juni 2012: Stunke

[Frouvne]

I denne måned starter festen lidt forsinket, men det behøver den jo ikke blive mindre af! Velkommen til månedens bruger, der i denne måned er Frederik, der går under brugernavnet Stunke.

Endnu en gang er det oplagt at starte med at spørge ind til brugernavnet. Hvor stammer det fra og hvilken betydning dækker det over?

Som vanligt vil jeg også indledningsvis høre lidt om din spilmæssige baggrund. Hvordan kom du i gang? Hvad er dine tidligste brætspilsmæssige erindringer? Hvem spillede du med og hvad spillede I? Hvordan har din interesse for spil udviklet sig gennem tiden?

Hvilke genrer af spil interesserer dig mest og hvad er det ved dem, der tiltaler dig?

Hvilket spil er dit favorit-spil igennem tiden og hvilket spil optager dig mest for tiden?

[Stunke]

Brugernavn:
Mit brugernavn kom til verden en gang for 16 år siden. Jeg røg en del hash og fandt en hel del ting at grine af, mest af alt elge, nisser, banjoer, fækale ordspil, alt det musik jeg lavede sammen med mine kammerater, Quakelol, samt Cheech & Chong referencer. I den forbindelse er een af mine bekendte kommet til at sige et eller andet med "at der havde virkeligt stunket" og det fandt vi åbenbart så underholdende at det blev mit brugernavn til min første personlige emailadresse. Siden hen har det vist sig at det brugernavn er unikt nok til at man næsten godt kan gå ud fra at det er min hvis der er nogen der hedder Stunke på et forum.

Hvordan kom jeg i gang?
Jeg har altid spillet Genusudgaven af Trivial Pursuit fra 1984 hver eneste gang der var sammenkomst i min mors side af familien. Det var latterligt svært og der var husregler om de korrekte svar fordi nogen af tingene ikke længere var faktuelt korrekte. Jeg har aldrig spillet kort med de andre selvom der er en LAAAANG tradition for at spille 500 med mine bedsteforældre eller davoserjas med alle fætrene. Senere er jeg vel faldet over Cranium og Settlers som jeg har spillet med min ældste søster og min mor (det måtherfucking aldrig fattede hvornår det var hendes tur og hvad der skete når man rullede en 7'er ). Senere har jeg spillet RET meget Warhammer Fantasy, Necromunda, Warhammer 40.000 og senere Warhachine/Hordes og fra det er jeg stødt pa Magic, som jeg heller aldrig har spillet som andet end flygtigt bekendtskab. Magic har jeg dog solgt og genkøbt adskillige gange, så wizards of the coast har vel tjent de peng på mig de skulle. Senest har jeg købt en stak kort inden for den sidste halvanden måned.
Jeg har altid godt kunnet lide spil men jeg har aldrig haft så mange der gad spille med mig, så min kontakt med brætspil er først for alvor kommet til verden inden for de sidste tre, fire år. Dette er især fordret af at min kæreste godt kan lide at spille så det gør det noget lettere at komme til brikkerne. Jeg flyttede dog til København i 2007 hvor jeg mødte en masse mennesker der drikker så meget som jeg og spiller så meget som jeg, og har samme indstilling til spil som jeg, så der er jeg også stødt på nye brætspil. Vi har traditionsmæssigt altid et skakspil med på Roskilde Festival. Dagens første parti har altid afgjort hvem der henter vand og så plejer vi at tage en vagt i starten på 24 timer hvor vi spiller skak for ligesom at få tiden til at gå. Så der er spil med næsten overalt.

Jeg er som sagt gået fra lette brætspil til figurkrigsspil, til eurobrætspil og nu også til kortspil, senest, Dominion, Magic, Call of Cthulhu og (snart) Android: Netrunner. Det kunne for den sags skyld være gået alle veje rundt, siden jeg mest af alt er videbegærlig, men jeg har en nogenlunde ide om hvad jeg kan lide at spille nu og hvad jeg forventer af hver genre.

