Page 1 of 1

Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 2:36 pm
by Gunness
Jeg er i gang med div. gør-det-selv-spil og leder efter et alternativ til saks/papirkniv, når der skal skæres runde brikker ud.

Jeg har kigget på BGG og er faldet over denne tråd.
Her anbefales det at bruge en "arch punch". Ud over, at jeg ikke aner, hvad sådan en fætter hedder på dansk eller hvor den købes, så virker det også lidt dyrt at have dem liggende i 10 størrelser, der skal matche de forskellige størrelser af brikker.

Forslag?

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 3:03 pm
by Sir William
Kunne du ikke bare bruge en "papirskærerkniv" (ved ikke hvad den hedder) som kan fåes hos de fleste boghandlere.

Den vi har derhjemme, kunne godt minde om en skalpel. Lang metalskafte med et spidst og skarpt blad, så vi både kan skære og prikke.

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 3:06 pm
by Gunness
Jo, det kan jeg selvfølgelig godt, men hvis man skal skære 50-60 brikker ud, er det tidskrævende, og det bliver heller ikke altid lige pænt. Derfor leder jeg efter et alternativ.

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 3:15 pm
by Fod
Hmm... Det der er på billedet på bgg ligner en hulpibe, som er et værktøj der nomalt bruges til læder. Jeg har ikke lige prøvet at bruge sådan en til andet end læder, men med et ordenligt underlag så man ikke ødelægger piben, kunne man vel godt bruge sådan en til papir og pap.
Hulpiber fåes typisk hos læderforhandlere som f.eks. skindhuset.dk eller laederiet.dk, men hvis du skal bruge den på meget mere end 25 mm, skal du nok forberede dig på at skulle betale mere end et par hundrede for den.

Edit: Det er naturligvis en huggepibe, du skal have fat i. Sådan set det samme, bare den manuelle udgave.

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 3:22 pm
by Gunness
Det er da godt, at der er nogen, der kender fagtermerne :) Tak for indsparket. Alternative forslag modtages også.

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 4:03 pm
by Hammeren

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 4:11 pm
by Gunness
Tak, jeg tjekker linket.

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 4:42 pm
by Stony
Så hudt jeg hvisker var det her jeg i sin tid bestilte mine:

http://www.laederiet.dk/produkter/visty ... =24&Uid=72

(Jeg kan ærlig talt ikke huske om det var hos læderiet, men jeg synes jeg kan genkende siden.)

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 5:59 pm
by jondifool
jeg printede i sin tid klistermærker til agricola. Og løste problemet med at skære dem ud- med en stump kobberrør som jeg sleb skarpt og så stemte dem ud med- det skulle slibes og rettes ud ofte- indtil jeg fandt et tilpast underlag- hvad kan jeg ikke huske længere.

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 6:20 pm
by Stony
Hvis det er en engangs-forestilling, at du har et behov, kan jeg da eventuelt medbringe mine en dag...? Hvilken størrelse er det du er på udkig efter?

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Wed Jan 25, 2012 6:46 pm
by Eivind
http://www.tekstiltrykkeriet.dk/product ... 4&osCsid=7

egentlig beregnet til at udskære de runde papirstykker man bruger til at lave badges med, men jeg formoder den også kan bruges til pap eller karton

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Thu Jan 26, 2012 10:32 am
by Mik
Nej, til pap er man nødt til at bruge huggepiber. Papirstansemaskiner har et meget fint skær som slet ikke kan klare pap.

Jeg er sikker på at jeg købte mine huggepiber hos I. Chr. Petersen på Nikolai Plads, men den har jo både skiftet ejere, navn og udvalg flere gange siden, så den slags har de nok ikke mere. Til gengæld er Internettet blevet opfundet i mellemtiden, og en websøgning på "huggepiber" giver mange danske forretninger.

Som underlag kan man få noget syntetisk materiale som er beregnet til den slags. Har dog altid selv brugt en simpel (hård) masonitplade, som engang var bagklædningen til en reol jeg kasserede. Den bruger jeg også som underlag når jeg skærer med kniv og stållineal.

Bemærk at det kræver en ordentlig stor hammer - helst en kølle - for at udstanse store cirkler. Man risikerer nemt at kun halvdelen af cirklen gennemskæres, og så kan det være svært at få en pæn kant på resten. Så et godt underlag, en god stor kølle og et gevaldigt 'gok' er nødvendigt. Og gør det stående, ellers får ikke nok kraft bag slaget!

Re: Værktøj til udskæring af runde brikker

Posted: Thu Jan 26, 2012 11:35 am
by Gunness
Mik wrote:Bemærk at det kræver en ordentlig stor hammer - helst en kølle - for at udstanse store cirkler. Man risikerer nemt at kun halvdelen af cirklen gennemskæres, og så kan det være svært at få en pæn kant på resten. Så et godt underlag, en god stor kølle og et gevaldigt 'gok' er nødvendigt. Og gør det stående, ellers får ikke nok kraft bag slaget!
Det lyder som alle tiders party-spil :D

Jeg siger tak for al inputtet. Jeg hopper nok på Stonys venlige tilbud i første omgang, så jeg kan teste, hvor godt det fungerer, og så må der netshoppes bagefter.