De genrer der interesserer mig mest er Krigspil, customizable card games og semi-korte Imperium/økonomiske euroes. Måske mest af alt de sidste to hvis jeg SKULLE vælge. Som eksempler vil jeg nævne Warmachine/Hordes, Commands & Colours Ancients, Twilight struggle, Call of Cthulhu, Imperial samt Age of Industry.
Jeg er STOR fan af Caylus også, men min analyseparalyse tager livet af Trine, så det kommer ikke så meget ud længere. Jeg kan kun forestille mig at det bliver værre desto flere spillere der er.


Jeg har simpelthen ikke noget favoritspil. Der findes ikke noget enkeltstående spil der kan klø alle de steder hvor det kradser på een gang. Twilight Struggle er klart det spil der er bedst til at holde mig til ilden, men det lider af lang spilletid og at det kun er for to spillere. Commands and Colors er klart det bedste krigsspil jeg er stødt på. Det føles virkelig som et rigtigt godt figurspil kogt ned til en minimal regelbog og med et hurtigt velfungerende kampsystem. Men de to, samt Imperial eller Age of Industry står ret højt på listen over mulige favoritter.

Jeg er totalbesat af tanken om Netrunner for tiden. Af alle kortspil jeg er stødt på har jeg latterligt høje forventninger til spillet. Det virker til at indeholde mange af de elementer jeg synes allerbedst om ved brætspil generelt.
Bluff, Mulighed for at tweake til sit eget foretrukne spil, forskelligt spil afhængigt af hvilken side af bordet man sidder ved, ikke en ekstrem spilletid og regler der lægger op til nogen interessante valg.
Jeg har RET svært ved at styre min iver omkring nyudgivelsen.

[Stunke]

Desuden kan jeg simpelthen ikke fordrage måden internetfora er sat op på. De der linjer bliver jo snildt 280 tegn brede og god læsebredde er omkring 73 tegn. Det pisser mig helt tovligt meget af, nu hvor jeg sidder med ting til dagligt der er layoutet korrekt.

[Affenberg]

Desuden kan jeg simpelthen ikke fordrage måden internetfora er sat op på. De der linjer bliver jo snildt 280 tegn brede og god læsebredde er omkring 73 tegn. Det pisser mig helt tovligt meget af, nu hvor jeg sidder med ting til dagligt der er layoutet korrekt.

Hvad er det, som du sidder med til daglig som er layoutet korrekt?

Og tak for din fine anmeldelse af Twilight Struggle på forsiden af germangames.

[Stunke]

Desuden kan jeg simpelthen ikke fordrage måden internetfora er sat op på. De der linjer bliver jo snildt 280 tegn brede og god læsebredde er omkring 73 tegn. Det pisser mig helt tovligt meget af, nu hvor jeg sidder med ting til dagligt der er layoutet korrekt.

Hvad er det, som du sidder med til daglig som er layoutet korrekt?

Og tak for din fine anmeldelse af Twilight Struggle på forsiden af germangames.

Primært videnskabelige artikler og lærebøger. Bøgerne er generelt strikket sådan sammen at der er cirka 75-80 tegn i bredden og så en del margin til at tage noter, spørgsmål og regnestykker. De fleste naturvidenskabelige skriver alle deres ting i LaTeX, som typesætter korrekt så ting altid ser skidegodt ud. Man bliver så hurtigt forvænt at det skurrer i øjnene når de er noget der ikke er layoutet korrekt.

Som eksempel vil jeg sakse noget fra mit første svar og genposte det i korrekt format.


Jeg har altid godt kunnet lide spil men jeg har aldrig haft så mange der gad
spille med mig, så min kontakt med brætspil er først for alvor kommet til
verden inden for de sidste tre, fire år. Dette er især fordret af at min kæreste
godt kan lide at spille så det gør det noget lettere at komme til brikkerne.
Jeg flyttede dog til København i 2007 hvor jeg mødte en masse mennesker
der drikker så meget som jeg og spiller så meget som jeg, og har samme
indstilling til spil som jeg, så der er jeg også stødt på nye brætspil. Vi har
traditionsmæssigt altid et skakspil med på Roskilde Festival. Dagens første
parti har altid afgjort hvem der henter vand og så plejer vi at tage en vagt
i starten på 24 timer hvor vi spiller skak for ligesom at få tiden til at gå.
Så der er spil med næsten overalt.

Man skal ikke flytte blikket mere end to, tre gange mens man scanner hen over linjen, hvilket hjælper til en meget bedre læseforståelse. Problemet er nu bare at der er så uendeligt meget højremargin i billedet fordi forummet kan rumme meget mere tekst i bredden at det begynder at virke forstyrrende.

[Frouvne]

[...] Jeg har altid spillet Genusudgaven af Trivial Pursuit fra 1984 hver eneste gang der var sammenkomst i min mors side af familien. [...]

Hvordan har du det med quiz-spil idag? Jeg spørger fordi det virker som om det er en kategori af spil, der ofte bliver meget kritisk modtaget af "gamere". Hvis det er noget, du stadig gør dig lidt i, kunne det være interessant at høre, om du har nogle favorit-spil indenfor genren.

[...] davoserjas [...]

Det har jeg aldrig hørt om før. Kan du fortælle lidt om det og hvorfor det spil spilles i familien?

[...] Jeg har altid godt kunnet lide spil men jeg har aldrig haft så mange der gad spille med mig, så min kontakt med brætspil er først for alvor kommet til verden inden for de sidste tre, fire år. Dette er især fordret af at min kæreste godt kan lide at spille [...]

Hvad kan du få din kæreste til at spille? Og er hun så engageret i brætspillene, at hun også køber spil eller er det dig, der skal lokke hende til spillebordet hver gang?

[...] min analyseparalyse tager livet af Trine [...]

Er det udtryk for at du gerne vil vinde, at du godt kan lide at optimere eller noget helt tredje, at du lider af analyseparalyse?

[Larsine]

[...] davoserjas [...]

Det har jeg aldrig hørt om før. Kan du fortælle lidt om det og hvorfor det spil spilles i familien?

Google er din ven: http://da.wikipedia.org/wiki/Davoserjazz

[Frouvne]

[...] Google er din ven: http://da.wikipedia.org/wiki/Davoserjazz

Jo, tak! Jeg fandt det såmænd også på wikipedia, men ikke på BGG og det er grunden til, at jeg godt kunne tænke mig at høre lidt mere om det er en lokal tradtion eller andet der gør, at man spiller det i den familie.

[Stunke]

Hvordan har du det med quiz-spil idag? Jeg spørger fordi det virker som om det er en kategori af spil, der ofte bliver meget kritisk modtaget af "gamere". Hvis det er noget, du stadig gør dig lidt i, kunne det være interessant at høre, om du har nogle favorit-spil indenfor genren.

Det har jeg aldrig hørt om før. Kan du fortælle lidt om det og hvorfor det spil spilles i familien?

Hvad kan du få din kæreste til at spille? Og er hun så engageret i brætspillene, at hun også køber spil eller er det dig, der skal lokke hende til spillebordet hver gang?

Er det udtryk for at du gerne vil vinde, at du godt kan lide at optimere eller noget helt tredje, at du lider af analyseparalyse?

Jeg kan ikke udstaa quizspil! Jeg synes simplethen de er saa kedelige. Man sidder jo bare paa sin roev og lirer forhaandsviden af. Det er den mest arrogante, intetsigende maade at bruge sin tid paa. Jeg ville til hver en tid hellere undgaa at spille quizspil end at spille noget som helst quizspil. Hvis der er saadan lidt gak og loejer, som der er i Cranium, saa kan jeg meget bedre vaere med. Der er i det mindste noget at grine af og man kan vaere lidt kreativ (som f.eks naar man skal lave eifeltaarnet i lilla modellervoks med lukkede oejne).

Jeg kan simplelthen ikke finde ud af nogen af de klassiske kortspil. Reglerne til davoserjas er altig gaaet min naese totalt forbi, men jeg kan endnu ikke huske en familiesammenkomst hvor der ikke er blevet spillet. Reglerne er nok de samme som dem der ligger paa nettet, men vi har altid haft smaapenge involveret, saa man vinder en femmer eller en ti'er eller saadan noget naar spillet er slut. Jeg kan stadigvaek se alle fryseposerne med smaapengene komme frem af folks tasker naar vi er faerdige med at spise og sidder og drikker kaffe. Det begynder simpelthen at klirre over hele selskabet naar folk saetter sig til kortene. Min mor har fire soeskende der alle sammen har to, tre boern, saa faetterfklokken bliver ret stor naar alle mand begynder.
Men kort har simpelthen aldrig sagt mig noget. Ikke foer mine foerste moeder med Magic og senere med Race for the Galaxy, Dominion (som jeg ikke synes er synderligt godt) og Call of Cthulhu.

Trine spiller naesten hvad som helst. Og med det mener jeg at der er ikke ret mange ting i [url=http://www.boardgamegeek.com/collection ... dgame&ff=1]min spilsamling[\url] hun ikke har spillet med mig. Faktisk er hun min primaere modstander for de fleste af spillene, saa jeg vil absolut ikke kalde hende kraesen. Hun naegter at laese regler (hun laeser rigeligt i kraft af sit arbejde i forvejen) og hun naegter at bygge kortdeck, saa regelintroduktion er paa mine skuldre. Det er ikke et problem andet end i Call of Cthulhu hvor jeg jo er endt med at sidde inde med en masse viden om de decks vi har spillet med, inden de kom paa bordet, saa det har nok farvet vores spil en hel del. Agricola, Twilight Struggle, Commands & Colours; Ancient og Race for the Galaxy er hendes favoritter, naar man saadan lige spoerger hurtigt, saa at kalde hende kraesen er svaert. Nok er det som oftest mig der spoerger om vi skal spille, men jeg fornemmer ikke at hun nogensinde foeler sig presset til at spille.

Jeg spiller for at vinde. Det skylder man sin modstander. Stort set alt hvad jeg foretager mig uanset om det er studiet, braet- eller computerspil saa arbejder jeg altid paa at blive bedre. Jeg kan ikke lade vaere. Naar jeg gaar totalt i sten over et eller andet er det som regel fordi jeg kan huske en eller anden gang hvor et traek bed mig i roeven senere, saa jeg proever at analysere mig ud af eventuelle faldgruber med det samme, og der kommer spilhastigheden til at lide.
Caylus, Twilight Struggle og Warmachine er nok nogen af de spil hvor jeg kan gaa fuldstaendigt i staa (Race for the Galaxy kan ogsaa halte lidt en gang imellem dog...). Jeg ville ikke gide spille et spil hvis ikke der var nogen relle interessante problematiserede valg at traeffe, saa jeg vaelger nok ogsaa spil hvor saadan nogen ting indgaar. Det betyder ikke at jeg synes at et spil bliver bedre, bare fordi det bliver tungere, der er noget aldeles smukt over et spil der er designet til at glide godt og samtidigt stille een overfor nogen svaere valg. Her taenker jeg isaer paa Imperial og Age of Industry som er nogen fremragende euroes der ikke gaar totalt i staa, men som stadig er virkeligt interessante.

Har jeg naevnt endnu at jeg er ufatteligt spaendt paa at se hvordan Netrunner udspiller sig? Faark mand det lover meget, jeg er naesten overbevist om at det ikke kan opfylde alle loefterne men jeg haaber!

Det slaar mig lige hvor meget jeg egentligt holder af Customizable card games, men hvor meget jeg hader prisen der har fulgt med dem, indtil Fantasy Flight begyndte at udgive living card games.

[Foppwin]

Når du er til CCG, er der så en grund til at du har valgt Lord of the Rings: LCG fra? Jeg købte det selv, men regnede ikke med at konen gad det, men jeg tog fejl. Nu skal det siges at hun er dårlig taber, så alle konflikt spil, er ægteskabs truende

[Stunke]

Jeg valgte Call of Cthulhlu fordi den af mine venner som mest sandsynligt ville blive min primaere modstander er helt TOSSET med Cthulhu mythos saa hvis jeg skulle lokke med noget saa ville det nok vaere det nemmeste. Jeg tror desuden ogsaa jeg faldt over et tilbud herinde hvor jeg kunne koebe coresaettet samt en god stack kort fra collectibletiden for lidt faerre penge end grundsaettet ville koste, saa det var nok den primaere aarsag. Jeg ejer Magic fordi jeg ville bygge en Cube, ikke fordi jeg ville spille magic efter de originale regler. Trine og jeg har spillet det for ligesom at faa grundreglene ind under huden, mest fordi man saa saetter mere pris paa det loese format der foelger med cube.
Sagt paa en anden maade, saa koebte jeg Cthulhu fordi jeg havde lyst til at bygge paa det og udvikle det, jeg koebte magic fordi jeg havde lyst til at eje en klods kort som man kunne more sig med naar man var blevet fuld og ikke kunne overskue et alt for taktisk spil. Naar vi spiller cube er der faelles graveyard og vi spiller uden lande, saa man maa laege hvilket som helst kort ned med bagsiden opad, saa taeller det som land i alle farver. Der kommer RET meget fart paa skulle jeg hilse og sige, saa det er altid et eller andet at lave.

Vi spiller dog ikke rigtigt Cthulhu laengere, saa det kan godt vaere jeg ender med at saelge hele dynen, selvom det goer lidt ondt... Enten det, eller ogsaa skal jeg finde ud af en maade at bygge nogen decks paa saa vores spil ikke gaar i staa naar vi naar til at slaas om Stories.
Jeg har meget bevidst ikke ville laese op paa hvad Game of Thrones, Lord of the Rings, Warhammer og alle de andre har at tilbyde. Jeg tror desvaerre jeg er rimeligt let at lokke med kort, saa jeg proever at holde mig til Netrunner, Race for the Galaxy og Cthulhu indtil videre.

[Stunke]

Nu skal det siges at hun er dårlig taber, så alle konflikt spil, er ægteskabs truende

Trine haandterer helt sikkert nederlag bedre end jeg goer Men ikke hvis hun lige taber tre spil i streg... Saa er det som regel et riiiiiimeligt daarligt spil vi spiller.

[Frouvne]

[...] Jeg er som sagt gået fra lette brætspil til figurkrigsspil, til eurobrætspil og nu også til kortspil, senest, Dominion, Magic, Call of Cthulhu og (snart) Android: Netrunner. Det kunne for den sags skyld være gået alle veje rundt, siden jeg mest af alt er videbegærlig, men jeg har en nogenlunde ide om hvad jeg kan lide at spille nu og hvad jeg forventer af hver genre. [...]

Når man tjekker din profil på BGG var Dominion ikke noget stort hit hos dig. Hvorfor var det ikke det? Og: Hvad er det, du forventer dig af Android: Netrunner?

[Stunke]

[...] Jeg er som sagt gået fra lette brætspil til figurkrigsspil, til eurobrætspil og nu også til kortspil, senest, Dominion, Magic, Call of Cthulhu og (snart) Android: Netrunner. Det kunne for den sags skyld være gået alle veje rundt, siden jeg mest af alt er videbegærlig, men jeg har en nogenlunde ide om hvad jeg kan lide at spille nu og hvad jeg forventer af hver genre. [...]

Når man tjekker din profil på BGG var Dominion ikke noget stort hit hos dig. Hvorfor var det ikke det? Og: Hvad er det, du forventer dig af Android: Netrunner?

Dominion er ikke et godt two-player spil for vores vedkommende fordi det hurtigt koger ned til nogen faa problemer.

1) Laeg en strategi og hold dig til den, hvis du er noedt til at lave den om er din modstanders plan bedre end din, og saa taber du sikkert.
2) Koeb de kort der giver dig lov til at traekke flere kort. Hold dig til dem. Vind.
3) Manglende interaktion.
4) Ingen stoerre hovedbrud.

1) Naar man spiller Dominion (DOM) to mand saa kigger begge spilelre paa udvalget af kort paa bordet of vaelger sikkert det bedste kort til alle tilgaengelige priser, saa man vaelger det bedste kort til 3 penge, og det bedst til 4 osv. Naar begge spillere har gjort det (hvilket man jo goer ubevidst inden man gaar i gang) saa har man ligesom lagt en plan for hvad man tror er den hurtigste vej til sejr. Hvis man er noedt til at lave sin plan om undervejs har man allerede 'forurenet' sin draw pool med uoptimale kort. Hvis modspilleren ikke har lavet om paa noget han han/hun et meget bedre udvalg at traekke efter, og kan sikkert bare fortsaette af samme vej som de gjorde fra starten. Det betyder sikkert at vedkommende vinder. Som den der er bagud staar valget altsaa imellem at tabe meget, eller lidt mindre.
Det foerste man goer at at koebe det kort der

2) Den strategi der virker bedst naar man er to mand er at koebe de kort der giver lov til at traekke flere kort. Ideen er ret simpel. Hvis du traekker tre ekstra kort i start spillet er der en god sandsynlighed for at du faar to penge mere paa haanden at koebe for. Naar du har toemt din pile, blander du jo bare igen og saa har du igen flere penge paa haanden. Det er altsaa en virkelig god maade ofte at have mange paa haanden i starten fordi du sidder med naesten alle dine penge paa handen hver runde. Saa naar du har raad koeber du kort som 'Smith', naar du har raad til soelv penge koeber du dem, for sandsynligheden for at traekke flere soelv kort stiger jo i takt med at du faar flere Smith kort. Naar du har raad til guld koeber du guld og saa koeber du de dyreste VP naar muligheden byder sig.
Med to spillere er den taktik, kedelig som den nu en gang er, det der altid virker bedst. Den bliver kun staerkere desto laengere man kommer fordi man traekker soelv og guld og saa stiger vaerdien af Draw a Card endnu mere. Jeg er holdt op med at logge mine spil for laengst, men vi spillede en del DOM for at se om ikke vi kunne finde paa noget der virkede bedre, men det kunne vi ikke.

3) Nar man kun er to er der mildest talt ikke en skid at tage hoejde for. Man kan sagtens sidde lidt for sig selv og traekke kort i en uendelighed indtil spillet er slut. Der er ikke rigtigt noget at true med, der er ikke rigtigt noget at slaas over, der er ikke rigtigt nogen konflikt. Ganske vidst er der kort der 'angriber' men saa er man ude i at skulle koebe udvidelser og andet for at faa et spil der fungerer bare nogenlunde. Ganske vist er der mange spil hvor man ikke er i direkte konflikt, saasom Race for the Galaxy, men der er hele det omkringliggende apparat saa interessant at det ikke goer det fjerneste, for der skal traeffes en masse afgoerende valg, trods alt.

4) DOM er kortspil light, og jeg foretraekker helt klart knudrede kortspil, siden det nu en gang er det kortspil ligesom kan tilbyde til sammenligning med klassiske braetspil. Det at man kan introducere smaa kroeller paa reglerne paa hvert eneste kort i spillet giver en utroligt spaendende dybde som jeg saetter virkeligt meget pris paa. Jeg kan godt lide regler som man kan arbejde med, og hvor regelarbejdet er en fremdyrket del af spillet. Twilight Struggle, Commands & Colours: Ancients og Netrunner er lige praecis eksempler paa sadanne spil. Det er ikke det at DOM mangler kombinationsmuligheder, men at de muligheder der er tilgaengelige slet ikke er naer saa spaendende som hvad alle konkurrenterne kan tilbyde. DOM er fremragende gateway til deckbuilding og lignende, men jeg vil have noget der er mindre... "meh".

Den overordnede ide med DOM er virkelig god og meget nem at laere. Det gaar hurtigt og jeg tror ikke der er nogen der falder i analysehullet, saa det vil formentlig altid koere fint, selv med flere spillere. Spillet selv er dog ikke interessant i laengden.


Netrunner
... er et fremragende spil!
Jeg punkede naturligvis mine facebookvenner for at spille netrunner naar det udkom og jeg fandt ud af at en af mine venner spillede det heftigt tilbage i 2000. Saa nu har vi laant alle hans kort og har spillet netrunner den sidste uges tid eller to.

Netrunner tilbyder:
1) asymmetrisk spil
2) bluff/psykologisk spil
3) ingen fyldkort, a la lande i Magic;the gathering
4) interessant regelinteraktion
5) masser af muligheder for at tage roeven paa sin modstander
6) naesten fri deckbuilding.

Alt hvad folk siger af gode ting om spillet er alt sammen sandt!
Det er et braetspil med kort!

Der er to sider i netrunner, Corp og Runners. Corp spiller sine kort face down og ved kun selv hvad der ligger. Det er gratis at spille kort til bordet men det koster penge at vende dem om. Man kan altsaa laegge en masse ting ned som man ikke har raad til at betale for, bare for at snyde runneren der maaske tror det er et ordentligt laes data eller faelder. Runneren betaler for alle sine ting og spillet altid kort face up. Saa Corp ved alt hvad der ligger paa bordet, runner kender kun sit eget. I bytte for den viden skal corp beskytte kortene paa sin haand, sin draw pile, de kort der er spillet til bordet samt discard pile der bestaar af to bunker. Den aabne discard pile der bestaar af kort som runner har set og face down som bestaar af kort som runner ikke har set endnu. Man skal altsaa beskytte sig fra alle mulige fronter samtidigt og det kan man simpelthen ikke saa man tager en risiko hver man man spiller et kort for der er altid et sted der bliver svagere naar et andet bliver staerkere. Det med at man kan stjaele kort fra haanden saavel som discard er simpelthen genialt! Som runner er det ens opgave at regne ud hvor faelderne er lagt (bliver jeg nu hjerneskadet efter at have braendt creds af for at komme ind til det data der ligger inderst i det her fort, eller ligger der noget virkeligt dyrt som corp ikke vil have jeg faar fingerene i).

Bluff. Der er RET meget bluff i Netrunner. Man kan virkelig smide om sig med kort og laegge roegsloer ud alle steder og det er virkeligt interessant hvor meget af spillet der gaar paa at laese hvad ens modstander har gang i. Isaer corp der skal laegge en masse ting paa bordet for at kunne score dem, mens runneren vinder point uanset hvor han stjaeler dem fra. Saa laegger man en faelde ud foerst og beskytter den, saa runner tror det er victory points, eller laegger man sine vp paa bordet og haaber paa at de er beskyttet godt nok til at de ikke bliver stjaalet mens du samler penge til at score pointene? Ser du, man sidder jo med sine victory point paa haanden i mellemtiden, hvis altsaa man spiller en faelde paa bordet, og hvis runner hellere vil se hvad der er tilbage paa haanden risikerer man jo at han stjaeler pointene fra haanden, mens din fine faelde bare ligger og samler stoev paa bordet.
etc etc

Alle kort kan bruges. Ressourcer hedder bits og dem kan bare traekke som man vil.